Havskildpadder - Sea Turtles

Havskildpadder.dk

De syv arter af havskildpadder

Find altid let vej til siden, skriv i browser: Havskildpadder.dk

Billeder af havskildpadder

Har du nogle billeder af havskildpadder, du gerne vil dele på vores hjemmeside om havskildpadder? Så vil vi gerne låne dem.

Billeder kan sendes til Skildpadder.ABC@gmail.com og Kontakt os

Denne side er opdateret d.21. juni 2023

Der findes kun 7. forskellige havskildpaddearter.

Læs her på siden om de syv havskildpaddearter

En anden faktor, som gør dem sårbare, er, at turister der køber smykker og andre effekter lavet af deres skjolde. Skildpadde som souvenir

I Asien, er havskildpadder populære som ingrediens i naturmedicin.

 Verdens 7 havskildpaddearter

Grøn og sort havskildpadde (Chelonia mydas)

Den grønne havskildpadde han, er en temmelig stor art, med en længde på op til godt 1,5 meter og en vægt på op til 180 kilo. Skildpaddens skjold, er hård og ganske farverig med farvenuancer af rød og orange. Det menes, at farverne på skjoldet, ændrer sig gennem hele skildpaddes liv.

Levested: Skildpadden findes i de tropiske og subtropiske områder. Hawaii har en af de største bestande, af dem, i verden. Andre steder, hvor de er blevet identificeret, er Australien, Mexico, Indien og Asien. En sjælden gang imellem dukker denne havskildpadde op, i Middelhavet.

Opførsel: Den grønne havskildpadde kan holde sig under vandet, helt op til 5 timer. De kan dykke dybt. 

Føde: Skildpadden gennemsøger store afstande, efter mad. Kostvanerne for denne skildpadde, er ganske interessant. Når de er unge skildpadder, er de kødædende. I en alder af 3 år, skifter de over til kun, at spise planter og ingen kød. De spiser alger og søgræs, der ikke fylder meget, men, de skal derfor indtager store mængder, af det hver dag.

Parring: Hannerne vendet, hvert år tilbage, til det sted, hvor de blev født for, at parre sig med hunnerne. Selvom det betyder, at de er nødt til at rejse over lange afstande. Hunnerne kan have flere ynglepladser, at svømme til, de behøver ikke altid at ende der, hvor de er blevet født.

Man mener, at hunnerne kun parrer sig, hvert 2 til 4 år. Hunnen graver en rede i sandet, hvor hun lægger sine æg. Hun kan lægge fra 100 til 200 meget små æg. Hun blive ikke hos æggene, indtil de klækker, et par måneder senere. I stedet må ungerne selv kæmpe sig vej, ud af æggene og derefter kravler de direkte mod vandet.

Bevarelse: Det anslås, at en voksen grøn havskildpadde, kan blive op til 80 år, hvis betingelserne er rigtige. Men skildpadden befinder sig på listen, over truede arter. Indsatsen er på plads for, at beskytte skildpadden og deres æg fra, at blive ødelagt. Man er også i gang med, at beskytte deres naturlige levesteder. Nogle af de steder, hvor skildpadden tidligere blev dræbt, der kommer der nu tusinder, af grønne havskildpadder, efter de er blevet beskyttet og turister strømmer nu til for, at se den grønne havskildpadde.

Mennesker er en enorm trussel mod den grønne havskildpadde. For det første er det helt normalt, at man mange steder i verden, spiser skildpaddens kød. Et stort antal skildpadder dræbes til kødgryderne. For det andet, er skildpaddens æg meget eftertragtet, som føde. Det er derfor ikke ualmindelig, at de strande, hvor skildpadden lægger deres æg, de bliver plyndret, for æg, der sælges, på markeder, verden rundt, til folks spiseborde. 

Mange skildpadder lever i områder, hvor der fiskes, i stor stil. I fiskernes net, fanges der mange skildpadder, hvor de drukner.

Hvor skildpadden lægger sine æg, er de truet, af mennesker, der gerne vil færdes og bo, tæt ved vandet. Det er svært for skildpadderne, at få den ro og plads, de behøver, når der er fyldt op med mennesker, i deres leve-område.

Læderskildpadder (Dermochelys coriacea)

Skildpadden har fanget en vandmand af en slags?

