google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html

Dårligt foder, og hvad du skal undlad at gøre med dine sumpskildpadder

Ja, der er skildpaddeejere der giver deres sumpskildpadde kødpølse. Hvor finder skildpadden en kødpølse, i naturen?

Ja, der er skildpaddeejere der giver deres sumpskildpadde kødpølse. Hvor finder skildpadden en kødpølse, i naturen?

Dårlig fodring af de vandlevende skildpadder / sumpskildpadder og moskusskildpadder. I artiklen, vil vi kalde dem alle sumpskildpadder og præciserer arten, hvis det er nødvendigt.

Her hos Skildpadder ABC har vi hørt om og set sumpskildpadder, der har spist alt det der er nævnt her på siden.

Drop den ide med at din sumpskildpadde kan overleve uanset, hvilket foder skildpadden får, det kan være katte- og hundefoder, kødpølse, røget skinke, pizza og Grønlandske/Vesterhavsrejer, det er den sikre vej til en deform og måske død sumpskildpadde. 

Skildpadder er koldblodsdyr/krybdyr og derfor kan de leve i årevis på dårligt foder. Vi får tit skildpadder ind, der ikke kan reddes, fordi de har fået for dårligt foder for længe. Kom med jeres skildpadder så hurtigt som muligt, vi tager gerne imod dem også uden vrøvl.

Forskellige sumpskildpaddearter har særlige foderbehov, så du må undersøge, hvad din egen skildpadde behøver af kost - Kik under din skildpaddeart. 

Der er mange færdiglavede fodertyper på markedet, men ikke alle har den nødvendige kvalitet. Du behøver ikke at være ernæringsekspert for at forstå, hvad der kræves, men du behøver at forstå, hvad man skal kigge efter. Det lyder sofistikeret, men det hele er enkel når du forstår, hvorfor og hvilke ting der ikke bør sættes på skildpaddens menu.

Sumpskildpadder: Godt foder med vitaminer og mineraler.

Landskildpadder: Spiselige planter m.m.

Denne side er opdateret d.15. marts 2023

Katte-, hundefoder og rødt kød er ikke for skildpadder

Katte- og hundefoder er ikke for skildpadder.

Katte- og hundefoder er ikke for skildpadder.

Du skal ikke fodre dine sumpskildpadder, med katte-, og hundefoder. Det foder har et alt for højt indhold af protein for sumpskildpadder. Lader du alligevel dine sumpskildpadder kun æde katte-, og hundefoder så vil det foder på lidt længere sigt (1-2 år) give dine sumpskildpadder organ problemer, deformt skjold og knoglevækst problemer og til sidst vil din skildpadde dø af fodret.

Organproblemer kan du ikke se. Mange ser heller ikke at deres sumpskildpadde er blevet deform, fordi det sker lidt efter lidt og man ikke har nogle raske sumpskildpadder at sammenligne sine egne dyr med.

Når først skildpadden er blevet syg, af overfodring med det meget proteinholdig foder, så kan sumpskildpadden normalt ikke reddes. Et deformt skjold, kan aldrig blive pænt igen!

Sumpskildpadder der får foder med et for højt proteinindhold, de vil tit skælle ualmindeligt meget. Det ses ved, at skildpaddens hud, hænger i laser, lange hudtrævler og flager hænger fra skildpaddens hoved, hals og ben.

Det samme problem gælder, hvis dine skildpadder kun lever af oksekød og Vesterhavsrejer. De skildpadder møder vi også en del af. 

Vi hører jævnligt "Mine skildpadder har levet fint af katte/hundefoder".

Der er jo en god grund til at de firmaer der producere foder til dyr, på deres foder skriver og viser billeder, af netop det dyr deres foderpakninger henvender sig til.

Foderfirmaerne er ikke "dumme", de vil gerne kunne blive ved med at sælge foder til dig og dit dyr. De sælger jo ligesom ikke meget foder til et dødt dyr! 

Rødt kød: Vi har haft en del sumpskildpadder inde, med overdreven hamskifte, hvor problemet skyldes forkert fodring. Nogle har fodret deres skildpadde kun med katte-, og hundefoder eller rødt kød (med det forgifter du din skildpadde med A-vitamin). I det foder, er der alt for meget protein i (energi i). Det proteinrige foder er beregnet til rovdyr! Rovdyr er pattedyr, deres fordøjelse foregår hurtigt. Skildpadder er koldblodsdyr/krybdyr, deres fordøjelse foregår meget langsomt. Derfor skal krybdyr have krybdyrsfoder der indeholder mindre protein. 

