Europæisk sumpskildpadde | Skildpadder ABC

Del siden

Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis)

Emys orbicularis. Fotograf Rainard Buchmann.

Europæisk sumpskildpadder har en gang levet naturligt i den danske natur.

Akvarium indretning til Europæiske sumpskildpadde.

Måske interessant for nogle af jer?

European Association of Zoos and Aquaria (EAZA) har skrevet 108 sider om pasning og pleje af den Europæiske sumpskildpadde (Emys orbicularis) og underarter.

Link til skrift Europæisk sumpskildpadde

Skildpadder ABC har gennem årene, modtaget enkelte europæiske sumpskildpadder.

I 2019 modtog vi her hos Skildpadder ABC flere ca. 1 år gamle emys unger, der var fundet i naturen? Om de store unger også er klækket i naturen? Men, lidt underligt er det, eftersom vi de tidligere år, kun har modtaget voksne dyr. 2018 var en meget varm sommer, med lange stabile varmeperioder.

Det kan selvfølgelig også skyldes at en dansk producent er stoppet med at yngle Europæiske sumpskildpadder og har solgt hele sit lager af dyr, til en dansk dyrehandler. Hvor så de nye skildpaddeejer ikke helt har forstået, hvor vigtigt det er at få hegnet sine nye Europæiske sumpskildpadder sikkert ind, i sin havedam?

De europæiske sumpskildpadder og sumpskildpadder i det hale taget, de vil vandre. Hunner vil søge efter gode æglægningssteder, hanner der bliver kanøflet, vil søge nye steder at leve.

Derfor er det vigtigt, at sørge for sikker indhegning af havedam til sumpskildpadder. Sumpskildpadder må heller ikke kunne komme ud i naturen.

Denne side er opdateret d.23. april 2023

English text at the bottom of the page.

I naturen - Europæisk sumpskildpadde foretrækker det stillestående vandløb, med mudret bund og overhængende plantevækst. I dagtimerne holder den sig i ro eller nøjes allerhøjst med, at drive afsted i vandoverfladen. Helst ligger skildpadden på bredden og soler sig, men den ligger altid tæt på vandet, så den hurtig kan smutte ud i vandet igen, ved den mindste lyd.

Først ved solnedgang kommer skildpadden frem og nu er den i fuld aktivitet, hvor den svømmer og dykker i et væk efter føde, den kan også fange dyr inde ved bredden.

Skildpaddens føde består af frøer, fisk, snegle, insekter og orme, det kan ske at skildpadden spiser ådsler og vand-, og landplanter. Men hele tiden under jagten, er skildpadden forsigtig og meget sky og forsvinder ved den mindste anledning.

Emys orbicularis

Udseende - Den europæiske sumpskildpadde har et forholdsvist fladt skjold, som voksen er skjoldlængden ca. 13-20 cm., sjælden op til 23 cm., størrelsen afhænger af underarten. I særligt magre områder, er der fundet dværg grupper af den europæiske sumpskildpadde, hvor den voksne skildpadde, kun havde en størrelse på 10-12cm.

Skildpadden er mørk, næsten sort, med tydelige gule pletter. Med en lang hale. Huden på hovedet og ben er uden skæl og ligeledes dækket af gule pletter. Pletterne er tilfældigt fordelt hos hannen, mens de hos hunnen er ordnet i rækker. Bugskjoldet er meget karakteristisk for arten, delt af en tværgående spalte, så de to dele kan bevæges i forhold til hinanden.

Levealder - Op til 40 år i naturen, i fangenskab registreret helt op til 120 år.

Opførsel - Skildpadden bliver hurtig tillidsfuld og den vil tigge om mad hele tiden. Skildpadden er ikke aggressiv over for andre skildpadder. Men alt andet vil blive opfattes som mad. Du kan holde denne skildpadde sammen med akvariefisk, men du kan ikke undgå, at miste nogle fisk. Især indtil fiskene lærer at holde sig væk fra skildpadden.

Den Europæiske sumpskildpadder er en jæger, selv om den ikke svømmer særlig godt, så kan den alligevel fange fisk. I akvarier, har man set, at skildpadden udvælger sig en bestemt fisk, i flokken, så forfølger skildpadden fisken, indtil fisken bliver træt. Skildpadden er mere udholdende end fisken er. Skildpadden kan nedlægge fisk, der er betydelig større end den selv. Så vær opmærksom på det, hvis du tænker på, at sætte Koi fisk og andre arter, ud i havedammen, til skildpadden.

Ca. 1 år gammel unge.

Reproduktion - Europæisk skildpadde er kønsmoden i en alder af 5-12 år, når de lever i naturen, men det kan tage helt op til 18 år i enkelte områder. Hanner bliver hurtiger kønsmodne end hunnerne.
Dyrene kan parre sig hele sommerhalvåret, men æglægningen sker almindeligvis fra maj til juli. Parringen kan godt virke som om, at hannerne er lidt hårde ved hunnerne. Det er ikke unormalt at se en hun bevæge sig rundt, med en "hormon forstyrret" han på ryggen. Men, der sker normalt ikke de helt store skader.

I juni og juli måned, kan man se hunnen vandre rundt ved havedammen, så er det sandsynligvis fordi, at skildpadden skal til at grave en rede og lægge æg.
Under denne vandring, må du ikke forstyrre hunnen eller når de graver rede. Hvis skildpadden føler sig forstyrret, så kan der ske det, at dyret afbryder æglægningen og trækker sig tilbage i dammen. Bliver skildpadden forstyrret gentagende gange, og den ikke får lagt sine æg, så er der risiko for at hunnen dør af læggenød. Sørg for at skildpadden har et sted, hvor skildpadden kan lægge sine æg, eventuelt i et område med let fugtig spagnum.

