Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis)
Emys orbicularis. Fotograf Rainard Buchmann.
Europæisk sumpskildpadder har en gang levet naturligt i den danske natur.
Akvarium indretning til Europæiske sumpskildpadde.
Ny på bloggen: Se den flotte naturfilm om den europæiske sumpskildpadde (Emys orbicularis). Filmen følger arten i dens naturlige levesteder og giver et spændende indblik i dens levevis, adfærd og de udfordringer, den møder i naturen. Et godt supplement til artsbeskrivelsen her på siden.
📽️ Den europæiske sumpskildpadde – et enestående levn fra Europas natur
Europæiske sumpskildpadder fundet i den danske natur
Skildpadder ABC har gennem årene modtaget enkelte europæiske sumpskildpadder (Emys orbicularis), som er blevet fundet i den danske natur.
Tidligere var der en del debat om, hvorvidt arten kunne have overlevet i små naturlige bestande i Danmark siden stenalderen. I 2012 konkluderede de danske myndigheder imidlertid, at der ikke findes en naturligt hjemmehørende bestand i Danmark, og at fritlevende europæiske sumpskildpadder må betragtes som udsatte dyr. Arten er samtidig fredet, og dyr fundet i naturen må derfor ikke indsamles uden myndighedernes tilladelse.
I 2019 modtog vi flere omkring ét år gamle unger. Det var usædvanligt, da vi i årene forinden næsten udelukkende havde modtaget voksne dyr.
Sommeren 2018 var usædvanlig varm med lange perioder med høje temperaturer. Vi ved, at europæiske sumpskildpadder kan yngle under udendørs forhold i Danmark, når de holdes i fangenskab. Derfor kan de varme somre i princippet skabe betingelser, hvor æg også kan udvikle sig i naturen.
Der findes dog endnu ingen dokumentation for, at europæiske sumpskildpadder har etableret selvreproducerende bestande eller yngler naturligt i den danske natur.
Vores observationer er derfor netop observationer og ikke et bevis for, at arten i dag formerer sig frit i Danmark.
Europæiske sumpskildpadder har en udpræget trang til at vandre. Hunner kan tilbagelægge betydelige afstande for at finde egnede æglægningssteder, og hanner kan søge nye levesteder, hvis de bliver fortrængt af mere dominerende artsfæller.
Derfor er en sikker indhegning omkring havedammen helt afgørende.
Sumpskildpadder må aldrig kunne forlade anlægget og komme ud i naturen.
I naturen - Europæisk sumpskildpadde foretrækker det stillestående vandløb, med mudret bund og overhængende plantevækst. I dagtimerne holder den sig i ro eller nøjes allerhøjst med, at drive afsted i vandoverfladen. Helst ligger skildpadden på bredden og soler sig, men den ligger altid tæt på vandet, så den hurtig kan smutte ud i vandet igen, ved den mindste lyd.
Den europæiske sumpskildpadde kan ligge næsten helt ubevægelig på bunden i lang tid og blot lade næseborene stikke op over vandoverfladen, når den trækker vejret. Det gør den meget vanskelig at få øje på, og det er sandsynligvis en af forklaringerne på, at fritlevende dyr kan leve ubemærket gennem mange år.
Først ved solnedgang kommer skildpadden frem og nu er den i fuld aktivitet, hvor den svømmer og dykker i et væk efter føde, den kan også fange dyr inde ved bredden.
Skildpaddens føde består af frøer, fisk, snegle, insekter og orme, det kan ske at skildpadden spiser ådsler og vand-, og landplanter. Men hele tiden under jagten, er skildpadden forsigtig og meget sky og forsvinder ved den mindste anledning.
Den europæiske sumpskildpadde er en tålmodig jæger. Den angriber sjældent sit bytte med stor fart, men sniger sig langsomt ind på det og griber til, når chancen opstår.
Om vinteren går den europæiske sumpskildpadde i vinterdvale på bunden af søer og damme. Den graver sig ned i mudderet eller søger ind under planterødder og grene, hvor den ligger beskyttet, indtil vandtemperaturen igen stiger om foråret.
Siden er redigeret d.15. juli 2016
Emys orbicularis
Emys orbicularis
Udseende - Den europæiske sumpskildpadde har et forholdsvist fladt skjold, som voksen er skjoldlængden ca. 13-20 cm., sjælden op til 23 cm., størrelsen afhænger af underarten. I særligt magre områder, er der fundet dværg grupper af den europæiske sumpskildpadde, hvor den voksne skildpadde, kun havde en størrelse på 10-12cm.
Skildpadden er mørk, næsten sort, med tydelige gule pletter. Med en lang hale. Huden på hovedet og ben er uden skæl og ligeledes dækket af gule pletter. Pletterne er tilfældigt fordelt hos hannen, mens de hos hunnen er ordnet i rækker. Bugskjoldet er meget karakteristisk for arten, delt af en tværgående spalte, så de to dele kan bevæges i forhold til hinanden.
Levealder - Op til 40 år i naturen, i fangenskab registreret helt op til 120 år.
Opførsel - Skildpadden bliver hurtig tillidsfuld og den vil tigge om mad hele tiden. Skildpadden er ikke aggressiv over for andre skildpadder. Men alt andet vil blive opfattes som mad. Du kan holde denne skildpadde sammen med akvariefisk, men du kan ikke undgå, at miste nogle fisk. Især indtil fiskene lærer at holde sig væk fra skildpadden.
Den Europæiske sumpskildpadder er en jæger, selv om den ikke svømmer særlig godt, så kan den alligevel fange fisk. I akvarier, har man set, at skildpadden udvælger sig en bestemt fisk, i flokken, så forfølger skildpadden fisken, indtil fisken bliver træt. Skildpadden er mere udholdende end fisken er. Skildpadden kan nedlægge fisk, der er betydelig større end den selv. Så vær opmærksom på det, hvis du tænker på, at sætte Koi fisk og andre arter, ud i havedammen, til skildpadden.
Ca. 1 år gammel unge, hos Skildpadder ABC.
Reproduktion - Europæisk skildpadde er kønsmoden i en alder af 5-12 år, når de lever i naturen, men det kan tage helt op til 18 år i enkelte områder. Hanner bliver hurtiger kønsmodne end hunnerne.
Dyrene kan parre sig hele sommerhalvåret, men æglægningen sker almindeligvis fra maj til juli. Parringen kan godt virke som om, at hannerne er lidt hårde ved hunnerne. Det er ikke unormalt at se en hun bevæge sig rundt, med en "hormon forstyrret" han på ryggen. Men, der sker normalt ikke de helt store skader.
