Alm. moskusskildpadde (Sternotherus odoratus)
Her viser vi, hvor UVB-pæren bør hænge, når det gælder moskusskildpadder.
Hæng UVB pæren over kanten, mellem vand og land. Varmepæren hænger ved siden af. Her stikker moskusskildpadden tit hoved og hals over vandet og får på den måde deres dosis UVB-lys.
Solpladsen er bygget af et 50 liters akvarium.
PDF pasningsvejledning til Moskusskildpadder, du frit kan hente.
Vi anbefaler: De alm. moskusskildpadder, anbefaler vi gerne som begynder skildpadde. Både fordi de er forholdsvis lette at holde, men især fordi moskusskildpadder ikke bliver ret store.
Komplet redigeret side, ny tekst: Hele siden er redigeret d. 10. oktober 2026.
Læs også denne side, der omhandler det der er fælles for alle moskusskildpadder (Sternotherus)
Fysiske kendetegn
.JPG?etag=W%2F%227af24-18655a243d8%22&sourceContentType=image%2Fjpeg&quality=85)
Alm. moskusskildpadde (Sternotherus odoratus).
Fysiske kendetegn ved Almindelig moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) er en forholdsvis lille nordamerikansk sumpskildpadde med en gennemsnitlig skjoldlængde på 8–13 cm.
Kun sjældent bliver større individer op til omkring 14 cm i rygskjoldslængde.
Rygskjoldet er normalt brunligt til næsten sort og har en oval form med en forholdsvis høj hvælving. Hos voksne dyr fremstår skjoldet oftest glat.
Hos nyklækkede og unge dyr er rygskjoldet som regel mørkt, næsten sort, og ofte mere ru i overfladen. De unge skildpadder har typisk en tydelig længdegående køl midt på rygskjoldet. Denne køl bliver mindre markant og forsvinder gradvist, efterhånden som dyret vokser.
Huden er som regel mørk olivenfarvet til næsten sort.
Hovedet er let trekantet med en spids snude og et skarpt hornnæb. Det mest karakteristiske kendetegn er de to lyse striber, som normalt er gule eller hvidlige og løber fra snudespidsen bagud langs hovedet og videre mod halsen.
Den ene stribe passerer over øjet, mens den anden løber under øjet.
Hos enkelte individer kan disse striber være mindre tydelige, brudte eller i sjældnere tilfælde næsten helt fraværende.
Bugskjoldet, også kaldet plastron, er forholdsvis lille sammenlignet med mange andre skildpaddearter. Det giver kun begrænset beskyttelse af ben og bløde kropsdele.
Bugskjoldet er hængslet til rygskjoldet via en enkelt bevægelig forbindelse i hver side, hvilket adskiller arten fra mange andre ferskvandsskildpadder.
Da arten tilbringer størstedelen af sit liv under vand, ses det ofte, at der vokser alger direkte på rygskjoldet. Dette er helt normalt hos voksne dyr.
Et særligt biologisk kendetegn ved Sternotherus odoratus er tungen og mundhulens slimhinder.
De er forsynet med mange små blodkar, som gør det muligt for skildpadden at optage en del ilt direkte fra vandet. Denne tilpasning betyder, at arten kan opholde sig længe under vand uden at skulle op til overfladen så ofte.
På både hanner og hunner findes små føletråde på hage, kind og hals.
Disse små hududvækster fungerer som sanseorganer og hjælper skildpadden med at registrere bevægelser og finde føde på bunden, ofte under dårlige lysforhold.
Netop disse føletråde er karakteristiske for Sternotherus odoratus og findes ikke hos de øvrige arter af moskusskildpadder i slægten Sternotherus.
Almindelig moskusskildpadde er samtidig kendt for at kunne blive bemærkelsesværdigt gammel.
Der findes registrerede eksempler på individer i fangenskab, som er blevet op mod 58 år gamle.
Det understreger, at en moskusskildpadde ikke er et kortvarigt kæledyr, men et dyr man som ejer skal være indstillet på at tage ansvar for i mange årtier.
Verdens mindste moskusskildpadde
Alm. moskusskildpadde (Sternotherus odoratus)
Foto: Så små er nyklækkede moskusskildpadder.
En nyudklækket moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) måler kun omkring 2 cm i skjoldlængde.
Så lille er skildpaddeungen, at den kan ligge i en sodavandskapsel.
Billedet er ægte. Ingen billedmanipulation.
Alm. moskusskildpadde er skumrings- og nataktive
Almindelig moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) er primært aktiv i skumringen og om natten.
Artens mørke grålige til næsten sorte farver passer perfekt til denne levevis. I naturen giver camouflagefarverne skildpadden mulighed for at bevæge sig mere ubemærket rundt i sit habitat og samtidig mindske risikoen for at blive opdaget af rovdyr.
Det er også typisk i de mørke timer, at hunnen forlader vandet for at lægge sine æg på land.
