Årets gang i din havedam
Stenfolie.
Fra januar til december – sådan holder du sumpskildpadder i havedam året rundt
At holde sumpskildpadder ude i en havedam gennem hele året kan fungere rigtig godt, når anlægget er indrettet korrekt, og når man forstår, hvordan årstidernes skiften påvirker både dammen og skildpadderne.
I løbet af året ændrer både temperatur, lys, plantevækst og skildpaddernes aktivitetsniveau sig markant. Der vil være perioder, hvor dyrene er meget aktive og spiser godt, perioder hvor de søger mere hvile, og perioder hvor man som ejer bør være ekstra opmærksom på forholdene i dammen.
På denne side gennemgår vi hele året måned for måned og forklarer, hvad der naturligt sker i havedammen, hvad du bør holde øje med, og hvad du selv kan gøre for at give dine sumpskildpadder de bedst mulige forhold og de bedste overlevelsesmuligheder under danske forhold.
Hver rubrik begynder med den måned, teksten handler om. Flere af årets måneder vil have flere afsnit, fordi der ofte sker mange forskellige ting i samme periode.
Scroll ned gennem siden og find den måned, du ønsker at læse om.
Siden er redigeret d.26. juni 2026
Efter endt vinterdvale
Februar – marts – april
Vi begynder med noget, mange skildpaddeejere ikke er klar over: hvert forår drukner der sumpskildpadder i danske havedamme kort tid efter vinterdvalen.
Det lyder måske som et mærkeligt sted at begynde. Men hvis du planlægger at lade dine sumpskildpadder overvintre udendørs, er det noget af det vigtigste at forstå.
De danske vintre er ustabile. Pludselig kan solen bryde frem i februar eller marts, og temperaturen kan kortvarigt få det til at føles som begyndelsen på foråret. Det kan få nogle sumpskildpadder til at afbryde dvalen og begynde at bevæge sig op fra bunden af dammen. Allerede på dette tidspunkt skal dyret have mulighed for let at nå op til vandoverfladen og trække luft.
Mange skildpadder drukner netop her.
Efter en længere dvaleperiode er kroppen stærkt påvirket. Under vinterdvalen ophobes store mængder mælkesyre i vævet, fordi skildpadden over længere tid har levet med meget begrænset iltoptagelse. Når dyret begynder at vågne, vil den derfor ofte være stiv, langsomt og have svært ved at koordinere sine bevægelser. Hvis skildpadden ikke let kan nå op til overfladen, risikerer den ganske enkelt at drukne, selv om den har overlevet hele vinteren.
Derfor bør din havedam være indrettet, så skildpadderne uden besvær kan klatre op gennem vandet i perioden efter vinterdvalen.
Du kan vælge at bygge dammen permanent, så denne mulighed altid er til stede. Alternativt kan du allerede om efteråret planlægge en midlertidig vinterindretning, som hjælper skildpadderne i den kritiske periode, hvor de vågner igen.
Hvordan hjælper du skildpadderne op til overfladen?
Der findes flere enkle løsninger:
• Rul baner af bassinfolie med grusbelægning ned i dammen ⬆
• Læg stykker af kraftigt havehegn ned i dammen ⬇
• Placér trærødder, grene eller mindre træstammer i vandet ⬇
Det hele kan fjernes igen, når forårstemperaturerne bliver stabile.
Det ser måske ikke særligt pænt ud i nogle måneder, men det kan være forskellen på liv og død for dine skildpadder.
Vi bruger selv kraftigt galvaniseret havehegn med masker på cirka 100 x 50 mm, som rulles ned i dammene om efteråret. Når skildpadderne vågner efter vinterdvalen, har de straks noget at støtte sig til og klatre i.
Jo flere muligheder du giver dine sumpskildpadder for at nå op til vandoverfladen, desto større er sandsynligheden for, at du ser dem levende igen efter vinteren.
Vil du vide mere?
Hvis du vil forstå, hvad der biologisk sker med en skildpadde under vinterdvale, og hvorfor kroppen har svært ved at komme i gang igen om foråret, kan du læse videre i artiklen: Livet uden ilt?
Her forklarer vi, hvordan vandlevende skildpadder kan overleve lange perioder med meget begrænset ilttilførsel under vinterdvalen.
Havehegn letter skildpaddens opgang til vandoverfladen.
Rul tråhegn ud i dammen, allerede i begyndelsen af vinteren.
Træstamme/grene/rødder og stenfolie kan redde en sumpskildpadder fra at drukne, efter endt dvale.
Svømmer skildpadden rundt i dammen eller kravler den op på land?
Sumpskildpadde er dukket op, i utide, det ønsker vi ikke at se.
Typisk periode: januar til marts
Det er i denne periode, at mange vandlevende skildpadder dør i danske havedamme.
