YouTube SkildpadderABC
Nyt. Vlog om skildpadder
Del siden
Afrikanske sumpskildpadderarter
Afrikanske sumpskildpaddearter
- Afrikansk hjelmskildpadde (Pelomedusa subrufa)
- Afrikansk sumpskildpadde (Pelusios castaneus)
Af nogle kaldet "halsvender".
Akvarium indretning til de afrikanske arter.
Denne side er opdateret d.14. juli 2023 st.
Afrikansk hjelmskildpadde (Pelomedusa subrufa)
Afrikansk hjelmskildpadde - Pelomedusa subrufa kaldes også Marsh terrapin eller Crocodile Turtle
Hjelmskildpadden er den eneste kendte skildpaddeart der i flok angriber et bytte. Skildpadden kaldes også krokodille skildpadden, fordi de kan angribe et bytte i flok og holde byttet under vandet indtil dyret er druknet.
Ny viden!
Forskere fra Senckenberg Research Institute i Dresden har opdaget genetiske metoder, der viser at sumpskildpadden Pelomedusa subrufa i realiteten indeholder mindst 10 forskellige arter. Den var tidligere anerkendt som en enkelt art og skildpadden er almindelig, i næsten hele Afrika, på Madagaskar og i de arabiske lande.
Kilde Juraforum.de
Afrikansk hjelmskildpadde - Udseende
Pelomedusa subrufa på land i Syd Afrika. Skildpadden ser sød ud med sit smil, men dyret er en is-kold dræber.
English text at the bottom of the page.
Pelusios castaneus. Kan du læse om, længere nede denne side, den bliver tit forvekslet med Pelomedusa.
Pelomedusa subrufa er forholdsvis lille sumpskildpaddeart, de fleste individer af Pelomedusa når en skjoldlængde på 12 - 20 cm., nogle dyr, kan opnå en rygskjoldlængde, på op til 30 cm. En rekord stor hjelmskildpadde, er set i Sydafrika, med en rygskjoldslængde på 32,5 cm. (Loveridge 1941).
Skildpaddens nakke, er meget kort. Skjoldet er jævnt og set fra siden, er skjoldet normalt helt jævnt, men, man se dyr, med en lille køl langs rygskjoldet. Bugskjoldet er gullig til cremefarvet, men kan sommetider være mørkere, samlingerne er næsten altid sorte. Bugskjoldet er ikke konkav og er skåret skarpt af foran. Bagtil slutter bugskjoldet i et stort anal v-hak.
De voksnes skjoldfarve varierer fra beige til grønsort. Skildpaddens hoved har normalt samme farve som rygskjoldet, beige, brun eller sort, måske med nogle lyse og mørke pletter på toppen af hovedet. Halsen har en lysere farve, med to gule føletråde. Halen har samme farve som resten af kroppen. Skildpadden mangler svømmehud mellem tæerne. Derfor er det en god ide at indrette skildpaddens akvarium med mange klatremuligheder, så det er let for skildpadden at nå overfladen.
Oversiden af halen og lemmerne er grålig brunt, mens undersiden er gullig. Hannen kendes ved sin lange og tykke hale. Hunnerne har en tendens til at have en kortere hale og et bredere rygskjold.
Unger har en skjoldstørrelse på omkring 2,5 - 3 cm i længden, og er oliven til sort i farven.
Skildpadden har to små knuder, der sidder under hagen og moskuskirtler, der sidder i siderne af rygskjoldet.
Kend forskel på underarterne
Bugskjoldets kendetegn.
I naturen
African Helmeted Turtle -Pelomedusa subrufa.
Skildpadden er ret svær at se i sine naturlige omgivelser. Dyrets farver er brun til beige, hvor den gemmer sig på bunden af vandløb eller i mudderet, hvor den kan ligge i lang tid.
Opførsel. Pelomedusa er aggressiv overfor andre skildpaddearter og bør derfor holdes for sig, i et arts akvaterrarium. Skildpadden vil angribe og skade eller endda dræbe andre skildpadder, der ikke er dens art. Sætter du to Pelomedusa hanner sammen, så vil de slås.
Temperatur. Anbefalet vandtemperatur er 26 - 28 grader og solpladsen bør have en temperatur på 32 - 35 grader.
Havedam. Kan de afrikanske skildpaddearter sættes ud i en havedam om sommeren? Nej, temperaturen i dammen er ikke varm nok for dyrene.
UVB-lys og varme. Du kan læse mere om, hvilke pærer der skal bruges og hvorfor det er livsnødvendigt med UVB-lys og varme til dine sumpskildpadder: UVB-lys og varmepære
I fangenskab
Afrikansk hjelmskildpadde (Pelomedusa subrufa subrufa/nigra) han har ingen hængsel på bugskjoldet.
Din nye skildpadde kan vise sig at være en udfordring, når det kommer til fodring, da Pelomedusa kan være ret så kræsen.