Almindelig moskusskildpadde er ofte mest aktiv på tidspunkter, hvor mange af dens naturlige fjender — og flere andre sumpskildpaddearter — er mindre aktive.
Denne adfærd bør man som ejer tage højde for, når det gælder fodring.
Det bedste tidspunkt at fodre sine moskusskildpadder på er som regel sidst på dagen, lige før eller kort efter akvariets lys slukkes.
Fodrer du voksne moskusskildpadder tidligt om morgenen, vil du ofte opleve, at foderet ligger næsten urørt i akvariet det meste af dagen.
Når foder ligger længe i vandet, begynder det gradvist at opløses, miste kvalitet og belaste vandkvaliteten unødigt.
Når aftenen kommer, vil mange moskusskildpadder ofte ignorere de rester, som har ligget i akvariet hele dagen.
Af hensyn til både skildpaddernes naturlige adfærd og akvariets vandkvalitet anbefaler vi derfor, at fodringen foregår om aftenen.
Hos os fodrer vi normalt vores moskusskildpadder efter klokken 20, hvor dyrene begynder at blive mere aktive.
Levested, adfærd og vinterdvale
Bemærk hannens store hale.
Almindelig moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) lever næsten hele sit liv i vand og opholder sig typisk i lavvandede damme, sumpe, moser samt langsomt strømmende åer og vandløb med tæt vegetation.
Arten tilbringer størstedelen af sin tid på bunden, hvor den søger føde mellem planter, mudder, grene og andet organisk materiale.
En af de mest karakteristiske adfærdstræk hos moskusskildpadden er dens forsvarsstrategi.
Hvis skildpadden bliver forskrækket eller føler sig truet, kan den udskille en kraftigt lugtende væske fra sine moskuskirtler, som sidder placeret bagtil under skjoldet.
Det er denne egenskab, som har givet arten tilnavnet “Stinkpot”i USA.
Trods navnet behøver man som ejer ikke frygte, at hjemmet kommer til at lugte, blot fordi man holder moskusskildpadder.
Flere andre sumpskildpadder har udviklet lignende forsvarsmekanismer, blandt andet almindelig snapskildpadde (Chelydra serpentina), kinesisk trekølsskildpadde (Mauremys reevesii) samt flere arter af slangehalsskildpadder.
Hanner kan være mere territoriale end hunner og reagerer ofte hurtigt med bid, hvis de føler sig pressede.
Søger føde gående på bunden
En særlig adfærd hos Sternotherus odoratuser dens måde at bevæge sig under fødesøgning.
Hvor mange andre sumpskildpadder svømmer aktivt rundt i vandsøjlen, bevæger moskusskildpadden sig ofte gående langs bunden, hvor den bruger sine sanseorganer til at finde snegle, insekter, små krebsdyr og andet bytte.
Det er en af grundene til, at arten sjældent ses svømme frit rundt i akvariet i længere tid.
Ophold på land og solbadning
Moskusskildpadder opholder sig langt mindre på land end mange andre sumpskildpaddearter.
Hunnen går normalt på land, når den skal lægge æg, men arten kan også kravle op for at tørre skjoldet eller optage varme og UV-lys.
De solbader dog sjældent på samme måde som for eksempel terrapiner eller cooters, der ofte ligger helt oppe på en åben solplads.
Hos moskusskildpadder ser man ofte, at de blot stikker hovedet op over vandet, flyder i overfladen mellem planter eller ligger delvist skjult tæt ved overfladen.
I naturen i USA ses arten også kravle op på grene og træstammer, der hænger ud over vandet, hvor de både kan sole sig eller blot hvile.
De ligger ofte lige så gerne i skygge som direkte i solen.
Dygtige klatrere
Mange bliver overraskede over, hvor gode moskusskildpadder er til at klatre.
Arten kan uden problemer klatre op ad meget stejle trærødder, skrånende grene og træstammer.
I naturen er der observeret individer op til omkring to meter over vandoverfladen.
Ældre dyr er flere steder kendt for at falde ned i kanoer eller både, når de bliver forskrækket og slipper deres greb.
Bemærk også, at moskusskildpadder kan klatre overraskende godt på næsten lodrette overflader, hvis de kan få bare lidt greb med kløerne.
Unge dyr kan holde så godt fast på grene eller bark, at de kan være vanskelige at løsne.
Hos os ser vi regelmæssigt vores moskusskildpadder kravle på land om natten.
Vores dyr har adgang til et separat landanlæg på cirka 54 liter med sandbund, som de selv kan kravle over i fra deres 720 liters akvarium.
Vinterdvale i naturen
I de nordlige dele af USA går Sternotherus odoratus naturligt i vinterdvale, kaldes også brumation.
Når vandtemperaturen falder til under cirka 10 grader, begynder dyrene at søge egnede steder at overvintre.
De kan grave sig op til omkring 30 centimeter ned i mudderet på bunden, ofte tæt ved bredden.
Andre individer søger under store sten, træstammer, død vegetation eller kravler ned i forladte gange fra bævere og bisamrotter.
