google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html
Æskeskildpadden er en kompakt skildpadde med et højt skjold, der lever det meste af sit liv på land. For at kunne transportere det tunge skjold rundt, kræver det stærke ben og fødder. Derfor er benene korte og tykke og tæerne på fødderne er vokset sammen til en elefantagtig fod. Æskeskildpadderne lever i et anlæg i Randers Regnskovs Asienkuppel. Her har de adgang til den store sø og har mulighed for at kravle på land. På land ser man dem enten solbade eller ligge halvt nedgravet i jorden.
Biologi
For at beskytte sig mod rovdyr har æskeskildpadden et helt specielt lukkesystem i skjoldet. Lige fra fødslen bliver æskeskildpadden født med et hængslet skjold. Når æskeskildpadden trækker sig ind i skjoldet, vil bugskjoldet lukke til i både for- og bagende. Det betyder, at æskeskildpadden kan gemme sig i en fuldstændig tæt kasse, som rovdyrene ikke kan åbne.
Skildpaddens skjold er en del af skelettet. Det er de knogler, der udgør brystkassen hos os, som er omdannet til et lukket skjold - nemlig rygrad, brystben og ribben. Udenpå knoglerne er der et lag af hornplader, der ligesom vores negle til at beskytte knoglerne.
Relation til mennesker
I Asien anses æskeskildpadder ligesom mange andre arter af skildpadder for at være en delikatesse. Man indfanger skildpadderne i naturen og sælger dem på markedspladserne. Mange gange ser man levende skildpadder på markedspladserne, så kødet er så friskt som muligt. Her går de under kummerlige forhold og risikerer at dø af mangel på skygge og vand.
Da man indfanger skildpadderne i naturen, er der mange arter, der er udryddelsestruede. Hvis ikke denne rovdrift på skildpadderne stopper snart, er der risiko for, at mange arter uddør i løbet af de næste 5-10 år.
Æskeskildpadder er en type sumpskildpadder, der på nogle punkter minder om landskildpadder. Hvor landskildpadder lever udelukkende på land og primært spiser planter, opholder sumpskildpadder sig i vand, hvor de spiser smådyr. Æskeskildpadder er semi-akvatiske og tilbringer størstedelen af deres tid på land, dog i fugtige omgivelser, og de skal altid have adgang til vand.i deres akvaterrarie.
Sociale forhold og flokadfærd
Æskeskildpadder er generelt sociale dyr, selvom de ikke er knyttet til en fast flok. Det er muligt at holde en han og en eller flere hunner sammen, men det anbefales at undgå for mange hanner for at minimere risikoen for territorial aggression. Det er vigtigt løbende at sikre, at skildpadderne kan enes om pladsen i terrariet, og hvis nødvendigt udvide akvaterrariet, skabe flere skjulesteder eller opdele dem. Nogle individer kan være mere aggressive end andre, hvilket er normalt blandt krybdyr.
Fodring
Æskeskildpadder spiser hovedsageligt animalsk føde og har kun et lille behov for plantemateriale. Typiske fodertyper inkluderer insekter, kæmpemelorme, kyllingekød, snegle, fisk og regnorme. Ukrudtsplanter kan I forsøge at tilbyde skildpadden, nogle spiser gerne lidt mælkebøtter og andet ukrudt, agurk og salat bør undgås. Sød, moden frugt som bær, melon og banan er også velegnet. Variationen i kosten er vigtig, ligesom det er at tilsætte vitamin- og kalktilskud med D3-vitamin for at sikre korrekt knogleopbygning og sund hud.
Indretning af terrarie
Et akvaterrarium på mindst 250 liter anbefales til unge skildpadder, og større er nødvendigt for voksne. Vanddelen skal være lav, da æskeskildpadder ikke svømmer godt, og de skal kunne klatre op på landdelen. Bundlaget på landdelen bør være fugtig og kan plantes til med med mos og græs, benyt eventuelt kokosmuld, der holdes fugtigt, med god dræning, tilbyd skildpadden skjulesteder som store rødder og huler, det er vigtigt.
Temperaturen i terrariet skal variere mellem 20 til 35 °C, så skildpadderne altid kan finde et område, så skildpadden kan skifte mellem et køligere og varmere område mellem. Solpladsen under varmepæren og UVB-pæren bør ligge på ca. 30-35 °C.
Her kan du læse mere om UVB-lys og varme
Rengøring og vedligeholdelse
Fjern gammelt foder dagligt og rengør terrariet ved behov. Op til halvdelen af vandet kan skiftes ugentlig om nødvendigt, medmindre man har et meget godt filter, så kan man nøjes med at skifte vand med længere mellemrum, udgå det kan man ikke.
Håndtering
Æskeskildpadder kan være mere sky eller aggressive end landskildpadder. Hvis man skal håndtere dem, derfor bør man tage godt fat bagerst på skjoldet.
Aktivering
For at stimulere æskeskildpadder kan man tilbyde levende foder som kæmpemelorme, snegle og regnorme. De kan også holdes udendørs i sommerhalvåret. Skildpadderne nyder at kunne grave sig ned, giv derfor meget gerne skildpadden mulighed for at kunne grave sig ned.
Livscyklus og formering
Æskeskildpadder kan leve op til 30-40 år og bliver mellem 18-25 cm som voksne. Hunnen lægger typisk 3-5 æg, som klækkes efter 76-80 dage, under de rette forhold.
Sundhed og sygdomme
Holdes skildpadden indendørs, så er det vigtigt at æskeskildpadden har en solplads, hvor der hænger både en varmepære og en UVB-pære 5,0 over solpladsen. Vi skal forsøge at efterligne solen, på den måde kan skildpadden optage vitaminer og mineraler fra sit foder, og holde sygdomme fra døren.