google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html
Del siden
Leopardskildpadde han, der er med på tur, i den danske natur.
Leopardskildpadden (Stigmochelys pardalis) eller (Geochelone pardalis) er en stor og smukt markeret skildpadde, der findes på savannerne i det østlige og sydlige Afrika.
Inden du vælger en leopardskildpadde, skal du være klar over, hvor stor skildpadden kan blive.
Leopardskildpadden kan opnå en skjoldlængde på 25-45 cm. Det er derfor nødvendigt, at man tænker sig godt om, inden man anskaffer sig en leopardskildpadde. Andre underarter af Leopardskildpadden, fra Somalia og Etiopien kan blive temmelig store, helt op til 75 cm i skjoldlængde.
Men, på grund af store geografiske variationer, kan man ikke benytte størrelsen som kønsbestemmelse af dyrene. Hanner vil normalt have en konkav bugskjold og større hale. Men, har du ingen leopardskildpadde at sammenligne med, er det svært at bestemme kønnet på en enkelt leopardskildpadde.
Noget andet du også skal være klar over, det er at leopardskildpadder kan blive meget gamle. I naturen lever leopardskildpadden mellem 50-100 år.
Denne side er opdateret d.31. maj 2023
Her har vi været ude og plukke friske ukrudtsplanter, til vores leopardskildpadder.
Inden du begynder at håndtere din leopardskildpadde.
Sørg altid for at skildpadden altid er opmærksom på dig, inden du vil løfte skildpadden op. Så skildpadden ikke bliver bange.
Leopardskildpadden løftes med et fast greb, ind under skjoldet, fra begge sider.
Du skal være påpasselig ved skildpaddens ben, store landskildpadder har mange kræfter i deres ben og nogle vil forsøge at skubbe sig fri.
Skildpadden har et meget kraftigt bid. Leopardskildpadden er dog ikke kendt for at vil bide. Men, du skal altid være opmærksom på det.
Leopardskildpadder er efter vores mening for krævende at passe, for personer der er nye i hobbyen.
Leopardskildpadde snorksover i det tørre og lune bundlag.
Vi benytter kun varmebehandlet hø. Så er vi sikre på, at høet er fri for skab og andet skidt.
Leopardskildpadder er ægte planteæder, hvor størstedelen af deres kost består af forskellige græsser, ukrudtsplanter og hø. I fangenskab bør man som ejer sigte efter denne diæt. Det er vigtigt ikke at overfodre, da selv for meget af det rigtige foder kan forårsage vækstproblemer. En god afbalanceret diæt indeholdende korrekt balance mellem protein, kulhydrater, fedt, fiber, vitaminer og mineraler er vigtigt, og hvis de leveres og er fri for kemikalier, vil det hjælpe med at udvikle et sundt immunologisk system.
Leopardskildpadder kost skal have meget højt indhold af fiber. Fodret skal bestå af ca. 70% græs og hø, de resterende 30% her er det vigtigste foder ukrudt og blomster. Figenkaktus ”Mickey Mouse” (Opuntia cactus) (se nedenfor) og dets frugt har et meget højt fiberindhold, du kan give skildpadden det i små mængder.
Leopardskildpadder har et stort behov for at få en fiberrig kost, det kan bestå af ukrudtsplanter og græsser du selv finder, i naturen. Pre Alpin Testudo (se nedenfor) er en hø og ukrudtsfoderpille der opblødes i vand, er et godt produkt, det benytter vi især om vinteren, hvor det måske kan være vanskeligt at finde ukrudtsplanter. Det er et godt produkt med over 60 urter, der er avlet økologisk.
Du må ikke give din leopardskildpadde frugt. - I vinterperioden, hvor det kan være lidt mere vanskelig at samle ukrudtsplanter fra naturen, kan du benytte hø, af forskellig slags og en god kvalitet græs- og ukrudtsfoderpille evt. Pre Alpin Testudo (se nedenfor).
Din landskildpadde skal altid have adgang til rent og frisk vand. Her hos Skildpadder ABC holder vi en ugentlig fodringsfri dag.
Hjemmegroet Figenkaktus. Har du et par figenkaktus i potteplanter, så kan du gro dine egne kaktusskud til dine skildpadder.
Har vi ikke friske ukrudtsplanter klar til dyrene, så benytter vi gerne Pre Alpin. SkildpaddeShop.dk
Kvalitetsfoder-piller indeholder kalk, mineral- og vitaminpulver i de rette mængder for skildpadden. SkildpaddeShop.dk
Leopardskildpadde med bobler i næsen. Foto Kamp Kenan.