Moskusskildpadder kan også overvintre i større grupper.
I Ohio blev der allerede i 1937 observeret en samling på omkring 450 moskusskildpadder samlet på et område på cirka 14 meter gange 1,8 meter i et mudret vådområde.
Aktivitet varierer efter klima
Hvor længe moskusskildpadden er aktiv i naturen afhænger af, hvor i USA populationen lever.
I blandt andet Pennsylvania, Michigan og Ohio er arten normalt aktiv cirka 200 dage om året, typisk fra april til oktober.
I Oklahoma ses aktivitet det meste af året, dog med markant lavere aktivitet i vintermånederne december til februar.
I Virginia er arten ofte aktiv fra marts til november.
Observationer fra North Carolina viser, at størstedelen af aktiviteten forekommer i månederne april, juli og august.
Læs mere om vinterdvale/brumation og hvilke forhold du skal tage højde for, hvis du ønsker at lade dine moskusskildpadder overvintre udendørs: Vinterdvale
Kønsforskel
Hannens kloak sidder ret langt ude på halen, uden for skjoldets kant. Hvorimod hunnens kloak, sidder tæt ved kroppen, under skjoldets kant.
Hannen har på indersiden af begge bagben, to tydelige, lyse pletter med skæl. Det er skæl hannen benytter til at holde fast i hunnen med, under parringen.
For uerfarne, handler kønsbestemmelse af moskusskildpadder sig, kun om skildpaddens hale størrelse.
Hannens hale er meget længere og kraftigere end hunnens hale. Det er det nemmeste køns-kendetegn, at se på de alm. moskusskildpadder (Sternotherus odoratus).
Lær din moskusskildpaddes køn: Kønsbestemmelse moskusskildpadder
Moskusskildpadder bør have huler
Habitat
Alm. moskusskildpadde (S. odoratus) habitat, omfatter enhver form for permanent vandområde, som lavvandet vandløb, damme, floder, moser eller klare søer, så længe strømmen ikke er for kraftig. Men det er hovedsagelig i de lavvandede områder, med blød bund og med rigelig vegetation, man finder moskusskildpadden. Dyrene findes også steder, hvor der er gruset bund.
Skildpadderne er mest aktive i områder tæt på kysten, med vanddybder på mindre en 60 cm. Skildpadderne kan findes på vanddybder på op til 9 meters dybde. Moskusskildpadden er ikke tolerant overfor brakvand.
Det ser ud som om, at undervands skjul mellem sten, sunkne træstammer, huler og lignende steder, er nødvendige for skildpadderne. Skildpadderne bruger bisamrotten og bæverns bo som skjul, i den amerikanske natur.
Hold vandplanter i dit moskusskildpadde akvarium.
Moskusskildpadde der har fundet sig en kokosnød.
I en hule kan moskusskildpadden finde ro. Her kan skildpadden få kløet sit skjold.
Bare sørg for at din skildpadde, altid kan komme ud af hulen igen. Hulen må ikke være en blind vej for dyrene, så de risikere at sidde fast.
Du kan også bygge dine egne huler, af sten og trærødder. Du skal bare sørg for at de sten du bruger, ikke kan falde ned over dyrene. Lim dem evt. sammen med akvariesilikone.
Akvariesilikone indeholder ingen svampegifte, hvilket der typisk er i de billiger byggesilikoner.
Moskusskildpadder på land
Moskusskildpadden kan sagtens være nedgravet, i muldlaget i ca. 14 dage. Hunner gemmer sig gerne på land, det kan være at der er en han der er for interesseret i dem.
Mange nye ejere bliver overraskede over, hvor sjældent de ser deres moskusskildpadder opholde sig på land.
Det er helt normalt.
Moskusskildpadder (Sternotherus) er generelt mere sky end mange andre sumpskildpaddearter og tilbringer langt størstedelen af deres liv i vandet.
Hunnen vil naturligvis komme på land, når der skal lægges æg, og både hanner og hunner vil benytte solpladsen, men normalt langt mindre end mange andre vandlevende skildpadder.
Ofte vil man opleve, at moskusskildpadden ikke kravler helt op på land.
I stedet hænger den halvt oppe af vandet ved kanten af solpladsen og strækker hoved og hals op mod UVB-lyset og varmen.
De bruger landdelen mindre end andre arter
Det er vigtigt at forstå, at moskusskildpadder generelt ikke har samme behov for at opholde sig på land i længere perioder, som mange andre sumpskildpaddearter.
Det betyder dog ikke, at solpladsen kan undværes.
Moskusskildpadder skal altid have adgang til både varme og UVB-lys, også selv om man sjældent ser dem bruge landdelen.
De skal føle sig helt trygge
Vores erfaring er, at moskusskildpadder ofte bruger meget lang tid på at vænne sig til deres omgivelser.
Der kan i nogle tilfælde gå flere måneder, før du første gang ser din moskusskildpadde kravle helt op på land, mens du selv er til stede i rummet.
