Skildpadder og videnskab

Del siden

Videnskab og skildpadder.

Se også siden der omhandler:

Denne side er opdateret d.1. juni 2023

Guldskildpadder tør op

Nogle skildpaddearter er frosttolerante og kan overleve med isdannelse inde i deres kroppe (så længe isen dannes uden for cellerne). Nogle skildpaddearter kan nedkøle deres kropsvæsker, så de fortsat er flydende, under frysepunktet, i nogle tilfælde helt ned til -15°C, måske endda -30°C.
Guldskildpaddens unger (Chrysemys picta) kan på den måde overleve i reden indtil foråret. Guldskildpadden er verdens nordligste, levende skildpadde.

Studie: Visse skildpaddearter kan undgå at ældes

Maurisk landskildpadde er en af de arter, der ifølge det nye studie kan sætte aldringsprocessen i stå.

Nogle skildpadder kan undslippe reglen om, at risikoen for at dø stiger med alderen, foreslår nyt dansk studie. Men konklusionen er overdreven, mener uafhængige forskere.

23 juni 2022

Når vi mennesker har levet 25-30 år, begynder det langsomt at gå ned ad bakke. Kroppens celler bliver nedbrudt hurtigere, end de bygges op, og vores risiko for at dø stiger gradvist.

Vi ældes.

Aldring er en ufravigelig del af livet hos langt de fleste dyrearter. Men nu foreslår et nyt studie, at nogle store skildpaddearter til en vis grad kan undslippe.

Skildpadderne ældes tilsyneladende ikke synderligt, når de opholder sig i beskyttede miljøer, for eksempel i zoologiske haver. Her stiger deres risiko for at dø ikke, i takt med at de bliver ældre, regner forskerne sig frem til.

»Skildpadderne er ikke udødelige. De kan dø for eksempel af sult, klimakatastrofer eller sygdomme,« siger en af forskerne, Fernando Colchero, der er lektor på Dansk Center for Demografi ved Syddansk Universitet (SDU).

»Men skildpaddernes gennemsnitlige risiko for at dø stiger ikke med alderen,« fortsætter han om resultaterne, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science.

Aldringsraten reduceres i fangenskab

Fernando Colchero og kollegaerne fra SDU har analyseret data om i alt 52 forskellige skildpaddearter fra 1.300 zoologiske haver og akvarier rundt omkring i verden.

Med matematiske modeller har de regnet sig frem til, at blandt andre mauriske landskildpadder (Testudo graeca), sorte sumpskildpadder (Siebenrockiella crassicollis) og aldabra kæmpeskildpadder (Aldabrachelys gigantea) tilsyneladende kan sætte aldringen i stå under de rette omstændigheder.

Skildpaddernes risiko for at dø er stabil eller endda faldende gennem deres livsforløb, beregner forskerne.

De har også brugt data om 76 vildtlevende skildpadder tilhørende tre arter - guldskildpadde (Chrysemys picta), nordamerikansk terrapin (Trachemys scripta) og Homes hængselsskildpadde (Kinixys homeana).

Skildpadderne i det fri ældes langt hurtigere end de samme arter i fangenskab, finder forskerne.

»Det ser ud til, at skildpadderne reducerer deres aldringsrate dramatisk, når de lever i et beskyttet miljø som zoologiske haver og akvarier. Det er meget interessant, at de har kapacitet til at gøre det,« siger Fernando Colchero.

Skildpadder vokser gennem hele livet

Resultatet bekræfter tidligere forskning, som også viser, at ikke al liv ældes. I et andet studie fra SDU finder forskerne, at risikoen for at dø falder med alderen hos nogle levende arter. Det gælder blandt andet amerikansk ørkenskildpadde, bladtang, det hvide mangrovetræ og ferskvands-polyppen hydra.

Fernando Colchero og kollegerne mener, at forskningsresultaterne udfordrer en gængs evolutionsteori om, at aldring er en uundgåelig del af ethvert liv.

Aldringsprocessen, hvor kroppen bliver nedbrudt, går ifølge teorien i gang, efter at vi og andre dyr er blevet kønsmodne, har reproduceret os og stopper med at vokse, lyder teorien.

Skildpadderne fortsætter med at vokse, efter at de er blevet kønsmodne. Samtidig undgår nogle af dem på en eller anden måde at ældes, siger Fernando Colchero.