Efter flere måneder i vinterdvale er sumpskildpadderne på dette tidspunkt svækkede og meget sårbare. Problemet opstår især i de danske vintre, hvor vejret ofte skifter voldsomt. Pludselig kan temperaturen stige markant, solen bryder frem, og skildpadden vækkes før tid, som om foråret allerede er begyndt.
Men det danske vintervejr er ustabilt.
Får vi efterfølgende endnu en periode med kulde og frost, kan situationen hurtigt blive kritisk. Mange spørger, om skildpadden så bare kan gå tilbage i dvale igen. Det er ikke altid tilfældet, og netop derfor kan udendørs overvintring være vanskeligere, end mange forestiller sig.
Det er vigtigt, at du holder øje med dine sumpskildpadder gennem hele vinterperioden. Nogle dyr vil ganske enkelt ikke overleve frem til foråret uden hjælp fra ejeren.
Ser du, at din sumpskildpadde svømmer rastløst rundt i dammen, eller ligger passivt og flyder i overfladen på denne tid af året, er det ofte et tegn på, at noget er galt.
I den situation tager vi selv skildpadden ind, indtil dammens temperatur igen ligger stabilt omkring 15 grader, hvilket under danske forhold ofte først sker i maj måned.
Først derefter sættes dyret tilbage i havedammen.
Vi anbefaler, at skildpadden flyttes ind i en balje eller et midlertidigt akvarium med samme vandtemperatur, som den kommer fra udenfor.
Når vi tager en sumpskildpadde ind fra havedammen i vinterperioden, holder vi det så enkelt som muligt.
Dyret placeres i en balje med samme vandtemperatur, som den kommer fra udenfor.
Over nogle dage hæves temperaturen langsomt til cirka 18–20 grader.
Indendørs skal skildpadden have:
• En tør solplads den kan kravle helt op på
• En varmepære, der giver cirka 30–35 grader på solpladsen
• UVB-belysning over solpladsen
Skildpadden sættes først tilbage i havedammen, når vejret er blevet stabilt, og dammens temperatur igen ligger omkring 15 grader.
Tidlig forår - Dvalesyge blandt sumpskildpadder
Guløret terrapin (Trachemys scripta scripta) kort efter opvågning fra vinterdvale, med svamp og skimmel omkring øjnene .
Skildpadden udviklede dvalesyge som følge af et svækket immunforsvar.
Efter behandling kom dyret sig igen.
Typisk periode: februar til maj
Det tidlige forår er en kritisk periode for sumpskildpadder, der har overvintret i havedammen.
Når en sumpskildpadde går i vinterdvale under vand, sænkes kroppens stofskifte til et absolut minimum. I længere perioder kan skildpadden overleve med meget begrænset ilttilførsel, mens kroppen langsomt opbygger store mængder mælkesyre i væv og blod.
Når temperaturen begynder at stige, og skildpadden vækkes af forårssolen, er dyret derfor ikke straks tilbage i normal tilstand.
Tværtimod.
Skildpadden kommer ud af flere måneders dvale i en fysiologisk undtagelsestilstand, hvor kroppen skal bruge tid på igen at normalisere stofskifte, kredsløb og immunforsvar. Netop i denne periode er mange dyr svækkede, og det er her, vi ofte ser det, vi kalder dvalesyge.
Ikke alle skildpadder går lige stærke ind i vinterdvalen.
Har dyret været udsat for stress, været holdt under dårlige forhold, været sat sent ud i havedammen efter et liv indendørs eller generelt været i dårlig kondition inden vinteren, vil risikoen for problemer være betydeligt større.
Kun stærke og sunde sumpskildpadder klarer normalt vinterdvalen uden komplikationer.
Når dammens temperatur stiger om foråret, vågner samtidig bakterier, svampesporer og forskellige parasitter i vandmiljøet. På dette tidspunkt har den svækkede skildpadde endnu ikke genopbygget sin normale modstandskraft.
Det er ofte her problemerne begynder.
Dvalesyge viser sig typisk ved, at skildpadden hænger sløvt i vandoverfladen, hviler unaturligt længe op ad sten eller damkant eller virker usædvanligt passiv.
Mange dyr udvikler samtidig hævede øjne, hudproblemer, begyndende svampevækst eller tegn på infektion omkring hoved og hals.
Når en sumpskildpadde først viser tydelige tegn på dvalesyge, er dyret ofte alvorligt svækket, og situationen kan hurtigt udvikle sig i den forkerte retning.
Det kræver både erfaring og ofte medicinsk behandling at få skildpadden stabiliseret igen. For de fleste skildpaddeejere vil det derfor være nødvendigt hurtigt at søge hjælp hos en krybdyrkyndig dyrlæge.
Jo tidligere den rette diagnose stilles, og den nødvendige behandling sættes i gang, desto større er sandsynligheden for, at skildpadden overlever.