Emys fugter gerne æglægningsområdet med dens tis, det må være for at blødgøre jorden, inden de graver ud til reden. Selv i hård lerjord, er skildpadden dygtig til at grave i.
Hunnen graver en kegleformet rede, et egnet solopvarmet sted, hvor æggene lægges. Skildpadden lægger mellem 3-20 æg. Herfra kan du så tage æggene op og lægge dem i en rugekasse/maskine. Se: Byg rugekasse

Rugetiden er 57 - 90 dage det svinger med temperaturen. Har æggene ikke været over 28 grader i perioden, så bliver der kun hanner ud af æggene.
Ungerne er gråsorte med gule pletter og har en størrelse på ca. 26 x 22 mm og vejer ca. 5 gram.
Under udrugning af æggene, her kan du holde øje med, om æggene er befrugtet, her skal der komme et hvidt bånd rund om æggene, så er de befrugtet.

Kønsforskelle (gælder ikke for alle underarter) - Forskellene er synligt fra ca. 4 års alderen.
Hanner: mindre i størrelse, halens kloak sidder udenfor rygskjoldets kant, hale er tykkere ved basis, bugskjoldet er mindre og konkavt (buer indad), krumme kløer, rødlige, brune, gule eller hvid iris/øjne. Skjoldets pletter er tilfældigt fordelt, huden er mørkere i farve
Hunner: de er større, skjoldet er mere omfangsrig, halens kloak sidder tættere ved kroppen/under skjoldets kant, bugskjold er plant, iris/øjne er gul eller grønlig, rygskjoldets pletter er som regel ordnet i rækker.

Føde - Skildpadden lever af fisk, vandsnegle, regnorme, vandinsekter, den går heller ikke af vejen for ådsler. Unger vil gerne have myggelarver, små regnorme og småfisk.
Giv skildpadderne så hel foder, som det er muligt. Dyrene har godt af, at arbejde med deres foder, deres næb bliver også slebet af det.

Akvarium/terrarium

Akvarium størrelse?
En lille flok 2-4 europæiske, men en skjoldlængde på ca.15 cm, kan holdes i ca. 350 liter vand, gerne mere vand. Er dyrene større, så skal de have tilsvarende mere vand og dermed et større akvarium.

Som du har læst ovenfor, så kan skjoldlængden på dyrene svinge meget.

Om man har en enkelt eller 4 sumpskildpadder, så ændre det ikke noget væsentlig på de liter vand, dyrene skal have. Hver enkelt sumpskildpadde skal have plads til at kunne svømme rund og få dækket sit behov for motion. En sumpskildpadde i god kondition, er typisk, en skildpadde der er rask. Når den udover plads også har en solplads, med både en UVB- og varmepære.

Vil du starte med et mindre akvarium, til din lille nykøbte sumpskildpadde, så kan du eventuelt begynde med et akvarium, i halv størrelse, af, hvad de voksne dyr skal have.

Giv din skildpadde det rette akvarium, fra starten, hvis du vil være sikker på succes og forblive glad for din hobby. Vi ved af erfaring, at mange sumpskildpadder aldrig kommer ud, af deres første akvarium. Alle har de bedste intentioner, når de første gang står med den lille ny sumpskildpadde.

Som de fleste andre sumpskildpadder, så vil hannen normalt ikke blive så stor som hunnen.

Akvarium indretning til Europæisk sumpskildpadde

Europæiske sumpskildpadder er ikke de bedste svømmer. Derfor skal vandets dybde i akvariet helst ikke være dybere end, at dyrene kan stå på bunden og nå overfladen. Medmindre du bygger en klatrevæg, ligger trærødder og andet ned i akvariet, som skildpadden kan klatre op af til vandoverfladen.

Skildpadderne vil ligge og solbade i flere timer om dagen, en solplads bør have en temperatur på 30-35 grader.

Mere viden om UVB-lys og varmepære

Dvale indendørs - I denne periode tager skildpadden næsten intet foder til sig. Skildpaddens stofskifte og fordøjelse hviler midlertidig i to-tre måneder ved ca. 10 grader. Temperaturkravene til vinterdvalen kan næsten kun opfyldes på en altan eller i en vinterhave. Skildpadden kan også anbringes i kælderen eller i et haveskur. Men det er vigtigt at holde øje med dem i hele perioden. Da de intet spiser og heller ikke udskiller noget, kan vi give skildpadderne sand som underlag. Eventuelt kan man bruge korkstykker til at dække dem med, så dyrene føler sig trykke.
Dyrene kan også holde deres vinterhi i deres store akvaterrarium, hvis man har mulighed for det. Vinterhiet behøver ikke at være særlig langt, og vanstandet må gerne sænkes. Vandet bør stå lidt højere en skjoldets største bredde. På den måde kan skildpadden vende sig om, hvis den vælter om på ryggen, og det hvilende dyr kan få luft uden at svømme.
I dvaletilstanden forbruger dyret næsten ingen ilt. Skildpadden optager ilt gennem kloakken fra vandet.
Det er ikke nødvendigt at udskifte vandet i dvaleperioden. Så længe vandet er rent og iltrigt under 10 grader, ved denne temperatur nedsættes skildpaddens stofskifte, og energiforbruget minimeres. Sørg for at der under dvale perioden, hele tiden er en god gennemluftning af vandet.

Skildpadden kan også lægges i køleskabet, hvis dyret skal lægges i dvale. Læs mere under siden: Vinterdvale
Afslutning af vinterdvalen skal ske i et roligt tempo.

Vitaminer, mineraler og det nødvendige UVB-lys - UVB lys er nødvendig for, at skildpadden kan optage kalk og vitaminer. UVB-lys øger skildpaddens appetit, aktivitetsniveau og parringsadfærd. UVB-lys er nødvendig for, at dyrets hamskifte og skjoldet udvikler sig som det skal og skildpaddens kan skifte sine skæl/skjoldplader uden problemer, som dyret vokser til.

Skildpadder kan ikke selv danne det aktive vitamin D3, hvis de ikke får sollys eller får kunstigt ultraviolet lys, UVB-lys. I den forbindelse er det vigtigt at huske, at ultraviolet lys ikke kan trænge gennem glas. D3-vitamin har især betydning for at knoglerne opbygges korrekt. Desuden har også foderets indhold af kalk og fosfor betydning for knoglerne. Kort kan det siges, at der skal være så meget kalk og så lidt fosfor som muligt. Derudover har foderets indhold af A-vitamin betydning for at huden og mund- og øjenslimhindens sundhed. Tilsæt derfor foderet vitamin- og kalkpulver indeholdende D3-vitamin.