Leopardskildpadder kan have en tendens til at have luftvejsinfektioner, hvis deres opholdssted og anlæg er udsat for træk, for kolde eller for fugtige.
Dette er tydeligt at se, at der er noget galt med din skildpadde, hvis din skildpadde har en enkelt boble, der hænger i næsen, måske kan du endda høre at skildpadden har en raspende vejrtrækning eller laver en lidt klukkende lyd, mens skildpadden trækker vejret.
I de tidlige stadier af luftvejs sygdommen, kan skildpaddens helbred nogen gange reddes, simpelthen ved at hæve rumtemperaturen 5. grader, samtidig med at luftfugtigheden sænkes i rummet, i en uge eller to. Men sker der en udvikling, hvor skildpadden udvikler flere bobler og skummer fra mund og næse, så bør du straks kontakte en dyrlæge.
Et tip til, hvordan du lettere kan se, at din leopardskildpadde har luftvejsproblemer. Løft nu skildpadden op og hold den skrå, som på billedet. Det letter skildpadden til at komme af med noget af det puds, der er opsamlet i skildpaddens luftveje. Her ser du en dråbe "snot", der bobler ud af skildpaddens næse
Vanskeligheden ved at behandle respiratoriske sygdomme hos krybdyr skyldes primært deres manglende evne til effektivt at fjerne væske, snavs og sekret fra deres luftveje ved hoste. De fleste krybdyrarter og alle skildpadder, bortset fra krokodiller, mangler en ægte mellemgulv og har derfor ikke en hosterefleks.
Der kan være mange årsager til luftvejsproblemer, herunder parasitære, bakterielle, virale og svampeinfektioner og traumatiske skader, tumorer og hjertesygdomme. Derfor skal du ikke blive sur på din dyrlæge, hvis problemet ikke er løst, efter det første besøg hos dyrlægen.
Har du leopardskildpadder udendørs, om sommeren, så er det vigtigt, at dyrenes anlæg er i læ og når temperaturen falder, så skal dyrene enten kunne gå ind, i et opvarmet rum eller kasse. Hvis leopardskildpadden ikke selv går ind, i varmen, så skal du hjælpe skildpadden ind, i varmen.
leopardskildpadden lever naturligt i Afrika, det er betydeligt varmere, end Danmark kan tilbyde.
Mere om: Luftvejsproblemer
Indendørs hold.
I indendørs anlæg kan du blandt andet benytte tørret hø som bundlag, enten ud over hele anlægget eller delvist under solpladsen og i skildpaddens huler. Høet kan skildpadden også spise af, hvis den får lyst til det. Når vi benytter hø, benytter vi varmebehandlet hø. Så er vi sikre på at der ikke kommer svampespore, skab og tæger med ind i anlægget, hvilket desværre let kan ske, hvis høet hentes hos landmanden.
Du kan også benytte groft sand, som bundlag. Hvis der bruges sand til bundlag, så lad være med at fodre direkte på bundlaget, da sand kan hobe sig op i skildpaddens mave tarmsystem.
Muldjord i poser, benytter vi også ind imellem. Vi benytter altid det muldjord, der er ugødet.
Kokosmuld som bundlag, er også en god mulighed.
Fjern altid de ret store afføringsklumper leopardskildpadden smider og de gamle foderrester. Det er en let opgave og holder lugten væk.
Undlad at lade leopardskildpadden gå på et koldt betongulv, det anbefales absolut ikke. Så vil leopardskildpadden hurtigt få luftvejsproblemer og evt. dø.
Giv leopardskildpadden en god hule, evt. i modsat ende af solpladsen, så har skildpadden mulighed for at skifte mellem et varmt område og et køligere område. Hulen kan eventuelt fores med hø og eller blade.
Leopardskildpadden kan blive stor, derfor skal dyrets anlæg også være stort, hvis du vil have din skildpadde til at trives. Et minimums anlæg til en voksen leopardskildpadder, vil være omkring 3m2, hvor siderne er mindst 60 cm i højden. Vi siger som absolut minimum skal skildpaddens anlæg være 8 x skildpaddens skjold i længde og 4 x skjoldlængden i bredden.
Skildpadden skal have ca. 23-24°C som normal temperatur og en solplads, hvor skildpadden kan lægge sig hen og få både UVB-lys og varme, med en temperatur, på 40-45°C.
Vores Leopardskildpadder: Som varmepære, benytter vi kun halogen spotpære på 50 watt og 100 watt eller mere, afhængig af størrelse og antal af skildpadder, hvilket er nok til at varme de fleste solpladser op, til 40-45 grader. Vi benytter 26 watt 10,0 UVB-pærer.