I juni og juli måned, kan man se hunnen vandre rundt ved havedammen, så er det sandsynligvis fordi, at skildpadden skal til at grave en rede og lægge æg.
Under denne vandring, må du ikke forstyrre hunnen eller når de graver rede. Hvis skildpadden føler sig forstyrret, så kan der ske det, at dyret afbryder æglægningen og trækker sig tilbage i dammen. Bliver skildpadden forstyrret gentagende gange, og den ikke får lagt sine æg, så er der risiko for at hunnen dør af læggenød. Sørg for at skildpadden har et sted, hvor skildpadden kan lægge sine æg, eventuelt i et område med let fugtig spagnum.
Emys fugter gerne æglægningsområdet med dens tis, det må være for at blødgøre jorden, inden de graver ud til reden. Selv i hård lerjord, er skildpadden dygtig til at grave i.
Hunnen graver en kegleformet rede, et egnet solopvarmet sted, hvor æggene lægges. Skildpadden lægger mellem 3-20 æg. Herfra kan du så tage æggene op og lægge dem i en rugekasse/maskine. Se: Byg rugekasse
Rugetiden er 57 - 90 dage det svinger med temperaturen. Har æggene ikke været over 28 grader i perioden, så bliver der kun hanner ud af æggene.
Ungerne er gråsorte med gule pletter og har en størrelse på ca. 26 x 22 mm og vejer ca. 5 gram.
Under udrugning af æggene, her kan du holde øje med, om æggene er befrugtet, her skal der komme et hvidt bånd rund om æggene, så er de befrugtet.
Kønsforskelle (gælder ikke for alle underarter) - Forskellene er synligt fra ca. 4 års alderen.
Hanner: mindre i størrelse, halens kloak sidder udenfor rygskjoldets kant, hale er tykkere ved basis, bugskjoldet er mindre og konkavt (buer indad), krumme kløer, rødlige, brune, gule eller hvid iris/øjne. Skjoldets pletter er tilfældigt fordelt, huden er mørkere i farve
Hunner: de er større, skjoldet er mere omfangsrig, halens kloak sidder tættere ved kroppen/under skjoldets kant, bugskjold er plant, iris/øjne er gul eller grønlig, rygskjoldets pletter er som regel ordnet i rækker.
Føde - Skildpadden lever af fisk, vandsnegle, regnorme, vandinsekter, den går heller ikke af vejen for ådsler. Unger vil gerne have myggelarver, små regnorme og småfisk.
Giv skildpadderne så hel foder, som det er muligt. Dyrene har godt af, at arbejde med deres foder, deres næb bliver også slebet af det.
Akvarium/terrarium
Den europæiske sumpskildpadde (Emys orbicularis) er en aktiv skildpadde, som har behov for god svømmeplads. Selvom arten kan holdes i akvarium, mener vi, at den hører bedst hjemme i en velindrettet havedam, hvor den kan leve under naturlige forhold året rundt. Længere nede på siden kan du læse mere om pasning i havedam.
Hvor stort skal akvariet være?
En lille gruppe på 2-4 europæiske sumpskildpadder med en skjoldlængde på omkring 15 cm bør som minimum have et akvarium med cirka 500 liter vand. Har du større dyr, eller ønsker du at holde flere skildpadder, bør akvariet være tilsvarende større.
Det vigtigste er ikke antallet af skildpadder, men at hver enkelt har god plads til at svømme og bevæge sig frit. Motion er en vigtig del af skildpaddens naturlige adfærd og er med til at holde muskler, kredsløb og kondition ved lige. En skildpadde i god fysisk form er som regel også en sund skildpadde.
Et stort akvarium giver desuden en mere stabil vandkvalitet og gør det lettere at opretholde en god biologisk balance.
Køb hellere det store akvarium fra begyndelsen
Mange starter med et lille akvarium, fordi skildpadden er lille ved købet. Det kan fungere det første stykke tid, men vores erfaring er, at mange skildpadder aldrig kommer videre til det større akvarium, som ejeren oprindeligt havde planlagt.
Har du plads og mulighed for det, anbefaler vi derfor, at du anskaffer det akvarium, som de voksne dyr får behov for allerede fra begyndelsen. Det giver både skildpadden bedre forhold og sparer dig for senere at skulle investere i et nyt og større anlæg.
Ønsker du alligevel at begynde med et mindre akvarium, kan du vælge et anlæg på omkring halv størrelse af det, de voksne dyr senere får behov for. Husk blot, at skildpadden vokser, og at akvariet derfor kun bør være en midlertidig løsning.
Vanddybde
Har du et dybere akvarium, bør det indrettes med trærødder, store sten, grene eller andre stabile klatremuligheder, så skildpadderne let kan bevæge sig mellem bunden og overfladen. Det giver samtidig et mere naturligt og spændende miljø.
Solplads
Den europæiske sumpskildpadde bruger mange timer hver dag på at solbade. Solpladsen er derfor en af de vigtigste dele af indretningen.
Solpladsen bør være helt tør og have en temperatur på 30-35 °C, så skildpadden kan hæve sin kropstemperatur efter opholdet i vandet. En korrekt solplads understøtter fordøjelsen, immunforsvaret og skildpaddens generelle trivsel.
Ved indendørs hold skal solpladsen desuden være forsynet med både UVB-belysning og en varmepære, da UVB er nødvendig for, at skildpadden kan danne D₃-vitamin og optage kalk korrekt.
Hanner og hunner
Hos den europæiske sumpskildpadde bliver hannerne normalt mindre end hunnerne. Når du planlægger størrelsen på dit akvarium eller din havedam, bør du derfor tage udgangspunkt i hunnens forventede størrelse, da det er hunnerne, der stiller de største krav til pladsen.
Læs også: Vi fortæller meget mere om indretning af akvarier til europæiske sumpskildpadder i vores generelle artikel om akvarieindretning. Akvarieindretning
Holde den europæiske sumpskildpadde i havedam
Bemærk, hvordan hegnet skråner ind mod dammen. Det gør, at skildpadderne ikke kan kravle, over hegnet.
Den europæiske sumpskildpadde (Emys orbicularis) er efter vores mening en af de bedst egnede sumpskildpadder til udendørs hold i Danmark. Arten lever naturligt i store dele af Europa, også i områder med vintre, der minder om de danske, og den trives særdeles godt i en velindrettet havedam.
Har du en havedam med de rette forhold, anbefaler vi klart, at dine europæiske sumpskildpadder opholder sig udendørs. Her får de ufiltreret sollys, naturlige temperaturudsving og langt bedre muligheder for motion, end de fleste akvarier kan tilbyde.