Vi fortæller mere om abnorm og overdreven ham/hudskifte

Skildpadder er krybdyr og ikke pattedyr det er to helt forskellige verdener og vigtigt som skildpaddeejer at du ved, hvorfor?

Livsbetingede sygdomme hos skildpadder, skyldes tit at man fodrer forkert og for meget.

Hvilket foder er bedst til min skildpadde?: Godt foder til sumpskildpadder  

Du finder kvalitetsfoder til dine skildpadder på SkildpaddeShop Foder der indeholder alle de vitaminer, mineraler og kalk dine skildpadder har behov for.

Hvilke ting skal du undgå, når du fodre og er sammen med dine skildpadder

Guldfisk er dårligt foder, til skildpadder.

Guldfisk er dårligt foder, til skildpadder.

Som med alle kæledyr, bør du sikre dig at dine skildpadder er så sunde som de kan være. Desuden bør du sikre dig at du og dit hjem, er lige så sund.

Her er et par nyttige forslag til, at skabe balance i begge af de bedste verdener.

Ingen friturestegt mad: Undgå at give din skildpadde enhver form for friturestegt mad. Ingen pommes frites, fiskepinde, løgringe, flæskesvær etc.

Ingen pålæg: Hamburgerryg, kød- og spegepølse, makrel på dåse m.m.

Ingen røget foder: Skinke, fisk, pølser etc.

Ingen saltet og krydret foder: Fisk, pølser, skinke, chips, færdiglavet menneske mad etc.

Ingen Icebergsalat: I bedste fald, er det tomt foder. Icebergsalat indeholder ingen foderværdi, for din skildpadde. Nogle salater indeholder op til 94 % vand og har ikke meget foderværdi. Men, dyrene må godt spise salat, men, det mætter ikke din skildpadde.

Ingen foder der indeholder sukker: Ingen slik, chokolade eller andre former for sukkerholdige fødevarer. 

Ingen mælkeprodukter: Herunder mælk, ost, smør etc. Skildpadder har ikke de nødvendige enzymer, til at fordøje laktose.

Fodre ikke med Guldfisk og Koi: Det kan ikke anbefales, at du bruger "guldfisk eller koi" som foderfisk til dine skildpadder, da de indeholder Thiaminase enzymer. Thiaminase er et enzym, en kemisk forbindelse, der ødelægger eller inaktiverer thiamin. Thiamin er et vigtigt vitamin, også kendt som vitamin B1. B1 vitamin, er især vigtigt for dyrets nervesystem.

Ingen katte- og hundefoder: Indeholder alt for meget protein. Sumpskildpadder, bliver deforme og får organ problemer. Livsbetingede sygdomme

Undlad foder fra havet: Giv ikke dine sumpskildpadder rejer og fisk fra havet. Føde fra Havet, er ikke et naturligt foder for sumpskildpadder.

Oksekød: Indeholder alt for meget protein. Ødelægger dyrets organer, skjold og knoglevækst. Livsbetingede sygdomme

Ingen deling af foder: Undgå at dele fødevarer eller snacks med din skildpadde. Mange skildpadder, ligesom flere kæledyr, bære salmonellabakterier. Salmonellabakterien rammer ikke skildpadder på samme måde, som de kan ramme os mennesker.

Ingen kys: Nej helt seriøst, kys ikke dine skildpadder. Selvom skildpadder er meget søde, når de er unge eller helt små. Du skal forvente, at skildpadder bærer salmonella og den ene ting, du ikke ønsker dig, er at dine børn og du selv, blive syg af jeres egne skildpadder. Mere om Salmonellaforgiftning og andre sygdomme, spredt af skildpadder.

Ingen beskidte hænder: Når du håndterer din skildpadde, så skal du være sikker på, at du har vasker begge dine hænder grundigt, med sæbe, både før og efter, du rører ved din skildpadde. Mere om Salmonella

Sådan er det. Hvad kan man så give sine sumpskildpadder, kan du spørge? Det har vi beskrevet: God fodring af sumpskildpadder 

Som de fleste andre kæledyr, så er skildpadder udmærkede følgesvende, når de passes ordentligt.