Vi tilbyder ikke selv behandling af skildpadder med dvalesyge. Ved alvorlig sygdom bør opgaven altid overlades til en dyrlæge med erfaring inden for krybdyr.
Denne gulørede terrapin (Trachemys scripta scripta) kom svækket op af havedammen efter vinterdvalen med hævede og lukkede øjne.
Var skildpadden ikke blevet taget ind i tide, var den sandsynligvis død. Efter intensiv pleje kom dyret sig igen og lever i dag videre hos sin ejer.
Sumpskildpadder kommer frem, efter endt dvale
Grene eller træstamme der rækker ned til bunden, af dammen, kan redde en skildpaddes liv.
Typisk periode: april til maj
Bemærkning til din havedam i maj måned: Sumpskildpadder, der har levet indendørs gennem vinterhalvåret, kan normalt sættes ud i havedammen, når vandtemperaturen stabilt ligger omkring 15 grader.
Tidligt om foråret, ofte allerede fra slutningen af marts måned, ser vi de første sumpskildpadder begynde at vågne efter vinterdvalen.
Mange spørger, hvor tidligt på året man kan sætte sine sumpskildpadder ud i havedammen.
Undersøgelser har vist, at vandlevende skildpadder reagerer hurtigt på både stigende temperaturer og længere dagslys. Når dagene bliver lysere, og temperaturen langsomt stiger, vil skildpadderne begynde at bevæge sig igen.
Sumpskildpadder ligger gennem vinteren i dvale og afventer de første sikre tegn på forår.
Har dyrene været holdt indendørs ved temperaturer under cirka 20 grader, vil overgangen til havedammen normalt være uproblematisk.
Er temperaturforskellen mellem inde og ude begrænset til omkring 5 grader, ser vi sjældent problemer med stress eller efterfølgende luftvejsinfektioner.
Nu er det tid til at gøre dammen forårsklar
Dagene bliver nu hurtigt længere, og det stigende lysniveau er en vigtig biologisk faktor, der hjælper med at aktivere skildpaddens stofskifte efter vinterperioden.
Det er værd at bemærke, at sumpskildpadder tidligt om foråret kan være aktive ved betydeligt lavere temperaturer, end man normalt ser resten af året.
Dammens temperatur vil på dette tidspunkt ofte stadig være lavere end den temperatur, der senere på året sender skildpadderne tilbage i vinterdvale.
Det skyldes, at kroppen om foråret gradvist vækkes efter vinterhvilen og reagerer anderledes, end den gør senere på året.
Man ser eksempelvis terrapiner i det nordlige USA og Canada være aktive meget tidligt på året, hvor dyrene svømmer rundt under isen og mellem drivende isflager.
Begynd forsigtigt med fodring
Du kan nu begynde at tilbyde foder igen.
Vent gerne til vandtemperaturen ligger stabilt over cirka 10–12 grader, og begynd kun med små mængder foder.
Skildpaddens fordøjelse arbejder stadig langsomt efter vinterdvalen, og kroppen skal gradvist tilbage i normal rytme.
Forår og praktiske gøremål
Herfra forsvandt der dyr!
Typisk periode: april til maj
Inden dine sumpskildpadder sættes ud i havedammen, er foråret et godt tidspunkt til at gennemgå hele anlægget grundigt.
I løbet af vinteren kan både vejr, slid og andre dyr have forårsaget skader, som først opdages, når skildpadderne igen bliver aktive.
Mår, ræv eller andre dyr kan have gravet sig ind under indhegningen eller beskadiget hegn og afskærmning.
Bruger du akrylplader omkring anlægget, bør de kontrolleres nøje. Små revner kan hurtigt udvikle sig, og pladen skal måske kun have et mindre tryk, før skildpadden pludselig har fundet vejen ud.
Træstolper, brædder og andet træværk kan efter en fugtig vinter være begyndt at rådne og bør udskiftes, inden sæsonen begynder.
Sumpskildpadder må ikke slippe ud i den danske natur. Udsatte skildpadder kan over tid påvirke det naturlige dyreliv, og som ejer har man et ansvar for, at anlægget altid er sikkert.
Tyveri er desværre også en risiko.
Kan andre mennesker uden større problemer få adgang til dine dyr, når de opholder sig udendørs?
Et vildtkamera kan være en god løsning, hvis du vil holde øje med både ubudne gæster og dyr, der eventuelt kommer ind i anlægget om natten.
Gennemgå anlægget systematisk
Det kan være en god idé at gennemgå følgende punkter:
• Er indhegningen intakt og uden huller?
• Er hegn, net eller akrylplader beskadiget?
• Er træværk eller stolper begyndt at rådne?
• Kan rovdyr grave sig ind under anlægget?
• Kan uvedkommende personer let få adgang til dyrene?
• Er dammens teknik og filtre i orden?
Hold øje med hver enkelt skildpadde
Foråret er også tidspunktet, hvor du bør holde ekstra godt øje med alle dyrene enkeltvis.