En korrekt indrettet havedam giver samtidig skildpadderne mulighed for selv at vælge mellem sol, skygge, lavt og dybt vand samt forskellige skjulesteder. Det er med til at give dyrene en mere naturlig adfærd og et rigere liv.
Skildpadder er dygtige til at stikke af
Europæiske sumpskildpadder er langt bedre til at klatre, end de fleste forestiller sig. Mange bliver overraskede over, hvor let en stor sumpskildpadde kan forcere et hegn, som umiddelbart virker umuligt at komme over.
Et almindeligt, stramt opsat havehegn er sjældent en hindring. Trådhegn, flethegn, stensætninger og mange typer træhegn kan alle forceres, hvis skildpadden får fodfæste.
Vi anbefaler derfor, at hegnet afsluttes med et udhæng, hvor de øverste 5-10 cm er bukket ind mod dammen. Når skildpadden når toppen, vil den støde hovedet mod udhænget og ikke kunne fortsætte. Samme effekt kan opnås ved at montere et bræt vandret langs hegnet.
Lodrette plader med en glat overflade, f.eks. fibercementplader, glatte betonplader eller lignende materialer, er også meget effektive, da skildpadderne ikke kan få ordentligt fodfæste.
Husk også at sikre hegnet nedad. Europæiske sumpskildpadder kan grave overraskende godt, især hvis jorden er løs.
Beskyt især unge skildpadder
Små europæiske sumpskildpadder er udsatte over for mange rovdyr.
Husk. Katte, rotter, krager, måger, rovfugle og fiskehejrer kan alle finde på at tage en unge.
Vi anbefaler derfor altid, at unger holdes i en havedam med et kraftigt trådnet over, indtil de er omkring tre år gamle. Først derefter er de normalt blevet så store, at risikoen bliver væsentligt mindre.
Det er langt lettere at forebygge end senere at konstatere, at en skildpadde pludselig er forsvundet.
Indret dammen naturligt
Den europæiske sumpskildpadde lever i naturen i søer, moser og langsomt strømmende vand med blød bund, tæt vegetation og mange skjulesteder.
Jo mere havedammen minder om dette miljø, desto bedre vil skildpadderne trives.
Store trærødder, grene, sten, vandplanter og lavvandede områder giver både skjul og variation. Samtidig får skildpadderne mulighed for at udforske omgivelserne, præcis som de gør i naturen.
Vi oplever tydeligt, at europæiske sumpskildpadder bliver mere aktive og udviser en mere naturlig adfærd, når de har et varieret miljø med mange muligheder for at vælge opholdssted.
Fisk og skildpadder
Europæiske sumpskildpadder kan som regel holdes sammen med fisk. Fiskene lærer hurtigt at holde passende afstand, og raske voksne fisk er sjældent i fare.
Anderledes forholder det sig med mindre vanddyr.
Snegle, muslinger, krebsdyr, vandinsekter, haletudser og mindre frøer vil ofte blive opfattet som naturligt bytte. Det samme gælder syge eller svækkede fisk, som skildpadderne uden tøven vil æde.
Planter indgår kun i begrænset omfang i føden, men skildpadderne kan sagtens finde på at grave dem op, når de leder efter smådyr i bundlaget.
Vi anbefaler derfor, at vandplanter plantes i kraftige plantekurve eller store lerpotter, som dækkes med større sten. Det gør det betydeligt sværere for skildpadderne at rode planterne løs.
Solen er den bedste varmekilde
En havedam giver noget, som intet akvarium kan tilbyde fuldt ud – naturligt sollys.
Solen leverer både varme og UVB-stråling, som skildpadderne har brug for, når de regulerer deres kropstemperatur og danner D₃-vitamin. Derfor vil du ofte se europæiske sumpskildpadder ligge i timevis på en træstamme, en stor sten eller en solrig bred.
Sørg derfor altid for, at dammen indeholder flere gode solpladser, hvor skildpadderne kan komme helt op af vandet og tørre deres skjold.
Ud over at være vigtig for fordøjelsen og kalkomsætningen hjælper solbadningen også med at holde skjold og hud tørre, hvilket mindsker risikoen for flere hud- og skjoldproblemer.
Et almindeligt, stramt opsat havehegn er sjældent nok til at holde europæiske sumpskildpadder inde. Her er de øverste 5-10 cm af trådhegnet bukket ind mod dammen. Når skildpadden når toppen af hegnet, støder den hovedet mod udhænget og kan derfor ikke kravle videre. Samme effekt kan opnås ved at montere et vandret bræt langs hegnets overkant. Nederst er hegnet sikret med fliser og brosten, så skildpadderne heller ikke kan grave sig ud under hegnet. En korrekt udført indhegning beskytter både skildpadderne og den danske natur, da de ikke må kunne slippe ud af anlægget.
Dammens størrelse og indretning
Den europæiske sumpskildpadde er en aktiv art, som bruger en stor del af dagen på at svømme rundt i dammen, undersøge bunden, lede efter føde og solbade. Derfor bør havedammen være så stor som muligt.
En stor vandmængde giver ikke kun skildpadderne bedre bevægelsesfrihed. Den gør også dammen biologisk mere stabil. Temperaturen svinger mindre, vandkvaliteten bliver bedre, og risikoen for iltmangel reduceres.
Jo større dam, desto lettere bliver den også at holde i biologisk balance.
Vanddybde
Vi anbefaler, at en havedam til europæiske sumpskildpadder er omkring 90 cm dyb på det dybeste sted. En dyb dam mindsker risikoen for bundfrysning i kolde vintre og giver skildpadderne mulighed for at vælge forskellige vandtemperaturer gennem året.
Nye erfaringer viser dog, at en stor vandmængde og en god gasudveksling gennem vinteren ofte har større betydning end de sidste centimeter vanddybde. En dyb dam kan ikke opveje manglende ilt eller ophobning af skadelige gasser under isen.
Skab sikre veje til overfladen
Den europæiske sumpskildpadde bør altid have let adgang til vandoverfladen. Indret derfor dammen, så skildpadderne flere steder har mulighed for at kravle op fra bunden. Store trærødder, træstammer og kraftige grene er gode naturlige klatremuligheder, som samtidig giver dammen et mere naturligt udseende.
Almindelig bassinfolie kan være meget glat, især når den dækkes af alger. Det gør det vanskeligt for skildpadderne at få ordentligt fodfæste, hvis de skal op fra dammens dybeste område.