Pelomedusa er normalt kødædende, derfor vil selv de mest kræsne skildpadder reagere entusiastisk på levende bytte f.eks. regnorme. Forsøg alligevel at få skildpadden til at æde kommercielt foder. Det kan blive anstrengende i længden at finde levende foder til skildpadden.
Føde. Nogle af de vigtigste elementer i skildpaddens kost er insekter, små krebsdyr, fisk, regnorme, og snegle. De kan også æde ådsler. De fine kløer på skildpaddens fødder, hjælper dem med til at rive sit bytte fra hinanden.
Grupper af disse skildpadder, er blevet observeret, at de i fællesskab fanger og drukner større byttedyr, såsom duer.
Underarter Pelomedusa subrufa
Pelusios castaneus (læs om arten, længere nede på siden), den forveksles let med Pelomedusa. Forskellen er let at se, Pelomedusa har ingen hængsel på bugskjoldet. Hængslet kan tydeligt ses på denne Pelusios castaneus. Skjoldet kan bøjes, i hængslet, så hovedet og forbene kan trækkes ind og beskyttes.
Slægten Pelomedusa består af en enkelt art, Pelomedusa subrufa, med tre underarter, P.s. subrufa, P.s. olivacea og P.s. nigra (Bonin, Devaux, and Dupré, 2006; Ernst and Barbour, 1989).
De tre anerkendte underarter. Forskellen ligger primært i størrelsen på deres plastron/bugskjold.
- P.s. subrufa er den almindelige underart. The eastern helmeted turtle, "den østlige hjelm skildpadde", findes i det meste af Afrika, syd for Sahara.
- P.s. nigra. The black spottede helmeted turtle "den sortplettede hjelm skildpadde", er kun fundet i Sydafrika og i KwaZulu-Natal, fra Free State til Kimberley.
- P.s. olivacea. The western helmeted turtle, "den vestlige hjelm skildpadde", er fundet fra det nordlige Etiopien og Sudan, vest for Nigeria og Cameroun.
Vi anbefaler stærkt, at grupperne af de tre underarter fortsat holdes separat fra hinanden, så den genetiske identitet opretholdes.
Denne underart (foto ovenfor), Pelomedusa subrufa subrufa - den almindelige afrikanske hjelmskildpadde, strækker sig fra Sudan til Ghana og sydpå til Western Cape Provinsen og på Madagaskar.
Levested Pelomedusa subrufa - African Helmeted Turtle
Levested for den Afrikanske hjelmskildpadde - Pelomedusa subrufa
Pelomedusa subrufa er en ældgammel skildpaddeart, der i dag findes i hovedparten af Afrika, syd for Sahara.
- P.s. subrufa - den almindelige hjelmskildpadde, findes i det mest af Afrika, syd for Sahara, strækker sig fra Sudan til Ghana og sydpå til Western Cape provinsen og på Madagaskar.
- P.s. nigra - den sortplettede hjelmskildpadde, er kun fundet i Sydafrika og i KwaZulu-Natal, fra Free State til Kimberley.
- P.s. olivacea - den vestlige hjelmskildpadde, er fundet fra det nordlige Etiopien og Sudan, vest for Nigeria og Cameroon.
Skildpadden i naturen
Skildpadder ligger her på ryggen, af en flodhest.
Skildpadden er ekstremt specialiseret i et krævende miljø, hvor voldsom regnvejr udskiftes med ekstrem tørke. Denne skildpadde er fundet i sumpe, damme og vandhuller i lavlandsområder og helt op til 3.100 meters højde. Gennem regntiden, bevæger skildpadden sig fra sump til sump og når de så tørrer ud, begraver skildpadde sig dybt nede i mudret, hvor den kan ligge i dvale i måneder. Gennem den tid, hærder mudret sig over skildpadden til en hård skal, hvorunder en vis fugtighed kan holdes. Gennem regntiden deler hjelm skildpadden tit vandhullet med mennesker og hovdyr.
Skildpadden er ikke kræsen, men dens hovedføde er kød. Lever skildpadden i et magert miljø, så æder den alt på dens vej; insekter, fisk, krebsdyr, padder, snegle, regnorme, små krybdyr, fugleunger og dyreunger. Skildpadden jager tit i flok, de holder sig ikke tilbage fra at tage en due og pattedyr, der er større end dem selv, som de så trækker ned under vandet og drukner, før de æder det. De æder meget gerne ådsler, som endda kan være meget store.
De er blevet filmet, hvor de har "renset" en flodhest, for parasitter, forsigtigt har de trukket parasitter ud af de store dyrs hud. Det er observeret, at det ser ud som om, at der er en slags hierarki mellem skildpadderne, hvor de dominerende skildpadder får lov til at vælge de største dyr, at "rense".
