google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html

FAQ - Få svar på dine spørgsmål

De spørgsmål, vi modtager flest af, de besvares her på siden.  

Har du et spørgsmål, er du velkommen til at stille det til: Kontakt os

Kan du ikke finde det du leder efter?

Prøv vores side Søg og indhold 

Her finder du også hjemmesidens indholdsliste.

Vil du vide mere om os?

Sumpskildpadder.dk - Moskusskildpadde.dk og Skildpadder ABC er alle samme sted. 

Vi fortæller mere om vores historie, på siden: Skildpadder ABC info.

Denne side er opdateret d.22. marts 2023

Er min skildpadde rask?

Sumpskildpadde kan vende sig selv rundt på benene.

At en sumpskildpadde (Guløret terrapin) kan vende sig rundt, fra rygliggende stilling, det giver dig kun et fingerpeg om at skildpadden er nogenlunde rask. Test ikke din skildpadde for sjovt, det stresser din skildpadde.

Det vi nævner her, giver dig kun et fingerpeg om din skildpaddes helbred.

Sunde og raske sumpskildpadder kan hænge i forlemmerne, når de løftes op og holdes mellem et par fingre, hvorimod svækkede dyr mister deres greb og falder. Lægger du dyret om på ryggen, så vil det raske dyr energisk forsøge at vende sig rundt. Raske skildpadder reager hurtigt på lys og berøring, enten flygter de eller trækker sig ind i deres skjold.

Vandlevende skildpadder holder normalt deres krop vandret, når de svømmer, har dyret slagside, eller hænger de med bagkroppen, så er det tegn på sygdom, det kan være dyret har lungebetændelse?

Øjnene på sumpskildpadder skal være klare og ikke have rindende øjne (lidt rindende øjne, det kan du se, når de ligger og solbader. Det er normalt), øjenlågene må ikke være hævet.

Huden på hoved, hals og lemmer skal være uden sår, hævelser og misfarvninger. Man ser sommetider, at dyret ligesom skæller lidt, det er skildpadden der skifter ham og er naturligt for dyret.

Næseborene må ikke være stoppede, med belægninger eller med flåd. Mundens slimhinder skal være uden belægninger og hornkæberne skal være uden defekter eller have sygelige forandringer. Åndedrættet skal foregå lydløst.

Sumpskildpaddens skjold skal være uden deformiteter, defekter, skader og betændelsestilstande-, og forandringer, ligesom hornpladerne skal være intakte. Skjoldet hos sump-, og snapskildpadder føles fast, hvorimod blødskjoldsskildpaddens skjold føles mere elastisk.

Skildpaddens vægt vurderes i relation til dyrets størrelse, sunde og velnærede skildpadder er relativt tunge. Lette dyr er magre, det kan være tegn på at dyret er svækket eller har en længevarende sygdom.

Pas på, fodre ikke dine skildpadder for meget og forkert. Det er svært at undgå.

Er din skildpadde syg, så skyldes det næsten altid, at du mangler at hænge en UVB-, og en varmepære op til din skildpadde. Ja, 2. pærer. Du kan finde pærerne på SkildpaddeShop.dk

Mange sygdomme hos skildpadder kan ikke engang de erfarne hobby skildpaddeejer genkende. Derfor er du i tvivl, kontakt din dyrlæge.

Hvilken skildpaddeart har jeg?

24 forskellige skildpadder og deres bugskjolde. Det er en enestående verden.

24 forskellige skildpadder og deres bugskjolde. Det er en enestående verden.

Mange spørger os om, hvilken skildpaddeart de har?

De fleste sender os, kun billeder af hoved og rygskjoldet?
Vi vil også gerne have et foto af bugskjoldet med.

Det er ikke altid billeder af hoved og rygskjold er helt nok for os. Nogle skildpaddearter har vi sjældent fat i og skal lige have et ekstra kik på. Det er tit bugskjoldet der fortæller os, hvilken skildpaddeart/underart vi har fat i.

1- Testudo horsfieldi - Russisk landskildpadde
2- Chrisemys picta - Guldskildpadde
3- Testudo hermanni hermanni - Græsk landskildpadde
4- Testudo kleinmanni - Ægyptisk landskildpadde
5- Geochelone sulcata - Afrikansk sporeskildpadde
6- Trachemys scripta elegans - Rødøret terrapin
7- Pelomedusa subrufa - Afrikansk hjelmskildpadde
8- Testudo marginata - Bredrandet landskildpadde
9- Rhinoclemmys pulcherrima - Mellemamerikansk farvet skovskildpadde
10- Astrochelys radiata - Stråleskildpadde
11- Mauremys sinensis - Kinesisk stribethals sumpskildpadde
12- Pelusios castaneus - Afrikansk sumpskildpadde
13- Testudo hermanni boettgeri - Græsk landskildpadde
14- Emydura subglobosa - Rødbuget korthalset skildpadde
15- Terrapene ornata - Ornate æskeskildpadde
16- Indotestudo elongata - Gulhoved landskildpadde
17- Geochelone elegans - Indisk stjerneskildpadde
18- Sternotherus carinatus - Pyramide moskusskildpadde
19- Chelydra serpentina - Alm. snapskildpadde
20- Testudo graeca - Maurisk landskildpadde
21- Chelonoidis carbonaria - Rødfodet skovskildpadde
22- Emys orbicularis - Europæisk sumpskildpadde
23- Kinosternon baurii - Stribet klapskildpadde
24- Chelus fimbriatus - Mata mata

Bider skildpadder hårdt?

Vi har oprettet en side, hvor vi tester og afprøver, hvor ondt en skildpadde bider.

Vil du vide mere om, hvor hårdt en skildpadde bider: Gør bid ondt?

Se video nedenfor, hvor vores Big Mama bider Claus ⬇

Bider sumpskildpadder hårdt?

Big Mama en guløret terrapin på 2,5 kilo bider sig fast i en finger. Det er grundlægger af Skildpadder ABC, der her ofre sin finger, han er selv ude om at blive bidt.

Spørger "Hvor hårdt bider en sumpskildpadde?"
Det er lidt forskelligt, hvilken sumpskildpaddeart vi taler om. Moskusskildpadder skal man ikke frivilligt lade bide i sin finger. Der vil normalt gå hul på fingeren.