Læderskildpadden er den største af alle skildpaddearter, der lever i vand. Den rangerer også som den fjerde største krybdyr i verden. Skildpadden er kun slået, af tre krokodillearter. Den største forskel på denne havskildpadde og de andre, er, at skildpadden ikke har et hårdt skjold. Skildpadden har et lag af olieret skind, i stedet.
Fuldvoksen kan disse skildpadder, veje op til 900 kilo og blive over 2 meter, i længden. Læderskildpadden er i stand til at svømme over 30 km/h.

I modsætning til mange andre reptilarter, så kan læderskildpadder opretholde varmere kropstemperaturer, i det koldt vand. 

"Selv om krybdyr betragtes som vekselvarme, er læderskildpadden ensvarm i et omfang, der ikke kendes fra noget andet krybdyr, da den er i stand til at hæve sin kropstemperatur med 18 grader ud fra stofskifteprocesser og muskelaktivitet. Kropsvæv, knogler og læderhud indeholder store mængder tran, og det tykke fedtlag har en isolerende virkning. Hjerte-kar-systemet er med særligt udviklede vener og arterier i lufferne tilpasset kolde forhold. Læderskildpadder er ikke tilbøjelige til at sole sig i vandoverfladen om dagen." Kilde Naturdatabasen

Levested: Læderskildpadden findes over hele verden, hvor der er oceaner. De kan dykke meget dybt. Nogle af de mest almindelige steder, hvor skildpadden ses, er ved Florida, Puerto Rico og St. Croix. De kan leve, både i koldt og varmt vand, skildpadden er dygtig til, at tilpasse sig. 

Føde: Læderskildpadden har skarpe kæber den benytter til at rive sit bytte i stykker med. Det er almindeligt for skildpadden at søge føde over lange strækninger, på flere hundrede kilometer. Skildpadden er kendt for at kunne dykke helt ned til 1,200 m. dybde og samtidig blive under vandet i 85 minutter. Deres vigtigste fødekilde, er gopler/vandmænd. Skildpadden æder ved uheld også andet der ligner vandmænd, herunder plastikposer, der i millionvis bliver smidt ud af ubetænksomme mennesker.

Parring: Læderskildpadden parrer sig, i vandet. Tidspunktet på året, hvor skildpadden parrer sig, afhænger helt af, hvor skildpadden lever. Parringen finder sted, når skildpadden er mellem 8 og 15 år. Hunnerne synes at blive kønsmodne tidligere end hannerne. Der er stadigvæk mange hemmeligheder, omkring skildpaddens parring. Læderskildpadden svømmer over 15,000 km. om året, for at nå redepladsen.

Hunnen kan lægge op til 100 æg af gangen. Hun vil grave en reden og lægge sine æg, flere gange i en ynglesæson. Hun lægger sine æg, med omkring 12 dages mellemrum. Det tager mellem 60 og 65 dage for æggene, at klække.
De unger, der klækkes, de vil instinktivt bevæge sig mod vandet. Mange af ungerne når aldrig, ned i vandet, fugle og andre rovdyr, tager de små skildpaddeunger. Ungerne har ingen forbindelse, til deres mor, ungerne skal derfor klare sig selv, fra de klækkes.

Bevarelse: Læderskildpadden behøver ikke at bekymre sig, om havets rovdyr. Men skildpadde-arten har alligevel behov for beskyttelse, på grund af drastisk lave tal. Mange af skildpaddens æg, klækker aldrig, fordi mennesker og andre rovdyr, tager deres æg. Havforurening er også med til, at gøre skildpadderne syge og de dør. Hav læderskildpadden er i dag klassificeret som en truet art. Det anslås, at der kun er cirka 115.000 af dem tilbage i verden.

Menneskelig påvirkning: Mennesker fortsætter med at indsamle æg, fra læderskildpadder. I mange dele af verden, anses æggene for, at være en delikatesse. Dette har ført til et stort fald, i antallet, af læderskildpadder, i verden. Det anslås, at mindst 1.500 hav læderskildpadder bliver fanget i fiskernes net årligt.

Uægte Karette( Caretta caretta)

Den Uægte Karette, har et meget større hoved, end de andre havskildpadde-arter. Skildpaddens ovale krop, er formet, meget lig et hjerte. De har et rygskjold, der er rødt og brunt, bugskjoldet er gul og brun. Arten kan veje op til 110 kilo, når de er fuldt udvokset og opnå en rygskjoldets længde på 90 cm.