Når man har flere sumpskildpadder, så bliver det nødvendigt med flere varme/solpladser til sine skildpadder. Hvis du kan give dine skildpadder adgang til direkte sol, så vil dyrene elske det.

Bemærk! At en UVB-pære, afgiver ikke varme nok (max. ca.26-30 grader), til en solplads, det er ikke nok varme, til de fleste sumpskildpadder.

Det er derfor også nødvendigt, at hænge en varmepære op, over solpladsen.

Du kan læse mere om, hvilke pærer der skal bruges og hvorfor det er nødvendigt med UVB-lys og varme, til dine skildpadder.

Mere om UVB-lys og varmepære

Læs mere: Generel viden om sumpskildpadder

Havedam

Denne skildpadde anbefales til et udendørshold. Hvis du har en havedam, så kan du sætte dine Europæiske sumpskildpadder derud, om sommeren. Denne skildpadde kan sagtens overvintre i dammen, hvis der er de rigtige forhold.

Men det er vigtigt at huske, at skildpadder er rene udbryderkonger. Almindelig lavt grøn havehegn, der er sat stramt op, det kan de store skildpadder god klatre over! Her kan du bukke toppen af hegnet, ind mod damme, så skulle det være skildpaddesikret, den vej. Det samme gælder med en stensætning og et flethegn, dem kan de store skildpadder også kravler over. En stensætning og et flethegn, de kan forbedres, med et trådnet eller et bræt, sat på tværs, enten lidt oppe eller på toppen.

Et hegn, hvor 5-10 cm af toppen, er bukket ind mod dammen, det kommer skildpadderne ikke over, men, måske under. Hvis hegnet er afsluttet med et bræt, på tværs, i toppen, er også sikkert. Du kan også benytte lodrette stolper, eternit plader eller fliser, noget med en glat overflade, hvor dyrene ikke kan få fat, det vil være sikkert.

Men, pas på med små skildpadder under åben himmel. En havedam der ikke er overdækket med et trådnet, vil være indbydende for katte, rotter, rovfugle, fiskehejre, krager og måger, hvor de kan finde på at snuppe sig en lille skildpadde og løbe eller flyve væk med! Her hjælper det kun at have et trådnet over dammen. Unger af Europæiske sumpskildpadder er i risiko for at forsvinde ud i den blå luft, til ca. 3. års alderen.

Det er også afgørende, at du kan overskue dammen og følge med i skildpaddernes liv. Et udendørs ophold er vældig sundt for skildpadderne. De får masser af ufiltreret sollys, så de kan danne D3-vitamin. Som et supplement vil de også selv kunne fange små vanddyr, ligesom en havedam i reglen vil give dem mere vand at bevæge sig i.

Fisk kan den udmærket gå sammen med, fiskene vil hurtig forstå, at de skal holde sig væk fra skildpadden. Derimod er krebs, muslinger, snegle, vandinsekter, frøer og haletudser jaget bytte. Planter er de ikke så interesseret i at spise, de kan til gengæld finde på at rykke planterne op af bundlaget, når de roder rundt, efter noget og spise. Det kan derfor være en ide, at bruge nogle tunge rødlerspotter til planterne, eventuelt læg nogle tunge sten over rødderne.

Sørg for at skildpadden har et godt ru bundlag at bevæge sig på, så den aldrig har besvær med at komme op til overfladen. man kan også benytter træstammer og grene, hvor dyrene let kan få fat.

Det er vigtigt med en god dybde på ca. 1,20 m. Nye undersøgelser har vist at en god gennemluftning af sin havedam, om vinteren, er mere vigtig en meget dyb dam.

Dvale udendørs - Den europæiske sumpskildpadde kan sagtens klare de ustabile danske vintre. De er også bedre til det end de amerikanske terrapiner. Skal den europæiske sumpskildpadde overvintre i dammen: så anbefaler vi en vanddybde på ca. 1,20 m., for ikke, at isen skal bundfryse om vinteren. Samtidig skal der også være en stor volume af vand ellers er der ikke ilt nok i dammen, til dyrene. Hvis isen bundfryser eller iltindholdet bliver for lavt, så har du ingen skildpadder, når foråret kommer.
Brug en god kraftig luftpumpe, der kan gennemlufte og ilte vandet om vinteren.

Dvale perioden begynder, når temperaturen når ned på en ca.10-12 grader og lyset forsvinder, med de kortere dage. Skildpadderne vil nu begynde at gå til ro og begynde at søge ud i dammen. Som dvale perioden skrider frem og frosten tager til, så vil du sikkert kunne se, at skildpadderne rykker længer og længere ud mod dammens dybeste sted, hvor de til sidst vil overvintre.

En havedam, i støbt plastik anbefaler vi ikke til dine dyr. Den Europæiske sumpskildpadde svømmer ikke helt så godt som andre sumpskildpaddearter.
Det er derfor vigtigt at dammen, har svagt skrånede sider, op mod overfladen som skildpadden kan klatre op af.
Du kan få plastfolie med grusbelægning (det er dyrt, men sikre dine skildpadders overlevelse), på stenfolie kan skildpadden få godt fast og komme op til overfladen når den vil. Du kan også rulle et par baner eller tre af det ca.50 cm brede stenfolie ned i dammen (det er ikke så dyrt), så har dine sumpskildpadder også gode muligheder for at kravle op.

Teknik til vinterbrug. Hold en våge åben i isen. lav nu et *hul i isen, stik en haveslange ned i vandet, **tap noget af vandet, ud af dammen eller benyt en luftpumpe, så der bliver en luftlomme på ca. 3 cm. Luftlommen mellem isen og vandet, vil nu virke som isolering.

*Vigtigt: du må ikke slå hul, i isen. Trykbølgen kan skade eller endda dræbe, dine fisk! Brug eventuelt varm vand, til at lave et hul med.

**Du skal være forsigtig, fordi denne aftapning vil udsætte bassinkanten, for en hård belastning. Tap derfor kun vand af, hvis dammen har en holdbar kant. F.eks. en kraftig foliedug.