»En seriøst overdreven konklusion«

Det nye studie finder dog kun en række statistiske sammenhænge. Det kommer ikke med en biologisk forklaring på, hvordan skildpadderne i fangenskab kan reducere aldringsraten. Og uafhængige forskere, der har læst studiet for Videnskab.dk, mener, at konklusionen er for vidtgående.

»Selv om de har indsamlet de bedst mulige data, er der en række begrænsninger, når man forsøger at fastslå aldringsraten i dyr, der lever så længe som skildpadder,« skriver aldringsforsker Tom Kirkwood, der er professor på Newcastle Universitet i England og tilknyttet Københavns Universitets Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, i en mail til Videnskab.dk.

»Det er fint, at alle disse data om skildpadder er blevet indsamlet og analyseret. Men jeg synes, at forfatterne seriøst overdriver konklusionen. Dataene rækker ikke over en særlig lang periode, når man tager dyrenes levetid i betragtning,« uddyber han.

En anden aldringsforsker, Suresh Rattan, der er lektor emeritus på Aarhus Universitet, har samme indvending mod det nye studie.

»De har set på data, som dækker en levetid på 80 år. Men der er eksempler på skildpadder, som lever 200 år. Det er meget svært at beregne aldringsraten i dyr, der lever så længe,« siger Suresh Rattan fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Kortlivede skildpadder ældes heller ikke

Til det siger Fernando Colchero, at han og kollegaerne har fundet samme mønster i skildpaddearter, der lever meget kortere liv end de længstlevende skildpadder.

Nogle arter, som kun har en forventet levetid på 10-40 år, har heller ikke øget risiko for at dø i slutningen af deres liv, viser forskernes beregninger.

»De har også en meget langsom eller ingen aldringsrate. Det gælder for eksempel aldabra kæmpeskildpadder,« siger Fernando Colchero.

Aldabra kæmpeskildpadder og andre af de kortlivede arter, der ikke viser tegn på aldring, har dog konstant gennem livet en højere risiko for at dø end de arter, der lever over 100 år. De er af en eller anden grund mere udsatte for sygdomme, ulykker, sult eller andet, der tager livet af dem.

Derfor er deres forventede levealder kortere end de længere levende arter, ikke fordi de ældes hurtigere, uddyber forskeren.

Udfordrer studiet gængs aldringsteori?

Fernando Colchero og de øvrige forfattere mener, at deres studie udfordrer teorier om, at aldringsprocessen i dyr går i gang efter kønsmodningen, når de stopper med at vokse. Men også det, mener Tom Kirkwood, er en overdrivelse.

For teorierne forudser allerede, aldringsraten nedsættes, når arter, der fortsætter med at vokse efter kønsmodningen, lever i et beskyttet miljø, påpeger han.

»Derfor er det ikke overraskende, at den målbare aldringsrate er meget lav i disse skildpadder.«

Suresh Rattan synes heller ikke, det er opsigtsvækkende, at skildpadder, som lever et beskyttet liv i en zoologiske have, ældes langsommere end deres artsfæller i det fri. Det samme er kendt fra andre dyr og endda fra mennesker, påpeger han.

»Bananfluer lever kun 7-8 dage i det fri, men i laboratoriet kan de leve i 2-3 måneder. Det føjer sig også til historien om alderdom, som vi kender fra mennesker. Vores levealder er steget støt i de seneste 100 år, fordi vi lever et mere beskyttet liv,« siger Suresh Rattan.

»Hvis vi er i stand til at forbedre vores miljø, kan vi udsætte alderdommen.«

Dedikeret til afdød professor

Studiet fra SDU udfordrer ikke de gængse teorier, men det bekræfter, at arters livsforløb kan antage forskellige former, og at der i naturen findes mange forskellige måder at ældes på, mener Suresh Rattan. Han er imponeret over forskernes store arbejde med at indsamle og analysere data.

»Det er et stort og svært arbejde at håndtere så mange data om så mange forskellige arter. Forskerne fra SDU har en lang og anerkendt tradition for demografisk aldringsforskning,« siger han.

Det nye studie er dedikeret til den internationalt anerkendte aldringsforsker James Vaupel, der døde i marts 2022 efter et kort og uventet sygdomsforløb. James Vaupel var professor på Dansk Center for Demografi på Syddansk Universitet.