Dyrene kræver ro omkring akvariet.
Står akvariet et sted, hvor mange mennesker konstant går forbi, hvor hunde bevæger sig tæt omkring akvariet, eller hvor gulvet vibrerer, når man går forbi, kan det påvirke skildpaddernes tryghed.
Moskusskildpadder bevæger sig først op på land, når de føler sig helt sikre i deres omgivelser.
Vores egne observationer
Hos os ser vi vores moskusskildpadder kravle op på land næsten dagligt, både om dagen og om natten.
I vores store anlæg benytter dyrene regelmæssigt landdelen og graver sig ofte ned i det fugtige bundlag.
Vi bruger selv gødningsfri muldjord eller kokosmuld på landdelen og som æglægningsområde.
Efter vi begyndte at benytte kokosmuld, har vi observeret, at flere af dyrene regelmæssigt graver sig helt ned i underlaget.
De kan ligge nedgravet i flere dage
Vi har flere gange observeret, at moskusskildpadder kan ligge helt nedgravet i mulden i længere tid.
Nogle dyr bliver kun liggende i nogle timer, mens andre kan opholde sig nedgravet i flere dage.
I enkelte tilfælde har vi set dyr være nedgravet i op mod to uger.
Det minder om en slags kortvarig hvileperiode.
Det kan muligvis skyldes, at dyret søger ro efter stress eller ønsker at trække sig væk fra andre mere dominerende skildpadder i akvariet.
Det er vores egne observationer, og adfærden er efter vores viden kun sparsomt beskrevet i litteraturen.
Husk deres naturlige døgnrytme
Moskusskildpadder er primært aften- og nataktive dyr.
Du vil derfor normalt ikke opleve særlig meget aktivitet i dagtimerne.
Det meste af deres aktivitet begynder først, når lyset dæmpes, og omgivelserne bliver rolige.
Adfærd, samliv med andre arter, planter og fisk
Guløret terrapin har snuppet en reje, for næsen af en moskusskildpadde.
Aften- og nataktive skildpadder
Almindelig moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) er primært aktiv i skumringen og om natten.
Når akvarielyset slukkes, begynder moskusskildpadderne ofte at gennemsøge hele akvariet efter føde. De leder blandt andet efter snegle, insekter, foderrester eller andet spiseligt, de kan finde på bunden eller mellem dekorationer og planter.
Derfor fodrer vi altid vores moskusskildpadder ca. kl. kl.20.
Det er helt naturlig adfærd for arten.
Når moskusskildpadder holdes sammen med andre arter
Unge moskusskildpadder vokser ofte langsommere end mange andre sumpskildpaddearter og virker generelt mere skrøbelige i den første del af opvæksten.
Ønsker du at lade moskusskildpaddeunger vokse op sammen med andre sumpskildpaddearter, anbefaler vi derfor, at moskusskildpadden mindst er omkring 6 cm i skjoldlængde.
Selv om moskusskildpadder er forholdsvis små, kan de være overraskende aggressive over for andre skildpadder, især over for artsfæller eller arter der minder om dem selv.
Man bør eksempelvis være meget forsigtig med at holde hanner af den Alm. moskusskildpadde sammen med han af den Kinesiske trekølsskildpadde.
Læs mere om emnet under: Aggressive skildpadder
Nogle individer tåler ikke selskab
Hos alle sumpskildpaddearter findes individer, som ganske enkelt ikke egner sig til at leve sammen med andre.
Vi ser indimellem dyr, der bliver så territoriale eller aggressive, at de må holdes alene.
Moskusskildpadder har kraftige kæber og kan forvolde alvorlig skade på både hale, ben og hoved hos andre skildpadder.
Hvis en moskusskildpadde gentagne gange angriber andre dyr, kan det være nødvendigt at isolere den permanent.
Vi har også oplevet meget dominerende hunner.
Hanner kan desuden være ekstremt vedholdende og kan seksuelt stresse eller chikanere både artsfæller og andre mindre skildpaddearter.
Vi anbefaler kun hunner til begyndere
Hos Almindelig moskusskildpadde anbefaler vi generelt, at nye skildpaddeejere starter med hunner.
Hanner giver ofte problemer.
Holder du en han sammen med hunner, bør du som minimum have tre hunner til én han.
Ellers vil en enkelt hun ofte blive jagtet konstant.
Selv i et akvarium på 250 liter kan en han være meget belastende for hunnerne.
Vores erfaring er, at hanner ofte giver udfordringer, selv i betydeligt større anlæg.
Vi anbefaler heller ikke at holde flere voksne hanner sammen i mindre akvarier.
Planter i akvariet
Moskusskildpadder spiser normalt meget lidt eller slet intet plantemateriale.
Det gør dem lettere at holde sammen med akvarieplanter end mange andre sumpskildpaddearter.
Det betyder dog ikke, at planterne får fred.
Moskusskildpadder gennemsøger hele akvariet nat efter nat, også planterne, i jagten på snegle og andet spiseligt.