Falder der sne på den is fyldte dam, så kan vi anbefale, at du fejer sneen væk, så solens stråler kan nå ned i dammen. Selv om vinteren, kan alger vokse og producere lidt ilt.

Vi anbefaler, at du bruger en god luftpumpe, i din havedam (bemærk, det skal være en kraftig luftpumpe, der er beregnet til en havedam), hvor der er monteret nogle store pimpsten i. En luftpumpe, hjælper både til en god iltning af vandet og vandcirkulationen kan holde en lille del, af overfladen isfri, ved lave frostgrader.

Se mere om luftpumpe, på siden: Vinterteknik

Et lille vinter trick: stik en balle halm eller et stort bundt tagrør ned i havedammen, inden frosten begynder. Isen lægger sig nu om halmen. Det vil hjælpe, så der kan transporteres ilt ned i dammen og affaldsgasser ud.

Nogle bruger en flamingokasse med låg, i stedet for en balle halm (skær først bunden af kassen). Når isen kommer, vil du under låget, nu have et isfrit område, vinteren igennem. Så man gennem hele vinteren kan løfte låget op og kigge og kontroller, at det hele er som det skal være, nede i vandet.

De ovennævnte tiltag, vil hjælpe med, at fjerne de giftige affaldsgasser der opstår i en havedam, på grund af rådne planterester o.a. nu kan blive udskiftet med frisk luft. På denne måde sikre du også, at fiskene klarer vinteren i havedammen.

Normalt vil vi anbefale dig, ser du en sumpskildpadde der flyder under isen, så tag skildpadden ind. De europæiske sumpskildpadder er vi ikke så nervøse for, her vil vi normalt bare lade dyrene være og lade dem selv finde ud af det.

Generelt er de Europæiske sumpskildpadder ret sejlivet, at holde udendørs om vinteren. det er sikkert også én af grundende til at de findes leve højere mod nord, end andre sumpskildpaddearter.

Meget mere om at holde sumpskildpadder, i din: Havedam og vinterdvale

Europæisk sumpskildpadder i naturen

Skildpadderne må ikke sættes ud, i den danske natur eller have, undtaget, når dyrene er hegnet forsvarligt ind, som her på billedet.

Bemærk, hvordan hegnet skråner ind mod dammen. Det gør, at skildpadderne ikke kan kravle, over hegnet.

Meget mere om - Sikker indhegning til sumpskildpadder

Bassinfolie

Det er ret dyrt, med redder livet for mange sumpskildpadder, hvert år. Især tidlig forår, hvor dyrene er svagest.

Luftpumpe med iltsten

Luftpumpe til udendørs brug, her er der monteret luftslange og iltsten. Iltning af dammen, om vinteren er livsvigtigt.

Skildpadden skal have en god solplads, med UVB-lys og varme

Godt sæt pærer: Reptisun UVB 5,0 13w Halogen varmepærer 35w. www.SkildpaddeShop.dk

Skildpadder der lever indendørs.

De allerfleste sygdomme hos skildpadder, opstår fordi dyrets ejer ikke har hængt både en UVB-pære og en varmepære op over skildpaddens solplads. - Over 60% af alle ”kæleskildpadder” er syge! Det er fakta og kunne så let undgås, hvis skildpaddens ejer og dyrehandler ved, hvad der er vigtigt og nødvendigt for en skildpadde. Det ved du heldigvis nu.

UVB-lys kan anskaffes som pærer, hvilket de fleste gør og som lysstofrør. Varmepæren kan i princippet være alle pærer, der lyser og afgiver varme nok.

Vigtig viden, en UVB-pæres stråler, virker kun godt nok, inden for det første år. Herefter har UVB-strålerne fra pæren tabt så meget værdi, at pæren nu skal udskiftes med en ny UVB-pære. Bemærk, UVB-pæren kan for det meste endnu lyse, med pæren afgiver ikke nok UVB-stråler. Du kan eventuelt nu benytte den brugte pære, et andet sted. Husk, UVB- og varmepærer skal kasseres til genbrugsaffaldet.

Vi anbefaler at du skriver dato på pærens sokkel, hvornår pæren er udskiftet, så husker du lettere, hvornår pæren igen skal skiftes, efter højst 1. år.

Til en solplads skal der bruges båden en UVB-pære og en varmepære. Altså to pærer.

Vi skal forsøge at efterligne naturen og solens stråler. Derfor hænger vi båden en UVB-pære og en varmepære op over solpladsen, sammen efterligner pærerne solens stråler. Din skildpadde vil nu søge lyset ved at vende sig op imod pærerne, i naturen vil det være solens stråler, skildpadden vender sig imod.

Lad være med at anskaffe dig bundvarme til skildpadden, det kan være udmærket til en gekko, men, du har en skildpadde der vil have lys/solen som varmegiver.

Både UVB- og varmepæren hænges sammen, lige ved siden af hinanden, enten i pære-fatninger eller i terrarielamper.

De fleste UVB-pærer gavner skildpadden, hvis de ikke hænger mere end højst 15. cm. over skildpadden. Men, tjek altid æskens fakta. UVB i lysstofrør de virker gerne ved lidt større afstand, her må du tjekke, hvad fabrikanten skriver på æsken.

Temperaturen på solpladsen, skal være 30-35 grader under varmepærerne, vil være passende for de europæiske sumpskildpadder.

Temperaturen reguleres ved at hæve eller sænke varmepæren. Er der for koldt på solpladsen, skal varmepæren sænkes lidt og omvendt. Vi kan desværre ikke give dig nogle centimeter, så den rette højde rammes, det afhænger helt af de omgivelser varmepæren skal hænge i. Benyt et termometer, læg det på solpladsen og mål temperaturen. Tjek temperaturen en gang i mellem, på solpladsen, en ny varmepære vil ændre effekt, i løbet af sin levetid.

Bemærk, alle skildpaddearter skal have adgang til både UVB-lys og varme. Ingen skildpadde uden undtagelse.

Som varmepære, benytter vi i dag halogen spot pære på 35 eller 50 watt, hvilket er nok til at varme de fleste solpladser op, til 30-35 grader. Har du flere sumpskildpadder, skal du afpasse antallet af solpladser.