Vi anbefaler derfor at udlægge en eller flere baner bassinfolie med grusbelægning, som normalt anvendes til at skjule bassinfoliens kant. Den ru overflade giver skildpadderne et sikkert fodfæste, så de let kan kravle fra bunden op til vandoverfladen. Bassinfolie med grusbelægning fås typisk i en bredde på omkring 50 cm og er efter vores erfaring en enkel løsning, der kan redde skildpadders liv.
Se foto nedenfor👇
Svagt skrånende bredder er den bedste løsning i en havedam. Har dammen stejle sider, anbefaler vi, at bassinfolien med grusbelægning føres helt fra bredden og ned til dammens dybeste område. På den måde har skildpadderne altid en sikker "redningsvej", uanset hvor de opholder sig.
Dette er især vigtigt lige efter vinterdvalen. På denne tid af året er skildpadderne ofte svækkede og har brug for hurtigt og uden besvær at kunne komme op til overfladen for at trække vejret. Vores erfaring er, at en eller to baner bassinfolie med grusbelægning kan være med til at forebygge drukneulykker og give skildpadderne en langt sikrere start på foråret.
Bundlag
Et naturligt bundlag af sand, grus og mudder giver skildpadderne mulighed for at udvise deres naturlige adfærd.
Europæiske sumpskildpadder søger ofte føde på bunden, hvor de leder efter snegle, insekter, orme og andre smådyr. Om vinteren graver de sig desuden delvist ned i bundlaget under dvalen.
Undgå derfor de støbte plastbassiner med stejle sider. De gør det vanskeligere for skildpadderne at bevæge sig naturligt og kan især være et problem efter vinterdvalen.
En god havedam passer næsten sig selv
Når en havedam er indrettet korrekt, udvikler den med tiden sit eget lille økosystem.
Vandplanter hjælper med at optage næringsstoffer, og et rigt dyreliv af vandinsekter, snegle og andre smådyr giver skildpadderne mulighed for selv at finde en del af deres føde.
Vi oplever ofte, at europæiske sumpskildpadder bruger mange timer på at søge føde rundt i dammen. Denne naturlige adfærd giver både motion og aktivering og er en vigtig del af deres trivsel.
Overvintring i havedammen
Den europæiske sumpskildpadde er særdeles velegnet til udendørs overvintring under danske forhold, når havedammen er korrekt indrettet.
Efterhånden som dagene bliver kortere, og vandtemperaturen falder til omkring 10-12 °C, bliver skildpadderne gradvist mindre aktive. De spiser mindre, opholder sig længere tid på bunden og begynder langsomt at forberede sig på vinterdvalen.
Som temperaturen falder yderligere, søger de mod dammens dybeste område, hvor de overvintre mellem mudder, planterødder og grene.
Vi anbefaler, at skildpadderne får lov til selv at vælge deres dvalested. De finder som regel det område, hvor forholdene passer dem bedst.
Hvorfor klarer den europæiske sumpskildpadde danske vintre?
Den europæiske sumpskildpadde lever naturligt langt mod nord i Europa, blandt andet i Polen og de Baltiske lande, hvor vintrene mange steder er både længere og koldere end i Danmark.
Vores erfaring er, at europæiske sumpskildpadder er robuste dyr, når de holdes under de rette forhold. En sund skildpadde i en velindrettet havedam med god vandkvalitet, tilstrækkelig vanddybde og effektiv gasudveksling gennem vinteren har normalt gode forudsætninger for at komme sikkert gennem vinterdvalen.
Bassinfolie med grusbelægning kan redde sumpskildpadders liv. Den ru overflade giver skildpadderne et sikkert fodfæste, så de let kan kravle fra bunden af dammen op til vandoverfladen. Det er især vigtigt lige efter vinterdvalen, hvor dyrene er svækkede og har brug for hurtigt at kunne komme op og trække vejret.
Vi anbefaler, at bassinfolien føres helt fra bredden og ned til dammens dybeste område. På den måde har skildpadderne altid en sikker vej til overfladen, uanset hvor de opholder sig efter vinterdvalen. En eller to baner bassinfolie med grusbelægning kan være en enkel løsning, som hvert år er med til at forebygge drukneulykker hos sumpskildpadder.
Luftpumpe til udendørs brug med luftslange og iltsten. Om vinteren er en luftpumpe en vigtig del af havedammen. Den holder et område af dammen isfrit og sikrer gasudvekslingen mellem vand og luft, så ilt kan optages, og skadelige gasser kan slippe væk. Det giver sumpskildpadderne de bedste betingelser for at komme sikkert gennem vinterdvalen.
Vinterteknik i havedammen
Den europæiske sumpskildpadde (Emys orbicularis) kan overvintre udendørs i Danmark, men det stiller krav til havedammen. Det er især vigtigt, at dammen har en god vandkvalitet, en tilstrækkelig vandmængde og en effektiv gasudveksling gennem hele vinteren.
Vores erfaring er, at europæiske sumpskildpadder som regel klarer selve kulden fint. Den største udfordring er, at havedammen fungerer biologisk gennem vinteren.
Når dammen er dækket af is, kan iltindholdet efterhånden falde, mens kuldioxid og andre rådnegasser fra nedbrydningen af planterester ophobes under isen. Derfor er en god gasudveksling mellem vand og luft mindst lige så vigtig som dammens dybde.
En kraftig luftpumpe er en god investering
Vi anbefaler altid en kraftig luftpumpe, som er beregnet til havedamme. Luftpumpen holder en mindre del af vandoverfladen i bevægelse og kan ved let til moderat frost være med til at holde en isfri våge åben.
Det vigtigste er dog ikke selve den isfri våge. Luftpumpens vigtigste opgave er at sikre gasudvekslingen mellem vand og luft. På den måde kan ilt optages i vandet, mens kuldioxid og andre skadelige rådnegasser kan slippe ud.
En luftpumpe er derfor en af de bedste investeringer, du kan gøre, hvis dine sumpskildpadder skal overvintre udendørs.
Hold en isfri våge
Bliver havedammen dækket af is, er det vigtigt, at der fortsat er mulighed for gasudveksling.
Vi anbefaler, at der altid holdes mindst én isfri våge gennem vinteren.
Bliver dammen dækket af et tykt lag is uden mulighed for gasudveksling, kan iltindholdet efterhånden falde, samtidig med at skadelige gasser ophobes under isen.
Slå aldrig hul i isen
Du må aldrig slå hul i isen med en økse, hammer eller lignende.
Trykbølgerne kan skade eller i værste fald dræbe både fisk og skildpadder, som ligger i vinterdvale på bunden.
Skal der laves et hul i isen, anbefaler vi i stedet at benytte varmt vand, så isen smelter stille og roligt.
