Er varmelegeme nødvendigt?

Et varmelegeme kan i nogle tilfælde være nødvendigt.

Står akvariet i et rum, hvor temperaturen ligger stabilt omkring 20–22 °C, vil voksne dyr som regel ikke have behov for ekstra opvarmning af vandet.

For helt unge dyr under cirka 6 måneder anbefaler vi dog normalt opvarmet vand omkring 26–28 °C, da unger generelt trives bedst ved lidt højere temperaturer i den første periode.

Temperatur, UVB-lys og varme hænger tæt sammen.

Selv den bedste fodring hjælper kun begrænset, hvis skildpadden ikke samtidig har adgang til korrekt varme og ultraviolet lys, som er nødvendigt for normal fordøjelse, kalkoptagelse og sund udvikling af skjold og knogler.

Filter og rengøring

God vandkvalitet er en af de vigtigste forudsætninger for at holde sunde moskusskildpadder (Sternotherus).

Mange helbredsproblemer hos sumpskildpadder opstår over tid, fordi vandet ikke holdes tilstrækkeligt rent, eller fordi organiske rester får lov til at ophobe sig i akvariet.

Hold anlægget rent

Landdelen bør rengøres efter behov.

Ser du afføring, gamle foderrester eller andet organisk materiale, bør det fjernes så hurtigt som muligt.

Hvis der opstår dårlig lugt omkring akvariet, skyldes det ofte, at afføring, dødt plantemateriale eller overskydende foder får lov til at ligge og nedbrydes for længe.

Overskydende foder bør derfor fjernes dagligt.

Bundslam, som samler sig mellem bundlag, sten eller dekorationer, kan med fordel fjernes med en hævert eller anden metode til vandsugning.

Regelmæssige vandskift

Vi anbefaler regelmæssige delvise vandskift.

Som udgangspunkt vil mange anlæg have gavn af at få udskiftet cirka 25–50 procent af vandet et par gange om måneden.

Hvor ofte dette er nødvendigt afhænger blandt andet af:

• hvor mange dyr der går i akvariet

• akvariets størrelse

• mængden af fodring

• hvor effektiv filtreringen er

• om der samtidig holdes fisk eller planter i anlægget

Ved vandskift bør nyt vand altid have en temperatur, der ligger tæt på akvariets normale temperatur.

Undgå at tilføre meget koldt vand direkte.

Kraftig filtrering er vigtig

Moskusskildpadder producerer betydeligt mere affald end almindelige akvariefisk.

Et kraftigt og stabilt filtersystem er derfor en meget vigtig del af anlægget.

Efter vores erfaring fungerer større udvendige filtre ofte bedst i anlæg med sumpskildpadder, da de giver bedre biologisk filtrering og samtidig ikke optager plads inde i akvariet.

Mindre indvendige filtre har ofte svært ved at håndtere den mængde affald, som skildpadder producerer over tid.

Vælg hellere for kraftig filtrering end for svag

En tommelfingerregel er, at filtreringen i et skildpaddeakvarium bør være betydeligt kraftigere end i et almindeligt fiskeakvarium med samme vandmængde.

Vi anbefaler som udgangspunkt at vælge et filter, som er dimensioneret væsentligt større, end hvad man normalt ville vælge til et tilsvarende akvarium med fisk alene.

Det giver mere stabile forhold, bedre vandkvalitet og gør den daglige pasning lettere på længere sigt.

Rent vand er en af de vigtigste faktorer, når man ønsker at holde raske og velfungerende sumpskildpadder gennem mange år.

Kan akvariefisk, rejer og krebs holdes sammen med moskusskildpadder?

Vi anbefaler som udgangspunkt, at moskusskildpadder (Sternotherus) holdes i akvarier med både fisk og andre mindre akvariedyr, hvis anlægget er stort nok og indrettet korrekt.

Efter vores erfaring giver fisk ofte et mere stabilt og naturligt akvariemiljø, samtidig med at akvariet bliver mere aktivt og interessant at observere, også i perioder hvor skildpadderne opholder sig skjult eller er mindre aktive.

Fisk kan bidrage positivt til akvariets miljø

Bundlevende fisk kan være et godt supplement i mange anlæg.

Arter som pansermaller bevæger sig aktivt langs bunden og kan hjælpe med at holde organisk materiale i bevægelse, så filteret lettere får mulighed for at opsamle affaldsstoffer og rester, der ellers samler sig i bundlaget.