Du skal altid forsøge at blive klogere på, hvad dine skildpadder behøver, så de har de godt.

Nyt foder. Giver du din sumpskildpadde et nyt foder, så tænk over om det er noget skildpadden selv kunne finde i naturen? Er det ikke, så er det sikkert heller ikke noget for din skildpadde, at æde.


Min skildpadde er kræsen?  

Skinke er dårligt foder.

Alle de foderemner vi viser på denne side, ved vi skildpadder har fået som foder!

Hotdog pølser er dårligt foder.

Osteprodukter, kan skildpadder ikke fordøje.

Forarbejdet og emballeret produkter fra Havet er dårligt foder

Denne terrapin er ikke fed. Men døden nær, fordi dens ejer har fodret skildpadden, med kun 
rejer, fra havet. Skildpadden er opsvulmet/har ødemer, skildpaddens indre organer har lukket ned, desværre kunne denne guløret terrapin ikke reddes.

Denne terrapin er ikke fed. Men døden nær, fordi dens ejer har fodret skildpadden, med kun
rejer, fra havet. Skildpadden er opsvulmet/har ødemer, skildpaddens indre organer har lukket ned, desværre kunne denne guløret terrapin ikke reddes.

Sumpskildpadder lever i ferskvand, derfor er ferskvandsfisk og andre fødeemner fra ferskvand, et helt naturligt foder for dine sumpskildpadder.

Rejer fra Havet og saltvandsfisk er ikke sumpskildpaddefoder. Sumpskildpadder lever normalt i ferskvand, derfor er skildpaddes organer og organisme ikke klar til at æde føde, med et forhøjet saltindhold. Skildpadden vil med tiden få organ-, nyresvigt og til sidst dø. Mange sumpskildpadder er døde, på grund af et alt for ensformig foder. Hvilket saltvandsrejer vil være.

Føde fra Havet, derfor: Nej tak! Desværre har vi set, flere sumpskildpadder der kun har levet af rejer, godt nok af en god kvalitet "Grønlandske rejer" 😉 Sorry! Så vil sumpskildpadden på et tidspunkt vise tegn på fejlernæring, det kan være udposninger ud under skildpaddens skjold (som en ballon, der mangler luft), ved benene, de kaldes også ødemer. Skildpaddens skjold vil også blive deform, på forskellige måder med denne kost!

Fejlernæring kan også vise sig ved, at sumpskildpadden har abnorm eller overdreven hamskifte. Se mere under: Sår - & skindproblemer  Der kan komme af, at sumpskildpadden kun æder rødt kød. Ja, vi har set det meste her hos Skildpadder ABC. Vi har over 40 års erfaring.

Lever din sumpskildpadde udelukkende af de saltvandsrejer - rødt kød - katte/hundefoder, så vil skildpadden få organ problemer, forbavsende hurtigt. Så stop det nu og red din skildpaddes liv.  

Vi har her hos Skildpadder ABC modtaget flere sumpskildpadder, der i 1 til 2 år kun har levet af saltvandsrejer- og fisk, de sumpskildpadder kunne vi ikke redde. 

Det er tit lykkedes os at redde sumpskildpadder, der har levet af for ensformigt foder, hvor vi straks er gået i gang med at ændre skildpaddens kost, så skildpadden får et langt og godt liv.

Ved du godt Skildpadder ABC kan typiske passe og pleje en syg sumpskildpadde, i 2-3 måneder, for det en konsultation hos dyrlægen koster. Kontakt Claus og få hjælp

Se også siderne: Skildpadder passet dårligt  og  Livsbetinget sygdom 

En pose rejer fra havet, er fyldt med salt.

Giv kun rejer til din sumpskildpadde, en sjælden gang imellem. Allerbedst, lad helt være!

Færdig produkter af torsk og andre fisk fra Havet, er fyldt med salt.

Giv din skildpadde et naturligt foder, skildpadden selv vil kunne finde i naturen.

Tigerrejer produktion, slår mangroveskoven ihjel.

Undlad at købe tigerrejer. Rejen er produceret, hvor man har fjernet og ødelagt mangroveskoven! Et godt råd fra WWF.

Iceberg salat er et elendigt

Iceberg salat er et elendigt "foder", til din skildpadde. Det indeholder ingen foderværdi, for din skildpadde.