Luftlomme under isen
Er dammen dækket af is, kan du lave en luftlomme mellem isen og vandspejlet.
Lav først et hul i isen med varmt vand. Stik derefter en haveslange ned gennem hullet, og tap forsigtigt en smule vand af dammen, så vandstanden sænkes nogle få centimeter.
Luftlaget mellem isen og vandet virker som isolering og forbedrer samtidig gasudvekslingen.
Vær dog opmærksom på, at denne metode kun bør anvendes i damme med en kraftig og stabil bassinfolie eller en solid kantkonstruktion, som kan tåle belastningen.
Halm eller tagrør
Et gammelt råd, som stadig virker, er at sætte en balle halm eller et stort bundt tagrør ned i dammen, inden frosten begynder.
Når isen lægger sig omkring halmen, dannes der små luftkanaler, som kan forbedre gasudvekslingen mellem vand og luft.
Flamingokassen
En anden enkel løsning er en flamingokasse med låg.
Fjern bunden af kassen, og placer den oven på dammens overflade, inden frosten sætter ind.
Under låget vil der ofte dannes et isfrit område eller et område med meget tynd is. Samtidig kan låget let løftes, så du kan kontrollere dammen uden at forstyrre vinterdvalen.
Fjern sne fra isen
Falder der meget sne på isen, kan det være en fordel at feje en del af den væk.
Så kan sollyset trænge ned i vandet, hvor vandplanter og alger fortsat kan udføre en smule fotosyntese og bidrage med ilt til dammen, selv om vinteren.
Hold øje – men forstyr ikke
Lad skildpadderne have mest mulig ro under vinterdvalen.
Kontrollér jævnligt, at luftpumpen fungerer, at den isfri våge ikke fryser til, og at vandstanden er uændret.
Undgå unødige forstyrrelser, da skildpadderne bruger mindst mulig energi under vinterdvalen.
Hvis en skildpadde flyder under isen
Hos de fleste amerikanske sumpskildpadder vil vi normalt anbefale, at en skildpadde, som flyder under isen, tages ind og undersøges nærmere.
Den europæiske sumpskildpadde er anderledes robust. Ser vi en europæisk sumpskildpadde flyde under isen, er vi ikke nødvendigvis bekymrede. Mange dyr ændrer placering flere gange i løbet af vinteren og kan i perioder ligge højt i vandet, uden at det er tegn på sygdom.
Vurder derfor altid skildpaddens samlede adfærd og forholdene i dammen, før du griber ind.
En robust art
Vores erfaring er, at den europæiske sumpskildpadde er en af de mest robuste sumpskildpaddearter, man kan holde udendørs i Danmark.
Netop fordi arten naturligt lever langt mod nord i Europa, er den godt tilpasset kolde vintre. Med en velindrettet havedam, god gasudveksling, tilstrækkelig vandmængde og de rette vinterforanstaltninger kan europæiske sumpskildpadder normalt overvintre sikkert år efter år.
Læs også vores sider om havedamme og vinterdvale hos sumpskildpadder, hvor vi gennemgår emnerne mere detaljeret.
Europæisk sumpskildpadde nationale status
Det skal siges straks, at de danske populationer af den europæiske sumpskildpadde alle er udsatte, til den danske natur. Det er bevist af tyske forsker ved hjælp af DNA test, tilbage i 2012 (se mere længere nede: Uddød sumpskildpadde er - Uddød.)
Vi har alligevel valgt at tage noget af artens historie med, i Danmark, fra den tid, hvor man var i tvivl om arten levede naturligt i Danmark.
Foto af Steen Stjerne: "Måske skulle jeg kravle op på land og sole mig", synes skildpadden at tænke.
Kan den europæiske sumpskildpadde (Emys orbicularis) igen etablere sig i Danmark?
En biologisk undersøgelse af klima, historie og nye observationer
Version 1.0 (06-07.26) – Skildpadder ABC
Den europæiske sumpskildpadde (Emys orbicularis) er en af Europas mest fascinerende skildpadder. Den lever naturligt i store dele af Europa, blandt andet i Polen, Litauen, Letland, Tyskland og flere andre lande. Arten har gennem tusinder af år været en del af Europas dyreliv, men dens historie i Danmark er langt mere kompliceret.
I mange år har biologer diskuteret, om den europæiske sumpskildpadde oprindeligt har levet naturligt i Danmark, eller om de fritlevende dyr, der findes i dag, udelukkende stammer fra udsætninger.
I 2012 konkluderede de danske myndigheder, at de fritlevende europæiske sumpskildpadder i Danmark må betragtes som udsatte dyr og ikke som en naturligt hjemmehørende bestand. Arten er samtidig fredet, og dyr fundet i naturen må derfor ikke indsamles uden myndighedernes tilladelse.
Den vurdering bygger på den viden, man havde på daværende tidspunkt.
Men naturen står ikke stille.
Klimaet har ændret sig betydeligt gennem de seneste årtier, og samtidig findes der i dag flere observationer, som gør spørgsmålet interessant at tage op igen.
Ikke for at ændre myndighedernes konklusion.
Men for at undersøge, om de biologiske forudsætninger for en naturlig reproduktion i Danmark har ændret sig.
Denne artikel forsøger derfor ikke at bevise, at europæiske sumpskildpadder yngler i den danske natur.
Den forsøger heller ikke at bevise det modsatte.
Målet er at samle den viden, vi har i dag, sammenholde den med klimaudviklingen og stille de spørgsmål, som endnu ikke er endeligt besvaret.
Arten lever fortsat frit i Danmark
Selv om den europæiske sumpskildpadde ikke længere betragtes som naturligt hjemmehørende, findes der fortsat fritlevende dyr flere steder i Danmark.
Naturbasen og Aarhus Universitets rødlistearbejde viser, at arten fortsat registreres i den danske natur, og Aarhus Universitet vurderer, at bestanden kan udgøre op til omkring 50 fritlevende dyr.
Det betyder ikke, at Danmark har en selvreproducerende bestand.
Men det betyder, at der findes voksne dyr, som potentielt kan parre sig og lægge æg.
Det gør spørgsmålet biologisk relevant.
Kan æggene klække i Danmark?
I mange år har det været en udbredt opfattelse, at Danmark ganske enkelt er for koldt til, at europæiske sumpskildpadder kan gennemføre en naturlig klækning.
Men flere observationer viser, at virkeligheden måske er mere nuanceret.
I 2008 blev en unge af europæisk sumpskildpadde fundet i AQUA Akvarium og Dyrepark i Silkeborg. Æggene var lagt og udviklet udendørs under åben himmel uden brug af rugemaskine eller kunstig opvarmning.