Har man kun få planter i akvariet, vil skildpadderne ofte slide hårdt på dem, og planterne får svært ved at etablere sig ordentligt.
Jo tættere beplantning, desto bedre tåler akvariet skildpaddernes aktivitet.
Fisk sammen med moskusskildpadder
Vi anbefaler generelt at holde fisk sammen med moskusskildpadder.
Det giver liv i akvariet og skaber et mere naturligt miljø.
Samtidig giver det skildpadderne ekstra stimulering og naturlig aktivitet.
Guppyer og platyer fungerer ofte godt.
Vi anbefaler også pansermaller, som er gode til at arbejde rundt i bundlaget.
I de fleste akvarier vil der være områder, hvor planterester og små foderrester samler sig.
Her kan fiskene hjælpe med at holde bevægelse i bundlaget, så filteret lettere får fanget affaldsstofferne.
Læs mere om emnet under: Fisk sammen med skildpadder.
Husk at moskusskildpadden lever på bunden
Moskusskildpadder opholder sig det meste af tiden på bunden af akvariet.
Mange andre sumpskildpaddearter svømmer derimod aktivt rundt i de øvre vandlag og bruger ofte landdelen mere.
Det betyder, at mere aktive arter kan forstyrre moskusskildpadderne i dagtimerne, mens de hviler.
Sørg derfor altid for mange skjulesteder.
Trærødder, huler og dekorationer giver moskusskildpadderne mulighed for at trække sig tilbage og få ro.
Moskusskildpadden kan sulte i et blandet akvarium
Et problem mange overser er fodringen.
Når moskusskildpadder holdes sammen med mere aktive arter, der svømmer i overfladen, vil de andre skildpadder ofte nå at tage det meste af foderet, inden det synker ned til bunden.
Det betyder, at moskusskildpadderne i værste fald kan få for lidt mad.
Moskusskildpadder tager gerne foder fra overfladen, men de foretrækker naturligt at søge føde på bunden.
Hold derfor altid øje med, om alle skildpadder i akvariet faktisk får spist nok.
Reproduktion og unger
Unge af Sternotherus odoratus - Common Musk Turtle - Almindelig Moskusskildpadde. Her kan du også se, hvordan skildpadden ser ud under bugen.
Når Almindelig moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) klækkes, er ungernes rygskjold som regel mørkt, næsten sort, og overfladen virker mere ru end hos voksne dyr.
De helt unge skildpadder har typisk tre tydelige køle, der løber langs rygskjoldet. Disse køle bliver gradvist mindre markante, efterhånden som skildpadden vokser.
Huden er mørk olivenfarvet til sort, og på begge sider af hovedet ses normalt to tydelige lyse eller gule striber, der løber fra snuden og bagud forbi øjnene.
Reproduktion i naturen
I skildpaddens naturlige udbredelsesområde i Nordamerika kan parring foregå gennem store dele af året.
Den mest aktive parringsperiode ligger dog normalt i foråret, især i april og maj.
En anden aktiv periode ses ofte i september og oktober.
Parringen foregår i vandet, hvorefter hunnen søger op på land for at lægge æg.
Hunnen kan under gode forhold lægge mellem 1 og 6 kuld om året, og hvert kuld indeholder normalt mellem 1 og 9 æg.
Æggene er hvide, elliptiske og hårdskallede. De måler cirka 21 mm i længden og omkring 15 mm i bredden.
De største reproduktionsrater ses generelt hos populationer i de sydlige dele af udbredelsesområdet, især i Florida, hvor klimaet giver en længere aktiv sæson.
Alm. moskusskildpadde æg. Vores skildpadder lægger æg flere gange om ugen.
Redebygning og æglægning
Moskusskildpadder kan lægge æggene direkte på bar jord, men vil ofte grave en lille rede, typisk op til cirka 10 cm dyb.
I naturen vælger hunnen ofte steder med henfalden vegetation, fugtig jord, rådne træstubbe eller områder med løst plantemateriale, hvor æggene kan beskyttes.
Det er observeret, at arten nogle gange benytter eksisterende hulrum i naturen frem for selv at grave. Blandt andet er der registreret æg lagt i gamle reder eller hulrum fra Common Snapping Turtle, American Alligator, samt i huler gravet af bisamrotter eller bævere.
Når æggene er lagt, dækker hunnen normalt reden til med bagbenene, men der er også observeret tilfælde, hvor hun bruger både forben og snude.
Arten er kendt for undertiden at dele redesteder med andre hunner.
Ved et observeret fælles redested fandt man under en cirka én meter lang træstub hele 16 separate reder, hvor flere æg lå blandet mellem hinanden. Et andet sted blev der registreret mere end 130 æg samlet under et sammenfaldet ande- eller jægerskjul.
Hvorfor urinerer moskusskildpadden på reden efter æglægningen?
Hos Skildpadder ABC har vi observeret, at hunner af almindelig moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) urinerer oven på æglægningspladsen, efter at æggene er lagt og dækket til.
Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvorfor hunnerne gør dette. En mulig forklaring er, at urinen fugter og samler det øverste jordlag, så reden bliver bedre beskyttet. Det er også muligt, at urineringen har andre funktioner.
Der findes beskrivelser af tilsvarende adfærd hos andre skildpaddearter, men vi har ikke fundet en undersøgelse, der fastslår funktionen hos den almindelige moskusskildpadde.
Hvornår bliver de kønsmodne?
Både hanner og hunner bliver normalt kønsmodne i en alder af cirka 3 til 5 år.
Der ses dog geografiske forskelle.
Moskusskildpadder, der lever i de sydlige og varmere dele af USA, bliver ofte kønsmodne tidligere end dyr, der lever længere mod nord.
Det skyldes blandt andet længere vækstsæson, højere temperaturer og længere perioder med aktivitet i løbet af året.
Reproduktion i fangenskab
I fangenskab bliver moskusskildpadder som regel kønsmodne omkring 3 til 4 års alderen, hvis de holdes under gode forhold.
Hunnen lægger op til 9 æg på land og skal derfor altid have adgang til et egnet æglægningsområde.
Et redeområde kan for eksempel bestå af let fugtig sand, ugødet spagnum, bark eller en blanding af disse materialer, hvor hunnen kan grave en lille rede.
Æggene klækker normalt efter cirka 60 til 84 dage, afhængigt af temperatur og forhold under inkubationen.
De nyklækkede unger har en skjoldlængde på cirka 2,3 til 2,5 cm.
Et fuldvoksent dyr opnår normalt en skjoldlængde på 8 til 12 cm, mens enkelte større individer kan blive op til cirka 14 cm.
Pasning af unger
Har du nyklækkede moskusskildpaddeunger i akvarium, er det vigtigt, at de små dyr let kan nå op til overfladen og få luft.
Giv derfor ungerne mange muligheder for at kravle op gennem vandet ved hjælp af vandplanter, trærødder, sten eller en ru baggrund, hvor de kan få ordentligt fodfæste.
Gode forhold giver naturlig reproduktion
Hos hunner, der holdes korrekt med god ernæring, adgang til UVB-lys, varme, kalk, vitaminer og mineraler, vil æglægning ofte ske flere gange om året.
Det er værd at huske, at der ikke kommer æg uden ordentlig pasning.
Og der kommer naturligvis ingen unger uden en han.
Har skildpadder moderinstinkter?
Mor og barn Alm. moskusskildpadder.
Har skildpadder moderinstinkter?
Mange vil straks svare nej. Skildpadder bliver normalt ikke betragtet som dyr med egentlig yngelpleje, sådan som vi ser det hos fugle eller pattedyr.
Men spørgsmålet er måske ikke helt så enkelt.
Gennem mange års arbejde med skildpadder har vi flere gange observeret adfærd, som får os til at stille spørgsmålet, om der hos visse arter alligevel findes former for instinktiv adfærd over for egne unger eller æg.
Vi har blandt andet set situationer, hvor voksne skildpadder i en gruppe tilsyneladende udviser en anden adfærd over for helt små unger end over for voksne artsfæller.
Flere gange har vi observeret, at voksne skildpadder lader små unger spise i fred, uden straks at tage foderet, selv om de normalt konkurrerer aktivt om føden.
Om dette kan kaldes moderinstinkt, ved vi ikke.
Men en form for instinktiv adfærd er det sandsynligvis.
Observationer hos moskusskildpadder
Hos vores egne moskusskildpadder (Sternotherus) har vi gjort en anden interessant observation.
Vi har flere gange set, at hunnen længe efter æglægningen vender tilbage til redeområdet og kravler hen over stedet, hvor æggene ligger begravet.
Ved flere tilfælde har vi samtidig observeret, at hunnen urinerer direkte hen over redeområdet.
Hvorfor den gør det, ved vi ikke med sikkerhed.
En mulighed kan være, at fugten hjælper med at holde redeområdet stabilt.
En anden mulighed kan være, at urin eller moskusduft efterlader kemiske signaler, som kan have en beskyttende funktion mod rovdyr som slanger eller andre dyr, der ellers kunne finde æggene.
Det er dog kun observationer og teorier fra vores side.
Instinkter vi endnu ikke forstår fuldt ud
Når man holder skildpadder gennem mange år, opdager man hurtigt, at der stadig er meget adfærd, som ikke er fuldt undersøgt eller forklaret.
Vi mennesker har ofte en tendens til at undervurdere krybdyrs adfærd, fordi vi sammenligner dem med mere sociale dyr.
Men skildpadder har eksisteret på Jorden i mere end 220 millioner år.
Det ville derfor ikke overraske os, hvis der stadig findes naturlige instinkter og former for adfærd, som vi endnu ikke helt forstår.
Hos os giver sådanne observationer i hvert fald anledning til nysgerrighed.