Levested: Man finder den Uægte Karette i Atlanterhavet, Stillehavet og Det Indiske Ocean. Mange af skildpadderne ses også langs kysten, af Mexico og Bahamas. 

Middelhavet. Det er den mest almindelige havskildpadde, vi ser i Middelhavet, når vi er på ferie. I Middelhavet, finder vi de fleste reder af Karette, i den østlige ende af Middelhavet, primært i Grækenland, Libyen, Tyrkiet og Cypern og i mindre grad i lande, som Libanon, Israel og Tunesien. Der lægges omkring 7200 kuld æg, om året på de overvågede strande, i de nævnte lande.

Føde: Denne havskildpadde har meget stærke kæber. De kan klare et bytte, med et hårdt skal. De lever af en række fødeemner, herunder fisk, krabber, vandmænd, rejer, snegle og krebsdyr. Skildpadden dykker gerne dybt, efter deres favorit foder, der tit findes på bunden af havet. Skildpadden er også kendt for, at lede efter føde, i lavvandet områder og langs kysten.

Parring: Det lyder ret utroligt, men den Uægte Karette, er ikke kønsmoden, før skildpadden er ca. 33 år gammel. Parringen foregår når både hunner og hanner, mødes ved ynglepladsen. Hunnerne bestemmer selv, hvem de vil parre sig med.
Hunnerne kan producere flere kuld, på en sæson. Skildpadden vil grave flere redde, æggene vil være op til to måneder om at klække. De nyklækkede skildpaddeunger, er helt på egen hånd. Det er fascinerende at se, hundredvis af unger kravle mod vandet.

Menneskelig påvirkning: Da denne havskildpadde-art ikke yngler, i mange årtier efter de er født, er der en del bekymring om dyrenes fremtid. Mange af de voksne skildpadder bliver dræbt, på grund af fiskenet og mange af skildpaddens æg indsamles. Tidligere blev skildpadden også jagtet for sit kød og skjold. Fedtet fra skildpaddens organer, anvendes til fremstilling af kosmetik og forskellige typer af medicin.

Bevarelse: Havskildpadde-artes status er for tiden truet. Skildpadden bliver tæt overvåget, og der gøres en stor indsats for, at hjælpe med til at øge tilvæksten, af unger. Forhåbentlig vil denne indsats, hjælpe skildpadden for fremtiden.

Der gøres også en indsats for at spærre, mange af de strande, hvor skildpadderne lægger deres æg. Skildpaddens naturlige levesteder, forsøger man også at beskytte. Der indføres regler for, hvor fiskeudstyr kan placeres, det har vist sig at være nyttig. Forurening af havene, er også et område der skal gøres noget ved for at hjælpe den Uægte Karette.

Den ægte karette / Hawksbill havskildpadde (Eretmochelys imbricata)

Man vil først bemærke, at Hawskbill havskildpadden har et hjerteformet skjold. Som skildpadden bliver ældre, vil hjerte formen ændre sig og skjoldet bliver længere. Hovedet er lille og spidser til ved mund, der ligner næbbet på en fugl. 
Skildpadden har små kløer, på de forreste svømmeluffer. Det her er en mindre havskildpadde, med en længde, på under en meter, skildpadden vejer mellem 40-80 kilo. Det er en langsom skildpadde på land.

Levested: De fleste Hawksbill havskildpadder findes, i de tropiske områder, både i Atlanterhavet og Stillehavet. Der findes også en del, i de koldere egne, blandt andet omkring Massachusetts og New Jersey i USA. Skildpadderne elsker at opholde sig i de klippefyldte områder, hvor de hovedsagelig befinder sig på det lave vand. Det er usædvanligt at finde skildpadden, mere end 20 meter under overfladen.
Man finder gerne Hawksbille havskildpadder, i områder, med koralrev. De lever det meste af deres liv i vandet. Skildpadden er en dygtig klatrer, på land, der hjælper den til, at nå de områder, med sand, hvor skildpadden lægge sine æg.

Føde: Det vigtigste foder for en Hawkbill havskildpadde er svampe. De æder også vandmænd, fisk, bløddyr, krebsdyr og orme for at stille deres behov for foder.