I 2019 blev endnu en naturligt klækket unge fundet i det samme udendørs anlæg.
AQUA er ganske vist et beskyttet anlæg, men dyrene lever udendørs og er påvirket af de samme vejrforhold som den omkringliggende natur.
De to fund dokumenterer derfor, at danske klimaforhold kan være tilstrækkelige til, at æg af europæisk sumpskildpadde udvikler sig og klækker under de rette lokale forhold.
Det dokumenterer ikke, at arten yngler frit i naturen.
Men det viser, at klimaet i sig selv ikke nødvendigvis er den afgørende begrænsning.
Klimaet ændrer sig
Skildpadder ABC har gennem en årrække fulgt udviklingen i de danske sommertemperaturer.
DMI's temperaturmålinger viser, at Danmark har oplevet flere usædvanligt varme somre siden begyndelsen af 2000'erne.
Flere juli-måneder har haft gennemsnitstemperaturer på eller over 18 °C, hvilket tidligere er blevet fremhævet som en temperatur, hvor udviklingen af Emys-æg kan være mulig.
Samtidig er det vigtigt at understrege, at lufttemperaturen kun fortæller en del af historien.
En rede ligger ikke to meter over jorden, hvor DMI måler temperaturen.
Den ligger nede i jorden.
Her spiller jordbund, soleksponering, vegetation, læ og hældning en afgørende rolle.
En sydvendt sandet skråning kan på varme sommerdage blive betydeligt varmere end den officielle lufttemperatur.
Det er derfor mikroklimaet omkring reden, der i sidste ende afgør, om æggene udvikler sig.
Polen og Baltikum
Europæisk sumpskildpadde yngler naturligt i blandt andet Polen, Litauen og Letland.
Klimaet i disse områder er naturligvis ikke identisk med Danmark, men forskellene er mindre, end mange forestiller sig.
Det rejser et interessant spørgsmål.
Findes der i Danmark lokale områder, hvor mikroklimaet i varme somre kan minde om forholdene længere mod sydøst?
Det spørgsmål er endnu ikke undersøgt tilstrækkeligt.
Skildpadder ABC's egne observationer
Gennem mange års arbejde med skildpadder har vi modtaget flere europæiske sumpskildpadder (Emys orbicularis), som er fundet fritlevende forskellige steder i Danmark.
I 2019 modtog vi desuden flere omkring ét år gamle unger. Det vakte vores interesse, fordi vi i årene forinden næsten udelukkende havde modtaget voksne dyr.
Sommeren 2018 var usædvanlig varm med lange perioder med høje temperaturer. Samme år blev juli måned en af de varmeste, der er målt i Danmark, og de klimatiske forhold var væsentligt gunstigere end normalt for varmeelskende krybdyr.
Vi ved ikke, om de unger, vi modtog i 2019, var klækket naturligt i den danske natur, eller om de stammede fra tidligere udsatte eller undslupne dyr. Derfor kan observationen ikke bruges som dokumentation for naturlig reproduktion.
Alligevel finder vi sammenfaldet interessant. Kombinationen af en usædvanlig varm sommer i 2018 og fundet af flere unge europæiske sumpskildpadder året efter rejser nogle biologiske spørgsmål, som efter vores opfattelse fortjener en nærmere undersøgelse.
Vi betragter derfor observationen som et interessant spor – ikke som et bevis.
Hvad ved vi – og hvad ved vi ikke?
På nuværende tidspunkt kan vi sige:
✔ Der findes fritlevende europæiske sumpskildpadder i Danmark.
✔ Arten kan klække unger udendørs under danske klimaforhold.
✔ Danmark har fået varmere somre.
✔ Arten yngler naturligt i lande med et klima, der flere steder minder om det danske.
Men vi mangler fortsat dokumentation for:
- naturlige reder i den danske natur,
- dokumenterede klækninger i naturen,
- flere generationer af fritlevende dyr,
- en selvreproducerende bestand.
Konklusion
Spørgsmålet om den europæiske sumpskildpaddes fremtid i Danmark er efter vores opfattelse fortsat åbent.
Myndighedernes vurdering af artens status som udsat ændres ikke af de oplysninger, vi gennemgår her.
Men nyere klimaudvikling, dokumenterede udendørs klækninger og artens biologi giver god grund til fortsat at undersøge, om europæisk sumpskildpadde under særligt gunstige forhold kan reproducere sig naturligt i Danmark.
Naturen overrasker os af og til.
Derfor bør biologiske spørgsmål afgøres gennem fortsatte observationer og dokumentation – ikke gennem antagelser alene.
Hjælp os med at blive klogere
Denne artikel er første udgave af et større projekt om den europæiske sumpskildpadde (Emys orbicularis) i Danmark.
Vores mål er ikke at bevise en bestemt teori, men at samle den bedst mulige viden om artens historie, udbredelse, biologi og muligheder for naturlig reproduktion under danske forhold.
Har du kendskab til videnskabelige artikler, ældre undersøgelser, rapporter, avisartikler eller egne veldokumenterede observationer om europæiske sumpskildpadder i Danmark, hører vi meget gerne fra dig.
Vi er især interesserede i oplysninger om:
- fund af fritlevende europæiske sumpskildpadder,
- dokumenterede æglægninger eller klækninger,
- historiske registreringer,
- klima- og temperaturforhold,
- samt biologiske undersøgelser af arten.
Vi opdaterer løbende denne artikel, efterhånden som ny viden bliver tilgængelig. Derfor modtager vi med stor taknemmelighed enhver saglig oplysning, der kan være med til at belyse emnet.
Europæisk sumpskildpadde flotte bugskjold.
Den danske Rødliste
Kriteriedokumentation. National status:
Oversigten over forekomst i forskellige amter angiver de forekomster af europæisk sumpskildpadde, som har nogen sandsynlighed for ikke at være udsatte. Derudover har der i igennem lange årrækker været forekomster i Fyns og Vestsjællands amt, hvor det ikke helt kan udelukkes at der var tale om naturlige bestande. Aktuelt findes der små udsatte bestande på Silkeborg-egnen i Midtjylland og på Bornholm.
Hvis det viser sig at der er tale om naturlige forekomster, vil bestandene skulle klassificeres som CR på baggrund af kriteriet D1. En af de danske skildpadder besidder en genotype som hidtil ikke er fundet noget andet sted i Europa, så der er tegn på, at det genetiske materiale i skildpadderne under alle omstændigheder er bevaringsværdigt.