Halogen spotpærer kan holde til end noget hårdere behandling, hvis Leopardskildpadden skulle banke ind i pærens lampe. Halogen spotpære tåler også vandsprøjt og har en levetid på flere tusinde timer.
Holder du flere leopardskildpadder sammen, så skal dyrene have enten flere solpladser eller en meget stor solplads, med flere pærer.
Husk, at din UVB pære skal være frisk (holder max.1 år). UVB-lys er helt nødvendigt for leopardskildpadder ellers kan de ikke optage de livsnødvendige vitaminer, mineraler og kalk skildpadden har behov for. Vi anbefaler det der svarer til en UVB 10,0 (Dessert).
Udendørs hold.
Leopardskildpadder kan kun være kort tid udendørs, og når det er allermest varmt i Danmark. Mere om udendørshold længere nede på siden.
Sammen med ukrudtsplanter og lidt morgenfruer blomster, er det også vigtigt at du drysser et synligt lag ReptiVite vitaminer, mineraler og kalkpulver ud over skildpaddens foder, 2-3 gange om ugen.
Vi fodrer de store skildpadder, på en betonflise, hvor der er sat dørstopper i, så ødelægger skildpadderne ikke fodret, når de går rundt, og de får samtidig slebet deres næb.
Giver du dine landskildpadder nok mineraler, kalk og vitaminer? Tjek din skildpaddes skjold. Bank forsigtigt på skjoldet med en fingerkno, lyder skjoldet hult, lidt som at slå på en papkasse, så mangler din skildpadde mineraler/kalk. Er du i tvivl, så skal du nok give dine skildpadder mere mineral-, kalk- og vitaminpulver over deres foder.
Sunde landskildpadder kan du give mineral- og vitaminpulver, hver anden dag. Har du fået nye landskildpadder ind i din samling eller har din skildpadde skjoldproblemer, så drys mineral- og vitaminpulver over skildpaddens foder dagligt.
Det er især indendørs hold af skildpadder, der hurtigt får mangler af mineraler, kalk og vitaminer. Uden solens stråler eller adgang til UVB-lys og varme, så kan skildpadden ikke optage mineraler, kalk og vitaminer til kroppen.
Skildpadden har behov for kalk, du kan også give dine landskildpadder evt. sepiaskaller og en kalkblok skildpadden selv kan gnave i.
Vi giver vores landskildpadder mineraler, kalk og vitaminer, hver gang vi fodre dyrene med ukrudtsplanter.
ReptiVite indeholder vitaminer, aminosyrer og sporstoffer dine skildpadder har behov for. ReptiVite blev udviklet i henhold til den nyeste videnskabelige viden og sikrer den grundlæggende pleje af dine skildpadder.
Her benytter vi altid ReptiVite et vitamin- og mineraltilskud til det foder du benytter til dine sumpskildpadder, landskildpadder og terrariedyr.
Det er en blanding af flere vitaminer og mineraler i det rette forhold, til skildpadder, blandingen er udviklet af dyrlæger.
Her hos Skildpadder ABC benytter vi ReptiVite, til alle vores skildpadder. Vi får skildpadder ind, der typisk er i underskud af mineraler, kalk og vitaminer, de skildpadder skal hurtigt op i en god kondition. Her har vi gode erfaringer med at benytte ReptiVite, der hurtigt hjælper vores dyr og holder dem sunde og raske. Derfor er vi sikre på at ReptiVite er et kvalitetsprodukt, vi kun kan anbefale.
Husk, sammen med mineral- og vitaminpulveret skal dine skildpadder have adgang til en solplads, med både en UVB- og varmepære ellers får skildpadden ingen som helst gavn af de gode vitaminer og mineraler du forsøger at give skildpadden. Husk også en UVB-pære fungerer højest i et år. Selv om pæren stadigvæk lyser, så afgiver pæren ikke længere nok UVB-stråler. UVB-stråler er nøglen til at din skildpadde kan optage mineraler, kalk og vitaminer.
Udendørs hold af skildpadder, har solens stråler og behøver derfor ikke en solplads, med UVB-lys og varme.
Stresset leopardskildpadde (Geochelone pardalis)
Her hos Skildpadder ABC, har vi lagt mærke til, at leopardskildpadder er meget mere forsigtige, tilbageholdende, måske bange, end andre landskildpadder vi modtager.
Nogle leopardskildpadder, de gemmer sig i flere dag, ja, endda uger kan der gå, inde vi ser skildpadden selv bevæger sig ud i anlægget.