Der er vist salater, i vores fodringsplan til sumpskildpadder, men salater er ikke et foder, dine skildpadder alene kan leve af. Salater har ingen eller kun meget lidt værdi som foder, for skildpadder. Mange vil gerne give deres skildpadder lidt salat og det sker der heller ikke noget ved. At spise salat, er mest et tidsfordriv for dyrene, hvad også kan være udmærket en gang imellem.

Læs her, hvilke planter, din skildpadde vil have gavn af. Hvis det er en planteædende skildpadde du har? Ukrudtsplanter for skildpadder

Iceberg salat kan give dine landskildpadder, et tilskud af vand, når vejret er varmt.

F.eks. Iceberg salat indeholder næsten ingen foderværdi, for din skildpadde. Nogle salater indeholder op til 94 % vand og har derfor ikke meget foderværdi. 

Tjek nu først din skildpaddeart, måske æder den slet ikke grønt. Så skal du jo ikke plage dyrene med det.

Avocado er ikke skildpaddefoder

Avocado glem det.

Avocado glem det.

Alle dele af Avocado, er giftige for mange dyr, fugle og kæledyr: det gælder både rødder, blade, bark, blomster, sten og frugt.

Bladene indeholder Persin, hvilket er en svampedræbende gift og det vil kunne påvirker dyr, på forskellige måder, tarmsystemet forstyrres, kan give diarré og opkastning, kan endda føre til dødsfald hos fugle og kaniner.

Vi har sat Avocado på en liste over planter, der er farlige for krybdyr og padder. Derfor bør der ikke plantes Avocado, i eller i nærheden af skildpaddens levested.

Spiselige planter: Vi har siden Spiselige planter for skildpadder, hvor vi fortæller meget mere om spiselige vand- og ukrudtsplanter og grønt mv.

Frugt og grønt, du ikke skal give dine skildpadder

Peberfrugter er ikke gode for skildpadder.

Peberfrugter er ikke gode for skildpadder.

Tomat, peberfrugt, aubergine, bønneskud, broccoli, blomkål, selleri, chili peber, purløg, citrus frugter, majs, stikkelsbær, løg, ærter, pastinak, granatæbler, kartofler (kun lidt), ribs, rabarber, spinat, svampe, solbær. Kål: Rødkål, Savojkål, hvidkål og spidskål, kålroe eller kålrabi (forveksles let med roen, hvor kun toppen må spises)

Det kan sagtens være, at din skildpadde vil spise, af ovenstående, grøntsager, bær og frugter. Men, det er ikke ensbetydende med, at det er sundt foder, for din skildpadde.

Grunden til, at vi fraråder fodret, kan skyldes, at fodret, enten er for næringsfattigt, indeholde stoffer, der er usunde eller endda giftige for din skildpadde.


Spieslige planter og ukrudtsplanter som skildpaddefoder 

Forkert og for meget foder!

Billederne nedenfor viser eksempler på sumpskildpadder der har fået et elendigt foder! Skildpadder kan leve længe under katastrofale forhold. Hvis man tilbød en kat eller en hund samme leveforhold, som mange sumpskildpadder bliver tilbudt, så ville de dø efter 14 dage!

Skildpadder er krybdyr og derfor koldblodsdyr, der reagerer langsomt på deres leveforhold. Hvad er et krybdyr? Hvis skildpaddeejere var helt klar over det, så ville mange skildpadder blive fodret bedre end de gør.

Vi er godt klar over at nogle sumpskildpaddeejer vil mene, at deres skildpadde der måske har levet af Grønlandske rejer, kattefoder eller oksekød i flere år, at deres sumpskildpadde har det godt. Nej, deres sumpskildpadde har det ikke godt, dyret hænger fast i livet, med det yderste af sine negle! 

Se mere: Livsbetingede sygdomme hos sumpskildpadder.

Skildpadden er faldet helt sammen, fordi skildpadden mangler kalk/mineraler og vitaminer. Denne sumpskildpadde har kun levet af oksekød, hele sit liv!

Sumpskildpadden har kun levet af Grønlandske rejer i 18 måneder. Kroppen poser ud under skjoldet, har ødemer, som en ballon der er klemt inde. Skildpadden kunne ikke reddes.

Skildpadden har levet af æg!!! Hønseæg er ikke nok foder for en sumpskildpadde. Men, skildpadder kan leve meget længe af et elendigt foder, det kan hunde, katte, marsvin og fugle ikke.