Har du for eksempel set din lille Skalle for nylig?
Det er ikke altid alle dyr trives lige godt i en gruppe.
Nogle skildpadder bliver stresset af mere dominante artsfæller og kan blive skubbet væk, når der fodres.
Andre dyr kan mistrives på grund af for meget uro fra naboens kat, din egen hund eller andre dyr omkring anlægget.
Det er vigtigt at sikre sig, at alle skildpadder faktisk får adgang til foder og spiser normalt.
Små skildpadder kræver ekstra opmærksomhed
Har du mindre eller yngre sumpskildpadder i anlægget, er der flere forhold du bør være opmærksom på.
Ved fodring eller parringsadfærd kan små dyr blive bidt af større og mere aggressive artsfæller.
Har du filter eller anden teknik i dammen, skal du sikre dig, at mindre skildpadder ikke kan blive fanget ved indsugningen.
Mange trådalger kan også være et problem.
Små sumpskildpadder kan vikle sig ind i kraftige algevækster og i værste fald drukne, hvis de ikke kan komme fri.
Sundhedstjek af dyrene
Det er en god vane jævnligt at kontrollere skildpadderne tættere.
Hold blandt andet øje med:
• Igler, der har sat sig fast på huden
• Små skader på ben, hals eller skjold
• Tegn på vægttab eller manglende appetit
• Unormal adfærd eller passivitet
Jo tidligere problemer opdages, desto lettere er de normalt at løse.
Udendørs overvintring kræver mere erfaring, end mange tror
Denne gulørede terrapin (Trachemys scripta scripta) druknede efter vinterdvalen.
Efter flere måneders dvale er sumpskildpadder ofte meget svækkede og har begrænsede kræfter. I denne havedam var siderne beklædt med glat bassinfolie, og skildpadden havde derfor ingen mulighed for at kæmpe sig op til overfladen. Resultatet blev, at dyret druknede.
Vi ser hvert eneste forår sumpskildpadder, der ikke overlever vinterperioden.
Mange af disse dødsfald kunne sandsynligvis være undgået.
Det kræver erfaring at vurdere, om en sumpskildpadde er sund nok til at gå ind i en flere måneder lang vinterdvale.
Det kræver også, at ejeren forstår at observere dyrene korrekt gennem vinteren og reagerer, hvis noget ikke udvikler sig normalt.
Desværre undervurderer mange, hvor krævende korrekt overvintring faktisk er.
At holde sumpskildpadder er blevet populært, og gode råd deles flittigt på sociale medier. Problemet er blot, at gentagne råd på internettet ikke nødvendigvis er det samme som mange års praktisk erfaring med dyrene.
Det er værd at huske, når man vælger at lade levende dyr overvintre udendørs under danske forhold.
Vi taler trods alt om levende dyr, som er fuldstændig afhængige af, at deres ejer forstår, hvad der foregår.
Forår og sommer i havedammen – hedebølge og dagligt opsyn
Typisk periode: maj til august
Sommeren er for mange sumpskildpadder årets bedste periode.
Dyrene er aktive, de soler sig på land, spiser godt, parrer sig, og anlægget ser ud til at fungere præcis som det skal.
Men ser du egentlig alle dine skildpadder hver dag?
Det er let at kigge ud over havedammen og tænke, at alt er i orden, fordi de fleste dyr trives. Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle dyrene har det godt.
Har du for eksempel set lille Skalle for nylig?
Hold øje med hvert enkelt dyr
I en gruppe vil der næsten altid være dyr, som står svagere end andre.
Nogle bliver presset af større artsfæller og bliver skubbet væk under fodring. Andre stresses af parringsadfærd, større fisk, naboens kat, hunden i haven eller andre dyr omkring anlægget.
Har du mindre eller yngre sumpskildpadder, kræver de ofte ekstra opmærksomhed.
Små dyr kan blive bidt under fodring eller komme i problemer, hvis voksne dyr bliver aggressive i parringssæsonen.
Det er derfor vigtigt jævnligt at sikre sig, at alle skildpadder spiser og opfører sig normalt.
Mange problemer opdages først, når ejeren begynder at observere hvert enkelt dyr i stedet for bare at kigge på hele anlægget.
Der sker hvert år mange uheld i danske havedamme.
Mange af dem kunne være undgået, hvis ejeren havde opdaget problemerne tidligere.
Hedebølge og lav vandstand
Et problem, mange overser om sommeren, er kraftig fordampning fra havedammen.
Særligt mindre damme kan under en længere hedebølge miste store mængder vand på få dage.
Du kommer måske hjem fra ferie og opdager, at halvdelen af vandet er fordampet.
Det første instinkt vil ofte være straks at fylde dammen op igen.
Men her skal du tænke dig om.