Anne Ringgaard Journalist

Videnskab.dk

Verdens største skildpadde

Lonesome George er den sidste af sin slags, en Pinta Island-art af de gigantiske Galapagos-skildpadder. David Attenborough fortæller sin ekstraordinære historie, da to legender mødes, blot et par uger før Lonesome Georges død...

Lonesome George er en Pinta Island-skildpadde han og det sidste kendte individ af arten. I sine sidste år, var han kendt, som verdens mest sjældne væsen. George tjener som et vigtigt symbol for bevaringsindsatsen på Galápagos-øerne og i hele verden.
Se mere på Nature Bites YouTube Kanal.

Aldabra-kæmpeskildpadden, der æder en fugl

Forskere har optaget en chokerende video af Aldabra-kæmpeskildpadden, der æder en fugl. Aldrabra-kæmpeskildpadden er en af de største af sin art i verden, og den kan blive omkring 150 år gammel.

Verdens laaaangsomste dræber? Unik video viser kæmpe skildpadde bide hovedet af fugleunge.

Når planteædere spiser andre dyr, er det oftest, fordi de er ude efter kalcium og fosfor, der er ressourcer, som er svære at opdrive i naturen, fortæller Christensen-Dalsgaard.

»Kalcium og fosfor er vigtige stoffer for skelettet og for at opretholde holde andre funktioner i kroppen,« siger Christensen-Dalsgaard.

Samtidig er det nemmere for kroppen at nedbryde dyreprotein end planteprotein, forklarer han.

Hele artiklen, kan læses på: https://videnskab.dk/naturvidenskab/verdens-laaaangsomste-draeber-unik-video-viser-kaempe-skildpadde-bide-hovedet-af

Uddød skildpadde var på størrelse med en bil og bygget til kamp

Den store ferskvandsskildpadde, som her er blevet afbildet, levede i floder og søer i den miocæne periode. J.a. Chirinos/Reuters

Længe har Stupendemys geographicus været omgærdet af mystik. Men nye fund kaster lys på det enorme krybdyr.

En af de største skildpadder, der nogensinde har eksisteret, svømmede rundt i søer og floder i det nordlige Sydamerika for cirka 13 millioner år og frem til cirka syv millioner år før i dag.

Og det store ferskvandsdyr var på størrelse med en bil og bygget til kamp.

Onsdag meddelte forskere, at de havde udgravet og undersøgt flere nye fossiler af skildpadden med navnet Stupendemys geographicus. Det har de gjort i Tatacoa-ørkenen i Colombia og Urumaco-regionen i Venezuela.

Disse fund giver for første gang en mere indgående forståelse af krybdyret, der kunne blive op til fire meter langt og veje 1,25 ton.

Hannerne havde robuste horn, som vendte fremad. De var placeret på siderne af skjoldet meget tæt på halsen.

Dybe ar på fossilerne indikerer, at hornene blev brugt som lanser til at kæmpe mod andre hanner om hunner og territorier.

Den form for kampe finder også sted blandt visse hanskildpadder i dag, oplyser palæontolog Edwin Cadena fra Universidad del Rosario i Bogotá.

Han står bag et studie om skildpadderne offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.

Stupendemys er den næststørste kendte skildpaddeart kun overgået af havskildpadden Archelon, som levede for omkring 70 millioner år siden. Den kunne blive omkring 4,6 meter lang.

De første Stupendemys-fossiler blev fundet i 1970'erne. Men dyret har længe været omgærdet af mystik.

De nye fund inkluderer blandt andet det største kendte skildpaddeskjold nogensinde fundet. Det er i alt 2,86 meter langt og endnu længere end et Archelon-skjold.

Derudover er der for første gang nogensinde fundet rester af en underkæbe, hvilket har bidraget til at forstå mere om skildpaddens kost.

»Stupendemys geographicus var stor og tung. De største havde nogenlunde samme længde som en sedan-bil, hvis man tæller hoved, hals, skjold og kropsdele med«, siger palæontolog Edwin Caden.

»Den havde en afvekslende diæt bestående af små dyr - fisk, kaimaner (sydamerikanske alligatorer, red.), slanger - samt bløddyr og planter, heriblandt frugter og frø«.