Når vi modtager en skildpadde, tjekker vi dyret hurtigt, skildpadden bliver så sat ned i sit nye anlæg. Herefter lader vi gerne skildpadden passe sig selv, gerne en uges tid, hvis skildpadden vil det, og for at give skildpadden ro. Dukker skildpadden ikke selv frem, i anlægget, så er vi nødt til at få kigget til skildpadden. Er der andet og mere galt, end skildpadden er stresset, efter transporten og flytning til et nyt hjem.
Normalt, er det fordi leopardskildpadden er stresset, at den har holdt sig væk, i anlægget. Når vi nu har haft "trukket" skildpadden ud i anlægget, så fortsætter de normalt gerne med at komme frem af sig selv ellers må vi hjælpe skildpadden lige så stille ind i anlægget.
Du skal være rolig omkring skildpadder, nye dyr i det hele taget, der har fået nyt hjem, de stresse mere end man tror. Stress kan aflive en skildpadde, der er syg eller ikke har det godt i forvejen.
Mere om stress hos skildpadder
Leopardskildpadden (Stigmochelys pardalis) er den mest udbredte skildpaddeart syd for Sahara, med en rækkevidde fra Afrikas Horn over hele det østlige Afrika til Republikken Sydafrika, Namibia og det sydligste Angola.
Skildpadden lever i de varmeste egne af Afrika og skildpadden vil ikke bare kunne vænne sig til vores nordiske skiftende temperaturer, om sommeren, medmindre vi hjælper skildpadden lidt på vej.
Mere nedenfor
Stort anlæg, hvor der hænger 26 watt 10,0 UVB-pærer og to 50 watt varmepærer over deres solplads. Vandtrug og hule til højre, foderflise i midten. Betonflisen er med til at holde dyrenes næb slebet, når de spiser. Bemærk, lille brosten er lagt, så dyrene ikke lige klatrer over og ligger i fodret. Fodret holder sig derved frisk længere. Bundlag er kokosmuld, efter nogle dage, er mulden blevet mere tør. Men, vi holder altid et område fugtigt for dyrene.
Vi har her bygget et anlæg, der måler i længde 4 m. x brede 1,50 m.
Til ramme, benytter vi pallerammer. De er billige og er lette at arbejde med.
Bunden er en presenning/armeret plastic, der er lagt i to lag. Det har vi god erfaring med, vil holde, til selv store skildpadder.
Som bundlag, benytter vi kokosmuld, det er let at holde fugtigt i et område, for dyrenes bedste.
Vi har altid en hule, hos vores skildpadder, hvor de kan trække sig tilbage og få lidt privatliv. Hulen laver vi af baljer i forskellige størrelser, vi skærer en åbning i.
Vi hænger både en lampe op til en UVB-pære og en lampe til varmepærer. Hvis det er store skildpadder, der går i anlægget, så skal der hænges flere lamper op.
Til vand skål, benytter vi tit en spand, hvor vi skærer et hul i. Så skildpadden let kan gå ind og drikke og bade, hvis den vil. Med hanken tilbage, er det let at tømme vandtruget.
Fodringsplads, benytter vi en betonflise, til de lidt større landskildpadder. Betonflisen sliber og holder skildpaddens næb, i den rette længde.
Vi benytter gerne hø, til huler og under lamperne. Så sikrer vi os altid, at solpladsen er helt tør, for vores skildpadder.
I det viste anlæg, går der to leopardskildpadder.
Vi bygger: Indendørs anlæg
Vand og fugtighed
Leopardskildpadder har behov for vand - Forebyg pyramide-skjold
Vand og fugtighed kan du tilbyde dine skildpadder på flere måder.
Vandtrug. Her benytter vi gerne en spand, når vi laver en vandtrug til vores lidt større skildpadder. Som du kan se i foto ovenover, der har vi skåret hul i en spand. Spanden er nu let at løfte op i hanken og tømme og skifte vand i. Vandtrug bliver også tit benyttet til at besørge i, af dyrene.
Alle skildpadder skal selvfølgelig have adgang til at kunne drikke vand. Vi anbefaler også at alle landskildpadder har adgang til et fugtigt område, i deres anlæg, hvor de kan søge hen.
Nye undersøgelser viser, at det at have et fugtigt område, kan være med til at forhindre pyramide-skjold, kaldes også Toblerone skjold. Vi ser vores skildpadder jævnligt vælger at opholde sig og ligge i det fugtige område eller i en hule, hvor der er ekstra fugtigt.