Er det en cooter eller terrapin der bider, så kan det gøre pokkers ondt lidt afhængig af, hvor skildpadden får fat i dig. Større dyr, kan sagtens bide hul i dig.

Er det en snapskildpadde, så hold fingrene for dig selv. Snapskildpadden skal ikke være ret stor, før dyret kan gøre stor skade på din finger og hånd.
Nogle arter som Falsk landkortskildpadde "Mississippi" - Kinesisk trekølsskildpadder de bider normalt aldrig én eller kun meget sjældent, medmindre de er meget stresset.

Alle hos Skildpadder ABC der håndterer skildpadder, de har fået en stivkrampevaccination. Vi tager bid fra skildpadder alvorligt. Der er også Salmonella akterier vi skal vise hensyn til.

Hvad skal jeg huske, inden jeg tager på ferie

Vand dine planter med vand fra sumpskildpaddeakvariet og dine planter bliver glade.

Vand dine planter med vand fra sumpskildpaddeakvariet og dine planter bliver glade.

En sumpskildpadde og landskildpadde kan udmærket klare sig uden foder, imens du er på ferie. En uge er intet problem. Men vil du det, der kan ske så meget på en uge?

Inden du tager på en ferie, tjek og rens dit filter, eventuelt skift op til 50% af vandet, sørg for at en ferieafløser ved, hvilket og hvor meget foder dine skildpadder skal have. Hvor er el-skabet, dyrlægens telefonnummer.

Der kan opstå problemer, med din el, akvarium og dyrene kan blive syge!

  • Der går en sikring. Fortæl ferieafløser, hvor el-skabet er.
  • Pumpen går i stå. Tjek og rens dit filter, nogle dage inden du tager af sted på ferie.
  • Akvariet kan blive utæt. Er du forberedt på det?
  • Skildpadden kan blive syg. Husk, at lægge telefonnummer til dig selv, dyrlægen, evt. til Skildpadder ABC
  • Husk at have nok skildpaddefoder, en ekstra UVB- og varmepære liggende. SkildpaddeShop.dk
  • Uheld kan ske, sumpskildpadden sidder måske fast og landskildpadden kan være væltet rundt på ryggen?

Derfor vil det være en god ide, at der er nogen der holder øje med de ting, imens du er på ferie.

Vi kan også passe din skildpadden hos Skildpadder ABC

Bliver skildpadder benyttet som forsøgsdyr?

Terrapin undersøges. Skildpadden tager ingen skade af denne undersøgelse. foto af Jesper Rais.

Terrapin undersøges. Skildpadden tager ingen skade af denne undersøgelse. foto af Jesper Rais.

Ja, skildpadder bliver benyttet som forsøgsdyr. Man, undersøger blandt andet, hvordan skildpadder kan ligge i dvale, i gennem flere måneder og ikke trække vejret? 

Læs om, hvorfor skildpadder kan overleve en dvaleperiode: Livet uden ilt - Det er meget interessant viden.  

Et lidt ud over det sædvanlige spørgsmål, kom fra vores gode ven Jonna.

"Har I nogensinde haft forespørgelse om at levere sumpskildpadder, til forsøg?"

Ja, det har vi. Vores svar, har været "Vi leverer ikke skildpadder til dyreforsøg. Umiddelbart vil vi heller ikke tro, at "kæleskildpadder" er egnede forsøgsdyr? Mellem 60-80% af de sumpskildpadder vi modtager, har ikke et helbred/kondition, der kan give noget forsøg et retvisende svar. De fleste sumpskildpadder er simpelthen syge."

Vores egne undersøgelser af de indleverede skildpadder, de svarer sammenfaldende til engelske undersøgelser.

Vi tager os godt af alle skildpadder, der indleveres til os, enten de er syge eller ej. - Vi klandrer ikke skildpaddens ejer noget som helst, hvis en skildpadde ikke er helt raskt. Det kan skyldes mange ting, at en skildpadde ikke er rask? 

Hvad koster det at oprette akvarium og holde en sumpskildpadde

Over solpladsen, hænger der både en UVB- og varmepære.  Der er monteret et kraftig spandpumpe, der kan holde vandet rent. Moskusskildpadde akvarium 325 l. bygget af Jonas.

Over solpladsen, hænger der både en UVB- og varmepære. Der er monteret et kraftig spandpumpe, der kan holde vandet rent. Moskusskildpadde akvarium 325 l. bygget af Jonas.

Startomkostninger (pr. 30. aug. 2022 elpriser stiger, derfor skal du selv øge de budgetterede el udgifter. Elpriser svinger i Danmark):

  • Sumpskildpaddens købspris kr.500 - 1.000 Dyrehandel. 
  • Foder, vitaminer og mineraler kr. 200 - 500 
  • Akvarium kr.2000 - 5000 Bemærk, meget vigtigt! Ja, vi ved godt, at et begynderakvarium på 50 liter kan købes til ca. kr.750, men, det er spild af penge, at købe sådan et, du skal i løbet af kort tid ud og købe et meget større akvarium. 
  • Bord/skab til akvarium kr.250 - 3.000 
  • UVB-pære kr.160 - 250 UVB-pæren skal skiftes mindst én gang om året også selv om den stadigvæk lyser. Sparer du UVB-pæren væk, så vil skildpadden blive syg.
  • Varmepære kr.70 - 200 Vi benytter kun halogen spot-pærer, de holder længere og er billigere i el-forbrug end glødepærer. 
  • 2. stk. lamper eller løse fatninger, til solplads kr.150 - 600 Til dine UVB- og varmepærer.
  • Tænd og slukur, dobbelt stik og forlængerledninger SE HER kr.200 - 400 Skildpadder skal have en regelmæssig døgnrytme.
  • Orienteringslys, pærer/lysstofrør kr.100 - 500 Så du kan se dit akvarium, og ikke kun solpladsen.
  • Lamper til orienteringslys kr.200 - 1000
  • Akvariefilter kr.800 - 3000 Køb det filter du har råd til. Du kan hurtigt købe et for lille filter og dermed har du spildt dine penge. Skildpadder sviner meget.
  • UVC-filter kr.600 - 1200 Har du svævealger, kan du ikke undvære et UVC-filter. Mange har.
  • Varmelegeme kr.150 - 250 Holder ca. 3 år. Den er tit ikke nødvendigt. Tjek om temperaturen i vandet ikke er varmt nok. Står akvariet i en stue eller på et værelse er temperaturen normalt 20-22 grader, hvilket passer til de allerfleste vandlevende skildpadder.
  • Solplads kr.350 - 500 
  • Bundlag, akvariesand/grus kr.300 - 1000
  • Akvariedekoration kr.300 - 2000 Huler, trærødder og andet. Blandt andet Moskusskildpadder skal have huler og gemmesteder.
  • Småting kr.500 Alt fra rudeskraber, spand, net, ekstra ledninger og diverse materialer.

