Havskildpaddens trusler

Flere ting truer havskildpadder.

Alle syv arter af havskildpadder er truede.

Ifølge USA's forening for hav og atmosfære (NOAA) er de største trusler, som havskildpadder i USA står over for: skade mod reder, fejlagtige fangster af fiskere, indvikling i affald og at blive ramt af både.

Denne side er opdateret d.30. april 2023

Havskildpaddeunger forvirres af kunstigt lys

Havskildpadder begynder livet på land, hvor de udklækkes fra æg. Helt instinktivt søger de små skildpaddeunger straks mod havet. Men lysforurening kan forvirre dem.

Havskildpaddeunger, bruger de naturlige lyskilder omkring dem, såsom Månen, der skinner på overfladen af ​​havet, til at hjælpe med at guide dem til havet. Det er et instinkt, de ser ud til at være født med. Men med mere og mere lysforurening, der finder vej ind over vores himmel og nær vores strande, får små havskildpadder det sværere at komme derhen, hvor de skal hen.
 
Det kunstige lys kan ofte se dragende ud for de små havskildpadder, og de vil følge det, selvom det er i den modsatte retning af havet, som er der, de faktisk skal komme til.

Forstå problemet med plastik i én enkelt grafik

Plastik er smart, men det er også blevet den store skurk på grund af forurening. Se med i videoen og forstå én gang for alle, hvad problemet med plastik er, og hvordan vi fikser det.

Artiklen er fra https://videnskab.dk/naturvidenskab/forstaa-problemet-med-plastik-i-en-enkelt-grafik

Hvis du også synes, at udfordringen med plastik kan være kringlet og kompleks, så har vi opsummeret hele problemet i én enkelt grafik.
FN-landene har netop vedtaget, at der skal laves bindende mål for at nedbringe mængden af plastikforurening.

Der er dog ikke kommet nogen konkrete løsninger på bordet endnu, så derfor har vi set nærmere på det problem, som FN nu vil bekæmpe. (I marts 2022 traf FN’s medlemslande en historisk beslutning om at arbejde for en global aftale om at bekæmpe plastikforurening i verdenshavene. Da aftalen blev indgået, udbrød der jubel og klapsalver, og folk krammede hinanden.) Læs mere på WWF.dk

Plastik er smart og har gjort vores liv lettere på utallige måder - men plastik er også hurtigt blevet fremhævet som den store skurk.

Plastikaffald flyder overalt, og der er nærmest ikke et hjørne af kloden, hvor du ikke kan finde mikroplast. Altså mikroskopiske plastikpartikler.

Det er et komplekst problem, men heldigvis har vi kogt hele problemstillingen ned til en enkelt grafik i den nye video fra Tjek, der er Videnskab.dk’s YouTube-kanal, som formidler spændende forskning til unge. Hvis du forstår den grafik, har du også fuldstændig styr på problemet med plastik.

Smart og dum plastik
Grafikken er baseret på et videnskabeligt studie, som har undersøgt, hvad der er sket med al plastik produceret i hele verden fra 1950-2015. Det løber op i 8.300 millioner tons, hvilket svarer til Eiffeltårnet gange 821.782.

Al den plastik har vi brugt til alle mulige smarte ting, som har givet os billige og holdbare produkter. Alt fra byggematerialer til elektronik. Vi har også produceret kolossale mængder 'dum' plastik, som bliver brugt en enkelt gang og smidt direkte ud. Det er tilfældet for 70 procent af al plastik.

Her er der tale om for eksempel plastfolie og de ultraskrøbelige plastikposer fra grøntafdelingen i dit supermarked.

Plastikaffald overalt
Problemet med al den 'dumme' plastik bliver tydeligt, når vi ser på, hvad der sker, når den bliver smidt ud.

En mindre andel af den globale plastikmængde bliver brændt af, hvilket jo udleder CO2, men langt størstedelen er landet på lossepladsen eller er endt ude i naturen.

Det er tilfældet for hele 4.600 millioner tons plastikaffald, hvilket har gjort, at vi støder på plastikaffald overalt.