Fylder du hurtigt store mængder koldt vand direkte i en varm dam, kan temperaturfaldet blive livsfarligt for skildpadderne.
Især mindre eller yngre dyr tåler dårligt pludselige temperaturskift.
Er dammens temperatur eksempelvis 25 grader, og du tilfører vand på 10–14 grader, kan vandtemperaturen falde meget hurtigt.
Det kan føre til kraftig stress, kuldechok og i værste fald dødsfald.
Har du kun adgang til koldt vand, bør du derfor tilføre mindre mængder ad gangen.
Det sikreste er at tilføre vand, som holder sig indenfor cirka 5 graders forskel fra dammens aktuelle temperatur.
Husk vandkvaliteten om sommeren
Det er heller ikke nok blot at efterfylde fordampet vand.
Når vandet fordamper, forsvinder kun selve vandet.
Affaldsstoffer, organisk materiale og øvrig forurening bliver tilbage i dammen.
Over tid betyder det, at koncentrationen af forurenende stoffer langsomt stiger.
Derfor bør du løbende udskifte en del af dammens vand gennem sommeren.
Sker det ikke, kan dårlig vandkvalitet begynde at påvirke skildpaddernes helbred.
Vi ser blandt andet hudbetændelse, sår der heler dårligt og i alvorlige tilfælde sumpskildpadder, der bukker under på grund af dårlige forhold i vandet.
Sumpskildpadder vandrer - sørg for at sikre dit anlæg
Fotograf Karin Kærgaard.
Typisk periode: juni til august
Sommermånederne er den periode, hvor mange sumpskildpadder begynder at vandre.
Hunner vil ofte forlade havedammen i søgen efter egnede steder at grave rede og lægge æg. Samtidig ser vi også hanner, der forsøger at forlade anlægget. Det kan blandt andet være dyr, som stresses eller konstant undertrykkes af en mere dominerende han i gruppen.
Er din havedam ikke sikret korrekt, er der stor risiko for, at en eller flere skildpadder finder vej ud.
Mange af de udsatte kæleskildpadder, der hvert år findes rundt omkring i Danmark, er dyr, som ganske enkelt er vandret væk fra private anlæg.
De findes blandt andet på landeveje, i haver, parker og andre steder, hvor de ikke naturligt hører hjemme.
Et eksempel fra virkeligheden
Vi blev kontaktet af Karin, som opdagede en guløret terrapin hun (Trachemys scripta scripta) i sin have.
Hun var heldigvis opmærksom nok til først at fotografere skildpadden, mens dyret gravede rede og lagde sine æg. Først bagefter tog hun skildpadden ind og kontaktede os.
På billedet kan man tydeligt se redehullet, som skildpadden har gravet, og man kan skimte æggene nede i jorden.
Når æggene er lagt, dækker hunnen omhyggeligt reden til igen og forsøger at skjule stedet.
Skildpadden blev senere indleveret til os.
Vi er glade for, at Karin tog sig tid til at reagere. Reden og æg er også fjernet.
Skildpadder hører ikke hjemme i dansk natur
Alle indleverede skildpadder hos os får mulighed for et godt liv videre.
Men i fangenskab.
Sumpskildpadder, der slipper ud i naturen, kan over tid påvirke det naturlige dyreliv, og de hører ikke hjemme i danske søer, vandhuller eller moser.
Det er ejerens ansvar at sikre, at dyrene aldrig får mulighed for at slippe væk.
Tjek dit hegn
Undervurder aldrig en sumpskildpaddes evne til at slippe ud.
Sumpskildpadder kan klatre overraskende godt, presse sig gennem mindre åbninger og udnytte selv små skader i hegnet.
Hegn går i stykker.
Træ rådner.
Net løsner sig.
Og skildpadder finder ofte svaghederne før ejeren gør.
Vi har lavet en større guide, hvor vi viser, hvordan du kan sikre din havedam korrekt, så dine sumpskildpadder ikke ender ude i naturen.
Efterår. Vinterforberedelse af sumpskildpaddens dam
Løvnet.
Typisk periode: september til oktober
Efteråret er den vigtigste periode på året, hvis du vil forbedre dine sumpskildpadders chance for at overleve den kommende vinterdvale.
Det skal siges meget tydeligt.
Hvert eneste år dør mange sumpskildpadder under deres første vinterdvale i danske havedamme.
Særligt nye skildpadder, der er kommet til i løbet af sommeren eller efteråret, har ofte dårlige odds.
Det er i praksis næsten umuligt at vurdere, om en ny sumpskildpadde har opbygget et godt nok helbred og tilstrækkelig kondition til at klare flere måneders vinterdvale.
Har du fået en skildpadde, der tidligere har levet indendørs i akvarium uden korrekt UVB-belysning, uden varmepære eller generelt under dårlige forhold, vil dyret normalt have meget ringe mulighed for at overleve vinteren.