Løbende udgifter, hvert år:

  • Årlig udgift til foder, vitamin- og mineraler, pr. dyr: kr.2.000 - 3.000. Variere efter dyrets størrelse og behov.
  • Årlig udgift til strøm: kr.2.500 - 3.500 Pærer, varmelegeme, filter, diverse el-udstyr. Udgiften til strøm, vokser sammen med skildpadden.
  • UVB-pære kr.160 - 500 UVB-pæren skal skiftes mindst én gang om året. Skal typisk udskiftes mindst 2 gange, hvert år.
  • Varmepære kr.140 - 400 Vi benytter kun halogen spot-pærer, de holder længere og er billigere i el-forbrug end glødepærer. Skal typisk udskiftes mindst 2 gange, hvert år.
  • UVC-pære kr.200 - 400 Lys-filter der fjerner svævealger.
  • Orienteringslys, pærer eller lysstofrør kr.200 - 500
  • Vandskift kr.200 - 1.000 Vandskift er helt nødvendigt ved skildpaddehold.
  • Rengøring af akvarium kr.400 - 800 Pudsemiddel til ruder, Vask (el vaskemaskine) af håndklæder, karklude m.m. Det løber lige så stille op.
  • Vedligehold diverse kr.500 - 1500 Ingenting holder evigt. Skader skal repareres m.v.  
  • Kørsel og eller fragt af alle de produkter dine skildpadder har behov for kr.400 - 800
  • Dyrlæge. kr.1000 - 2000 løber et besøg hurtigt op i. Undlader du nogle af ovenstående udgifter, så kommer der regninger til dyrlægen. Måske skal skildpadden afsted flere gange. Skildpadder er krybdyr og bliver ikke bare rask ved at få en pille. Nej, du må ikke bare efterlade din skildpadden ud i naturen, hvis den bliver syg. 

Der er ikke beregnet husleje eller varmeudgifter, de fleste har deres skildpadder, stående i hjemmet, og i et rum der alligevel skal varmes op. 

Skildpadder ABC betaler husleje, el, varme ud over, det er ikke med i budgettet ovenfor. 

Al den teknik der nævnes ovenfor, kan du se og læse mere om, på siden: El-teknik

Skildpadde skrøner!

Det er kun døde skildpadder, der forlader deres skjold.

Det er kun døde skildpadder, der forlader deres skjold.

1. Kan skildpadde urin give hjerneskader, når det kommer i kontakt med ens hud?

Selv om det lægeligt er noget vrøvl, så vil det i mit tilfælde, give mening og forklare en frygtelig masse.

2. Kan en skildpadde vokse, ud, af sit akvarium?

Hvor har vi hørt det tit, at sumpskildpadder ikke vokser sig større end det akvarium, de lever i. Det er en myte og en meget sejlivet én af slagsen. Der desværre stadigvæk fortælles af en del personale i dyrehandlen. 

Sumpskildpadder vokser uanset størrelsen på akvariet.

Vi ved der er nogle der hårdnakket påstår, at de har haft en skildpadde der ikke blev ret stor, da det levede i en guldfiskebowle. Javel, men havde man med interesse passet og fodret sin skildpadde ordentligt, så ville denne skildpadde der jo døde, forlængst have været vokset ud af sin guldfiskebowle og have overlevet. 

Her ser du en deform sumpskildpadde der levede sit liv i en guldfiskebowle? Skildpadden fik deform bugskjold. Skildpaddens buede bugskjold, kom efter guldfiskebowlens runde facon, i bunden. Vi synes det er dyrplageri! 

3. Kan skildpadden forlade sit skjold?

Skildpadder forlader kun deres skjold, når de dør. 

4. Skildpadder kan spise pizza, kødpølse, hotdogs og chokolade!

Fordi en skildpadde kan spise de nævnte ting, så er det ikke ensbetydende med at de skal og vil kunne leve af det! Uegnet skildpaddefoder

5. Sumpskildpadder der altid er holdt på lavt vand, de vil drukne, hvis de sættes ud på dybt vand!

Sumpskildpadder er ekstraordinære dygtige svømmer, fra naturens side (selvfølgelig forudsat, at det er en vandlevende skildpadde-art*). De behøver ikke svømmeundervisning, de glemmer nemlig aldrig, at de kan svømme. En skildpadde der er holdt under dårlige forhold, i f.eks. 10 år, vil det måske tage et par timer, at finde sine gode svømme evner frem igen. Men, en sund og rask skildpadde, vil ikke drukne, den vil straks tilpasse sig.

*!!! Moskus- og kinesiske trekølsskildpadder vil helst kravle (det skal du tage hensyn til).

6. Baby skildpadder skal holdes på lavt vand og vil drukne på dybt vand!

De små babyskildpadder har samme evne til at svømme og overleve, på dybt vand, som deres forældre har (Selvfølgelig afhængig af arten, hvis deres natur, er, at leve på dybt vand). Kunne baby skildpadder ikke overleve på dybt vand, så ville de hurtigt blive fundet og ædt af rovdyr. De små skildpadder, vil lige som de voksne dyr, benytte sig af det dybere vand, som sikkerhed. 

Så du kan rolig fylde dit akvarium, helt op til kanten med vand. Du skal bare sikre dig, at de ikke kan flygte.  

7. Sumpskildpaddeungen har ikke behov for UVB-lys!

Det er livsvigtigt at de små skildpaddeunger straks kommer i gang med UVB-lys. Får ungerne ikke UVB-lys, så vil de få misdannet og deformt skjold og senere dø!

Får skildpaddeungen ikke UVB-lys, så kan skildpadden ikke optage vitaminer, mineraler og kalk til dyrets organer/krop, skjold og skelet. UVB-lys hjælper også på skildpaddeungens appetit og aktivitetsniveau. 