Parring foregår om foråret eller efteråret, afhængig af, hvor i Afrika det finder sted. Hunnen kan lægge op til 42 æg i et kuld, men 16 er det normale. Skildpadden lægger åbenbart kun et kuld om året. Reden er ret dyb og har en flaske facon. Gennemsnitsstørrelsen på æggene er 38 x 22 mm. Æggene bliver lagt med et slimlag, der beskytter æggene mod udtørring. Ungerne kommer frem efter 80 dage. Ungernes farve er oliven til det sorte, deres længde ved klækning er 30 mm lang.
Beskyttelse af skildpadden
Bogen kan købes i boghandlen. Bogen er for børn og indeholder korte spændende historier, fra forskellige kulturer.
I store dele af Afrika fanges og spises hjelm skildpadden.
Skildpadder bliver solgt til bilister, af børn der står langs vejene i begyndelsen af regntiden. Det er på det tidspunkt, at skildpadden dukker frem fra deres mudrede gemmesteder og begynder at bevæge sig rundt.
Men de bliver også med spader gravet op af landsbybeboerne, som er klar over, at skildpadden går i dvale under tørketiden.
(Skildpadder, der lever i kolde egne, går i vinterdvale fordi det er koldt, skildpadder der lever i varme områder, går i dvale fordi der er tørke).
På grund af skildpaddens moderate størrelse, så er dyret aldrig blevet særligt skattet som menneskeføde. Indsamlingen af skildpadden foregår ikke systematisk, så derfor findes der ingen større kommerciel handel med skildpadden. Skildpadden ser ud til, at være i god form, udover skildpaddens levesteder.
Reproduktion og unger
Pelomedusa subrufa subrufa unge.
Hunnen er kønsmoden, når hun har en skjoldlængde på ca. 12 cm.
Parring foregår i vandet, hvor hannen griber fat i hunnens rygskjold og ryster sit hoved fra side til side.
P.s. subrufa lægger et kuld æg om året, den gennemsnitlige kuldstørrelse er mellem 7-17 æg. Reden graves ud og ned, i en dybde på ca. 15 cm. Æggene er hvide/grålige og dækket af et klart slimlag. Æggene måler 28-31 mm x 15-18 mm og vejer ca. 4-6 gram. Frugtbare æg, bliver hvide i æggets ender. Udrugnings tiden er normalt mellem 65-68 dage.
P.s. subrufa er ganske små, når de klækkes, vejer kun 3,5-4 gram. Ungerne er ensfarvet sorte, med grønne øjne og en cremefarvet hage. Når ungerne bliver ældre, så udvikler de hvide pletter på kanten af rygskjoldet. I 6-9 måneders alderen begynder ungerne at ligne de voksne. Omkring 2 års alderen skifter skildpadden farve fra det grå til det mere brune.
Det er ikke sikkert, at man ser ungerne solbade, før de er omkring et år gamle. Men dyrene skal have adgang til både en UVB-pære og en varmepære.
Se nedenfor på siden, hvilke pærer vi benytter til vores skildpadder.
Afrikansk sumpskildpadde (Pelusios castaneus), af nogle kaldet halsvender
Videoen viser en Pelusios castaneus, forveksles let med Pelomedusa. Forskellen er let at se, Pelomedusa har ingen hængsel på bugskjoldet. Hængslet kan tydeligt ses på denne Pelusios castaneus. Pelusios er en rolig art, hvilket man ikke kan kalde Pelomedusa/Hjelmskildpadden.
Skildpadden her havde alger på skjoldet, da vi modtog ham. Efter få dage, med UVB-lys og varme, så var algerne væk.
Kaldes også "sidevender", på grund af måden skildpadden trækker hovedet ind under skjoldet. African sideneck turtle.
Levested. Vest Afrika i Senegal øst gennem Guinea-Bissau, Guinea, Sierra Leone, Liberia, Elfenbenskysten, Ghana, Togo, Benin, Nigeria. Derefter fra Gabon til det nordlige Angola. Også på Kap Verde og Sao Tome Øer.
Størrelse. Op til 30 cm. Moderat hvælvet skjold, uden køl eller takker.
Habitat. De lever i en række vandområder herunder, floder, søer, sumpe og damme. Mange af disse vande, de tørre op i sommerperioden og skildpadder går i en aestivate* tilstand.
*(Aestivation. Det minder lidt om vinterdvale. Dyrene er inaktive og har et nedsat stofskifte. Tilstanden indtræder som reaktion på høje temperaturer og tørre forhold.)
Skildpadden bliver hurtig fortrolig med dens ejer og er altid klar til at få en godbid. Men, du skal ikke fodre skildpadden mere end hver anden dag.
Skildpadden vil være god at holde i et artsakvarium, hvor der er et par eller tre skildpadder sammen. Et akvarium på ca. 500 liter, gerne endnu større.
Skildpadden tilpasser sig ret hurtigt livet i et stort akvarium eller lignende installationer indendørs. Skildpadden vil spise de planter, du sætter ned i akvariet. Har du akvariefisk i dit akvarium, så vil denne skildpadde normalt stille og roligt få fiskene fanget og spist. Især, hvis det er et lille akvarium, dyrene lever i.
