google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html

Stress påvirker skildpaddens immunforsvar

Guløret terrapin ligger og flyder skævt i vandoverfladen.

Guløret terrapin ligger og flyder skævt i vandoverfladen.

Stress kan påvirker skildpaddens kondition, immunforsvaret kan svækkes og til sidst aflive skildpadden.

Er skildpadden ikke rask, men svækket, så kan skildpadden lettere blive modtagelig for infektion og stress. Du ser måske at skildpaddens øjne er lidt hævet, skildpadden snøfter måske lidt og trækker vejret anderledes? Så skal du kontakte en krybdyrkyndig dyrlæge.

Problemer med øjne og luftveje

Stresse kan opstå: Du har flyttet lidt rundt på skildpaddens akvarium, indrettet akvariet anderledes end det skildpadden normalt kender til, du har fået hund/kat/børn der hænger ud omkring akvariet, skildpadden har fået nyt hjem, måske er der sket noget lignede hos dig?

Du opdager nu at din sumpskildpadde ligger og flyder skævt i vandoverfladen eller skildpadden hænger oppe på solpladsen og virker træt og uinteresseret, vil ikke spise, skildpaddens øjne er måske også lidt hævet? Det er tit tegn på stress og skildpadden nu ikke kan klare mere. 

Svømmer skildpadden lidt skævt og kan ikke dykke ordentligt, det vil normalt fortage sig i løbet af en dag eller otte.

Hvad skal du holde øje med? Ser skildpadden svag ud på solpladsen, vil skildpadden ikke flytte sig fra solpladsen for at spise, så skal du straks tjekke:

  • om solpladsens UVB-pære virker? Det er ikke nok at UVB-pæren lyser! UVB-pærer der er over 1. år gamle, de afgiver ikke længer nok af de vigtige UVB-stråler, men kun lys, der ikke hjælper skildpadden med andet end at se se sine omgivelser. Få straks udskiftet UVB-pæren. Evt til UVB-pære 5,0
  • temperaturen på solpladsen, er den 30-35 grader som er det normale for sumpskildpadder. Har du en syg skildpadde kan det måske hjælpe at hæve temperaturen lidt til end 35-38 grader*. Halogen varmepære 35 w
  • akvariets vandtemperatur. Er vandet 20-22 grader. Har du en syg skildpadde kan det måske hjælpe at hæve temperaturen til end 24-25 grader*.
  • om skildpaddens foder er det rigtige? Kommer skildpadden lidt til live igen, så er det vigtigt at du allerede har fået skaffet dig et godt kvalitetsfoder, så skildpadden straks kan få sine kræfter tilbage. Godt foder til sumpskildpadder

*Sænk temperaturerne tilbage til det normale igen, så snart skildpadden er blevet bedre og dyret spiser ordentligt igen.

Er du i tvivl, så kontakt din dyrlæge.

Denne side er opdateret d.25. marts 2023

Leopardskildpadder og stress

Stresset leopardskildpadde (Geochelone pardalis)

Stresset leopardskildpadde (Geochelone pardalis)

Her hos Skildpadder ABC, har vi lagt mærke til, at leopardskildpadder er meget mere forsigtige, tilbageholdende, end andre landskildpadder vi modtager.

Nogle leopardskildpadder, de gemmer sig i flere dag, ja, endda uger kan der gå, inde vi ser skildpadden selv bevæger sig ud i anlægget.

Når vi modtager en skildpadde, tjekker vi dyret hurtigt, skildpadden bliver så sat ned i sit nye anlæg. Herefter lader vi gerne skildpadden passe sig selv, gerne en uges tid, hvis skildpadden vil det, og for at give skildpadden ro. Dukker skildpadden ikke selv frem, i anlægget, så er vi nødt til at få kigget til skildpadden. Er der andet og mere galt, end skildpadden er stresset, efter transporten og flytning til et nyt hjem.

Normalt, er det fordi leopardskildpadden er stresset, at den har holdt sig væk, i anlægget. Når vi nu har haft "trukket" skildpadden ud i anlægget, så fortsætter de normalt gerne med at komme frem af sig selv ellers må vi hjælpe skildpadden lige så stille ind i anlægget.