Den lille hun vil få ødelagt muligheden for at kunne lægge æg, hvis skildpaddeungen skulle nå op i den kønsmodne alder.

Hos SkildpaddeShop.dk kan du købe UVB- og varmepærer og kvalitetsfoder.

Sikker indhegning af skildpadder

Bemærk hegnet er bukket ind imod dammen, her vil skildpadden støde imod tråden, når den når toppen af hegnet. Se også langs hegnet, er der lagt sten og fliser, så skildpadden ikke kan kravle under hegnet.

Bemærk hegnet er bukket ind imod dammen, her vil skildpadden støde imod tråden, når den når toppen af hegnet. Se også langs hegnet, er der lagt sten og fliser, så skildpadden ikke kan kravle under hegnet.

Vi hører igen og igen om og ser i nyhederne om skildpadder der flygter, fra deres udendørsanlæg. Personer står smågrinende og fortæller om deres skildpadde, der er løbet væk mange gange. 

Vi hører også jævnlige ledende spørgsmål. "Der skal vel ikke meget indhegning til for, at holde moskusskildpadder inde?"

Både terrapiner og moskusskildpadder kan klatre lodret 30-40cm op af en "glat" Alfix baggrund (pudset væg), deres små kløer er ret effektive. Det ser måske ikke så elegant ud når de klatre op og det lykkes langt fra altid, men de kan være meget stædige og vil prøve igen og igen indtil det lykkes. Bruger du trådhegn, og andet dyrene kan få grib i, sæt altid noget på tværs, der stikker ud over skildpadden, når den kommer til toppen. Ved hegn, så buk altid toppen, ind mod dammen.

At du har en skildpadde der er "udbryderkonge", der må jeg skuffe dig, det er ikke et adelsmærke på din skildpadde-færdigheder, nej, det er det modsatte. 

Selvfølgelig kan uheld ske, men sker det igen og igen, så er det ikke skildpadden der er noget galt med.

Mange tager for alt let på den opgave det er at holde sine skildpadder sikker indhegnet. Derfor forsvinder der mange skildpadder ud i naturen, hvert år. 

Det handler ikke om at bygge et 2. meter højt hegn, hvilket i mange tilfælde intet hjælper. Det drejer sig om at bruge hovedet og være klogere end en skildpadde. Det er ikke så let som man tror! Du kender godt historien om haren og skildpadden? Kan du huske, hvem der kom først i mål! Nemlig, ja, det var skildpadden. 

Skildpadder kan klatre over næsten alt. Derfor er den bedste sikring, at du bukker de øverst 5-10 cm. af hegnet ind imod dammen/anlægget (Se foto). Benytter du træhegn, brædder, flethegn og lignende, lad et bræt/trådhegn hænge 5-10 cm. ind imod dammen/anlægget. Samtidig lægges et lag evt. fliser/chaussesten langs hegnet eller grav fliser ned under hegnet, så skildpadder ikke kan grave sig ud.

Vi har siden: Flugtsikkert anlæg - hvor vi fortæller om flere muligheder for god indhegning, så dyrene holdes sikkert inde i anlægget og om skildpaddens evner til at finde en vej ud til naturen.

På siden: Skildpaddens fjender i Danmark - Hvor vi fortæller om de fjender skildpadder møder i den danske natur.

Skildpadder der er sluppet ud i naturen, de er medvirkende til at danske dyr forsvinder og måske uddør? Sæt ikke skildpadder ud i naturen - Hvad betyder det for biodiversiteten i den danske natur?

Kom nu ind i kampen, det er din skildpaddes liv du gambler med. Er du herre over et dyrs liv og mangler viden, så må du se at skaffe dig den viden du mangler.

Hvordan måler jeg min skildpadde?

Guløret terrapin der får målet sin skjoldlængde.

Ofte stillede spørgsmål

Terrapin får et kyllingeben. Kylling er naturligt foder, skildpadder vil æde en død fugl, hvis de da ikke selv fanger den?

Terrapin får et kyllingeben. Kylling er naturligt foder, skildpadder vil æde en død fugl, hvis de da ikke selv fanger den?

Hvor lang tid lever skildpadder?

Skildpadders levealder svinger meget, mellem arterne. Men, det er ikke unormalt, at de bliver mindst 25 år. Nogle arter bliver over 100 år. Verdens ældste skildpadde

Kan man se, hvor gammel en skildpadde er?

Ikke umiddelbart. Selvfølgelig kan størrelsen på skildpadden sige noget. Det gælder især skildpadder, der er under 5 år gamle. Er skildpadden omkring 5 år gammel og ældre, så er størrelsen ikke længere nok, at vurdere alderen ud fra. Men, størrelsen alene, er ikke nok at vurderer en voksens skildpaddes alder.

Hos nogle arter, især hanner, de bliver tit ikke ret store, det gælder falsk landkortskildpadde, flere af de kinesiske trekølsskildpadde hanner, bliver heller ikke ret store, hvorimod andre kinesiske trekølsskildpadder hanner bliver 15/20cm. i skjoldlængde.

En skildpadde, der er fodret minimal, kan være 10 år gammel og umiddelbart stadigvæk ligne en unge. Ligesådan kan en unge på 2-3 år, der er overfodret have størrelse som en voksen skildpadde.

Har skildpadden manglet UVB-lys og varme, så kan man ikke længere benytte skildpaddens størrelse, som en sikker indikator for alder. Skal vi vurderer en sumpskildpaddes alder fornuftigt, så er det erfaring der skal til og vi skal have skildpadden i hånden, et foto er normalt ikke nok. 

Hvor store bliver skildpadder?

Størrelsen på skildpadder, er bestemt efter, hvilken art der er tale om. De kan blive mellem 10 cm. for moskusskildpadder og op over 3 meter for en læderskildpadde, der kan veje op til næsten 1000 kilo. Den største Nord Amerikanske skildpadde Alligator snapskildpadden kan veje op til 80 kilo. 

Hvad er skildpaddens skjold lavet af?

Skildpaddens skjold er lavet af 60 forskellige knogler, der alle hænger sammen. Det øverste skjold kaldes rygskjold og underskjoldet kaldes bugskjold. Skjoldet er dækket med plader der kaldes skæl. Der giver ekstra styrke og beskytter skildpadden. Læs også: Skildpaddens skjold

Hvor finder man sumpskildpadder?