Skildpadder er selvfølgelig selv klar over når de har behov for at drikke vand, det lader også til at dyrene er helt klar over, hvornår de bevæger sig ind i det fugtige område.
Fugtighed kan du tilbyde dine skildpadder på flere måder.
Her hos Skildpadder ABC benytter vi gerne kokosmuld til bundlag hos vores leopardskildpadder. Kokosmuld skal have vand for at udvide sig fra den hårde brik, kokosmuld er pakket i.
Du kan også benytte ugødet muldjord, fra planteskolen og blande med kokosmuld. Muldjorden er især godt til at holde på fugt, i det fugtige område, du skal give din skildpadde.
Leopardskildpadder er ikke født til, hele tiden, at skulle gå rundt på et fugtigt bundlag. Lad kokosmulden tørre, og sørg herefter for at fugte områder af anlægget, som man normalt vil gøre hos de europæiske landskildpadder. Benyt evt. en lille vandkande med brusehoved, så splatter vand og kokosmuld ikke ud over det hele. Så kan skildpadden selv bestemme, hvor den vil være, i det tørre område ved solpladsen eller henne i det mere fugtige område. Sørg for at holde et område fugtigt hele tiden, med daglig vanding.
I naturen falder duggen, for at efterligne det, benytter vi også vores vandkande, alle vores landskildpadder får dagligt en kort byge vand hen over deres skjold. Ikke koldt vand, let tempereret, vi er ikke ude på at give vores dyr et chok.
Der er mange mennesker som tror, at der slet ikke kan opstå dug i lande og områder ved saharaørkenen. Der mange undersøgelser der viser, at der falder dug, selv i saharaørkenen.
Kokosmuld suger dyrenes urin til sig og derved holdes anlægget lugtfrit. Vi skifter kokosmulden ud ca. hver 3. måned.
👇Se video nedenfor, hvor du ser dyrenes anlæg og de spiser ukrudtsplanter.
Selvom Leopardskildpadden lever i et varmt og tørt område i Afrika, så har de behov for at have adgang til rent vand. Giv vandet i en stor og lav skål, der ikke kan vippe, for skildpadden vil gerne klatre over i vandet, ikke for at svømme. De drikker ofte og tømmer sig gerne i vandet, derfor skal vandet skiftes dagligt.
Leopardskildpadder graver huler i naturen, ofte er der fugtigt i bunden af de huler. Det er derfor en god idé at sørge for at give skildpadden et mørkt skjul, en hule hvor de kan trække sig ind.
For at efterligne den fugtighed der er i naturens huler, kan du evt. benytte et godt lag kokosmuld og holde det let fugtigt. - Her vil hø også være anvendelig for skildpadden, hvis den har adgang til hø, vil skildpadden tit selv begynde at fore hulen med hø og stampe det fast. Høet vil blive lidt fugtigt, fordi skildpadden vil tisse i det. Se kokosmuld og hø vi benytter nedenfor.
Vand og nok af det, er også vigtigt for skildpaddens tarmsystem, så vi sikrer os at skildpaddes tarmsystem holder sig i gang. Er skildpadden først stoppet med sin afføring, kan det være svært at få tarmen i gang igen.
Se blandt andre Leopardskildpadder med skjoldproblemer blandt andre pyramideskjold.
Bemærk: Høet suger hurtigt flydende afføring til sig, fugtigt hø er udsat for svampeangreb, derfor skal det skiftes jævnligt.
En brik kokosmuld, på størrelse med en mursten, bliver til ca.9 liter muld.
Kokosmuld holder dit anlæg lugtfrit.
www.SkildpaddeShop.dk
Særligt de afrikanske arter har brug for perioder, udelukkende med tørt foder. Det vil virke som tørke perioder, i deres hjemlande, så det vil virke mere naturligt.
SkildpaddeShop.dk
kommer vi ikke udenom, hvis du vil have sunde og raske landskildpadder.
www.SkildpaddeShop.dk
Byg et hus, til dine leopardskildpadder, hvor indgangen kan lukkes.
Leopardskildpadder kan kun være kort tid udendørs, og når det er allermest varmt i Danmark.
Har du leopardskildpadder udendørs, om sommeren, så sørge for at skildpaddens anlæg, er oprettet et sted, hvor der er læ og når temperaturen falder, så skal skildpadden have adgang til et opvarmet og trækfrit hus, kasse eller drivhus skildpadden kan søge ind i.
Hvis leopardskildpadden ikke selv går ind, i varmen, hvilket de er slemme til, ikke vil selv, så skal du hjælpe skildpadden ind, i varmen. Vi vil altid tage leopardskildpadden ind om natten, fordi de ikke selv kan finde ud af at gå ind i varmen.