Du skal være rolig omkring skildpadder, nye dyr i det hele taget, der har fået nyt hjem, de stresse mere end man tror. Stress kan aflive en skildpadde, der er syg eller ikke har det godt i forvejen. 

Andet der gør skildpadder urolige

Her kan vi komme helt tæt på en moskusskildpadde, der normalt er ret sky. Fordi skildpadden har opdaget os på lang afstand, gennem en glasrude.

Her kan vi komme helt tæt på en moskusskildpadde, der normalt er ret sky. Fordi skildpadden har opdaget os på lang afstand, gennem en glasrude.

Er dine sumpskildpadder rolige eller hopper de i vandet, med det samme de ser dig?

Det skyldes nok ikke at de ser dig, at de hopper i vandet, det skyldes nok at dyrene bliver overrasket over at der pludselig er nogen lige ved siden af dem. Det oplever vi tit, sumpskildpadder blive bange og flygter ud i vandet. Vandet er for skildpadden det sikreste sted at opholde sig.

Vi har erfaring med, at skildpadder gerne vil kunne opdage os lidt i god tid, kan dyrene se os på afstand, inden vi er kommet helt tæt på dem, så bliver de ikke så let bange og vil efterhånden blive liggende på solpladsen. Dyrene vender sig hurtigere til os, hvis de kan se os på god afstand først og vi ikke bare lige åbner en dør op af akvariet og pludselig står foran dem.

Hvad kan man gøre, måske hjælpe det bare at åbne døren, så dyrene når at se dig, inden du står lige op af akvariet? - Måske skal solpladsen åbnes til den side, du kommer ind i rummet. Der kan måske sættes et stykke gennemsigtigt akrylglas i siden af solpladsen i stedet for en uigennemsigtigt træplade.

Det kan blive nødvendigt at flytte dyrenes akvarium over i et roligt hjørne i stuen, hvor der ikke er alt for meget trafik, hvis du gerne vil se dine skildpadder oppe på solpladsen.

Stress kan opstå, når akvariets teknik bryder sammen

Der er altid noget at holde øje med, når man har dyr.

Der er altid noget at holde øje med, når man har dyr.


Er noget i skildpaddens anlæg brudt sammen?

De tekniske ting, vi nævner nedenfor, de vil påvirke din skildpadde negativt og en erfaren skildpaddeejer vil derfor bemærke, at skildpadden bliver påvirket og ændrer sig.

  • UVB-pæren virker ikke længere? Husk UVB-pærer afgiver kun nok UVB-lys i 1. år. Pæren kan typisk stadigvæk lyse, men det hjælper kun til at skildpadden kan se sine omgivelser. Du lægger måske mærke til, at din skildpadde ikke søger solpladsen så meget?
  • Varmepæren kan springe? Din skildpadde vil måske ikke kravle op på land, som den plejer.
  • Filterpumpen er stoppet. Det påvirker normalt ikke en skildpadde så meget. Går der lang tid inden du gør noget, vil din skildpadde få bivirkninger af forurenet vand. Du ser det hurtigt, vandet bliver hurtig tåget og sløret og vil begynde at lugte.
  • Termostaten i vandet springer. Står akvariet i en stue, på et værelse med end 20-22 grader, sker der ingenting. Men står akvariet i en kælder, garage eller i et uopvarmet rum, så vil dine skildpadder hurtigt kravle op på land og hænge der det meste af tiden. Du vil se dine skildpadder reagere unormalt, hvis dyrene står i et uopvarmet rum.

Du skal dagligt holde øje med om UVB-pærens udløbsdato nærmer sig og om varmepæren virker og temperaturen på solpladsen nu er den rigtige 30-35 grader. Varmepæren vil ændre sig over tid og pæren skal måske derfor enten hæves eller sænkes lidt for at holde den tilfredsstillende temperatur på solpladsen.

UVB-lys og varme Det her link henviser vi meget til, fordi det er typisk her problemer opstår og man har glemt noget?

Akvarievandets vand skal du især holde øje med, hvis akvariet står i et uopvarmet rum.

Benyt et termometer til at holde øje med temperaturen på solpladsen og i akvariet.

Hvordan holder jeg mit filter bedst rent?


Stress ved flytning/skifte akvarium mv.

Ikke så sært, hvis skildpadden bliver stresset!