Bemærkninger til bestandsstørrelsen:
I Danmark forekommer formentlig under 50 individer af europæisk sumpskildpadde; men antallet kan næppe opgøres præcist.
Rødlistevurdering:
En rødlistevurdering af europæisk sumpskildpadde er på det foreliggende grundlag ikke mulig, NA.
Bemærkninger til nomenklatur:
De fleste af de danske individer af europæisk sumpskildpadde, der er fundet i de senere år, er blevet DNA-analyseret. M.h.t. udseende og DNA svarer de til nordøsteuropæiske dyr. Desværre er den anvendte DNA-analyse ikke følsom nok til at afgøre slægtskabet nærmere, og det kan derfor endnu ikke afgøres om dyrene i Silkeborg-området er udsatte eller er naturlige relikter.
Det har været påstået, at dyrene er udsat fra Slovenien, men DNA-analyserne stemmer ikke overens med slovenske skildpadder.
Kilde: DMU Thomas Eske Holm 1. november 2007.
Uddød sumpskildpadde er - uddød
SILKEBORG:
Det var en zoologisk sensation, da der for nogle år siden myldrede en række eksemplarer frem af den europæiske sumpskildpadde i Velling Igelsø i Salten Ådal ved Silkeborg.
Siden 1930 har der været omtalt sporadiske fund af netop denne lille varmeafhængige skildpaddeart i naturen omkring Silkeborg og i det østlige Danmark. Og naturvejleder Jan Kjærgaard fik nyt håb om, at en særlig dansk population af skildpaddearten måske alligevel havde overlevet i hemmelighed i tusindvis af år i den smukke ådal.
Uddød for 2.500 år siden
Den danske udgave af europæisk sumpskildpadde uddøde nemlig officielt for 2.500 år siden, i overgangen mellem bronzealderen og jernalderen da klimaet blev for koldt for den varmeafhængige skildpadde.
Men nu slukker tyske forskere det danske håb med en DNA-test, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Stammer fra sortehavet
Det viser sig nemlig, at de nyere fund alle tilhører en variation af sumpskildpadde, som stammer fra Østeuropa og landene omkring Sortehavet. Med andre ord: De er importeret til Danmark og siden sat ud i naturen, formentlig af ejere, der var blevet trætte af dem.
Den uddøde danske variant kaldes en type 2B, mens de nye fund tilhører type 1, skriver avisen.
25. sep 2012, kl. 08:27 | Af: Henrik Hjorth
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten.
Historisk forekomst af den europæiske sumpskildpadde i Danmark
Den europæiske sumpskildpadde (Emys orbicularis) er den eneste skildpaddeart, der med sikkerhed har levet naturligt i Danmark.
Den europæiske sumpskildpadde er en af de få krybdyrarter, hvis historie i Danmark kan følges gennem næsten 10.000 år – fra indvandringen efter den sidste istid, over årtusinder som en naturlig del af den danske fauna, til dens forsvinden og de fritlevende udsatte bestande, vi kender i dag.
Efter den seneste istid, da isen trak sig tilbage, bredte arten sig mod nord og indvandrede til det område, der i dag udgør Danmark. Det menes, at den fulgte smeltevandsfloder og ferskvandssystemer fra øst, efterhånden som klimaet blev varmere. På dette tidspunkt var Danmark dækket af store vådområder, søer og moser, som var ideelle levesteder for arten.
Fund af skjolde, knogler og andre rester viser, at den europæiske sumpskildpadde var vidt udbredt på de større danske øer og i Østjylland. Arkæologiske fund dokumenterer, at arten levede i Danmark gennem både stenalderen og bronzealderen, og at mennesker kendte til den.
Omkring overgangen mellem bronzealderen og jernalderen, for omkring 2.500 år siden, blev klimaet gradvist køligere. Somrene blev kortere og mindre varme, og det blev stadig vanskeligere for den varmeafhængige sumpskildpadde at gennemføre en vellykket ynglesæson. Efterhånden uddøde den danske bestand, og arten forsvandt som naturligt hjemmehørende skildpadde.
Udsætninger gennem de seneste århundreder
Interessen for den europæiske sumpskildpadde forsvandt dog aldrig helt.
I slutningen af 1800-tallet blev arten blandt andet udsat i Sorø Sø og ved Hesselø. Siden er der gennem årene sket flere udsætninger eller undslip af dyr forskellige steder i Danmark, både fra private dyrehold og zoologiske samlinger.
Fundene ved Silkeborg
Da der i 1996 blev fundet europæiske sumpskildpadder ved Silkeborg, vakte det stor opmærksomhed blandt biologer.
I første omgang blev det diskuteret, om der kunne være tale om en hidtil ukendt restbestand af den oprindelige danske sumpskildpadde. Senere DNA-undersøgelser udført af tyske forskere viste imidlertid, at de undersøgte dyr genetisk tilhørte østeuropæiske bestande. På den baggrund konkluderede de danske myndigheder i 2012, at de fritlevende europæiske sumpskildpadder i Danmark stammer fra udsatte dyr og ikke repræsenterer den oprindelige danske bestand.
Små fritlevende bestande
Selv om de nuværende bestande ikke betragtes som naturligt hjemmehørende, findes der fortsat europæiske sumpskildpadder flere steder i den danske natur.
Blandt andet er arten gennem årene registreret ved Silkeborg, Ribe, mellem Aabenraa og Haderslev samt ved Skjern Å. Hvor mange fritlevende dyr der findes i dag, er usikkert, men Aarhus Universitet vurderer, at bestanden kan udgøre op til omkring 50 dyr.
En vanskelig art at opdage
Den europæiske sumpskildpadde er meget sky. Ved den mindste forstyrrelse glider den lydløst ned under vandoverfladen og gemmer sig mellem vandplanter eller på bunden. Den kan opholde sig under vand i mange timer uden at komme op til overfladen.
Denne adfærd er sandsynligvis en af forklaringerne på, at fritlevende sumpskildpadder let kan leve ubemærket gennem mange år.
Den nordligste europæiske skildpadde
Den europæiske sumpskildpadde er den nordligst udbredte naturligt forekommende skildpaddeart i Europa. Den har i dag stabile og naturlige bestande i blandt andet Tyskland, Polen, Litauen, Letland og Estland.
Artens historie i Danmark er derfor enestående. Den fortæller historien om en skildpadde, som engang var en naturlig del af den danske fauna, forsvandt med klimaændringerne efter bronzealderen og i dag igen lever frit flere steder i landet – denne gang som følge af udsætninger.
Overlevet eller ej i Danmark
Europæisk sumpskildpadde fra vores eget anlæg hos Skildpadder ABC.