Stupendemys betyder 'enorm skildpadde' på latin. Den holdt til i vådområder, før Amazonas- og Orinoco-floderne blev dannet.

Dens store størrelse kan have spillet en rolle i forhold til at forsvare sig imod forhistoriske kæmpekrokodiller - nogle på over ti meter. Et af Stupendemys-fossilerne blev fundet med en fem centimeter lang krokodilletand i.

RITZAU/REUTERS BT d.13. februar 2020

Hvordan fik skildpadder deres skjold?

Skildpadder “snakker” sammen!

Undersøgelser viser, at skildpadder ikke er døve, som man længe har ment, men de sender “lyde” til hinanden - også inden de små skildpadder bryder ud af deres æg. Så skildpadde-ungerne i samlet flok dukker op til overfladen.

"Vi fandt ud af, at ligesom de nyfødte alligatorunger taler sammen, imens de endnu ligger i ægget, så gør skildpaddeungerne de også, de kan med lyde, synkroniser deres ægs klækning, så de kommer ud samtidig. Det forbedrer ungernes overlevelseschancer." forklarer forskeren Dr. Richard Vogt ved National Institute for Amazon Research.

Vogt fortæller, at han bemærkede, helt tilbage i 1975, at skildpadder bevæger munden under vandet, men pengemangel har forhindret ham i længe, at løse det her spørgsmål.

Endelig fik han fat på nogle hydrofoner og mikrofoner, der kan optage lyd under vandet, han blev forbløffet over, hvad han hørte.

"Vi hang en dag hydrofonen ned i et skildpaddeakvarium" fortæller Vogt. "Og ja, dyrene gav lyde fra sig!"

Det lader også til at skildpadde forældrene, ikke er så dårlige forældre som man før antog. Hvor de bare lader deres unger klarer sig selv, efter ægget er lagt. Det lader nu til, at forældrene kommunikere med “lyde“, til ungerne, så de bliver ledt hen, hvor de kan finde føde.

"Det er en virkelig vigtig opdagelse, for skildpaddens bevarelses indsats, "Påpeger Vogt.

Hele teksten på engelsk. Newsweek 19. august 2014

Global opvarmning vil udrydde guldskildpadden

Forskere forudser nu, at Guldskildpadden - Chrysemys picta vil blive udryddet, på grund af den globale opvarmning

En trio af forskere fra Iowa State University har forudsagt, at Guldskildpadden styrer mod udslettelse, over det næste århundrede, som følge af den globale opvarmning. Forskningen der er udført af holdet, tyder på, eftersom planeten bliver varmere, så vil Guldskildpadden begynde at producere, kun hunner, hvad der vil fører til en gradvis udryddelse af arten.

Guldskildpadder er nogle af de mest almindelige arter, af skildpadder, i Nordamerika og derfor ikke i øjeblikket opført som truede.
Det vil snart ændre sig, forudsiger ISU teamet, fordi kønnet på skildpaddens afkom er bestemt af luftens temperatur, i mens de er unge og stadig udvikler sig, inde i ægget. Team medlem Fredric Janzen har studeret Guldskildpaddens ruge vaner, i over 25 år. Han har fundet ud af, at Guldskildpaddens rede, ligesom mange andre krybdyr, er påvirket af hvor varmt eller koldt det er udenfor. Jo varmere temperaturen er, så vil det resultere i, at der fødes flere hunner, er det koldere, så vil det resultere i, at der kommer flest hanner.

Ved hjælp af data fra Janzen forskning, der hjalp til, at der kunne skabes matematiske modeller, der kan forudsige kønnet i Guldskildpaddens æg, inden de klækker. Holdet havde en succesrate på 40 ud af 46. Deres modeller viser, at en gennemsnitlig temperaturstigning på blot 1,1 ° C ville være nok til, at Guldskildpadden vil producere flest hunner. Den generelle konsensus blandt jordens videnskabsmænd, er, at de gennemsnitlige temperaturer i Nordamerika, vil stige med cirka 4 ° C i løbet af det næste århundrede. Medmindre der sker ændringer, vil det med størst sandsynlighed, udslette Guldskildpadden som art.