Halogen spot pærer kan holde til vandsprøjt og har en levetid på flere tusinde timer.

En glødepære kan ikke tåle vandsprøjt eller tåle at blive berørt når den er varm. Glødepæren holder kun 2-4 måneder i et skildpaddeanlæg. Halogen spot pæren er meget billigere over tid.

Sørg for at skildpaddens land, er stort nok til også at have et lidt køligere område, hvor skildpadden kan trække hen, hvis den ikke vil ligge direkte på solpladsen. Skildpadden kan så selv bestemme, hvilken temperatur den vil ligge under.

Ide til at bygge en solplads: Akvarium indretning

Din skildpadde holder sin fordøjelse og krop i gang, ved at kunne flytte sig rundt i akvariet og op på land, som skildpadden har behov for. Husk, din skildpadde er koldblodet dyr og skildpaddens krop, har den sammen temperatur som dyrets omgivelser afgiver. Ligge skildpadden under UVB- og varmepæren, så har skildpadden behov for varme, fodret skal fordøjes og kroppen kan udvikle sig.

Vil du vide mere om, hvad koldblodet dyr (vekselvarme) er: Skildpadder = Krybdyr

De mest brugte UVB-pærer, der benyttes til de allerfleste skildpaddearter, kaldes enten 5,0 – 6,0 – 100 – Forest, det er en skala der fortæller om UVB-strålernes kraft. Skalaen der bruges, afhænger af fabrikatet du anskaffer dig. UVB-pærer kan anskaffes som sparepærer, hvilket er udmærket, de findes normalt i 13 watt og 26 watt. En UVB-pære på 13 watt er normalt nok for de fleste.

Advarsel: Du må ikke give dine skildpadder en kraftigere UVB-pære eksempel 10,0 – 12,0 og derved tro at den stærkere pære, bare kan hænges højere op. Mere er ikke bare bedre, men kan rent ud sagt være livsfarlig for din skildpadde.

Din skildpadde skal have adgang til både UVB-lys og varme for at kunne optage vitaminer, mineraler og kalk fra det gode foder du giver den, til gavn for skildpaddens krop og skjold.

Har skildpadden ikke adgang til UVB-lys og varme, så vil det gode foder du har givet skildpadden, bare løbe lige igennem skildpadden og ikke gavne dyret, din skildpadde vil blive syg og til sidst vil din skildpadde dø.

UVB-lys øger skildpaddens appetit, aktivitetsniveau, parringsadfærd og mulighed for at optage vitaminer og mineraler. UVB-lys er nødvendig for, at dyrets skjold og skelet kan udvikle sig som det skal og skildpadden kan skifte sine skæl og skjoldplader uden problemer, som dyret vokser til.

Mangler skildpadden UVB-lys og varme, så vil din skildpadde ikke kunne skifte skæl og ham/hud. Kan skæl og hamskifte ikke forgå normalt, så vil din skildpadden kunne ende med at blive deform og kroppen og dens organer ikke udvikle sig optimalt, din skildpadde vil heller ikke have kræfter og energi til at lægge æg.

En voksen skildpadde hun, der ikke lægger æg, det er tegn på at der er noget galt, normalt er det fordi skildpadden ikke har adgang til UVB-lys og eller varme.

Din skildpadde har behov for en normal døgnrytme, med dag og nat, lad UVB- og varmepæren lyse i ca.12 ad gangen, i døgnet.

Husk, at UVB-lys ikke kan trænge gennem glas, plexiglas, akryl, Polycarbonat eller andre materialer. Så vil UVB-lyset ikke hjælpe din skildpadde.

Inden du går ud og handler en UVB-pære, skal du selv finde ud af, hvad det er du søger efter? – Lær at genkende en UVB-pære? Du kan ikke regne med at din lokale dyrehandler ved nok? Vi har tit set nye skildpaddeejer komme hjem med en forkert pære.

Bemærk. En UVB-pære koster mellem kr.175-kr.250

Du kan læse mere om UVB-lys og varme, hvordan du genkender en UVB-pære, test, biologien og hvorfor det rette lys er livsvigtigt for din skildpadde: UVB-lys og varme

Vi ved godt der findes pærer, hvor fabrikanten påstår at pæren indeholder både UVB-lys og varme. I praksis bliver pærerne enten meget for dyre at anvende eller fungere i praksis ikke godt nok. Vi har testet det meste på markedet. Vent med de specialpærer indtil du har fået meget mere erfaring, med at holde skildpadder.

Europæisk sumpskildpadde nationale status

Foto af Steen Stjerne: "Måske skulle jeg kravle op på land og sole mig", synes skildpadden at tænke.

Arten lever ikke naturligt i Danmark længere. - 2019 har vi modtaget flere fundne unger, der er født i 2018.

Det skal siges straks, at de danske populationer af den europæiske sumpskildpadde alle er udsatte, til den danske natur. Det er bevist af tyske forsker vedhjælp af DNA test, tilbage i 2012 (se mere længere nede: Uddød sumpskildpadde er - Uddød.)

Vi har alligevel valgt at tage noget af artens historie med, i Danmark, fra den tid, hvor man var i tvivl om arten levede naturligt i Danmark.

Men, den meget varme 2018 sommer og fremtidens klimaændringer kan måske igen bringe den Europæiske sumpskildpadde ind som en naturligt tilhørende dansk art.

I 2019 modtog vi her hos Sumpskildpadder flere ca. 1 år gamle emys unger, der var fundet i naturen? Om de store unger også er klækket i naturen? Men, lidt underligt er det, eftersom vi de tidligere år, kun har modtaget voksne dyr.

Der er i Danmark, på friland og i fangenskab klækket enkelte europæiske sumpskildpadder. Se mere om det længere nede.

Den danske Rødliste

Kriteriedokumentation. National status:
Oversigten over forekomst i forskellige amter angiver de forekomster af europæisk sumpskildpadde, som har nogen sandsynlighed for ikke at være udsatte. Derudover har der i igennem lange årrækker været forekomster i Fyns og Vestsjællands amt, hvor det ikke helt kan udelukkes at der var tale om naturlige bestande. Aktuelt findes der små udsatte bestande på Silkeborg-egnen i Midtjylland og på Bornholm.