De dyr skal først holdes under stabile og korrekte forhold gennem mange måneder, ofte flere år, før man overhovedet bør overveje vinterdvale.
Når efteråret kommer, begynder arbejdet
Det kan måske være svært at tænke på vinterdvale, mens temperaturen stadig ligger over 20 grader.
Men det er netop nu du skal begynde forberedelserne.
Det arbejde du gør i september og oktober, er ofte afgørende for, hvordan vinteren ender.
Hold samtidig øje med vandtemperaturen.
Når temperaturen nærmer sig 10 grader, vil de fleste sumpskildpadder begynde at sænke aktivitetsniveauet markant og gradvist gøre sig klar til vinterdvale.
På dette tidspunkt bør fodringen ophøre.
Fjern blade, slam og døde planter
Efteråret er også begyndelsen på næste års problemer med dårlig vandkvalitet og algevækst.
Træer og buske begynder nu at tabe deres blade.
Brug gerne et løvnet over dammen eller begynd at fjerne blade løbende.
Beskær samtidig døende sump- og vandplanter.
Visne blade og døde plantedele, som får lov at synke til bunds, vil begynde at rådne gennem vinteren.
Har der gennem sommeren samlet sig et tykt lag slam på bunden af dammen, bør en del af dette fjernes inden vinteren.
Rådne planter bruger ilten i dammen
Det mange overser er, at nedbrydning af organisk materiale kræver store mængder ilt.
Jo flere blade, døde planter og slam der ligger på bunden, desto mere ilt vil langsomt blive forbrugt gennem vinteren.
I værste fald falder iltindholdet så meget, at dammen i stedet begynder at udvikle giftige nedbrydningsgasser.
Det kan koste skildpadder livet.
Hvorfor ilt er afgørende om vinteren
Når sumpskildpadder ligger i vinterdvale, falder kroppens stofskifte til et absolut minimum.
Men kroppen har stadig brug for ilt.
Kan skildpadden optage selv små mængder ilt fra vandet, reduceres belastningen på kroppen betydeligt.
Falder iltindholdet for meget, tvinges kroppen over i en mere ekstrem overlevelsestilstand, hvor energiomsætningen fortsætter uden normal ilttilførsel.
Her begynder kroppen gradvist at ophobe store mængder mælkesyre.
Jo længere tid skildpadden opholder sig under dårlige iltforhold, desto større bliver belastningen på kroppen gennem vinteren.
Nye undersøgelser peger på, at god ilttilførsel sandsynligvis er en af de vigtigste faktorer, hvis sumpskildpadder skal overleve vinterdvale i fangenskab.
Skildpadder kan optage ilt på flere måder
Vandlevende skildpadder har gennem evolution udviklet forskellige teknikker til at optage mindre mængder ilt under vinterdvale.
Nogle arter lader vand passere ind i kloakken, hvor ilt langsomt kan optages.
Andre arter optager ilt gennem vævet omkring svælget og den bageste del af mundhulen.
Visse arter kan også optage mindre mængder ilt direkte gennem huden.
Det er disse biologiske mekanismer, som holder skildpadden i live gennem vinteren.
Sørg for god ilttilførsel
Vores erfaring er, at god ilttilførsel gennem hele vinteren forbedrer skildpaddernes chance for at overleve betydeligt.
En luftpumpe kan hjælpe med at holde vandet iltet og samtidig sikre, at skadelige gasser ikke ophober sig i dammen.
Bliver vinteren hård og dammen fryser helt til, er det vigtigt at der fortsat kan ske gasudveksling mellem vand og luft.
En helt tilfrossen dam kan medføre faldende iltindhold og samtidig forhindre giftige gasser i at slippe væk.
Gamle dyr klarer sig ofte bedre
Skildpadder, der allerede har klaret flere vinterdvaler, vil normalt have en betydelig fordel.
De har over tid opbygget bedre kondition, større energireserver og en stærkere fysik.
Nye eller svækkede dyr har langt mindre at stå imod med, når vinterens belastning begynder.
Moskusskildpadder overvintrer ofte på land
Har du almindelig moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) eller andre arter af moskusskildpadder, bør du etablere et vinterområde ved dammen.
Hos os ser vi ofte, at moskusskildpadder kravler op på land og graver sig ned, hvor de overvintre.
Du kan hjælpe dyrene ved at etablere et område med blade, jord, grene og andet naturligt haveaffald.
Læg eventuelt en isoleringsmåtte over området.
Dyrene vil ofte selv søge ind under dette vinterhi.
Danske vintre er vanskelige
De danske vintre er generelt dårligt egnede til udendørs overvintring af sumpskildpadder.
Problemet er ikke nødvendigvis kulden.
Problemet er ustabiliteten.
Temperaturen svinger ofte voldsomt gennem vinteren, og det udsætter skildpadderne for langt større belastning, end mange ejere forestiller sig.