Skildpadder kan findes på alle verdens kontinenter, undtaget Antarktisk. De lever i alle de klimaer, der er varme nok til, at de kan fuldføre deres yngle produktion. Der lever mange forskellige skildpadde-arter i Nord Amerika, hvorimod der kun lever to arter i Europa.

Der er desværre gennem årene udsat mange tusinde skildpadder, ikke bare i Danmark, men, også i resten af Europa. Udsatte skildpadder formodes ikke at yngle i Danmark, men, det gør de udsatte skildpadder, i det sydlige Europa.

Sætter du skildpadder ud i naturen (hvad er forbudt!), så er du med til at nedbryde og ødelægge vores naturlige danske fauna (sæt ikke skildpadder ud).

Hvad spiser en skildpadde?

Det afhænger igen af skildpadde-arten. De fleste vandlevende skildpadder er hovedsagelig kødædende og deres føde består af 65 % til 90 % kød. Terrapiner er altædende og deres føde består af helt op til 50 til 75 % vegetabilsk føde og resten kød. Nogle tropiske skildpadde-arter har behov for en hel del frugt i deres føde, så de er planteædere. Hver sikker på, at du giver din skildpadde, den føde dyret behøver. Hver sikker på, at din skildpadde får de vitaminer og det kalk dyret har behov for. 

Hvorfor bider min moskusskildpadde? 

Moskus-, blødskjolds og snap skildpadder lader alle til, at leve efter det motto: Bid først og spørg bagefter! Moskusskildpadder tror, hver gang de bliver taget op, at de bliver taget af et rovdyr, der vil æde dem. Det er dyrets natur. 

Vil du have et klappedyr, så er en kanin eller et marsvin bedre.  

Hvilke sumpskildpaddearter må man ikke holde?

Du må ikke købe, sælge, overtage eller give væk guløret-, Cumberland-, og rødøret terrapiner (Trachemys scripta ssp.) Mere om invasive skildpadder/loven

Hvordan og hvor meget skal man fodre sine skildpadder.

Indretning af akvarium - Solplads - UVB-lys og varme

Godt sæt pærer: Reptisun UVB 5,0 13w Halogen varmepærer 35w. www.SkildpaddeShop.dk

Godt sæt pærer: Reptisun UVB 5,0 13w Halogen varmepærer 35w. www.SkildpaddeShop.dk

Behøver en snapskildpadde, at kunne kravle. op på land?
Ja, alle vandlevende skildpadder skal have land, med solplads, hvor skildpadden kan kravle op. Der skal hænge både en UVB pære og en varmepære over solpladsen. Du må ikke spare her, det handler om skildpaddens ve og vel.

Min sumpskildpadde har fået ny solplads, hvorfor kravler den ikke op?
Sumpskildpadden ser straks, hvis der sker noget nyt omkring den. Det skal skildpadden tit lige vænne sig til. Det kan sagtens tage en uges tid, inden skildpadden er klar til at kravle op på en ny solplads. En ny UVB-pære vil normalt trække skildpadden op.

Har du flyttet rundt på solpladsen og skildpadden ikke vil gå på land. Så forsøg at stille akvariets lys, det der giver lys til hele akvariet, og ikke kun solpladsens lys, lad det slukker et kvarter/halv time før, solpladsens UVB- og varmepæren slukker. Så finder skildpadden normalt hurtigt sit nye land. Måske har du ændret solpladsens farve/bundlag, så prøv at kamuflerer bundlaget, så det ligner det gamle bundlag igen. Du kan så vænne skildpadden gradvist til det nye bundlag. 

Hvorfor kravler mine moskusskildpadder ikke op, på land?
Moskusskildpadder er aften og nat aktive. Samtidig er de sky og det kan derfor tage lang tid, tit måneder, inden du vil se dine moskusskildpadder oppe på land. Men, de vil kravle op på land når du ikke ser det og har behov for det. Du skal være klar over, at det tager moskus. et stykke tid, inden de føler sig trygge nok til at kravle op på land, i nye omgivelser. Men, dyrene skal have adgang til land. Andre sumpskildpadder vil hurtigere kravle op på land, men, der kan godt gå 8-14 dage, inden dyrene gør det.

Skal en blødskjoldsskildpadde kunne kravle op på land?

Ja, alle vandlevende skildpadder, skal have et land, med en solplads, hvor skildpadden kan kravle op. Blødskjoldsskildpadder skal også have en solplads, med både en UVB- og en varmepære.

Skal en moskusskildpadde have et land, hvor dyret kan kravle op?

Ja, moskusskildpadder skal også have et land, med en solplads, hvor der hænger både UVB- og varmepære. Du må ikke spare de par håndører, i strøm. Det handler om skildpaddens ve og vel. 

Hvor længe holder en UVB-pære?

Vi plejer at sige, at en UVB-pære holder i højst i 1. år, inden pæren skal udskiftes. Så spørger nogle "UVB-pæren lyser fortsat efter 1. år" Det er også rigtigt, det gør de fleste UVB-pærer, de kan lyse, selvom UVB-pæren ikke længere afgiver UVB-stråler nok, din skildpadde vil have gavn af. Den gamle UVB-pære kan du evt. bruge en gang, garage eller et andet sted. Men, der skal en ny UVB-pære hænges op over skildpaddens solplads. Skriv dato i pærens sokkel, så er det lettere at huske, når pæren igen skal skiftes. 

Er det rigtigt at en UVB-pære kan holde en skildpadde rask?

Har du både en UVB- og varmepære over din skildpaddes solplads, så vil din skildpadde normalt aldrig blive syg. Over 60% af de skildpadder der er ude i de danske hjem, de dyr er syge, fordi deres UVB-lys og varme ikke fungerer eller dyrene ikke har adgang til en frisk UVB-pære og en ordentlig varmepære.

Selvfølgelig skal du så ikke give dine dyr hotdogs og fløderand, men skildpaddefoder og naturligvis skal skildpaddens vand være rent

Hvordan finder jeg ud af, hvilken UVB pærer jeg skal købe? 

Alt du behøver at vide om UVB-lys og varme, finder du her: UVB-lys og varme

Du kan også kigge under din skildpaddeart, enten det er en moskusskildpadde, cooter eller en anden art, så har vi skrevet om, hvad netop din skildpaddeart har behov for af UVB-lys og varme. Sumpskildpadderarter  -  Moskusskildpaddearter

Hvordan bygger jeg en solplads?

