google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html
06-09-2020
Småfisk som skildpaddefoder.
Foto: Skaller og aborre til Skildpadder ABC. Fiskene er fanget af biologer, fra Miljøstyrelsen, under deres ferskvandsundersøgelser.
Du kan selv opdrætte fisk, til skildpaddefoder. Evt. Guppy og Platy er gode og produktive fisk til det formål. Det er ikke anderledes end, at man avler mus og rotter til slanger. Samtidig vil din skildpadde få en masse, af den mængde mineraler, kalk og vitaminer dyret har behov for, gennem fiskens ben og indmad.
Akvariefisk til skildpadder
Du kan også selv fange dine fisk. Om sommeren er der gode muligheder for at fange hundestejler, aborre, skaller og andre arter med fiskestang og fiskenet, i den nærmeste dam eller lille sø.
Frys de fangede fisk ned, så du har til hele vinteren. Gør det letter for dig selv, frys ikke fiskene sammen i en klump, de er umulig at skille ad, når de skal bruges at fodre med. Frys fiskene
adskilt fra hinanden, benyt evt. bagepapir. Når fisken først er frosset, så kan de lægges sammen i en bøtte eller pose. (Fisken skal selvfølgelig først aflives,
på en human måde).
Giv din sumpskildpadde, så vidt det er muligt hele fisk. Så får din skildpadde gavn af alle mineraler, kalk og vitaminer der er i fisken.
Hvorimod skærer du kun de rene stykker kød og fiskefilet ud, til din skildpadde, så vil din sumpskildpadde slet ikke få et alsidigt nok foder, som når skildpadden får lov til at spise dyrets indmad, ben, finner, hale og sneglehus med, hvor mange af de livsnødvendige vitaminer og mineraler sidder, der skal til for, at holde din sumpskildpadde sund og rask.
Ja, der kommer lidt blod og indmad ud, i akvariet. Men, husk, vi skal holde sumpskildpadder, som dyrene vil holdes og ikke som det bedst passer os.
Husk, dine sumpskildpadder har godt af at arbejde med den hele fisk, når de fodres. Undgå at hakke fisken i alt for mundrette stykker, som din skildpadde bare kan sluge, helt uden at arbejde med fodret. Det sker jo ikke i naturen. Skildpaddens næb og kløer har godt af at arbejde med det hele foderemne.
Mere om godt foder til sumpskildpadder
Tag fiskestangen på nakken og tag familien med ud og fisk. Fisk er gratis foder, til dine skildpadder. Så er det samtidig sjovt og hyggeligt at være sammen med familien.