Guldskildpadden er i stand til at trække tiden for æglægningen. Holdet konstaterer, at dyrene kan rykke deres æglægning, med op til 10 dage. Hvis det er meget varmt i foråret, så vil hunnerne begynde at lægge æggene tidligere. Det samme kan ske, hvis foråret kommer sent, her kan skildpadden udskyde æg-lægningen nogle få dage, i håb om, at det vil blive varmere. Men det vil ikke være nok til, at forhindre, at det hovedsageligt vil være hunner, der fødes i fremtiden. Holdet siger, selv om skildpadderne vil forsøge, at tilpasse sig, det varmere klima, eventuelt ved at lægge deres æg i skyggen, det vil ikke hjælpe, fordi det stadig vil være for varmt. Guldskildpadden har en lange levetid og tager lang tid om at blive kønsmoden, og på grund af det, vil dyret ikke være i stand til at udvikle sig i takt med den globale opvarmning. Holdet siger, dyrene vil simpelthen løber tør for tid.

Hele artiklen, kan læses her, på engelsk 3. maj 2013 Phys.org/news

Chrysemys picta bellii - guldskildpadde.

Hvad er en skildpadde og hvor kommer de fra ?

Guldskildpadde fra USA.

Et præcist svar på disse spørgsmål, har forskerne længe spekuleret over. Men ny forskning, ledet af Daniel Field fra Yale University og Smithsonian Institution omskriver skildpaddens omstridte evolutionære historie, der er nye beviser på, at skildpadder er nærmere beslægtet til fugle og krokodiller end til øgler og slanger.

Læs original artiklen på YaleNews

Nedenfor kan du læse artiklen, den er oversat af Google. Vi har ikke redigeret i teksten!

Hvad er skildpadder, og hvor kom de fra?

Præcise svar på disse spørgsmål har forskere længe undgået. Men ny forskning ledet af Daniel Field fra Yale University og Smithsonian Institution omarbejder skildpaddens omstridte evolutionshistorie, hvilket giver frisk bevis for, at de velkendte krybdyr er mere beslægtede med fugle og krokodiller end til firben og slanger.

”Disse observationer adresserer et af de definerende biologiske spørgsmål i det forløbne årti og hjælper os med at belyse de grønske rækkevidde af reptiludvikling,” sagde Field, en doktorgradskandidat i geologi og geofysik ved Yale og en predoktor ved Smithsonian Institution's National Museum of Natural Historie. "Vi viser, at skildpadder deler en nyere fælles stamfar med fugle og krokodiller - en gruppe kendt som arkosaurer - end med firben og slanger."

Felt og samarbejdspartnere rapporterer deres fund 5. maj i tidsskriftet Evolution and Development.

Reptiler udgør en enorm dyregruppe på mere end 20.000 arter. Forholdene mellem nogle undergrupper er godt forstået, sagde forskerne. Fugle er mest nært beslægtet med krokodiller blandt levende krybdyr, for eksempel, mens slanger, firben og New Zealands tuatara udgør en naturlig gruppe. Men skildpaddernes præcise sted har været uklar, delvis på grund af modstridende forskningsresultater.

Selvom et stigende antal DNA-sekvensundersøgelser for eksempel viser et tæt evolutionært slægtskab mellem skildpadder og arkosaurer (fugle, krokodiller), er disse undersøgelser undertiden blevet modsagt af anatomiske undersøgelser og anden forskning, der involverer små biomolekyler kaldet mikroRNA'er, der indikerer et tættere forhold mellem skildpadder og firben og slanger.

MikroRNA'er betragtes af nogle forskere som især gode evolutionære markører.

Felt- og samarbejdspartnere besøgte en grundlæggende microRNA-undersøgelse, anvendte opdaterede kriterier for mikroRNA-identifikation og kom til en anden konklusion.

”Flere undersøgelser, der påstås at undersøge mikroRNA'er, fejlagtigt identificerede andre små RNA-molekyler som mikroRNA,” sagde Field. ”I vores undersøgelse indsamlede vi nye microRNA-data fra en række hvirveldyr og fulgte strenge nye retningslinjer for identifikation af microRNA. Da eksperimentet blev omlagt, viste støtte til skildpadder som nærmeste slægtninge til firben og slanger sig bedragerisk, mens støtten til skildpadder som tættere slægtninge til fugle og krokodiller var meget stærk. ”

Kort sagt, sagde han, mikroRNA'er og DNA-sekvenser giver nu et fælles signal, der forener skildpadder og arkosaurer (fugle og krokodiller).