Plastikaffald overlever lang tid i naturen og bliver langsomt nedbrudt til mikroplast, som har fundet vej til nærmest alle hjørner af kloden. Fra bunden af havet til toppen af Mount Everest og selv inde i vores egen krop.

Vi mangler stadig meget viden om, hvordan mikroplastik påvirker os, men forskerne er bekymrede.

Genbrug og genanvendelse halter efter
Den logiske løsning er jo at smide vores plastik i affaldscontaineren til plastik, men det har sine helt egne udfordringer. Det er kun meget lidt plastik på verdensplan, som bliver genbrugt. Selvom vi efterhånden er blevet bedre til at genbruge plastik her i Danmark, så er plastik jo et globalt problem.

I videoen går vi meget dybere ind i udfordringerne, men vi ser også på, hvordan løsningen på problemet med plastik kunne se ud. Hvis du gerne vil have styr på problemet med plastik én gang for alle, så er det blot at gå i gang med videoen i toppen af artiklen.

De informationer, der præsenteres i videoen, er fra følgende forskere:

Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.
Kristian Syberg, lektor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet.

Kristian Højgaard Nielsen
Video-journalist
4. marts 2022 Videnskab.dk

Kilder
Michael Søgaard Jørgensens profil (AAU)
Kristian Sybergs profil (RUC)
Roland Geyer et al. Production, use, and fate of all plastics ever made

Havskildpadder er truet af udrydelse

Denne simple installation i et fiskenet, giver havskildpadderne mulighed for at slippe ud gennem en lem i nettet.

Alle verdens havskildpadder er truede af udryddelse, fordi mennesker jager dyrene, deres æg, ødelægger skildpaddernes levesteder og ynglestrande, fiskemetoder benyttes der slår skildpadderne ihjel.

De 7 arter er alle med på Washingtonkonventionens (CITES) liste I. Det betyder, at det er forbudt at handle med havskildpadder.

Hvorfor er havskildpadderne truede?
Havskildpadderne blev tidligere jaget, af hvalfangere for deres kød og skjolde. Lokal der var bosiddende ved de kyster, hvor havskildpadden lagde sine æg, indsamlede æggene til føde.

De største trusler mod havskildpadderne kommer i dag fra fiskeri med langliner og rejetrawl, og skildpaddens ynglestrande ødelægges på grund af byggeri og feriegæster.

Trawlnet der benyttes til rejefiskeri, slår flere havskildpadder ihjel end noget andet fiskeredskab. Man regner med, at omkring 150.000 havskildpadder dør hvert år i trawlnet. Fiskeri med langliner, formoder man fanger 40.000 havskildpadder om året. En langline kan være op til 100 kilometer lang og have mere end 3000 kroge. Langliner anvendes til fiskeri efter sværdfisk og tun, men tit vil havskildpadderne også æde maddingen på krogene. Store drivnet, der dækker strækninger på flere kilometer, fanger også havskildpadder, hvor de ofte vikler sig ind i nettene og derefter drukner.

Ifølge nogle forskere vil læderskildpadden være udryddet om 10 år, hvis man ikke gør noget ved disse problemer.

Små og billige ændringer i fisketeknik og grej kan faktisk sænke antallet af druknede skildpadder dramatisk. En løsning kan være Turtle Excluder Device, TED, der er et fiskesystem med en lem, så havskildpadderne kan undslippe. Sten og andet tungt skrald bliver også sorteret fra fangsten,  på denne måde. Fiskerne redder skildpaddernes liv og sparer på disel- og tidsforbrug når de tunge og ubrugelige ting fjernes fra nettet.

Byggeri på ynglestrandene er endnu en alvorlig trussel mod havskildpadderne. Da havskildpadder vender tilbage til den samme strand for at yngle, er det katastrofalt, hvis stranden er blevet bebygget med hoteller.

Derfor er mange lande begyndt at beskytte disse strande - i nogle tilfælde med hjælp fra politiet og frivillige. Mange af de steder, hvor havskildpadderne yngler, er der allerede blevet bygget hoteller, der trækker turister på strandene.