Mange skildpaddeejere undervurderer, hvor ekstrem en fysiologisk belastning flere måneders vinterdvale under vand faktisk er.
Vi taler trods alt om levende dyr, som er fuldstændig afhængige af, at deres ejer forstår, hvad der foregår.
Her på siden finder du mere information om vinterteknik og vinterforberedelse, der kan forbedre dine sumpskildpadders chance for at overleve vinterdvalen.
Rengøring af filter og pumpe er vigtigt at få gjort, inden vinteren sætter ind.
Det er ofte en fordel, at filteret fortsætter med at køre gennem hele vinterperioden, men vær opmærksom på, at anlægget skal være sikret mod frost.
Sørg også for at holde pumpe og filter rene.
Regelmæssig rengøring forlænger både filterets og pumpens levetid og reducerer samtidig strømforbruget, fordi pumpen arbejder lettere, når den ikke er fyldt med slam og snavs.
Gennemluftning af vandet, giver dine sumpskildpadder den bedste overlevelseschance
Typisk periode: oktober til november
I oktober og november bør du begynde at tilføre ekstra ilt til din havedam.
Vores erfaring er, at god ilttilførsel gennem vinteren sandsynligvis er det vigtigste, hvis dine sumpskildpadder skal overleve vinterdvalen og vågne igen til foråret.
Når vintertemperaturen falder, vil sumpskildpadderne gradvist søge ned mod dammens dybeste områder og begynde deres vinterdvale.
Her skal du sikre dig, at vandet fortsat er rigt på ilt.
Nye undersøgelser har vist, at god ilttilførsel er en af de faktorer, der redder flest sumpskildpadder gennem vinteren.
Sørg for god vandcirkulation
Den bedste løsning vil ofte være en kraftig luftpumpe med en eller flere store luftsten.
Placer gerne luftstenen helt nede ved dammens bund.
Når luften presses op gennem vandet, skabes der vandcirkulation samtidig med, at iltindholdet forbedres.
Det er vigtigt, fordi skildpadderne under vinterdvalen fortsat har brug for små mængder ilt, selv om kroppens stofskifte næsten står stille.
Du kan også lade din filterpumpe køre gennem vinteren, så længe anlægget er sikret mod frost.
Et mindre vandfald kan også være en fordel, da løbende vand hjælper med både vandcirkulation og iltning af dammen.
Giftige gasser kan ophobe sig i dammen
Når blade, slam og planterester ligger på bunden og langsomt rådner gennem vinteren, dannes der forskellige nedbrydningsgasser.
En luftpumpe eller et vandfald hjælper ikke kun med at tilføre ilt.
Vandbevægelsen hjælper også med at presse skadelige gasser ud af dammen.
Stagnerende vand og ophobning af disse gasser er hvert år medvirkende årsag til, at mange sumpskildpadder ikke overlever vinterdvalen.
En åben våge hjælper skildpadderne
Bliver vinteren hård, og dammen fryser til, vil en luftpumpe eller et mindre vandfald ofte kunne holde en mindre åbning fri i isen.
En åben våge gør det muligt for giftige gasser at slippe ud af dammen.
Samtidig kan der fortsat ske gasudveksling mellem vand og luft.
Det forbedrer forholdene betydeligt for de skildpadder, der ligger i vinterdvale på bunden.
Pas på mudderlag på dammens bund
Er bunden af dammen fyldt med et tykt lag mudder eller slam, kan det blive et alvorligt problem.
Graver skildpadderne sig ned i lufttæt mudder, mister de muligheden for at optage ilt fra det omgivende vand.
Det kan i værste fald koste dyret livet.
Skildpaddens krop går næsten i stå om vinteren
Når sumpskildpadder ligger i vinterdvale, sænkes kroppens funktioner til et minimum.
Hjertet kan falde til blot 2–3 slag i minuttet.
Stofskiftet arbejder ekstremt langsomt, men kroppen har stadig behov for ilt.
Vandlevende skildpadder har derfor udviklet forskellige biologiske teknikker, som hjælper dem gennem vinteren.
Nogle arter lader vand passere ind i kloakken, hvor ilt langsomt kan optages gennem slimhinderne.
Andre arter kan optage mindre mængder ilt gennem huden.
Andre igen lader vandet passere ned i svælget, hvor ilt kan optages gennem vævet i mundhulens bagerste del.
Det er disse mekanismer, som holder skildpadden i live gennem flere måneders vinterdvale under vand.
Jo bedre iltforhold du skaber i dammen, desto større bliver sandsynligheden for, at dine sumpskildpadder overlever vinteren.
Der findes flere tekniske løsninger, som kan hjælpe med at holde din havedam sikker gennem vinteren.
En kraftig luftpumpe med luftsten er en af de bedste måder at tilføre ekstra ilt til dammen gennem vinteren.