”Disse resultater er spændende, fordi vi for første gang får et konstant evolutionært signal fra forskellige kilder til molekylære data vedrørende skildpaddernes evolutionære position,” sagde Field.

Papiret er "Mod konsilien i krybdefylogeni: mikroRNA understøtter en archosaur, ikke lepidosaur, affinitet for skildpadder."

Andre forfattere på papiret er Jacques Gauthier, også af Yale, Ben King af Mount Desert Island Biologisk laboratorium, Davide Pisani fra University of Bristol, Tyler Lyson fra Smithsonian Institution og Kevin Peterson fra Dartmouth College.

Støtte til forskningen kom fra Yale Peabody-museet, Alberta's regering, det canadiske forskningsråd for naturvidenskab og teknik og NASA.

d.5. maj 2014 Yalenews

Skildpadden kan høre under vandet

En gruppe af forskere fra Danmark og USA under ledelse af Jakob Christensen-Dalsgaard, lektor på Biologisk Institut, har vist, at øret hos sumpskildpadden er tilpasset til at høre undervandslyd.

Forskere fra Syddansk Universitet og Århus Universitet har i samarbejde med amerikanske kolleger vist, at øret hos sumpskildpadden er tilpasset til at høre undervandslyd. Forskerne undersøgte funktionen af øret ved CT scanninger, lasermålinger fra trommehinden under vand og måling af nerveaktivitet.

Den nye opdagelse, som publiceres i det ansete tidsskrift ”Proceedings of the Royal Society B” 21. marts 2012.

Skildpaddens øre har en helt speciel form. I stedet for en normal trommehinde har de en plade, hvor mellemøreknoglen sidder fast i, bag denne plade, i mellemøret, er der et stort luftfyldt hulrum. Målinger af pladens vibrationer viser, at resonans i hulrummet forstærker vibrationerne ved undervandslyd op til 100 gange. Et luftfyldt mellemøre gør altså skildpadden meget mere følsom for undervandslyd.

Opdagelsen har også betydning for vores forståelse af, hvordan øret virker hos andre vandlevende dyr, blandt andre hvaler, sæler, krokodiller og havskildpadder.

(Måske benyttes hørelsen til at lokalisere smådyr og fisk?) Skildpadder ABC ide?

Opdagelsen har betydning for vores forståelse af, hvordan øret virker hos andre vandlevende dyr, for eksempel hvaler, sæler, krokodiller og havskildpadder, og af evolutionen af hørelse.

Forskerne ved ikke, hvad skildpadden bruger sin undervandshørelse til. En god hørelse kan bruges til byttefangst og til at undgå rovdyr, men det er også muligt, at skildpadden laver undervandslyd, som vi bare ikke har registreret endnu. Man har nemlig netop opdaget, at australske og sydamerikanske arter laver flere forskellige undervandslyde.

26.03.2012 Syddansk Universitet

Skildpaddens skjold, er 40 millioner ældre, end tidligere antaget.

Syd Afrikansk halsvender/sideneck turtle (Pelusios niger), her ved siden af sin næsten 260 millioner år gammele familie Eunotosaurus africanus.

Skildpadder er de eneste dyr, der danner et skjold, på ydersiden, af deres krop. Skjoldet er en fusion af modificerede ribben, ryghvirvler og knoglerne i skulderbladet.
Videnskabsmænd på Smithsonian, har for nylig opdaget, at skildpaddens skjold begyndte sin udvikling, 40 millioner år tidligere end hidtil antaget.

Den ældste kendte skildpadde fossil er dateret omkring 210 millioner år tilbage i tiden. Men, der var skjoldet allerede fuldt udviklet. Hvilket ikke gav nogen fingerpeg om skjoldets udvikling/evolution. I 2008, blev der i Kina fundet et 220 millioner år gamle fossil, det var resterne af en tidlig skildpadde arter Odontochelys semitestacea. Fossilet havde en fuldt udviklet plastron/bugskjold, men kun en delvist udviklet rygskjold.

Man har nu fundet en sydafrikansk art der er 40 millioner år ældre end O. semitestacea.

Skildpaddens øje-muskler, kan tilpasse sig begrænset syn

Cooter rød buget.