Gennem EU, er der mulighed for at udførs voluntør arbejde, på blandt andre de græske strande.

Turister der nyder strandene, gør det svært for havskildpadderne at komme op og lægge æg. Mennesker træder på rederne og ødelægger dem. 

Lyset fra byer og hoteller giver især problemer for havskildpadde-ungerne, når de klækker om natten, trækker de efter det lyseste område, det ville før civilisationen, være ud mod havet. Lyset fra stjerne og månen reflektere i vandet og kaster lys tilbage. Men i dag kommer der lys fra byer og hoteller, det kan forvirre ungerne og få dem til at kravle i den forkerte retning. Det længere tid ungerne er på stranden, det større er muligheden for at vil blive ædt af rovdyr.

En af de største trusler mod havskildpadderne er det sorte marked for salg af deres kød og æg. Det er et generelt problem overalt i verden, men især i Indien, Indonesien og i Mellemamerika.

Man regner med, at der hvert år bliver dræbt 35.000 havskildpadder i Mexico, og ca. lige så mange i Nicaragua. Derfor har miljøaktivister i Mexico og USA ført kampagner som "Spis ikke havskildpadder" og lignende for at få folk til at holde op med at købe produkter fra havskildpadderne.

Havskildpadder bliver også jaget af mennesker, der vil bruge deres skjolde til smykker og kunstgenstande. Det gælder især den ægte karetteskildpadde. Den har nemlig et meget smukt skjold, og det er eftertragtet til at skære figurer og smykker af. 
Samtidig har havskildpadder også været eftertragtet som ingredienser i den fineste madlavning gennem mange år. Ægte havskildpadde-suppe bliver f.eks. betragtet som en delikatesse i nogle lande. Æg fra havskildpadder er også en gastronomisk specialitet, og derfor kan en hel strand med skildpaddereder blive ribbet for æg, der ender på tallerkenerne på dyre restauranter.                          

Mange lande har i dag love, der skal beskytte de truede havskildpadder ved at forbyde folk at fange dem for at spise deres kød eller indsamle deres æg. Men fangsten fortsætter - både der hvor den er ulovlig og de steder, hvor den er tilladt. Indsamling af skildpaddernes æg er også stadig et problem. I 1996 opdagede man f.eks. en lastbil med så meget som en halv million æg fra den olivengrønne ridleyskildpadde, der var taget ulovligt fra reder i Mexico.

En anden trussel er affald i havet - f.eks. rester af fiskenet, som skildpadderne bliver fanget i. Menneskers affald på strande og i vandet er også farligt for havskildpadderne. Når de ser en pose eller noget andet plastic flyde på vandet, kan de tro, at det er en vandmand og derfor komme til at æde affaldet. Hvis det sætter sig fast i skildpaddens fordøjelsessystem, kan den dø af det. 

Støjforurening på Havet, kan sikkert forstyrre havskildpadderne. Besøg siden: Sound Exposure Guidlines for Fishes and Sea Turtle

Verdens havskildpadder er udsat for de her alvorlige trusler:

• Fiskeri med rejetrawl og langliner
• Ødelæggelse af levesteder og ynglepladser
• Forurening af havene
• Sorte marked, der fanger havskildpadder og indsamler deres æg
• Handel med deres kød, æg, skjolde m.v.

Havskildpadder dør af plastic

Ny forskning har vist at selv et enkelt stykke plastik, kan være forskellen mellem liv og død for havskildpadder.

Havskildpadder og skildpadder i almindelighed kan ikke hoste. Derfor kan et stykke plastic sætte sig fast og derved komme til at bloker skildpaddens fordøjelsessystem. 

Det vurderes at over 50% af alle havskildpadder har slugt plastic.

Vi kan alle gøre noget ved plasticforureningen. 

Mere om plastik der ødelægger livet for havskildpadder

Havskildpadde spiser vandmænd

Desværre er det meget let for en havskildpadde, at tage fejl af en plasticpose og en vandmand.