God iltning forbedrer sumpskildpaddernes chance for at overleve vinterdvalen.
Når dammen fryser til, er det vigtigt at holde en våge åben i isen.
En åbning i isen hjælper med gasudveksling, tilfører ilt og lader skadelige gasser slippe ud af dammen.
Frost og en stabil kold vinter, lader flere sumpskildpadder overleve til sommer
Typisk periode: oktober til marts
Mange af de sumpskildpadder, der hvert år bliver sat ud i naturen som uønskede kæledyr, dør i løbet af vinteren.
Det skyldes ikke nødvendigvis kulden.
Det skyldes oftest dårlig kondition og det meget ustabile danske vintervejr.
Vores erfaring er, at mellem 60–80 % af de udsatte sumpskildpadder er i dårlig kondition eller allerede svækkede, når de havner ude i naturen.
Problemet er ikke kulden
Mange tror, at frostgrader er det største problem.
Men det er faktisk ofte det modsatte.
En stabil kold vinter med længere perioder med frost vil normalt være bedre for sumpskildpadder i vinterdvale.
Så længe temperaturen holder sig lav, bliver skildpadderne liggende i ro på bunden af dammen.
Problemet opstår, når temperaturen pludselig stiger.
Det ser vi ofte i Danmark, særligt efter jul.
Pludselig får vi flere dage med sol og tocifrede varmegrader.
Skildpadderne registrerer lys og temperaturændringer og mange dyr vil begynde at vågne op af deres vinterdvale.
Falsk forår slider på skildpadden
Når skildpadden vækkes af varme og solskin, begynder kroppen igen at bruge energi.
Problemet er, at vandtemperaturen stadig er for lav til, at skildpadden kan begynde at tage føde til sig.
De fleste sumpskildpadder begynder først at spise, når vandtemperaturen når over cirka 10 grader.
Skildpadden bruger derfor energi, uden at kunne genopbygge sine reserver.
Kort tid senere falder temperaturen igen.
Skildpadden skal nu tilbage i dvale.
Dette kan i nogle vintre ske flere gange.
Hvor mange gange en sumpskildpadde kan vækkes og igen gå tilbage i dvale uden at tage skade, ved vi ganske enkelt ikke.
Men det er en betydelig belastning for kroppen.
Immunforsvaret bliver svækket
Gentagne opvågninger gennem vinteren påvirker skildpaddens fysik negativt.
Immunforsvaret svækkes gradvist.
Samtidig betyder stigende temperaturer, at bakterier, svampe og andre mikroorganismer i dammen igen bliver mere aktive.
Det er ofte her svækkede skildpadder begynder at udvikle sygdom.
Det er en af årsagerne til, at vi ofte ser syge sumpskildpadder i det tidlige forår.
Hvad gør man når skildpadden vågner?
I november og vintermånederne ser vi ofte sumpskildpadder, der pludselig dukker op og lægger sig op på land eller flyder op til overfladen efter en varm periode.
Vores råd er normalt at lade skildpadden være.
Kommer kulden tilbage, vil dyret ofte selv søge tilbage til bunden og fortsætte vinterdvalen.
Men hold øje.
Bliver skildpadden ved med at padle rundt, selv efter at temperaturen igen falder, eller bliver dyret liggende passivt på land, vil vi tage skildpadden ind.
Er du i tvivl, så grib ind.
Det redder sandsynligvis livet på dyret.
Når skildpadden flyder op under isen
Hver vinter ser vi skildpadder, som pludselig flyder op og ligger under isen.
Det kan være et dårligt tegn.
Hos nogle arter kan det skyldes, at der er dannet gasser i tarmsystemet, og skildpadden kan være død eller alvorligt svækket.
Andre arter, eksempelvis europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) eller almindelig snapskildpadde (Chelydra serpentina), tåler ofte langt hårdere vinterforhold og kan undertiden findes højt i vandet uden problemer.
Ligger skildpadden derimod roligt på dammens bund, skal du normalt blot lade dyret være.
Det er her de fleste sumpskildpadder naturligt vælger at overvintre.
Tag skildpadden ind hvis du er usikker
Vores erfaring er enkel.
Er du i tvivl, så tag skildpadden ind.
Vi ville hellere tage en skildpadde ind én gang for meget end miste dyret i dammen.
Flyt aldrig en nedkølet skildpadde direkte over i varmt vand.
Start med vand omkring 10 grader.
Over et par dage hæves temperaturen gradvist til cirka 18-20 grader.
Skildpadden skal samtidig have:
• En tør solplads
• Temperatur på solpladsen omkring 30–35 grader
• UVB-belysning
Det danske vinterklima er generelt dårligt egnet til udendørs overvintring af mange sumpskildpadder.
Vi ser hvert år, at skildpadder dør, ikke på grund af kulden, men fordi ejeren undervurderer hvor belastende det ustabile danske vintervejr faktisk er.