Skildpadden vil gerne kunne komme let op til vandoverfladen. Det vil være en god ide, at have trærødder og anden dekoration i akvariet, så en hun lettere kan skjule sig for en lidt for parringsivrig han.
Skildpadden ligger meget oppe på land og soler sig. Du kan give skildpadden et land med muldjord, som skildpadden gerne graver sig ned i. En træstamme, der flyder rundt, vil skildpadden også gerne lægge sig op på.
Skildpadden kan ikke sættes udendørs i en havedam, fordi temperaturen på vores breddegrader ikke er varm nok.
Derfor skal skildpadden holdes inde, enten i et passende artsakvarium eller en indendørs dam. Vandets temperatur skal ligge på 25-28 grader året rundt.
Skildpadden er registreret til at blive over 50 år i fangenskab.
UVB lys og varme er helt nødvendig for at skildpadden kan optage de mineraler, kalk og vitaminer der findes i skildpaddens foder.
Skildpadder er krybdyr og reagerer fuldstændig anderledes end pattedyr gør på det foder de spiser, og skildpadder optager også mineraler og vitaminer anderledes.
UVB pæren til denne art, skal være en 5,0 / 6,0, kaldes også Forest og 100.
Kost. P. castaneus er altædende i naturen, den spiser både plante og animalsk foder. Du kan fodre din skildpadde med en god sumpskildpadde-foderpiller (der indeholder D3 vitaminer og kalk), fisk, snegle, vandplanter.
Skildpadden spiser meget, hvis dyret får muligheden for det. Skildpadden vil hurtig lærer at genkende sin ejer, som "føde giver", skildpadden vil derfor komme imod sin ejer og tigge.
Køn. Hannerne har længere og tykkere haler og en let konkav plastron/bugskjold.
Opførsel. Denne art er meget rolig, og vil normalt ikke forsøge at bide, når skildpadden håndteres. Men, du skal være opmærksom på, at skildpadden har nogle skarpe kløer, hvis dyret forsøger at slippe løs.
Pelusios kan klappe det forreste af bugskjoldet op, så den dækker og beskytter hoved og ben. Skildpadden kan ikke trække sit hoved, lige tilbage, i stedet for, vender skildpadden hovedet sidelæns, ind under skjoldet, den kaldes derfor også "sidevender."
UVB lys er meget vigtigt for sumpskildpadder
Godt sæt pærer: Reptisun UVB 5,0 13w Halogen varmepærer 35w. www.SkildpaddeShop.dk
Skildpadder, der lever indendørs.
De allerfleste sygdomme hos skildpadder, opstår fordi dyrets ejer ikke har hængt både en UVB-pære og en varmepære op over skildpaddens solplads. - Over 60% af alle ”kæleskildpadder” er syge! Det er fakta og kunne så let undgås, hvis skildpaddens ejer og dyrehandler ved, hvad der er vigtigt og nødvendigt for en skildpadde. Det ved du heldigvis nu.
UVB-lys kan anskaffes som pærer, hvilket de fleste gør og som lysstofrør. Varmepæren kan i princippet være alle pærer, der lyser og afgiver varme nok.
Vigtig viden, en UVB-pæres stråler, virker kun godt nok inden for det første år. Herefter har UVB-strålerne fra pæren tabt så meget værdi, at pæren nu skal udskiftes med en ny UVB-pære. Bemærk, UVB-pæren kan for det meste endnu lyse, med pæren afgiver ikke nok UVB-stråler. Du kan eventuelt nu benytte den brugte pære et andet sted. Husk, UVB- og varmepærer skal kasseres til genbrugsaffaldet.
VestAfrikansk sumpskildpadde (Pelusios castaneus)
Vi anbefaler at du skriver dato på pærens sokkel, hvornår pæren er udskiftet, så husker du lettere, hvornår pæren igen skal skiftes, efter højst 1. år.
Til en solplads skal der bruges både en UVB-pære og en varmepære. Altså to pærer.
Foto: Se eksempel på en god UVB- og varmepære ovenfor.
Vi skal forsøge at efterligne naturen og solens stråler. Derfor hænger vi både en UVB-pære og en varmepære op over solpladsen, og sammen efterligner pærerne solens stråler. Din skildpadde vil nu søge lyset ved at vende sig op imod pærerne, i naturen vil det være solens stråler, skildpadden vender sig imod.
Lad være med at anskaffe dig bundvarme til skildpadden, det kan være udmærket til en gekko, men du har en skildpadde der vil have lys/solen som varmegiver.
Både UVB- og varmepæren hænges sammen, lige ved siden af hinanden, enten i pære-fatninger eller i terrarielamper.
De fleste UVB-pærer gavner skildpadden, hvis de ikke hænger mere end højst 15 cm over skildpadden. Men, tjek altid æskens fakta. UVB i lysstofrør virker gerne ved lidt større afstand, her må du tjekke, hvad fabrikanten skriver på æsken.