Udsatte Europæiske sumpskildpadder, de skal kun have et enkelt godt år, med en længerevarende varmeperiode, hver 10 år for som art at kunne overleve i længden, i Danmark og blive en naturligt tilhørende art for Danmark.
Er æggene gravet ned, et lunt sted, i en sydvendt skråning, i det midtjyske, så skulle der vel være en chance for, at det lykkedes et kuld skildpaddeunger at udklækkes. Det burde vel være nok for, at en livsduelig bestand af sumpskildpadder, kan overleve, i Danmark (Red. Skildpadder ABC påstand).
Derfor har vi kigget lidt på juli måneds gennemsnitlige temperatur i Danmark, de sidste år.
Den gennemsnitlige temperatur for at Europæiske sumpskildpadders æg kan udklækkes, er på 18 grader.
På DMI kan du læse, at gennemsnitstemperaturen for juli måned i Danmark, var:
1961-1990 15,6°C gennemsnitlig temperatur for juli måned, for hele Danmark. Samme periode var der 16,2°C i Østjylland og 16,4°C for København og Nordsjælland.
2001 17,4°C
2002 17,1°C
2003 18,2°C
2004 15,2°C
2005 17,3°C
2006 19,8°C
2007 15,7°C
2008 17,6°C
2009 17,2°C
2010 18,7°C
2011 16,4°C
2012 15,9°C
2014 19,5°C
2018 19,2°C
2019 16,7°C
Som du kan se, af de ovenstående gennemsnits temperature i perioden 1961-1990, så er der jo under 2°C op til den ønskede temperatur på de 18°C, før klækning af skildpaddens æg, skulle kunne finde sted.
Årene 2003 - 2006 - 2010 - 2014 - 2018 er over de nødvendige 18°C der skal til for at sumpskildpaddens æg kan klække i Danmark.
Lokalt: Der findes helt sikkert endnu varmere gennemsnits temperaturer, på de helt lokale områder. Hvilket du selv kan nørde rundt i, inde på DMI.dk og sammenlign med de kort vi har lagt op om, hvor den europæiske sumpskildpadde findes i Danmark.
Juli 2026: Nyere forskning fra blandt andet Tyskland, Polen og Litauen peger på, at mikroklimaet ved reden er afgørende. Redeplacering, soleksponering, jordtype og lokal topografi kan have større betydning end den officielle middeltemperatur for juli.
Europæisk sumpskildpadde underarter og levesteder
Emys orbicularis
Europæisk sumpskildpadde - Emys orbicularis er små og mellemstore skildpadder, med en levetid på op til og over 100 år. Der er i øjeblikket beskrevet 16 underarter af Emys orbicularis, de varierer i størrelse, farve, markeringer og geografisk fordeling. Generelt er dyr af de nordlige underarter markant større og mørkere end deres sydlige modparter.
Flere af underarterne er yderligere inddelt i forskellige genetiske linjer (bestemmes ud fra dyrets DNA).
Underarter:
- Emys orbicularis capolongoi - Sardinian Pond turtle. På øen Sardinien.
- Emys orbicularis colchica - Colchis Pond turtle. Findes i det nordøstlige Tyrkiet op mod sortehavsregion og områder i det vestlige og centrale Tyrkiet.
- Emys orbicularis eiselti - Eiselt's pond turtle. Det sydøstlige Tyrkiet og ned i Syrien.
- Emys orbicularis fritzjuergenobstii - Obst's pond turtle. Området ved den spanske middelhavskyst.
- Emys orbicularis galloitalica - Italian pond turtle. Det nordøstlige Spanien, langs den franske middelhavskyst og det vestlige Italien.
- Emys orbicularis hellenica - Western Turkey pond turtle. Det vestlige område af Balkan og ned i Grækenland og det nordøstlige Italien.
- Emys orbicularis hispanica - Spanish pond turtle. Donna området i Spanien (Nordvest for Gibraltar).
- Emys orbicularis iberica - Kura Valley Pond turtle. Det østlige Georgien og Aserbajdsjan.
- Emys orbicularis lanzai - Corsican Pond turtle. På øen Korsika.
- Emys orbicularis luteofusca - Central Turkey pond turtle. Det centrale Tyrkiet.
- Emys orbicularis occidentalis - North African pond turtle. Fra det nordlige Marokko til Tunesien.
- Emys orbicularis orbicularis - Common European Pond turtle. Findes i Armenien, Østrig, Azerbaijan, Belarus, Bosnien og Herzegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Slovakiet (udryddet)), Frankrig, Georgien, Tyskland, Ungarn, Italien, Kazakhstan, Letland, Litauen, Moldova, Polen, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Slovenien, det nordlige Spanien, Tyrkiet, Turkmenistan og Ukraine.
- Emys orbicularis orientalis - Suedkaspi Pond turtle. Findes i det nordlige Marokko, det nordlige Algeriet og det nordlige Tunesien og Portugal.
- Emys orbicularis persica - Eastern Pond turtle. Det nordlige Iran, syd for det Kaspiske Hav op imod Turkmenien.
- Emys orbicularis trinacris - Sicilian Pond turtle. Arten er hovedsageligt koncentreret på den nordlige kyst, af Sicilien.
- Emys orbicularis Inguana - Inganua Pond turtle. Arten findes i Liguria omkring Genoa, Italien.
Skildpadder ABC forsøger at være opdateret, med den sidste ny viden, om skildpadder. Vi kan desværre ikke være alle steder, derfor kan der være nyt og måske endda fejl, vi ikke har fået fat i? Har du faktuel viden, du gerne vil dele med os, så hører vi gerne fra dig.
Levesteder
.png?etag=W%2F%223df16-187ad91e728%22&sourceContentType=image%2Fpng&quality=85 "Europæisk sumpskildpaddes levesteder i Europa.")
Europæisk sumpskildpaddes levesteder. Europæisk sumpskildpadde er udsat i Danmark.
Kort Wikimedia.
Den europæiske sumpskildpadde findes i Nordafrika, Centralasien, Tyrkiet, Syd-, Central-, og Østeuropa. Den europæiske sumpskildpadde er den nordligst forekommende af de europæiske skildpadder. Der er faste bestande i bl.a. Tyskland, Polen og Baltikum.
Distribution - North Africa; Central Asia; Turkey; Southern-, Central-, and Eastern Europe.
Europæisk sumpskildpadde - Emys orbicularis
Denne video er fra Youtube, lånt af natuurfreak.
Emys orbicularis
Foto. Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) Terrariet Reptile Zoo, Vissenbjerg.