Og måske minder de os om, at skildpadder er langt mere komplekse dyr, end mange forestiller sig.
Udbredelse og geografiske variationer hos Almindelig moskusskildpadde (Sternotherus odoratus)
Levested for Sternotherus odoratus.
Almindelig moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) har et meget stort naturligt udbredelsesområde og er en af de mest udbredte arter blandt de nordamerikanske moskusskildpadder.
Arten findes helt oppe i det sydøstlige Canada, herunder områder i Ontario og Quebec, og er vidt udbredt i store dele af det østlige USA.
Udbredelsen strækker sig fra de nordøstlige amerikanske delstater og hele vejen sydpå til Florida.
Mod vest findes arten omkring De Store Søer, videre gennem blandt andet Illinois, Kansas og Oklahoma, og når sin vestligste naturlige udbredelse i det centrale Texas.
Sternotherus odoratuser dermed en af de moskusskildpaddearter, der lever længst mod nord sammenlignet med andre arter i slægten Sternotherus.
Det store geografiske udbredelsesområde betyder samtidig, at arten lever under meget forskellige klimatiske forhold, fra køligere egne i Canada til varme og subtropiske områder længere mod syd.
Geografiske variationer
Der er ikke beskrevet egentlige underarter af almindelig moskusskildpadde.
Der ses dog mindre lokale variationer mellem forskellige populationer.
Hos de nordligst levende populationer ses det blandt andet, at de karakteristiske lyse ansigtsstriber ofte er mindre tydelige eller helt mangler.
Der er også observeret lokale forskelle i skjoldets farvenuancer.
Enkelte populationer i blandt andet West Virginia er desuden kendt for at have lidt bredere hoveder sammenlignet med dyr fra andre dele af artens udbredelsesområde.
Sådanne mindre geografiske variationer er helt naturlige hos arter med meget store udbredelsesområder og viser, hvordan lokale miljøforhold over tid kan påvirke dyrenes udvikling.
Almindelig moskusskildpadde kan optage ilt under vandet
Her ser du en moskusskildpadde, den er ikke ved, at snappe en Platy unge, med netop ved, at trække ilt ud, af vandet med sin tunge.
En af de mest usædvanlige egenskaber ved Almindelig moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) er dens evne til at opholde sig meget længe under vand uden at skulle op til overfladen for at trække vejret.
Arten lever naturligt i søer, damme og langsomt strømmende floder i Nordamerika og tilbringer næsten hele sit liv i vandet.
I naturen kan moskusskildpadden under vinterdvale forblive neddykket i flere måneder ad gangen, uden regelmæssigt at skulle op til overfladen efter luft.
I mange år har biologer undret sig over, hvordan dette var muligt.
En usædvanlig tunge med en særlig funktion
Forskere fra Universität Wien i Østrig opdagede senere forklaringen gennem anatomiske undersøgelser.
Ved hjælp af lys- og elektronmikroskoper kunne forskerne se, at den bagerste del af skildpaddens tunge og dele af halsregionen er beklædt med tynde hudfolder fyldt med et meget tæt netværk af små blodårer.
Disse blodkar gør det muligt for skildpadden at optage en del af ilten direkte fra vandet.
Mængden af blodkar er så stor, at forskerne sammenlignede vævet med huden hos lungeløse salamandere, som optager ilt direkte gennem huden.
I praksis fungerer tungen og halsens slimhinder derfor som et ekstra åndedrætsorgan, der hjælper skildpadden med at udnytte ilten i vandet.
Tungen bruges ikke kun til at spise med
Hos de fleste dyr bruger man tungen til at håndtere føde.
Moskusskildpaddens tunge under et elektronmikroskop viser, at tungen er en slags gælle.
Hos Sternotherus odoratus har tungen også en anden vigtig funktion.
De blodkarfyldte hudfolder gør, at skildpadden kan lade vand passere hen over tungens overflade og her optage ilt direkte gennem slimhinderne.
Det betyder ikke, at skildpadden kan undvære lungerne, men det giver arten mulighed for at forblive neddykket meget længere end mange andre sumpskildpadder.
Derfor kan din moskusskildpadde ligge længe på bunden
Mange ejere bliver overraskede, når de ser deres moskusskildpadde ligge stille på bunden af akvariet i længere tid med let åbent gab.
Det er helt normal adfærd.
Skildpadden er ikke nødvendigvis ved at spise eller jage.
Ofte passerer vand ganske enkelt hen over tungens og halsens slimhinder, hvor skildpadden samtidig optager ilt direkte fra vandet.
Det er en af forklaringerne på, hvorfor voksne moskusskildpadder ofte opholder sig så meget på bunden.
Opdagelsen kom næsten ved en tilfældighed
Forskerne gjorde faktisk opdagelsen, mens de studerede moskusskildpaddens fødesøgning.
Under observation af unge dyr opdagede man noget usædvanligt.
Når de unge skildpadder fandt føde på land, havde de vanskeligt ved at sluge byttet.