Vi bygger: Udendørs anlæg
I Afrika, hvor leopardskildpadder lever naturligt og der er betydelig varmere, end der er i Danmark. Her vil leopardskildpadden grave en hule, hvor den går ned i om natten og når der er koldt. Under jorden, er temperaturen mere stabilt.
Tænk dig om: Tropiske skildpadder er ikke normale og idéelle dyr at holde i en dansk have. Der skal planlægning til, inden man sætter tropiske skildpadder ud på græs.
Du skal være godt bekendt med, hvilke forhold dine tropiske skildpadder lever under, i deres naturlige habitat op oprindelsesland. Du skal også være bekendt med den specifikke adfærd, dine skildpadder har. Er de meget aktive, tilbageholdende eller måske sky skildpadder?
Tag aldrig unødvendige chancer!
Efter vores mening, er de nævnte skildpadder, ikke egnede til et udendørsanlæg:
Det er nødvendigt at vi kender vores skildpadder helbredstilstand og vaner, inden vi lukker dyrene ud i et udendørsanlæg.
Kort sagt. Tænk dig om, før du handler.
Vi anbefaler, at du isolerer dit skildpaddehus. Bemærk, tænd & slukur, dyrene har ikke tændt lyste om natten. Du kan lade en keramikpære eller infrarød pære være tændt om natten, de afgiver ikke lys.
I deres hus/drivhus skal der være varme. Sørg for at huset er tæt, træk gør leopardskildpadder syge. Hæng UVB-pærer og varmepærer op, i det hus, hvor dyrene søger ly for de kolde dage, om sommeren.
Husk at montere en timer på lamperne, der skal ikke være lyst hos dyrene om natten. Du kan lade en infrarøde varmepærer eller keramik varmepære være tændt om natten (se mere nedenfor👇), der kan holde temperaturen oppe i dyrenes hus om natten.
Vi vil også stille en olieradiator ind i dyrenes hus. Så der er minimum 15 grader, gerne 20 grader om natten og minimum 20 grader i dagtimerne. Så skal dine leopardskildpadder nok klarer den danske sommer.
Kan skildpadden ikke komme ud i solen, så skal der hænges UVB-, og varmepærer op i deres hus.
Husk sollys virker ikke på landskildpadder gennem glas-, plastictag og drivhus-glas. Sollyset skal være helt ufiltreret, hvis det skal gavne skildpadden.
Vil du spare endnu mere på dit strømforbrug, så kan du isolerer skildpaddens hus. Hvilket vi også anbefaler at du gør. Derved vil du lettere kunne holde huset varm om natten og de kolde dage og køligt, når solen brænder ned, fra en skyfri himmel.
Tjek også siden: Anlæg udendørs
Benyt en termostat, så du holder lidt styr på varmeregningen.
Termostat, der sætter i gang, når eksempelvis temperaturen når ned under 15 - 18 grader, hvad nu dit behov er.
På foto, er det vist, hvor en el-radiator er koblet til termostaten. Du kan lige så let montere en varmepære eller flere.
Til at varme kassen/huset op med, her vil vi benytte varmepærer, der ikke lyser, enten keramiske varmepærer (anbefales, de holder bedre) eller infrarøde varmepærer
Når skildpadder går udendørs, er der ingen grund til også at hænge en UVB-pære op.
Godt sæt pærer: Reptisun UVB 10,0 13w Halogen varmepærer 50w. Til dyr over et par kilo, benyt en 26 watt og måske en 100 watt halogen varmepære. www.SkildpaddeShop.dk
Indendørs hold af skildpadder: De allerfleste sygdomme hos skildpadder, opstår fordi dyrets ejer ikke har hængt både en UVB-pære og en varmepære op over skildpaddens solplads. - Over 60% af alle ”kæleskildpadder” er syge! Det er fakta og kunne så let undgås, hvis skildpaddens ejer og dyrehandler ved, hvad der er vigtigt og nødvendigt for en skildpadde. Det ved du heldigvis nu.
UVB-lys kan anskaffes som pærer, hvilket de fleste gør og som lysstofrør. Varmepæren kan i princippet være alle pærer, der lyser og afgiver varme nok.
Vigtig viden, en UVB-pæres stråler, virker kun godt nok, inden for det første år. Herefter har UVB-strålerne fra pæren tabt så meget værdi, at pæren nu skal udskiftes med en ny UVB-pære. Bemærk, UVB-pæren kan for det meste endnu lyse, med pæren afgiver ikke nok UVB-stråler. Du kan eventuelt nu benytte den brugte pære, et andet sted. Husk, UVB- og varmepærer skal kasseres til genbrugsaffaldet.