Temperaturen på solpladsen, skal være 35-38 grader under varmepærerne, vil være passende for de afrikanske sumpskildpaddearter.
Temperaturen reguleres ved at hæve eller sænke varmepæren. Er der for koldt på solpladsen, skal varmepæren sænkes lidt og omvendt. Vi kan desværre ikke give dig nogle centimeter, så den rette højde rammes, det afhænger helt af de omgivelser, varmepæren hænger i. Benyt et termometer, læg det på solpladsen og mål temperaturen. Tjek temperaturen en gang imellem, på solpladsen, en ny varmepære vil ændre effekt, i løbet af sin levetid.
Bemærk, alle skildpaddearter skal have adgang til både UVB-lys og varme. Ingen skildpadde uden undtagelse.
Som varmepære, benytter vi i dag halogen spotpære på 35 eller 50 watt, hvilket er nok til at varme de fleste solpladser op til 35-38 grader. Har du flere sumpskildpadder, skal du afpasse antallet af solpladser.
Halogen spotpære kan holde til vandsprøjt og har en levetid på flere tusinde timer.
En glødepære kan ikke tåle vandsprøjt eller tåle at blive berørt når den er varm. Glødepæren holder kun 2-4 måneder i et skildpaddeanlæg. Halogen spotpæren er meget billigere over tid.
Sørg for at skildpaddens land er stort nok til også at have et lidt køligere område, hvor skildpadden kan trække hen, hvis den ikke vil ligge direkte på solpladsen. Skildpadden kan så selv bestemme, hvilken temperatur den vil ligge under.
Ide til at bygge en solplads: Akvarium indretning
Din skildpadde holder sin fordøjelse og krop i gang, ved at kunne flytte sig rundt i akvariet og op på land, som skildpadden har behov for. Husk, din skildpadde er koldblodet dyr og skildpaddens krop, har den samme temperatur som dyrets omgivelser afgiver. Ligge skildpadden under UVB- og varmepæren, så har skildpadden behov for varme, fodret skal fordøjes og kroppen kan udvikle sig.
Vil du vide mere om, hvad koldblodet dyr (vekselvarme) er: Skildpadder = Krybdyr
De mest brugte UVB-pærer, der benyttes til de allerfleste skildpaddearter, kaldes enten 5,0 – 6,0 – 100 – Forest, det er en skala der fortæller om UVB-strålernes kraft. Skalaen der bruges, afhænger af fabrikatet du anskaffer dig. UVB-pærer kan anskaffes som sparepærer, hvilket er udmærket, de findes normalt i 13 watt og 26 watt. En UVB-pære på 13 watt er normalt nok for de fleste.
Advarsel: Du må ikke give dine skildpadder en kraftigere UVB-pære, eksempel 10,0 – 12,0 og dermed tro at den stærkere pære bare kan hænges højere op. Mere er ikke bare bedre, men kan rent ud sagt være livsfarlig for din skildpadde.
Din skildpadde skal have adgang til både UVB-lys og varme for at kunne optage vitaminer, mineraler og kalk fra det gode foder, du giver den til gavn for skildpaddens krop og skjold.
Har skildpadden ikke adgang til UVB-lys og varme, så vil det gode foder, du har givet skildpadden, bare løbe lige igennem skildpadden og ikke gavne dyret, din skildpadde vil blive syg og til sidst vil din skildpadde dø.
UVB-lys øger skildpaddens appetit, aktivitetsniveau, parringsadfærd og mulighed for at optage vitaminer og mineraler. UVB-lys er nødvendig for, at dyrets skjold og skelet kan udvikle sig som det skal og skildpadden kan skifte sine skæl og skjoldplader uden problemer, som dyret vokser til.
Mangler skildpadden UVB-lys og varme, så vil din skildpadde ikke kunne skifte skæl og ham/hud. Kan skæl og hamskifte ikke foregå normalt, så vil din skildpadden kunne ende med at blive deform og kroppen og dens organer ikke udvikle sig optimalt, din skildpadde vil heller ikke have kræfter og energi til at lægge æg.
En voksen skildpadde hun, der ikke lægger æg, det er tegn på at der er noget galt, normalt er det fordi skildpadden ikke har adgang til UVB-lys og/eller varme.
Din skildpadde har behov for en normal døgnrytme, med dag og nat, lader UVB- og varmepæren lyse i ca.12 ad gangen, i døgnet.
Husk, at UVB-lys ikke kan trænge gennem glas, plexiglas, akryl, Polycarbonat eller andre materialer. Så vil UVB-lyset ikke hjælpe din skildpadde.
Inden du går ud og handler en UVB-pære, skal du selv finde ud af, hvad det er du søger efter? – Lær at genkende en UVB-pære? Du kan ikke regne med at din lokale dyrehandler ved nok? Vi har tit set nye skildpaddeejer komme hjem med en forkert pære.