👆 Klik link og få flere idéer til solplads.

👆 Klik link og få flere idéer til solplads.

👆 Klik link og få flere idéer til solplads.

Forskellige spørgsmål

Moskusskildpadde han er bidt i stykker af hun, det kunne ligeså godt være en hun der var bidt i stykker, af en han.

Moskusskildpadde han er bidt i stykker af hun, det kunne ligeså godt være en hun der var bidt i stykker, af en han.

Kan man holde flere moskusskildpadder sammen?
Har du flere hanner der går sammen og der er hunner til stede, så vil du med garanti få ballade. Har du et ca. 250 l. akvarium, så kan du holde en lille gruppe hunner på en 3-4 dyr. Har du en han, så bør du have en endnu større akvarium 375 og op og mindst 3. hunner sammen med ham. Hold øje med hannen, om han opfører sig ordentlig. Vil du have mindst ballade, så vælg kun at holde hunner.

Se siden: Aggressiv skildpadde hvor vi fortæller meget mere om problemer med moskusskildpadde hanner og andre skildpaddearter.

Ved du om en moskusskildpadde og en Guløret terrapin kan gå sammen?
Der vil normalt ikke opstå problemer mellem guløret terrapin og moskusskildpadder. Moskus. er aften og nataktive, sørg derfor for at dine moskusskildpadder har huler, så de kan trække sig tilbage og få ro for terrapiner, der er mest dagaktive. Du skal være opmærksom på, om dine moskusskildpadder får noget at spise.  

Hvor gammel kan en almindelig moskusskildpadde - Sternotherus odoratus blive?
Skildpadden er registreret til at have levet op til 58 år i fangenskab. Kilde: AnAge's Bibliographical Database.

Hvorfor spiser min moskusskildpadde sten?
De vilde skildpadder kan bruge hele dagen, på at udforske deres omgivelser. De er derfor ikke begrænset af, at bevæge sig på kun et slags bundlag. 

Skildpadder i fangenskab, i for små akvarier, de dyr, kan kede sig og bliver sultne og kan derfor finde på at æde af bundlaget.

For at aktiverer dyrene, så kan du forsøge at gemme fodret, så skildpadden skal arbejde for, at få deres klør og næb, i fodret. 

I de fleste tilfælde, kommer stenene ud igen. 

Kan skildpadder trække vejret under vand? Nogle skildpaddearter kan trække ilt ud af vandet, gennem dyrets kloak. Andre skildpadder kan lade ilt trænge gennem deres hud og moskusskildpadder kan lade vand "gurgle" bag i mundet og derved trække ilt ud af vandet. Meget forenklet.

Hvor stor skal et akvaterrarium værre, til Moskusskildpadder?
Indendørs: Minimum 120x40x40 cm. Gerne større. Unger kan godt være i et mindre akvarium/balje. Men du skal spare op til et større akvarium, imens de vokser op.

Skal et akvaterrarium være af glas?
Nej, det behøver det bestemt ikke at være. Eventuelt en stor plastbalje, indrettet på en god måde, kan også være et udmærket hjem, for dine skildpadder. Plastik baljen er sikkert også billigere end et i glas.

"Hvordan fjerner jeg det kalk, der sætter sig på siden af akvariet og varmelegemet?"

Du blander 1. dl. eddike i 1.liter vand. Læg varmelegemet ned i blandingen, natten over. Så skulle kalken gerne være opløst eller tæt ved. Tøm akvariet for vand. Blødgør noget toiletpapir og sæt det fast, hen over de kalkpletter, der er på ruderne. Lad det sidde natten over.  Du kan nu skrabe kalken af. Benyt gerne en af de svampe, der har både en blød og en hård side og forsøg dig frem.

Hvilket bundmateriale skal jeg vælge?
Grus, sten, sand og trærødder vil skildpadderne elske at rode rundt med. Det må gerne være praktisk at rengøre. En del undlader bundlag i deres akvaterrarium, fordi det er det nemmere at holde rent og fordi mange skildpadder æder sten! Grus i maven

Skal moskusskildpadderne gå i dvale om vinteren?
Det er bestemt ikke nødvendigt. Det er ikke alle steder i naturen de gør det. Moskusskildpadder lever naturligt i Nordamerika. 

Hvad skal jeg fodre moskusskildpadden med?
Moskusskildpadderne er hovedsagelig kødædende. Giv dyrene lidt forskelligt, her har du et par idéer, regnorm, rejer med skal, krebsdyr, fisk, mosesnegle, dem kan du selv fange i damme, moser og søer, evt. en god skildpadde foderpille, hvorfra de får de mineraler de skal bruge. Voksne skildpadder behøver du ikke at fodre dagligt. Har du planter i dit akvaterrarium, så vil de måske selv nippe lidt til planterne.

Læs mere om: Godt foder

Må jeg give mine skildpadder rå kylling?
For din egen skyld, så nej, kyllingekød skal være kogt/stegt, inden skildpadderne får det. Som sagt er det mere for din egen skyld, end for skildpadden. I kylling, kan der være salmonella. Får du spredt salmonella ud i dit akvarium, så kan du være i gang med at sprede dårlig mave, rundt til alle og enhver.

Læs mere om Salmonella og skildpadder.

Hvornår er moskusskildpadder kønsmodne?
Sternotherus Odoratus er kønsmodne efter ca. 4 år

Hvor mange æg lægger en Moskusskildpadde?
Sternotherus odoratus lægger minimum 3 kuld æg pr. sæson - der er ret præcist 26 dage mellem hvert kuld. Moskusskildpadden lægger mellem 1-9 æg pr. gang. Udrugningstiden er mellem 60-109 dage. Udrugning, læg eventuelt æggene ned i Vermiculite ved 25-29 grader. 

Er det rigtigt at moskusskildpadder lugter?
Moskusskildpadder, de kaldes også "stinkpot" kan udsende en ildelugtende sekret fra kirtler ved gat åbning, hvis de bliver stresset. Men det sker kun, hvis du løfter rundt på dine skildpadder, hvad man normalt ikke gør. Med moskusskildpadder sidder man jo ikke og klør dem bag ørerne :-) Moskuskirtler findes også hos krokodiller.