En skildpadde kan stille sine øjne i forskellige retninger, når dyrets hoved er ude af sit skjold og når hovedet er trukket helt ind under sit skjold.

Normalt sidder skildpaddens øjne på siden af hovedet og skildpadden kan se næsten hele horisonten rundt. Når skildpadden trækker sit hoved ind under skjoldet, så kan dyret stille sine øjne til at kigge fremad.

Læse hele den engelske artikel, i Science Daily

Siden er redigeret d.12. sep. 2023

Hvor stammer skildpadder fra?

Kylling og skildpadder under deres udvikling.

Fra hvilke forfædre har skildpadder udviklet sig? Hvordan fik de deres skjold? Nye data fra det fælles internationale Turtle Genome Consortium, ledet af forskere fra Riken i Japan, BGI i Kina, og Wellcome Trust Sanger Institute i England dokumenterer, at skildpadder ikke er primitive krybdyr, men tilhører en søster gruppe af fugle og krokodiller.

Læs hele artiklen, på engelsk

Nedenfor kan du læse artiklen, den er oversat af Google. Vi har ikke redigeret i teksten!

Kylling og skildpadder under deres udvikling.

Fra hvilke forfædre har skildpadder udviklet sig? Hvordan fik de deres skal? Nye data leveret af Joint International Turtle Genome Consortium, ledet af forskere fra RIKEN i Japan, BGI i Kina, og Wellcome Trust Sanger Institute i England viser bevis for, at skildpadder ikke er primitive krybdyr, men hører til en søstergruppe af fugle og krokodille . Værket kaster også lys over udviklingen i skildpaddens spændende morfologi og afslører, at skildpadden skal udviklede sig ved at rekruttere genetisk information, der koder for lemmerne.

Skildpadder beskrives ofte som evolutionære monstre med en unik kropsplan og et skald, der betragtes som en af de mest spændende strukturer i dyreriget.

"Skildpadder er interessante, fordi de tilbyder en ekstraordinær sag for at forstå de store evolutionære ændringer, der skete i rygsøjlenes historie," forklarer Dr. Naoki Irie fra RIKEN Center for Developmental Biology, der ledede undersøgelsen.

Ved hjælp af næste generations DNA-sequencere har forskerne fra 9 internationale institutioner afkodet genomet til den grønne havskildpadde og kinesiske bløddyrskildpadde og undersøgt udtrykket af genetisk information i den udviklende skildpadde.

Deres resultater offentliggjort i Nature Genetics viser, at skildpadder ikke er primitive krybdyr som tidligere antaget, men er relateret til gruppen bestående af fugle og krokodiller, som også inkluderer uddøde dinosaurer. Baseret på genomisk information forudsiger forskerne, at skildpadder skal have splittet sig fra denne gruppe for omkring 250 millioner år siden, under en af de største udryddelsesbegivenheder, der nogensinde har fundet sted på denne planet.

"Vi forventer, at denne forskning vil motivere til yderligere arbejde med at belyse den mulige årsagsforbindelse mellem disse begivenheder," siger Dr. Irie.

Undersøgelsen afslører også, at til trods for deres unikke anatomi følger skildpadder det grundlæggende embryonale mønster under udvikling. I stedet for at udvikle sig direkte til en skildpadde-specifik kropsform med en skal, etablerer de først hvirveldyrenes grundlæggende kropsplan og går derefter ind i en skildpadde-specifik udviklingsfase. I denne sene specialiseringsfase fandt gruppen spor af lemmerelateret genekspression i det embryonale skall, hvilket indikerer, at skildpaddeskallen udviklede sig ved at rekruttere en del af det genetiske program, der blev brugt til lemmerne.

"Værket giver ikke kun indsigt i, hvordan skildpadder udviklede sig, men giver også antydninger til, hvordan hvirveldyrets udviklingsprogrammer kan ændres for at producere store evolutionære nyheder." forklarer Dr. Irie.

En anden uventet konstatering af undersøgelsen var, at skildpadder har et stort antal olfaktoriske receptorer og derfor skal have evnen til at lugte en lang række stoffer. Forskerne identificerede mere end 1000 olfaktoriske receptorer i bløddyrskildpadden, som er et af de største tal, der nogensinde er fundet i et hvirveldyr, der ikke er pattedyr.

D.28. april 2013