Bemærk. En UVB-pære koster mellem kr.175-kr.250
Du kan læse mere om UVB-lys og varme, hvordan du genkender en UVB-pære, test, biologien og hvorfor det rette lys er livsvigtigt for din skildpadde: UVB-lys og varme
Vi ved godt der findes pærer, hvor fabrikanten påstår at pæren indeholder både UVB-lys og varme. I praksis bliver pærerne enten meget for dyre at anvende eller fungere i praksis ikke godt nok. Vi har testet det meste på markedet. Vent med de specialpærer, indtil du har fået meget mere erfaring med at holde skildpadder.
Find dine pærer på Skildpaddeshop.dk
Reproduktion og unger
Pelusios castaneus nyfødt.
Reproduktion. Hunnen kan lægge flere kuld æg om året. Hunnerne begraver deres æg dybt. Grunden til det kan være, fordi de vil beskytte æggene, for æg ædende fjender eller det kan være en sikkerhedsforanstaltning for, at æggene skal kunne undgå den ekstreme varme og risikoen for at tørre ud, i den afrikanske sol, hvis æggene ligger for tæt ved overfladen.
Ungerne er hårdføre og vokser hurtigt.
Men, sørg for at holde ungerne for sig, og væk fra de altid sultne voksne dyr, så de voksne dyr ikke får et for let måltid!
Du kan have ungerne, i et akvarium med rent og godt filtreret vand, UVB-lys og varme, ungerne må gerne have adgang til et par solpladser. Ungerne spiser meget forskelligt foder, små vanddyr, især orme, de vil hurtigt lære at spise af et godt færdig foderprodukter til sumpskildpadder. Hold gerne nogle vandplanter, eventuelt vandpest og andemad i deres akvarium, så de får tilfredsstillet deres behov for planter.
Æggenes overflade er usædvanlige kalkholdig. Kuldstørrelsen varierer fra 11 til 19 æg.
Temperaturafhængige kønsbestemmelse.
Levested Vest-Afrika
Kort fra Wikimedia Commons
Pelusios castaneus hos Skildpadder ABC
Pelusios castaneus hos Skildpadder ABC
Lidt ekstra fakta
Halsvender findes hovedsageligt på den sydlige halvkugle. I Sydamerika, Afrika syd for Sahara, Indonesien, Australien og Ny Guinea, undtagelsen er de isolerede arter der lever på den arabiske halvø.
Bortset fra den indonesiske øgruppe var alle disse regioner engang en del af Gondwana, det gamle superkontinent, der eksisterede for mellem 250 millioner og 150 millioner år siden.
African helmeted turtle - Pelomedusa subrufa
Crocodile with a group of African helmet turtles. - Krokodille sammen med en flok Afrikanske hjelmskildpadder.
English text
Description
Pelomedusa subrufa
(Lacepède, 1788)
African helmeted turtle
Recognition
The brown to olive carapace is oval, broad, and rather flattened dorsally; most individuals are under 20 cm in carapace length, but Loveridge (1941) recorded a South African male 32.5 cm long. The carapace may be smooth or slightly serrated posteriorly, and may have a slight keel on the 2nd to 4th vertebras. Vertebral 1 is broader than long and the largest of the five; the 4th is also broader than long. No cervical scute is present. The plastron is usually yellow to cream coloured, but may be brownish or have dark seams. It is broadest anteriorly but narrows and is deeply notched posteriorly. No hinge is present. A large plastral fenestra remains open until adulthood in the southern race P. s. subrufa, but closed by adulthood in the northern subspecies P. s. olivacea. The plastral formula is usually: hum > fem > intergul > an > abd > gul > pect. The yellow to brown bridge is well-developed, but somewhat narrow. On it are small wedge-shaped mesoplastral bones between the hyo- and hypoplastral bones. Ventrally, the marginal scutes are usually plain yellow, but in one race dark triangles are present along the seams. The skull lacks a supratemporal roof, and the quadratojugal is widely separated from the parietal. Dentary bones are not fused at the symphysis. A very small, almost indistinguishable ridge occurs on the median alveolar surface of the upper jaw. The snout protrudes. The head is brown to olive dorsally, and dark or light mottlings may be present. Laterally it becomes yellow to cream colored at the level of the dorsal edge of the tympanum. Ventrally it is unicolored yellow to cream, and two yellow barbels are present on the chin. Dorsally there are two supraorbital scales separated by a longitudinal seam. These are followed by a large frontal scale laterally bordered by two temporal scales. Neck, limbs, and tail are gray brown to olive dorsally or anteriorly, but yellowish ventrally or posteriorly. The webbed toes are composed of only two phalanges.
Stock (1972), Kiester and Childress (in Gorman, 1973), and Killebrew (1975a) reported a karyotype of 2n = 34 for Pelomedusa, but Bull and Legler (1980) reported it as 2n = 36 with 5 pairs of macrochromosomes and 13 pairs of microchromosomes.