Hvis det viser sig at der er tale om naturlige forekomster, vil bestandene skulle klassificeres som CR på baggrund af kriteriet D1. En af de danske skildpadder besidder en genotype som hidtil ikke er fundet noget andet sted i Europa, så der er tegn på, at det genetiske materiale i skildpadderne under alle omstændigheder er bevaringsværdigt.

Bemærkninger til bestandsstørrelsen:
I Danmark forekommer formentlig under 50 individer af europæisk sumpskildpadde; men antallet kan næppe opgøres præcist.

Rødlistevurdering:
En rødlistevurdering af europæisk sumpskildpadde er på det foreliggende grundlag ikke mulig, NA.

Bemærkninger til nomenklatur:

De fleste af de danske individer af europæisk sumpskildpadde, der er fundet i de senere år, er blevet DNA-analyseret. M.h.t. udseende og DNA svarer de til nordøsteuropæiske dyr. Desværre er den anvendte DNA-analyse ikke følsom nok til at afgøre slægtskabet nærmere, og det kan derfor endnu ikke afgøres om dyrene i Silkeborg-området er udsatte eller er naturlige relikter.

Det har været påstået, at dyrene er udsat fra Slovenien, men DNA-analyserne stemmer ikke overens med slovenske skildpadder.

Kilde: DMU Thomas Eske Holm 1. november 2007.

Forekomst i Danmark

Europæisk sumpskildpadde bugskjold.

Den europæiske sumpskildpadde har tidligere i perioden efter sidste istid, været vidt udbredt på de større danske øer og i Østjylland.
Sumpskildpadden har med sikkerhed levet i Danmark tilbage i slutningen af bronzealderen for ca. 2700 år siden.

I slutningen af 1800-tallet blev den europæiske sumpskildpadde udsat i Sorø Sø og ved Hesselø.
I 1996 er der fundet europæiske sumpskildpadder ved Silkeborg. Først antog man, at der var tale om kæledyr, der var blevet sat ud i naturen. Skildpadderne blev undersøgt og det viste sig, at de genetisk tilhørte de østeuropæiske forekomster af sumpskildpadder og ikke de sydeuropæiske, der kan købes hos dyrehandlen. Ud fra den betragtning er det måske muligt, at der er tale om skildpadder, der har overlevet i Danmark siden istiden.

I dag findes der måske en lille population i området omkring Velling Igelsø i Midtjylland. Hvorvidt der er tale om en overlevende oprindelig dansk bestand, eller om det drejer sig om udsatte skildpadder er usikkert. Frem til 1930'erne levede der europæiske sumpskildpadder bl.a. ved Ribe, og der fandtes indtil 1958 også en bestand mellem Åbenrå og Haderslev. Derudover angives arten at have levet ved Skjern Å frem til 1970erne. Kilde det tidligere Skov og Natur.

Det menes, at smeltevandsfloderne efter istiden netop bragte skildpadderne til det nuværende Danmark fra øst. Et faktum er det i hvert fald, at der i dag findes små bestande af sumpskildpadder flere steder i Danmark, men de er meget svære at opdage, da de er meget sky, hvilket givetvis er en af årsagerne til at skildpadden har været skjult i Danmark så længe. Forstyrres dyret dykker den straks ned under vandet. Her kan den ligge hele dagen uden, at komme op til overfladen. Den europæiske sumpskildpadde er den nordligst forekommende af de europæiske skildpadder. Der er faste bestande i bl.a. Tyskland, Polen og Baltikum.

Overlevet eller ej i Danmark

Europæisk sumpskildpadde.

Udsatte Europæiske sumpskildpadder, de skal kun have et enkelt godt år, med en længerevarende varmeperiode, hver 10 år for som art at kunne overleve i længden, i Danmark og blive en naturligt tilhørende art for Danmark.

Er æggene gravet ned, et lunt sted, i en sydvendt skråning, i det midtjyske, så skulle der vel være en chance for, at det lykkedes et kuld skildpaddeunger at udklækkes. Det burde vel være nok for, at en livsduelig bestand af sumpskildpadder, kan overleve, i Danmark (Red. Skildpadder ABC påstand).

Derfor har vi kigget lidt på juli måneds gennemsnitlige temperatur i Danmark, de sidste år.

Den gennemsnitlige temperatur for at Europæiske sumpskildpadders æg kan udklækkes, er på 18 grader.

På DMI kan du læse, at gennemsnitstemperaturen for juli måned i Danmark, var:
1961-1990 15,6°C gennemsnitlig temperatur for juli måned, for hele Danmark. Samme periode var der 16,2°C i Østjylland og 16,4°C for København og Nordsjælland.

2001 17,4°C
2002 17,1°C
2003 18,2°C
2004 15,2°C
2005 17,3°C
2006 19,8°C
2007 15,7°C
2008 17,6°C
2009 17,2°C
2010 18,7°C
2011 16,4°C
2012 15,9°C
2014 19,5°C
2018 19,2°C
2019 16,7°C

Som du kan se, af de ovenstående gennemsnits temperature i perioden 1961-1990, så er der jo under 2°C op til den ønskede temperatur på de 18°C, før klækning af skildpaddens æg, skulle kunne finde sted.

Årene 2003 - 2006 - 2010 - 2014 - 2018 er over de nødvendige 18°C der skal til for at sumpskildpaddens æg kan klække i Danmark.

Lokalt: Der findes helt sikkert endnu varmere gennemsnits temperaturer, på de helt lokale områder. Hvilket du selv kan nørde rundt i, inde på DMI.dk og sammenlign med de kort vi har lagt op om, hvor den europæiske sumpskildpadde findes i Danmark.

Europæisk sumpskildpadde kan givetvis lokalt, i den danske natur klække sine æg, det er der nok ingen tvivl om. Det kræver, at der er europæiske sumpskildpadder i de lokale varme områder, hvor der også er de rette forhold.

Det er jo også sådan at forskellige typer jordbund, særlig områder med læ med videre, vil kunne holde en højere temperatur, selv om luftens temperatur skulle falde en kort tid.