Kan jeg holde frøer i mit skildpaddebassin?
Næppe. Frøer og haletudser (især de sidstnævnte) vil med sikkerhed ende som skildpaddeføde, medmindre det er et stort bassin med gode skjulesteder mellem siv og sten. 

Kan jeg holde små hummer og krebs sammen med moskusskildpadder?

Medmindre du ønsker, at skildpadderne skal æde dem. Nej, så det kan du ikke.

Kan jeg rense mine skildpadders skjold for alger?
Det kan man godt, men algevækst er et naturligt fænomen, især hos de vandlevende arter. I grelle tilfælde kan de være sæde for infektioner, og man kan holde væksten nede med en børste.

Skal jeg klippe skildpaddens klør?
Du skal endelig ikke klippe skildpaddens klør. Blodårerne går langt ud i skildpaddens klør, du risikerer derfor let at skade skildpadden. Det vil være en god ide, at dyret har nogle sten og trærødder i akvariet, den kan rode rundt med, der må også gerne være nogle sten på landområde, alt sammen er med til at slide skildpaddens klør.

 

Hvor kommer navnet falsk landkortskildpadde fra? 

Skjoldet er mørkebrun, oliven eller sort. Skildpadden har fået sit navn efter de lyse gule linjer, der danner det netformede eller kortmønster på bugskjoldet, men dette mønster er normalt skjult på voksne. På hals og ben, ser vi de gule linjer der ligner stier på et kort. 

Fisk og skildpadder

Rødøret terrapin har taget en zebrafisk. Terrapiner er godt til at fange fisk.

Rødøret terrapin har taget en zebrafisk. Terrapiner er godt til at fange fisk.

Kan jeg holde fisk sammen med mine moskusskildpadder?  

Ja, det kan du godt. Moskusskildpadder er ikke udstyret med særlige gode evner, fra naturens hånd til at fange raske fisk. Men de vil helt sikkert forsøge at fange syge fisk. Døde fisk fjerner skildpadderne hurtigt. Selvfølgelig kan en moskusskildpadde være heldig og fange en frisk fisk, de vil sikkert forsøge på det, det skal du være klar over. 

Læs mere om akvariefisk og skildpadder

Kan jeg holde fisk sammen med Guløret terrapiner?

Dine skildpadder vil elske det. Det er ikke sikkert fiskene gør. Hvis du vil være sikker på at dine fisk skal overlev, så er det måske ikke en god ide. Men kan du accepterer at der måske forsvinder en fisk en gang imellem, så vil det være udmærket at sætte fisk sammen med skildpadder. Skildpadder får lidt adspredelse, i deres måske lidt kedelige dagligdag. Skal akvariefisk have en rimelig chance sammen med terrapiner, så skal det være et stort akvarium, med mange gemmesteder.

Kan jeg sætte Koi fisk ned i min sumpskildpadde bassin?
Store koi karper vil sumpskildpadden ikke umiddelbart kunne gøre noget ved. Unger og små Koi fisk - Nej, det ville vi glemme alt om. Medmindre dine sumpskildpadder skal have nogle levende fisk, de må spise og nappe i. Du kan forsøge at sætte hundestejler, skalle og aborrer i dammen. De vil normalt godt kunne klare sig sammen med skildpadderne, bliver de spist, er det kun sundt foder, for skildpadderne. Hundestejler, skaller og aborrer kan fanges næsten alle steder. De kan også klare vinterkulden, i dammen. Børn og børnebørn kan have stor fornøjelse af, at følge med i hundestejlens liv, i dammen. Læs mere om fisk og skildpadder i din havedam 

Transport af skildpadder og håndtering

Vores skldpadde

Vores skldpadde "Demo" viser her en god kasse at blive transporteret i. Læg eventuelt en avis i bunden, skildpadder tisser under transport.

Hvordan transporter jeg bedst min ny købte sumpskildpadde.

Brug en så lille og mørk en plastboks, skotøjskasse, papkasse som muligt. Brug eventuelt en plasticboks, der har været is eller kartoffelsalat i. De har en god størrelse, til en moskusskildpadde. Her "rasler" skildpadden ikke for meget rundt, under rejsen.

Det er bedre, at undlade, at bore lufthuller i en plastikkasse ellers vil skildpadden bruge alt for meget energi på, at komme ud af boksen, hvis skildpadden først kan se lys. Der kommer rigelig med luft ind, ved låget, af en almindelig plasticboks. Er der mørkt omkring skildpadden, så falder dyret hurtig til ro. Man kan lægge en lille bade eller køkkensvamp, væddet med vand, ned i boksen. Tager transporten kune nogle få timer, så behøver skildpadden ikke yderligere vand.

Hvis det er muligt undervejs, så stil skildpadden et mørkt og tempereret sted (selvfølgelig ikke i et koldt bagagerum om vinteren). Det er meget bedre end, at pakke en varmekilde omkring boksen eller lægge en varmebrik ned til skildpadden. Skildpaddens stofskifte vil bare stige og gøre skildpadden mere urolig.  

Mangler du en plastikkasse, så kan der benyttes en skotøjsæske eller en almindelig papkasse, eventuelt læg en avis i bunden, der kan suge vand og urin. 

Du skal være opmærksom på, at din skildpadde måske vil forsøge at bryde ud, af kassen, så vikkel noget tape eller snor rundt om kassen.

Er de få ting overholdt, så skal sumpskildpadden nok komme hel og flot frem. Vi har haft besøgende der under køreturen, pludselig havde en sumpskildpadde inde under speederen, imens de kørte. God tur.

Hvordan foregår håndteringen af en sumpskildpadde?

Sumpskildpadder kan generelt ikke lide at blive håndteret, især bryder de sig ikke om, at blive taget ud af vandet.

Vær forsigtig med børn omkring skildpadder, da de ikke altid forstår, at skildpadden ikke elsker at blive nusset! 

Lad være med at lade en sumpskildpadde kravle rundt blandt børn, på gulvet, i en daginstitution. Skildpadden vil være konstant stresset.

En voksen skildpadde kan bide hårdt nok til at bryde huden. Især moskusskildpadder bider hård, ja, deres næb, kan nærmest skærer sig gennem huden på en finger. 