Dyrene trak derfor ofte føden med tilbage i vandet, før de kunne spise den ordentligt.
Det førte forskerne videre til de anatomiske undersøgelser, som afslørede tungens specielle opbygning.
En vigtig tilpasning under vinterdvale
Flere sumpskildpadder har udviklet særlige måder at optage ilt under vand.
Nogle arter kan optage en mindre mængde ilt gennem huden.
Andre arter, blandt andet flere australske halsvenderskildpadder, bruger specialiserede slimhinder i kloakken til at optage ilt.
Moskusskildpadder mangler denne mulighed.
I stedet har evolutionen hos Sternotherus odoratusudviklet et andet system, hvor tunge og hals hjælper dyret med at optage ilt direkte fra vandet.
Denne tilpasning er særligt vigtig under vinterdvale, hvor dyret i lange perioder opholder sig i mudder eller under vand uden aktivitet.
Naturen overrasker stadig
Skildpadder har eksisteret på Jorden i mere end 220 millioner år.
Selv hos en velkendt art som Almindelig moskusskildpadde opdager forskere stadig nye biologiske tilpasninger, som man tidligere ikke kendte til.
Det understreger, hvor specialiserede og fascinerende disse dyr i virkeligheden er.
Og måske også, hvor meget vi stadig har tilbage at lære om skildpadder.
Sæt altid moskusskildpadden tilbage på land
Moskusskildpadder skal sættes på land, så de ikke drukner.
Vi har også nævnt dette under vores generelle side om moskusskildpadder (Sternotherus), men emnet er så vigtigt, at det fortjener at blive gentaget.
Når du har haft din moskusskildpadde ude af akvariet, bør du altid sætte den tilbage på landdelen eller solpladsen, så skildpadden selv kan kravle ned i vandet igen.
Du bør aldrig slippe eller plumppe skildpadden direkte ned i vandet.
Hvis skildpadden sættes direkte i vandet, kan den risikere ikke at have nået at tage luft ind først.
I den situation kan dyret synke direkte til bunds.
Kommer skildpadden ned på bunden uden luft i lungerne, kan den få svært ved hurtigt at nå op til overfladen igen.
Dette er særligt vigtigt i akvarier, hvor siderne består af glat glas.
Moskusskildpadder er gode klatrere, men uden luft i lungerne kan det være vanskeligt for dyret at få ordentligt fodfæste og arbejde sig op gennem vandet.
Har akvariet ingen trærødder, ru baggrund, sten eller andre overflader, som skildpadden kan klatre op ad, kan situationen i værste fald blive farlig.
Hos moskusskildpadder, der lever næsten hele livet i vand, er det derfor vigtigt altid at tænke over, hvordan dyret kommer sikkert tilbage i akvariet.
En god tommelfingerregel er enkel:
Sæt altid din moskusskildpadde tilbage på land – aldrig direkte i vandet.
Forsøg at redde en livløs skildpadde der ligger på bunden af akvariet.
livet i et moskusskildpadde akvarium
Et at vores store akvarier, her er det et 720 liter akvarium med alm. moskusskildpadder.
Videnskabelig beskrivelse og klassifikation
Hun Alm. moskusskildpadde der hænger ud i overfladen, hvor hun kan finde lidt ro og fred for hannen
Den almindelige moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) blev første gang videnskabeligt beskrevet i 1802 af den franske zoolog og taksonom Pierre André Latreille.
Beskrivelsen blev lavet ud fra et eksemplar indsamlet nær Charleston i South Carolina, USA.
På dette tidspunkt blev næsten alle kendte skildpadder placeret i den store fælles slægt Testudo, og arten fik derfor oprindeligt navnet Testudo odorata.
I 1825 oprettede den britiske zoolog John Edward Gray en ny slægt, Sternotherus, som samlede flere af de skildpadder, vi i dag kender som moskusskildpadder.
Arten fik herefter sit nuværende videnskabelige navn: Sternotherus odoratus.
En gruppe der stadig diskuteres blandt forskere
Klassifikationen af moskusskildpadder har gennem tiden været genstand for flere ændringer.
Arten er flere gange blevet flyttet rundt mellem forskellige grupper af forskellige forskere, efterhånden som vores viden om skildpaddernes slægtskab er blevet bedre.
Særligt forholdet mellem moskusskildpadder (Sternotherus) og mudderskildpadder (Kinosternon) diskuteres stadig.
Begge grupper tilhører familien Kinosternidaeog ligner hinanden på mange områder, både i bygning og levevis.
Nogle forskere mener derfor, at alle arter i princippet burde samles under samme slægt, nemlig Kinosternon.
Andre fastholder den nuværende opdeling mellem Sternotherusog Kinosternon.
Som så ofte i biologien ændrer klassifikation sig løbende, efterhånden som ny forskning giver os en bedre forståelse af dyrenes evolutionære historie.
Læs også denne side, der omhandler det der er fælles for alle moskusskildpadder (Sternotherus)