Selv om den Europæiske sumpskildpadde ikke har overlevet i Danmark siden bronzealderen. Så er der en teoretisk mulighed for, at de udsatte Europæiske sumpskildpadde, kan få æg, der udklækkes.
Sumpskildpadden har med sikkerhed levet i Danmark tilbage i slutningen af bronzealderen for ca. 2700 år siden.

En mindre flok, af Europæisk sumpskildpadde vil let kunne forsvinde, i den midtjyske natur, omkring Salten Ådal og Mossø. For det første overvintrer skildpadden ca. det halve af året, på bunden af en sø eller dam. Skildpadden er også et natdyr, hvis den føler sig det mindste truet, så vil den glide stille og lydløst ned i vandet. Samtidig er Emys orbicularis ret mørk næsten sort.

Skildpadder klækkes i det fri i Danmark

Det er ikke kun udsatte skildpadder, vi kan møde i den danske natur. Vi må også til at være opmærksomme på, at der findes skildpadder ude i det fri, der måske også er klækket i Danmark. Red. Skildpadder ABC

Skildpaddeungen - en europæisk sumpskildpadde - er godt seks cm. lang og vejer 3,9 g. Foto AQUA

Hidtil har man troet, at klimaet i Danmark var for koldt til, at fritlevende skildpadder kunne få unger. Men i Silkeborg sker der noget...

Æg fra en sumpskildpadde er klækket i det fri i Danmark. Dyrepasser Gunnar Hede på AQUA i Silkeborg fandt forleden en lille skildpadde vandrende på stien. Og selv om AQUA Park ikke er natur, så er det dog ude i det fri. De fleste håndbøger om krybdyr fortæller, at skildpadder, der findes i naturen i Danmark, ikke kan yngle, da klimaet er for koldt.

En oprindelig bestand

»Vi har i flere år diskuteret, om de skildpadder, der findes i naturen i Danmark, kan være rester af en oprindelig bestand, eller om de som udsatte alligevel har kunnet yngle og dermed skabe fritlevende bestande. Vi ved næsten sikkert, at de skildpadder, der er fundet i Midtjylland, må være udsatte, idet de er genetisk forskellige fra skjold fundet i moser på Fyn og Bornholm. Fritlevende skildpadder har imidlertid været kendt fra området i mange årtier, og måske har de ynglet i naturen uanset deres oprindelse,« siger Jan Kjærgaard fra Skov- og Naturstyrelsen.

Skildpaddeungen – en europæisk sumpskildpadde – er godt seks cm. lang og vejer 3,9 g. Skildpaddeunger kan klække i rederne sent på efteråret og overvintre i reden for først at gå til vandhullerne næste forår.

AQUA har europæisk sumpskildpadde i deres anlæg, og en af dem må sidste år have forladt vandhullet og vandret ud for at lægge æg.

Sumpskildpadder bliver først kønsmodne omkring 10-års alderen, til gengæld kan de blive over 100 år
Af Erik Nørby Offentliggjort 08.05.0 JP

Der findes en del link på internettet, med debat om, lever den europæiske skildpadde vildt i Danmark? Det er spændende læsning.

Uddød sumpskildpadde er - uddød

SILKEBORG:

Det var en zoologisk sensation, da der for nogle år siden myldrede en række eksemplarer frem af den europæiske sumpskildpadde i Velling Igelsø i Salten Ådal ved Silkeborg.

Siden 1930 har der været omtalt sporadiske fund af netop denne lille varmeafhængige skildpaddeart i naturen omkring Silkeborg og i det østlige Danmark. Og naturvejleder Jan Kjærgaard fik nyt håb om, at en særlig dansk population af skildpaddearten måske alligevel havde overlevet i hemmelighed i tusindvis af år i den smukke ådal.

Uddød for 2.500 år siden
Den danske udgave af europæisk sumpskildpadde uddøde nemlig officielt for 2.500 år siden, i overgangen mellem bronzealderen og jernalderen da klimaet blev for koldt for den varmeafhængige skildpadde.

Men nu slukker tyske forskere det danske håb med en DNA-test, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Stammer fra sortehavet
Det viser sig nemlig, at de nyere fund alle tilhører en variation af sumpskildpadde, som stammer fra Østeuropa og landene omkring Sortehavet. Med andre ord: De er importeret til Danmark og siden sat ud i naturen, formentlig af ejere, der var blevet trætte af dem.

Den uddøde danske variant kaldes en type 2B, mens de nye fund tilhører type 1, skriver avisen.

Trefoldigt øv!
Naturvejleder Jan Kjærgaard er skuffet over resultatet. Han siger til JP:

- Jeg vil godt udtrykke et trefoldigt "øv", for det havde været fantastisk med en vild dansk bestand af europæiske sumpskildpadder, som havde overlevet i en tidslomme i Midtjylland.

Kan godt yngle i Danmark
Til gengæld mener man, at eksemplarer, som er udsat i Danmark det seneste århundrede, i flere tilfælde har haft held med at yngle. Det har man blandt andet konstateret hos AQUA i Silkeborg, hvor en undsluppen skildpadde lagde æg på en sydvendt skråning og fik levedygtigt afkom

25. sep 2012, kl. 08:27 | Af: Henrik Hjorth
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten.

Europæisk sumpskildpadde underarter og levesteder

Emys orbicularis

Europæisk sumpskildpadde - Emys orbicularis er små og mellemstore skildpadder, med en levetid på op til og over 100 år. Der er i øjeblikket beskrevet 16 underarter af Emys orbicularis, de varierer i størrelse, farve, markeringer og geografisk fordeling. Generelt er dyr af de nordlige underarter markant større og mørkere end deres sydlige modparter.
Flere af underarterne er yderligere inddelt i forskellige genetiske linjer (bestemmes ud fra dyrets DNA).