Yngel: Hunnen er klar til at parre sig, når den er omkring tre år gamle og hannen når den er omkring de fire år. Parringen finder sted, hvert andet til tredje år, for hunnens vedkommende. Parringen sker i det lave vand, nær strandene. Hunnen beslutter, hvem hun vil parre sig med. Der er nogle teorier om, at samme hun og han parrer sig med hinanden, hver gang, men der findes endnu ikke nok beviser, der kan bekræfte det.
Hunnerne vil kravle op på stranden og grave en rede, her vil hun lægge sine æg. I en enkelt parrings sæson, vil hun kunne lægge æg, op til tre gange. Æggene vil blive lagt med omkring 15 dages mellemrum. Hun vil lægge mellem 100-150 æg ad gangen. Det tager cirka 60 dage for æggene at klække.
Der er stor risiko for, at ungerne bliver taget af rovdyr, når de er helt unge. Grunden til det, er, at de små skildpadder, endnu ikke er i stand til at dykke. De må derfor leve i overfladen, nær kysten. Mange af ungerne tages af rovdyr, inden de er nået ud i havet.

Menneskers påvirkning: I århundreder har mennesker fanget Hawksbill havskildpadden for deres kød. Æggene er også blevet gravet op, af mennesker og spist og har hindret, at bestanden har vokset. Et andet problem var, at havskildpaddens skjold, blev solgt. Det skete først og fremmest, på markeder i Japan, hvor det nu har været forbudt, siden 1994.

Bevarelse: Man regner med, at en Hawkbill havskildpadde kan opnå en levealder på 50 år i naturen. Hawksbill havskildpadder har mange fjender, de skal holde øje med. Det er blandt andre vaskebjørne, krokodiller, hajer og store fisk. Hvor mange Hawksbille havskildpadder der findes, har være vanskeligt at anslå.
Alligevel er det ulovligt, at jage havskildpadden, i mange områder af verden. Man mener, at der findes, så få Hawksbille havskildpadder, at de kan placeres på listen over de mest truede arter. 

Australsk fladrygget havskildpadde (Natator depressus)

Fladskjoldet. Som navnet antyder, er den australsk fladryg havskildpaddes skjold, meget fladt. Det gør det derfor muligt for skildpadden, at bevæge sig let gennem vandet. Skjoldet er brun, med sorte pletter på, i et tilfældige mønstre. Skildpadden har et lille langt, hoved, med et spidst næse.

Det er en meget stor havskildpadde, der som voksen kan veje helt op til 80 kilo og kan opnå en længde på 1 meter.

Levested: Langs koralrev findes denne skildpadde. Arten finde også langs de græsklædte kystlinjer i Indonesien, Australien og Ny Guinea.

Opførsel: Australsk fladryg havskildpadde synes at leve et meget isoleret og ofte kedelig tilværelse. Skildpadden kan dagligt tilbagelægge store afstande. Skildpadde kan leve op til 100 år i naturen. 
Mange eksperter mener, at der endnu er meget at lære om denne art havskildpadden. Det er den mindst undersøgte, af alle havskildpaddearter.

Føde: Nogle af skildpaddens fødevalg er vandmænd, bløddyr, tang og forskellige hvirvelløse dyr. 

Yngel: Australsk fladryg havskildpadde grave rede, op til 4 gange pr. sæson. Hver kuld indeholder op til 50 æg. De vil lægge æg på land, hvor de vil dække dem med sand. Deres æg er op til dobbelt så stor som de andre havskildpadde-arters æg. Det tager cirka 50-55 dage for æggene at ruge ud. Ungerne vil instinktivt kravle imod Havet.
Der er en meget stor dødelighed blandt ungerne. Krokodiller og andre rovdyr er kendt for at grave efter æggene. De unge, der ikke er hurtige nok til, at komme ud i vandet, de risikerer at blive et hurtigt måltid for rovdyr og en række forskellige fuglearter.

Bevarelse: Australsk fladryg havskildpadde anses at være sårbar, på grund af, at deres levesteder fortsat bliver færre. Den største trussel er, at når deres rede områder, benyttes af mennesker, så dyrene ikke har et sted at lægge deres æg. Heldigvis er mange strande, heldigvis blevet indhegnet, så skildpadderne kan lægge deres æg, uden mennesker kan komme ind og forstyrre dyrene.