Ikke så sært, hvis skildpadden bliver stresset!

Stress, er ikke ualmindelig blandt sumpskildpadder. Stress der påvirker sumpskildpadden, er undervurderet.

Har din skildpadde allerede dårligt helbred (ca.60% af alle "kæleskildpadder" har dårlige helbred), så vil det yderligere lægge pres på din skildpadde.

Der kan være mange grunde til, skildpadden bliver stresset.

Vi ser det jævnlig, når sumpskildpadder flyttes til et nyt hjem eller bare skifter anlæg, det vil stresse en skildpadde, nogle dyr mindre, andre dyr stresses mere af situationen.

Symptomer på stress kan give sig udslag i at skildpadden ikke vil spise, ikke kan synke/dykke og ligger måske også ligger skævt i vandoverfladen. De nævnte stres symptomer vil normalt fortage sig indenfor max. 8 dage, hvis din skildpadde ellers er i rimelig kondition og bliver passet nogenlunde.

Husk, når du køber en skildpadde af en ukendt ejer, så er over 60 % af de "kæleskildpadder" allerede syge! Derfor kan stress være en alvorlig sag og desværre være det der tipper din skildpadden ud over kanten og i værste fald slå skildpadden ihjel. Det sker desværre oftere end man tror!

Nu skal du ikke selv få stress og gå i panik over at din skildpadde ikke spiser. Raske sumpskildpadder kan udmærket leve en måned uden foder. Men raske dyr og dyr der trives vil normalt ikke lade være med at spise i en måned. Men en skildpadde kan sagtens undlade at spise i en uges tid, hvilket ikke behøver være tegn på sygdom. Skildpadden kan være bare være mæt eller småstresset over et eller andet. Nyt foder, kan også får skildpadden til at stoppe med at spise. Husk nu på, det er dig der bestemmer, hvad skildpadden skal spise, så hold bare fast i din kostændring, hvis du mener det er det bedste for sin skildpadde i længden. Vi ved, at en rask skildpadde nok skal begynd at spise igen, når den bliver sulten nok.

Hvordan hjælper man bedst en kræsen skildpadde

Har skildpadden fortsat problemer efter 2. uger, så skal I kontakte en krybdyrkyndig dyrlæge. Dyrlægen kan tjekke skildpadden, om der er andet galt med skildpadden? 

Stress af andre dyr og mennesker

Skildpadden virker måske ikke stresset lige nu? Sikre dit anlæg, så dyr ikke kan trænge ind. Der er også en salmonella risiko!

Skildpadden virker måske ikke stresset lige nu? Sikre dit anlæg, så dyr ikke kan trænge ind. Der er også en salmonella risiko!

Er det andre dyr der påvirker skildpadden? Nye skildpadde beboer kan stresse, bare ved at de bliver sat ned i anlægget. Territoriet skal nu deles, beboerne får ændret deres indbyrdes dynamik, der kommer måske slagsmål, dominans skal hævdes, "kærlighed" opstår med parringsaktivitet? Ændringer der allesammen kan påvirker skildpadder, så de får stress.

Er der kommet nye dyr i hjemmet, hund eller kat, måske er der kommet en ny person ind i hjemmet? Det gør måske at der kommer nye og uvante bevægelser gennem gulvet, dyrene opfanger, når person eller dyr bevæger sig hen over gulvet? Skildpadder mærker alle rystelser i akvariet.

En kat vil måske hoppe op på skildpaddeakvariet, så snart I vender ryggen til? Hunden løber måske frem og tilbage foran akvariet og savler og slikker på akvariets rude? Måske er der kommet nye børn og legekammerater i hjemmet, de prikker måske på akvariet, der løbes og bevæges mere rundt omkring akvariet end normalt? Står akvariet på et trægulv, det giver sig gerne meget, når man bevæger sig hen over gulvet. Skildpadder opdager det straks, hvis der kommer nye rystelser i akvariet de ikke er bekendt med og vil typisk reagere ved at flygte på hovedet ned i akvariet.

Andet der kendetegner en stresset skildpadde.

Bid skade. Efter nogle dage faldt øjet helt af.

Bid skade. Efter nogle dage faldt øjet helt af.

Sumpskildpadder der er stresset, de vil tit gerne forsvarer sig lidt mere aggressivt og måske også bide mere end normalt.