Vi anbefaler at du skriver dato på pærens sokkel, hvornår pæren er udskiftet, så husker du lettere, hvornår pæren igen skal skiftes, efter højst 1. år.
Til en solplads skal der bruges båden en UVB-pære og en varmepære. Altså to pærer.
Vi skal forsøge at efterligne naturen og solens stråler. Derfor hænger vi båden en UVB-pære og en varmepære op over solpladsen, sammen efterligner pærerne solens stråler. Din skildpadde vil nu søge lyset ved at vende sig op imod pærerne, i naturen vil det være solens stråler, skildpadden vender sig imod.
Lad være med at anskaffe dig bundvarme til skildpadden, det kan være udmærket til en gekko, men, du har en skildpadde der vil have lys/solen som varmegiver.
Både UVB- og varmepæren hænges sammen, lige ved siden af hinanden, enten i pære-fatninger eller i terrarielamper.
De fleste UVB-pærer gavner skildpadden, hvis de ikke hænger mere end højst 15. cm. (13 watt) over skildpadden. Men, tjek altid æskens fakta. UVB i lysstofrør de virker gerne ved lidt større afstand, her må du tjekke, hvad fabrikanten skriver på æsken.
Til en leopardskildpadde der i naturen, lever i de varmeste og tørreste områder af Afrika, her benytter vi en 10,0 UVB pære. Denne UVB-pære kan også hedde 12,0 - 150 - Dessert, det er en skala der fortæller om UVB-strålernes kraft. Skalaen der bruges, afhænger af fabrikatet du anskaffer dig.
UVB-pærer kan anskaffes som sparepærer, hvilket er udmærket, de findes normalt i 13 watt og 26 watt. En UVB-pære på 13 watt kan benyttes til leopardskildpadder på op til et par kilo, herefter skal vi enten hænge et par 13 watt UVB-pærer op eller gå over til en 26 watt UVB-pære op, der vil kunne lyse ud over et større område.
Bemærk vi benytter en Reptisun UVB-pære 26 watt, der skal hænge højere over skildpadden end en 13 watt UVB-pære, læs indlægsseddel, der medfølger pæren. Tjek altid fabrikantens beskrivelse af pæren, der kan ske ændringer.
Temperaturen på solpladsen, skal være 40-45 grader under varmepærerne, vil være passende for de afrikanske ørken skildpadder.
Temperaturen reguleres ved at hæve eller sænke varmepæren. Er der for koldt på solpladsen, skal varmepæren sænkes lidt og omvendt. Vi kan desværre ikke give dig nogle centimeter, så den rette højde rammes, det afhænger helt af de omgivelser varmepæren skal hænge i. Benyt et termometer, læg det på solpladsen og mål temperaturen. Tjek temperaturen en gang i mellem, på solpladsen, en ny varmepære vil ændre effekt, i løbet af sin levetid.
Landskildpadder der synes der er for varmt, under varmepæren, vil flytte sig lidt ud i siden af pærens varmestråler.
Bemærk, alle skildpaddearter skal have adgang til både UVB-lys og varme. Ingen skildpadde uden undtagelse.
Vi synes ikke glødepære er ikke egnet til Leopardskildpadder.
Glødepærer kan ikke tåle vandsprøjt eller tåle at blive berørt når den er varm. Glødepæren holder kun 2-4 måneder i et skildpaddeanlæg. Halogen spot pæren er meget billigere over tid.
Ide til at bygge et anlæg med solplads: Anlægsidéer
Din skildpadde holder sin fordøjelse og krop i gang, ved at kunne flytte sig rundt i anlægget som skildpadden har behov for. Husk, din skildpadde er koldblodet dyr og skildpaddens krop, har den sammen temperatur som dyrets omgivelser afgiver. Ligger skildpadden under UVB- og varmepæren, så har skildpadden behov for varme, fodret skal fordøjes og kroppen kan udvikle sig.
Vil du vide mere om, hvad koldblodet dyr (vekselvarme) er: Skildpadder = Krybdyr
Din skildpadde skal have adgang til både UVB-lys og varme for at kunne optage vitaminer, mineraler og kalk fra det gode foder du giver den, til gavn for skildpaddens krop og skjold.
Har skildpadden ikke adgang til UVB-lys og varme, så vil det gode foder du har givet skildpadden, bare løbe lige igennem skildpadden og ikke gavne dyret, din skildpadde vil blive syg og til sidst vil din skildpadde dø.