Underarter:

Emys orbicularis capolongoi - Sardinian Pond turtle. På øen Sardinien.
Emys orbicularis colchica - Colchis Pond turtle. Findes i det nordøstlige Tyrkiet op mod sortehavsregion og områder i det vestlige og centrale Tyrkiet.
Emys orbicularis eiselti - Eiselt's pond turtle. Det sydøstlige Tyrkiet og ned i Syrien.
Emys orbicularis fritzjuergenobstii - Obst's pond turtle. Området ved den spanske middelhavskyst.
Emys orbicularis galloitalica - Italian pond turtle. Det nordøstlige Spanien, langs den franske middelhavskyst og det vestlige Italien.
Emys orbicularis hellenica - Western Turkey pond turtle. Det vestlige område af Balkan og ned i Grækenland og det nordøstlige Italien.
Emys orbicularis hispanica - Spanish pond turtle. Donna området i Spanien (Nordvest for Gibraltar).
Emys orbicularis iberica - Kura Valley Pond turtle. Det østlige Georgien og Aserbajdsjan.
Emys orbicularis lanzai - Corsican Pond turtle. På øen Korsika.
Emys orbicularis luteofusca - Central Turkey pond turtle. Det centrale Tyrkiet.
Emys orbicularis occidentalis - North African pond turtle. Fra det nordlige Marokko til Tunesien.
Emys orbicularis orbicularis - Common European Pond turtle. Findes i Armenien, Østrig, Azerbaijan, Belarus, Bosnien og Herzegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Slovakiet (udryddet)), Frankrig, Georgien, Tyskland, Ungarn, Italien, Kazakhstan, Letland, Litauen, Moldova, Polen, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Slovenien, det nordlige Spanien, Tyrkiet, Turkmenistan og Ukraine.
Emys orbicularis orientalis - Suedkaspi Pond turtle. Findes i det nordlige Marokko, det nordlige Algeriet og det nordlige Tunesien og Portugal.
Emys orbicularis persica - Eastern Pond turtle. Det nordlige Iran, syd for det Kaspiske Hav op imod Turkmenien.
Emys orbicularis trinacris - Sicilian Pond turtle. Arten er hovedsageligt koncentreret på den nordlige kyst, af Sicilien.
Emys orbicularis Inguana - Inganua Pond turtle. Arten findes i Liguria omkring Genoa, Italien.

Skildpadder ABC forsøger at være opdateret, med den sidste ny viden, om skildpadder. Vi kan desværre ikke være alle steder, derfor kan der være nyt og måske endda fejl, vi ikke har fået fat i? Har du faktuel viden, du gerne vil dele med os, så hører vi gerne fra dig.

Levesteder

Europæisk sumpskildpaddes levesteder. Europæisk sumpskildpadde er udsat i Danmark.

Kort Wikimedia.

Den europæiske sumpskildpadde findes i Nordafrika, Centralasien, Tyrkiet, Syd-, Central-, og Østeuropa. Den europæiske sumpskildpadde er den nordligst forekommende af de europæiske skildpadder. Der er faste bestande i bl.a. Tyskland, Polen og Baltikum.

Distribution - North Africa; Central Asia; Turkey; Southern-, Central-, and Eastern Europe.

Europæisk sumpskildpadde - Emys orbicularis

Denne video er fra Youtube, lånt af natuurfreak.

English text. European Pond Turtle (Emys orbicularis)

The European Pond Turtle - Emys orbicularis

Small to medium-sized turtle with a lifespan of up to and over 100 years. There are currently 13 known sub-species that differ in size, colour, markings and geographic distribution. In general, individuals of the northern sub-species are markedly larger and darker than their southern counterparts. Depending on climatic conditions, hibernation and/or aestivation are common.

Until well into the 19 th century, the nominate form Emys orbicularis orbicularis was relatively common in Germany and Austria, but subsequent climatic and artificial changes in their habitat, as well as their popularity as a meat substitute during the catholic fasting period, left these species threatened with extinction in these areas. The only known remaining populations are found near Vienna, consisting of ~300 specimens, and in north-eastern Germany, where around 50 native adult E.o.o. (haplotype IIb), but virtually no juveniles, live together in small groups or as individuals. Finally, occasional groups have been observed in Hessia, but whether these are actual native specimens or simply pets imported from southern regions remains controversial.

Habitat.
In the major regions of distribution, E.o. are found in a wide variety of aqueous habitats, some of which may dry up completely during the summer months. Examples include rivers and streams, lakes and ponds, irrigation/drainage ditches, cattle trenches, and even the brackish waters of estuaries and coastal wetlands, although the ideal territories are characterised by large bodies of slow-moving fresh water with lush vegetation and nearby sandy areas for oviposition. In contrast, juveniles prefer shallow waters of up to 50cm in depth.

Diet.
Predominantly invertebrates and amphibian larvae, occasional sick vertebrates and carrion, aquatic and terrestrial plants, fruit.

Description.
Generally 13-20 cm, more rarely up to 23 cm depending on sub-species. Females tend to be larger than males, northern sub-species larger than those found in the south. In particularly meagre regions, dwarf populations with adult sizes of only 10 -12 cm have been observed.
In the wild generally at 5-12 years, but up to 18 years in certain areas. Males reach maturity earlier than females.
Sexual dimorphism (not applicable to all sub-species); visible from approx. 4 years of age:
Males: smaller, cloaca in tail outside carapace edge, tail thicker at the base, plastron smaller and concave, curved claws, reddish, brown, yellow or white iris. Carapace markings usually irregular, skin of darker colour.
Females: larger, more voluminous shell, cloaca closer to body, plastron plane, iris yellow or greenish, carapace markings usually arranged in lines or radially

Reproduction.
Mating season for E.o. begins immediately following hibernation. Male turtles “wake up” earlier and actively seek out female partners, using water-soluble pheromones secreted by receptive females as a positional cue. Both males and females prefer larger partners, as these promise a reproductive advantage.

After mating, 3-21 eggs are laid in 1-3 separate ovipositions, generally in May/June (but up to July) during the later hours of the day, in some cases miles away from the home range. Females in colder areas lay only one large clutch of eggs, in which case the hatchlings remain in the nest over the winter, surviving brief frost periods of up to –6°C.

In general, pivotal temperature for temperature-dependent sex determination is 28.5°C; in German E.o. however, genetic predisposition or maternal influence appears to play an important or even predominant role. Average incubation time at 28.5°C is ~62 days; average size and weight of E.o.o. hatchlings are 26mm and 5g, respectively.