Stress opstår mellem dyrene, det kan ske, hvis en han vil parre sig med en hun og hun ikke vil. Forstår han ikke en hentydning fra hunnen, så er der risiko for at hun bliver så stresset over ham, at hun bider ud efter ham. Er man så en moskusskildpadden han, med lidt udstående øjne, risikere man i værste fald at miste et øje. Andre skader kan være, at der bides hale og tæer af dyrene.

Ser man dyr der er belastende overfor hinanden, så skal man måske overveje, at skille dyrene ad? Lidt ballade kan aldrig undgås, hos skildpadder.

Der er også skildpaddearter, der negativt kan påvirke hinanden. Det skal man også være opmærksom på, hvis ens skildpaddegruppe ikke fungerer god sammen.

Vil du vide mere om, hvilke skildpadder og skildpaddearter der måske vil have problemer med hinanden, så har vi siden: Aggressiv skildpadder

Skildpadder bider deres ejer: Gør bid ondt?

Forebyg stress

Stress hos sumpskildpadder, er undervurderet. 

Det bedste middel mod sygdom og stress, er altid at indrette skildpaddens akvarium, som skildpadden har behov for:

Har du de ting i orden, så vil din skildpadde sjældent blive syg og vil være bedre til selv at kunne klare stress. Mange tror desværre at de allerede gør det rigtige. Det vil være en god ide, hvis gamle skildpaddeejere fornyer deres viden om pasning af deres skildpaddearter. 

Opholder din sumpskildpadde sig på gulvet?

Undgå at holde sumpskildpadder på gulvet.

Undgå at holde sumpskildpadder på gulvet.

Vi ved der er nogle der tager deres sumpskildpadder ud af deres akvarium dagligt, og lader skildpadden gå på gulvet. Det er ikke noget vi bifalder. Det kan se hyggeligt ud og man synes måske endda at skildpadden ser "ekstra glad ud"? Skildpadden er stresset ved situationen, og sker det dagligt, vil skildpadden blive stresset, hver dag. 

Stress sænker skildpaddens immunforsvar og gør skildpadden mere modtagelig for at blive syg.

Noget andet er at din sumpskildpadde er mere udsat for træk og støv, imens skildpadden opholder sig på gulvet. Det kan give skildpadden luftvejsproblemer. Det skal vi helst undgå at skildpadden får.

Sumpskildpadder reagerer mod stress og når de bliver bange ved at hoppe i vandet. På et trægulv, har skildpadden ikke samme mulighed.

Roder du rundt med akvarium og skildpadde?

Lille Kinesisk trekølsskildpadde der blev reddet i sidste øjeblik. Det er ret tydeligt at se på skildpadden, at den er syg.

Lille Kinesisk trekølsskildpadde der blev reddet i sidste øjeblik. Det er ret tydeligt at se på skildpadden, at den er syg.

Stress der opstår af andre grunde end flytning.

For at hjælpe skildpadden, skal du tænke over, hvad er der sket af nyt omkring skildpadden?

Er skildpadden blevet flyttet eller har du givet skildpadden et nyt anlæg? Skildpadden ved jo ikke at du måske forsøger at forbedre dens liv.

Er akvariet blevet flyttet hen til et sted, hvor der nu er mere uro? Kommer der nu mange mennesker forbi anlægget, hele tiden, det vil stresse skildpadden.

Er du én af dem der er så interesseret i akvarium indretning, at du har hænderne nede i akvariet i tide og utide og flytter rundt på dekoration eller tilføre ny dekoration. Det vil også stresse din skildpadde meget.

Har man lige fået sine dyr hjem, så glemmer man tit at dyrene har behov for ro, så de kan vende sig til deres nye hjem. Hold lidt afstand til de nye dyr, så vil de nye skildpadder ikke blive så stresset over dig, de har nok at forholde sig til, med det nye akvarium. 

Er du begyndt at tage skildpadde mere op? Sumpskildpadder er ikke kæledyr. Sumpskildpadder "gider" normalt ikke at blive taget op, hvor man sidder med skildpadden og nusser dyret. Skildpadden vil normalt forsøge at kravle væk, bide og hvæse af dig. Det stresser skildpadden.