Adult males have concave plastra with a narrower posterior lobe, and long, thick tails. Females have somewhat broader carapaces, flat plastra, and short tails. Rödel and Grabow (1995) observed males from Ivory Coast with red-spotted, nearly white heads, which they suggested might be breeding coloration.
Distribution
Pelomedusa subrufa inhabits subtropical and tropical Africa from Ethiopia, southern Saudi-Arabia and Yemen, and the Sudan westward to Ghana, Senegal, Mali, Nigeria, and the Cameroons, and southward to Cape Provinces of South Africa. It is also known from many localities on Madagascar.
Geographic Variation
Currently three subspecies have been described. The nominate race, Pelomedusa subrufa subrufa (Lacepède, 1788), the common African helmeted turtle, has its pectoral scutes meeting at the midline of the plastron. It occurs from Somalia and the Sudan west to Ghana and southward to the Cape of Africa and on Madagascar. The North African helmeted turtle P. s. olivacea (Schweigger, 1812) is a more northern race, ranging from Ethiopia and the Sudan westward to Senegal, Ivory Coast, Nigeria and Cameroon; it also occurs in Saudi Arabia and Yemen. Its pectoral scutes are widely separated. The black helmeted turtle P. s. nigra Gray, 1863c is found only in South Africa, from Kwazulu-Natal, Free State and Eastern Cape to the line joining Kuruman, Kimberley, Graaf Reinet, and Grahamstown (Bour, 1986). Its pectoral scutes meet at the midline of the black to dark-brown plastron, and it has dark triangles on the ventral surface of the marginals and dark dashes on the dorsal surface of the head. Wide zones of intergradation occur where the races meet.
P. s. olivacea and P. s. nigra were resurrected based on a low number of characters. Gasperetti (in Gasperetti et al., 1993) investigated a large series of museum types and concluded that these characters are not consistent throughout the range. Perhaps it is best to consider Pelomedusa subrufa a variable monotypic species at present, pending re-evaluation of the diagnostic features of the currently recognized subspecies.
Habitat
The helmeted turtle is semi-aquatic, living in temporary marshes, creeks, and rain holes in the open country of Africa, generally south of the Sahara Desert. It is seldom found in heavily forested areas, but is known to occur from the coastal plain to upland savannahs of 3100 m elevation. Large populations sometimes inhabit the rain pools used as watering holes by African ungulates. The habitat requirements of Pelomedusa are apparently too dry for Pelusios, and for this reason Wood (1973) feels Pelomedusa has not been preserved as fossils as often as Pelusios, which inhabits permanent water bodies. When the temporary pools dry up, Pelomedusa buries itself in the mud bottoms until the next rainy season. Loveridge (1941) reported that South African individuals may hibernate out of water in soft soil or beneath leaves from May to August.
Natural History
Courtship and mating occur in the spring. The male pursues the female with extended head and neck, often touching her hindquarters and vent with his snout. If she is nonreceptive, the male often snaps at her tail and hindlimbs. He then mounts her carapace from the rear and hooks the claws of all four feet under her marginals. His head and neck are then extended forward and downward and he sways these back and forth in front of her face while expelling a stream of water through his nostrils (Ernst, 1981a). Eventually coitus is achieved.
Nesting occurs in late spring or early summer. Nests are flask shaped and about 10-17 cm deep. At Comoé National Park, Ivory Coast, Rödel (1997) observed female P. s. olivacea migrate at least a kilometer from their nearest habitats to nest beside a plateau, where the eggs were deposited in very rocky places; the hatchlings had to climb up several meters of rock to some small pools of water where food was severely limited.
Apparently only one clutch of up to 42 eggs (Jaques, 1966; Pritchard, 1979) is laid each season; however, the normal clutch seems to be about 13-16 eggs. The white elongated (38 x 22 mm) eggs have a membranous shell and are covered with slime when laid. Hatchlings occur in 75-90 days; they are olive to black, with 25-30 mm carapaces.
Pelomedusa is carnivorous, feeding on a variety of insects, earthworms, crustaceans, snails, fish, amphibians, small reptiles, birds, and mammals. It seizes prey in its mouth and then uses the forefoot claws to tear it into shreds. Where population densities are high, several turtles may attack larger prey such as a small aquatic bird in consort, drag it underwater, and tear it apart while alive. They also feed on carrion. Rochat et al. (1962) have reported that they may act as cleaners and pick off ectoparasites from the hides of rhinoceroses that enter their water holes.
Basking is common in subtropical wild individuals, but apparently the sun is too hot for them to bask in the more tropical parts of their range. During the rainy season they wander from rain pool to rain pool, thus becoming widely distributed.
According to Loveridge (1941), when first captured, helmeted turtles emit an offensive musky odor from glands opening opposite the 4th and 8th marginals; however, they soon tame and become excellent pets.