UVB-lys og varme øger foruden skildpaddens appetit, dyrets aktivitetsniveau og parringsadfærd og evnen til at lægge æg og sørger for at skildpaddens krop og skjold udvikler sig som det skal.
Din skildpadde har behov for en normal døgnrytme, med dag og nat, lad UVB- og varmepæren lyse i ca.12 ad gangen, i døgnet.
Husk, at UVB-lys ikke kan trænge gennem glas, plexiglas, akryl eller andre materialer. Så vil UVB-lyset ikke hjælpe din skildpadde.
Inden du går ud og handler en UVB-pære, skal du selv finde ud af, hvad det er du søger efter? – Lær at genkende en UVB-pære? Du kan ikke regne med at din lokale dyrehandler ved nok? Vi har tit set nye skildpaddeejer komme hjem med en forkert pære.
7 En UVB-pære koster mellem kr.170-kr.260
Du kan læse mere om UVB-lys og varme, hvordan du genkender en UVB-pære, test, biologien og hvorfor det rette lys er livsvigtigt for din skildpadde: UVB-lys og varme
Find dine pærer på Skildpaddeshop.dk
Leopardskildpadde par, vi har fået indleveret. Dyrene spiser godt af deres ukrudtsplanter, hvor der er strøet vitaminer, mineraler og kalk hen over. Sammen med UVB- og varmepærer fra www.SkildpaddeShop.dk så vil det ikke vare længe inde de to skildpadder igen er i topform. I videoen trænger begge dyr til at få klippet deres næb, det blev gjort dagen efter denne video blev taget.
Har du flere hanner der går sammen, så vil der være en alfa han, og han kan finde på at dominere og vælte de andre hanner. Vælter en leopardskildpadde ført, så vil skildpadden bare ligge der på siden. Derfor kan du ikke lade dine leopardskildpadder gå rundt, uden opsyn i længere tid.
Skildpaddens skjold er faldet sammen, vi fik heldigvis i tide stoppet at der skete en yderligere forværring. Sammenfaldet af skjoldet skyldes især mangel på kalk, uden UVB-lys eller direkte sollys, så kan skildpadden ikke optage mineraler, kalk og vitaminer.
Vi modtager flere leopardskildpadder, hvert år. Det er en rigtig dejlig skildpaddeart.
Det er altid med stor respekt vi modtager skildpaddeejerens skildpadde eller skildpadder.
Måske har skildpadden været i hjemmet i flere årtier og nu skal man af med skildpadden af den ene eller den anden grund. Skildpadden er efterhånden blevet en del af familien og man vil sikre sig at skildpadden får et godt liv. Vi er altid meget glade for den tillid der vises os, at vi må modtage denne skildpadde og sørge for skildpaddens videre liv.
Vi forsøger altid at få skildpadden videre til nye gode hjem, men, det haster aldrig. Vi skal sikre os at det nye hjem er det rigtige sted for skildpadden. Det er ikke et arbejde vi tager let på, vi er helt klar over det ansvar der hviler på os.
Hvis man selv finder hjem til sin skildpadde, så kan man aldrig med sikkerhed vide, hvad der sker med sin skildpadde? Bliver min skildpadde bare solgt videre, for profit! Bliver min skildpadde passet godt nok eller bliver min skildpadde en karrusel skildpadde, der flyttes rundt fra familie til familie? Det kan du alt sammen undgå gennem Skildpadder ABC.
Der er rigtig mange ting inde i vores overvejelser, inden vi give slip på en skildpadde. Er vi i tvivl, så vil vi fortsætte med at have glæde af skildpadden. leopardskildpadder er netop skildpadder der bringe glæde, med deres rolige og behagelige gemyt.
Ved at aflevere sin landskildpadde hos os, så sikrer ejeren sig at deres skildpadde får det gode skildpaddeliv.
Hannens konkave bugskjold, passer ind over hunnens buede rygskjold, så han ikke så let falder af under parringen.
Leopardskildpadden er normalt minimum 10 år, inden de er kønsmoden.
Parring kan ske hele året rundt. Om sommeren er han lidt ekstra aktiv i forsøget på at forføre hunnen. Hvis dyrene flyttes fra deres frilandsanlæg til deres indendørs anlæg, stiger deres parringsaktivitet. Hun lægger mellem 8-20 æg op til 3-4 gange om året.
De nye leopardunger kommer frem af ægget efter 120-150 dage, ved en stabil udrugningstemperatur på 30-32°.
Genkend køn: Hunnen har en helt flad bugskjold og hannen har en konkav bugskjold.