Sumpskildpadder der håndteres lidt for voldsomt, de vil tit bide og hvæse, moskusskildpadder og kinesiske trekølsskildpadder vil også afgive en kraftig musk lugt fra kirtler, de sidder bagtil under skjoldet. 

Dårligt foder stresser din skildpadde

Skildpadder der har levet af hundefoder.

Skildpadder der har levet af hundefoder.

Et for dårligt foder, vil også stresse din skildpaddes helbred. 

Du ser det tit ikke i lang tid. Din skildpadde æder jo med god appetit, den salat fra køb, anden, du giver skildpadden hver dag. Selvfølgelig æder skildpadden salaten, selvom der ikke er nok næring i nogle af de salater, der findes hos købmanden, dyret sulter. 

Benytter du færdigfoder til sumpskildpadder, så skal der stå til sumpskildpadder på posen og dåsen - og ikke katte- eller hundemad. Katte- og hundefoder indeholder alt for meget protein for skildpadder. Foderproducenten vil gerne have at du køber mere af deres foder, til dine dyr og ikke slår dem ihjel med det forkerte foder, det tjener de ingen penge ved.

Selvfølgelig æder din skildpadde fodret, den får jo ikke andet.

"Det si'r sig selv". Synger C.V. Jørgensen.

Vi har en side, hvor vi fortæller om: Hvodan fodrer jeg - Der omhandler godt foder til sumpskildpadder.

Vi har også siden: Dårligt foder - til dine sumpskildpadder.

Minimer stress ved transport af skildpadden

Vores skildpadde

Vores skildpadde "Demo". Skildpadden led ikke overlast under fotografering.

Sumpskildpadder: Når vi transporterer en sumpskildpadde el. landskildpadde så skal vi sikre os, at skildpadden ikke kan forvilde sig ud i naturen. Sumpskildpadder benytter altid plastikkasser, med låg og snaplukker, til transport af skildpadder. 
Vi skal sikre os, at skildpadder ikke forsvinder ud i naturen

Du kan også benytte en god papkasse. Både i en plastikasse, med snaplåg og den viste kasse, kommer der rigeligt med luft ind i, uden du behøver at borer huller i låget. Kommer der huller i låget, vil der komme lys ned til skildpadden, dyret vil blive urolig under transporten og bruge alt for meget energi på, at komme ud af boksen. Er der mørkt omkring skildpadden, så falder skildpadden normalt hurtigt til ro og du minimerer dyrets stress.

Læg gerne nogle aviser, ned i bunden, skildpadden vil tit tømme sig under transporten.

Tager transporten kun nogle få timer, så behøver sumpskildpadden ikke vand.

Er de få ting overholdt, så vil sumpskildpadden normalt komme hel og flot frem. 

Landskildpadder: Landskildpadder skal transporteres tørt og helst mørkt, så vil dyret falde til ro, under transporten.

God tur

Stresses dine sumpskildpadder i havedammen?

Odder æder en sumpskildpadde. Fotograf Dan Kaiser.

Odder æder en sumpskildpadde. Fotograf Dan Kaiser.

Bliver dammen besøgt af nye dyr? Besøges jeres havedam af katte, hunde, forskellige rovdyr som mink, mår, odder, mårhund og vaskebjørn. Fiskehejre kan også snuppe mindre sumpskildpadder! Krager kan flyve væk med små sumpskildpadder og naboens kat har måske fået øje på dine sumpskildpadder og forsøger at snuppe én af dyrene? Ja, det er rigtig nok!

De her nævnte dyr og fugle, er alle nogle vi ved kan tage en sumpskildpadde også voksne sumpskildpadder forsvinder og bliver taget og ædt i de danske haver.

Er der sket ændringer i anlægget? Skildpaddens ejer, roder måske rundt med dekorationen, i tide og utide, det vil også stresse sumpskildpadder.

Mere om at holde sumpskildpadder i havedam

Stress er undervurderet hos sumpskildpadder

Hejre snupper en snapskildpadde. Det tog 15 minutter for hejren at få slugt skildpadden!
Foto af Joseph R. Godreau. Michigan, USA. 


Vil du vide mere om de farer der lurer i den danske natur, for din sumpskildpadde. Hvis du skulle finde på at sætte den ud i naturen? Naturen er farlig for skildpadder