Remark
Several authors (King and Burke, 1989; Iverson, 1992) have suggested that the original publication by Lacepède was made unavailable by the International Commission of Zoological Nomenclature in 1987. Instead, this species was attributed to Bonnaterre (1789). However, Bour et al. (1995) have presented evidence that the first volume of Lacepède's work still is available.
IUCN Red List Status (1996)
Not listed.
Literature
Bonnaterre, J. P. 1789-1790. Encyclopédie Mécyclopédique et méthodique des trois règnes de la Nature. Two volumes. Panckoucke, Paris. 246 pp.
Bour, R., A. Dubois, and R. G. Webb. 1995. Types of recent trionychid turtles in the Muséum National d'Histoire Naturelle, Paris. Dumerilia 2: 73-92.
Bour, R. 1986. Note sur Pelusios adansonii (Schweigger, 1812) et sur une nouvelle espèce affine du Kenya (Chelonii, Pelomedusidae). Stud. Palaeocheloniol. 2: 23-54.
Bull, J. J., and J. M. Legler. 1980. Karyotypes of side-necked turtles (Testudines: Pleurodira). Canadian J. Zool. 58: 828-841.
Ernst, C. H. 1981a. Courtship of the African helmeted turtle (Pelomedusa subrufa). British J. Herpetol. 6: 141-142.
Gasperetti, J., A. F. Stimson, J. D. Miller, J. P. Ross, and P. R. Gasperetti. 1993. Turtles of Arabia. Fauna of Saudi Arabia, Vol. 13: 170-367.
Gorman, G. C. 1973. The chromosomes of the Reptilia, a cytotaxonomic interpretation. In: A. B. Chiarelli and E. Capanna (eds.), Cytotaxonomy and Vertebrate Evolution, pp. 349-424. Academic Press, New York.
Gray, J. E. 1863c. Notice of a new species of Pelomedusa from Natal. Ann. Mag. Natur. Hist. (London) (3)12: 99-100.
Iverson, J. B. 1992. A Revised Checklist with Distribution Maps of the Turtles of the World. Privately printed. Paust Printing, Richmond, Indiana. 363 pp.
Jaques, J. 1966. Some observations on the Cape terrapin. African Wild Life 20: 137-150.
Killebrew, F. 1975a. Mitotic chromosomes of turtles: 1. The Pelomedusidae. J. Herpetol. 9: 281-285.
King, F. W., and R. L. Burke. 1989. Crocodilian, Tuatura, and Turtle Species of the World: A Taxonomic and Geographic Reference. Assoc. Syst. Coll., Washington, D. C. 216 pp.
Lacepède, B. G. E. 1788. Histoire naturelle des quadrupèdes ovipares et des serpens. Vol. I [Ovipares]. 18+651 pp. Paris.
Loveridge, A. 1941. Revision of the African terrapin of the family Pelomedusidae. Bull. Mus. Comp. Zool. Harvard 88: 467-524.
Pritchard, P. C. H. 1979. Encyclopedia of turtles. T. F. H. Publ., Inc., Neptune, New Jersey. 895 pp.
Rochat, K. C., N. N. Deane, and A. M. Erasmus. 1962. Foods and feeding. Water tortoise Pelomedusa subrufa. Lammergeyer 2: 69.
Rödel, M. O., and K. Grabow. 1995. Die Schildkröten und Krokodile des Comoé-Nationalparks, Elfenbeinküste (Reptilia: Testudines et Crocodylia). Faun. Abh. St. Mus. Tierk. Dresden 20(8): 133-144.
Rödel, M.-O. 1997. Lebensräume und Entwicklung junger Starrbrust-Pelomedusen Pelomedusa subrufa olivacea (Schweigger, 1812) im Comoé-Nationalpark, Elfenbeinküste (Testudines: Pelomedusidae). Herpetozoa 10(1/2): 23-33.
Schweigger, A. F. 1812. Monographiae Cheloniorum. Königsberg. Arch. Naturwiss. Math. 1: 271-368, 406-458.
Stock, A. D. 1972. Karyological relationships in turtles (Reptilia: Chelonia). Canadian J. Genet. Cytol. 14: 859-868.
Wood, R. C. 1973. A possible correlation between the ecology of living African pelomedusid turtles and their relative abundance in the fossil record. Copeia 1973: 627-629.
Names
African helmeted turtle [English]
Pélomèduse roussâtre [Français]
Starrbrust-Pelomeduse [Deutsch]
Afrikaanse moerasschildpad [Nederlands]
The Pelomedua subrufa example is taken from the Species module of the Turtles of the World.
Skildpadder ABC / Sumpskildpadder og landskildpadder.
Kvaglundparken 1. 3.sal. 6705 Esbjerg Ø. - 🚌Busrute 1A - 🧑🦽Handicapvenlig adgang
📧Spørgeskema - 📧E-mail. skildpadder.abc@gmail.com
📱Mellem kl.12-17 tlf. 9399 0026
🏠Besøg kun ved forudgående aftale.