Når en moskusskildpadde bliver stresset, så afgiver den et sekret af moskus. Det lugter ikke særlig godt, hvad der også er meningen, det er beregnet til at afskrække et rovdyr.

Er det absolut nødvendigt at løfte på sin skildpadde, så skal man tage fat ned om skildpadden, bag til, brug begge hænder og hold godt fast om skildpadden. Har du aldrig haft fat i en skildpadde tidligere, så vil du blive overrasket over, hvor mange kræfter en skildpadde har.

Skildpaddens klør er skarpe og vil kunne ridse din hånd, når skildpadden uventet sparker fra med sine ben, her kan du meget let tabe dyret (mange gør). Derfor brug begge hænder.

Tænk dig om: Hold aldrig en skildpadde ud over et hårdt klinke-, og flisegulv. Skildpaddens skjold kan tage skade og revne, hvis du taber skildpadden på gulvet?

Så al unødvendig håndtering af skildpadden, skal helt undgås. Dyret vil bare blive mere stresset af det, med risiko for at skade dyrets immunforsvar.

Ønsker du et dyr, som du kan sidde og klø bag øret og kramme, så vil vi anbefale dig et andet dyr, måske et marsvin eller en kanin.

Skildpadder bliver stresset og hvad det gør ved skildpadden?

Må vi tage skildpaddesouvenirs med hjem fra ferie?

Køb ikke souvenir af skildpaddeskjold.

Køb ikke souvenir af skildpaddeskjold.

Det korte svar er, nej!

CITES Washingtonkonventionen

Køb aldrig souvenir på ferien, der er lavet af havskildpadder og landskildpadder. Der er gået en død skildpadde til, hver gang der sælges en souvenir!
Når I er på rejse i Latinamerika og Caribien, og besøger en hyggelig souvenirbutik, undgå nu de produkter der er fremstillet af skildpaddeskjold, det er armbånd, øreringe, ringe, guitar plekter, kamme og vifter.

Når I besøger en turistbutik eller sælger på stranden, der tilbyder jer souvenir af skildpaddeskjold, så sig gerne til dem, at I ikke vil handle med dem, fordi de ikke tager hensyn, til skildpadder.

Find i stedet for, et sted, hvor de handler med miljøvenlige produkter.

Husk, det er vigtigt, at I nævner det overfor jeres familie og venner, at de skal undgå skildpaddeprodukter, når de bliver skildpadde souvenir tilbudt. Er vi flere kan vi gøre mere.

Havskildpadder er beskyttet af CITES. Så selvom dyret for længst er dødt - eller det kun drejer sig om en genstand lavet af skildpaddens skjold - skal man undgå det.

CITES er en international konvention til kontrol af handlen (over landegrænser) med vilde dyr og planter. Det sker gennem overvågning og regulering af den internationale handel. Målet er, kun at tillade en bæredygtig handel - dvs. at man fjerner ikke mere fra bestandene af vilde dyr og planter, end de kan bære.

"Må jeg indføre og importere skildpadder og avlsmateriale?
Vi ser desværre flere og flere eksempler på, at private, efter deres ferie i udlandet, tager skildpadder eller andre krybdyr med hjem til Danmark.

Du må ikke som ferierejsende, tage f.eks. skildpadder med hjem, fra din rejse i udlandet. Du skal være registreret som importør i Fødevarestyrelsen, før du kan indføre og importere dyr eller avlsmateriale fra andre EU lande og tredjelande. Det har ingen betydning, om dyret er sjælden eller ej.
Er du privat og har du tænkt dig, at sælges eller bare overdrage dine dyr til en anden ejer, vil ind- eller udførelsen være omfattet af de kommercielle regler. Du skal derfor have tilladelse af Fødevarestyrelsen.

Hvordan skal man forholde sig? Indførsel og import af dyr og avlsmateriale: Fødevarestyrelsen

Mere om CITES: Miljøstyrelsen

Min skildpadde taber i vægt? Hvad kan jeg gøre?

Er du i tvivl om din skildpadde spiser nok, så kan du veje din skildpadde, måske en gang i måneden.

Er du i tvivl om din skildpadde spiser nok, så kan du veje din skildpadde, måske en gang i måneden.

Normalt behøver man ikke gå og veje, sin skildpadde.

Er du i tvivl om din skildpadde spiser nok, måske er skildpadden syg? Så kan du veje skildpadden, men, ikke for tit. Din skildpadde kan blive stresset af at blivejet og håndteret for meget, hvor det måske ender med at skildpadden ikke spiser, fordi den er blevet stresset?

Det er meget svært, at se, om ens skildpadde er syg. Derfor gør det til en regel, at veje din skildpadde f.eks. 1 gang om måneden. Taber skildpadden i vægt, så er der måske noget galt? Det kan også være lidt sæson udsvingning, nogle skildpadder har en periode om sommeren, hvor de ikke spiser ret meget, ligesådan kan nogle skildpadder tage en pause om vinteren, hvor de ikke spiser ret meget, hvilket er helt normalt.

Vægttab. Vægttab kommer tit fordi, din skildpadde mangler en ny og frisk UVB-pære? Husk på, UVB-pærer afgiver max. UVB-lys i et år, pæren kan endnu lyse, men, afgiver ikke UVB-lys længere. Skift UVB-pæren og se om ikke din skildpadde igen begynder at spise, det vil normalt ske ret hurtigt. Ja, så nødvendig er en UVB-pære.

Bemærk. En UVB-pære koster mellem kr.160-260. Er pæren billigere, så afgiver pæren med garanti ikke UVB-lys.

Taber din skildpadde sig fortsat, så er der temmelig sikkert et eller andet galt? Så kan du fortælle din dyrlæge, om skildpaddens vægttab og du allerede har forsøgt at give skildpadden en ny UVB-pære.

Vejning af skildpadde. Vil skildpadden ikke ligge stille på vægten, så vend skildpadden om på rygskjoldet, så ligger skildpadden stille længe nok, så du kan nå at aflæse vægten. Vend aldrig din skildpadde rundt på ryggen, bare for sjovt.
Du kan også lægge din skildpadde ned, i en skål. Så er der også rimelig styr på skildpadden, imens dyret vejes.

Husk, at rense og spritte vægten grundig af, hvis vægten bagefter skal benyttes til en bageopskrift.

Vil du vide mere om UVB-lys