Mindre fisk som guppyer, platy eller mollyer kan samtidig bidrage med aktivitet i akvariet og vil ofte tage mindre foderrester, før de begynder at påvirke vandkvaliteten.

I mange akvarier vil sådanne fisk samtidig formere sig løbende, hvilket skaber et mere dynamisk miljø.

Skildpadder vil naturligt tage enkelte fisk

Det er vigtigt at forstå, at moskusskildpadder er rovdyr.

Har man fisk i akvariet, må man forvente, at skildpadderne fra tid til anden vil fange og spise enkelte fisk.

Efter vores erfaring er det ofte svækkede, langsomme eller ældre fisk, der først bliver taget.

Det er en naturlig del af samspillet mellem arterne og svarer i høj grad til den måde, moskusskildpadder lever på i naturen.

Dør der fisk i akvariet, vil skildpadderne ofte hurtigt finde dem og spise dem.

Indret akvariet så dyrene kan trække sig tilbage

Når vi holder moskusskildpadder, forsøger vi altid at skabe et anlæg, som på mange måder minder om dyrenes naturlige omgivelser.

Natur bliver det aldrig helt, men vi forsøger at tilbyde både skildpadder og fisk mange skjulesteder.

Det kan være:

• trærødder

• større sten

• tæt beplantning

• forskellige skjulesteder og dekorationer

• huler

Jo flere muligheder dyrene har for at gemme sig og bevæge sig mellem forskellige områder, desto mere naturligt vil samspillet ofte fungere.

Indret altid anlægget efter dyrenes behov

Vi mener generelt, at et akvarium bør indrettes ud fra dyrenes behov og naturlige adfærd — ikke kun efter hvad der er mest praktisk for os som ejere.

Mange vil fraråde at holde fisk sammen med moskusskildpadder.

Vores erfaring er dog, at dette i mange tilfælde fungerer fint, hvis akvariet har den rette størrelse, gode skjulesteder og en indretning, der tager hensyn til alle dyrene i anlægget.

Hos Skildpadder ABC arbejder vi dagligt med skildpadder, og vores praktiske erfaring med arten går mange år tilbage.

Netop derfor lægger vi stor vægt på observationer fra daglig pasning og erfaringer opbygget gennem mange års arbejde med både sumpskildpadder og deres naturlige adfærd.

Håndtering af moskusskildpadder

Moskusskildpadder (Sternotherus) bør som udgangspunkt kun håndteres, når det er nødvendigt.

Det er ikke et dyr, der trives med hyppig kontakt, og man bør generelt betragte moskusskildpadder som observationsdyr frem for traditionelle kæledyr.

Mange nye ejere bliver overraskede over, hvor hurtige og fysisk stærke selv mindre moskusskildpadder kan være.

Foto: Hold ikke en moskusskildpadde på denne måde. Dyret kan strække halsen overraskende langt frem og kan let nå at bide fingrene. Hovedet er øverst.

Pas på bid

Moskusskildpadder kan forsvare sig effektivt og vil ofte forsøge at bide, hvis de føler sig pressede.

Deres hals er meget bevægelig, og de kan strække hovedet og halsen længere frem og i flere retninger, end mange forventer.

Holder man skildpadden på den forreste del af skjoldet, er der derfor stor risiko for at komme for tæt på dyrets bid.

Ved nødvendig håndtering anbefaler vi et fast og roligt greb omkring den bagerste del af skjold og bugskjold, så hoved og hals holdes længst muligt væk fra hænderne.

Pas på at tabe dyret

De første gange man håndterer en moskusskildpadde, bliver mange overraskede over, hvor kraftigt dyret kan skubbe fra med benene.

Det kan føre til, at man mister grebet og taber skildpadden.

Af den grund bør man aldrig holde sin skildpadde over hårde gulve som klinker, beton eller andre overflader, hvor et fald kan beskadige skjoldet alvorligt.

Sæt aldrig skildpadden direkte ned i vandet

Når skildpadden har været ude af akvariet og skal tilbage igen, anbefaler vi altid, at dyret sættes tilbage på landdelen eller et område, hvor den selv kan kravle ned i vandet.

Man bør undgå blot at slippe eller sænke skildpadden direkte ned i vandet.

Hvis dyret ikke når at trække luft ind først, kan det synke direkte til bunden.

Derfor er indretningen vigtig

Moskusskildpadder bevæger sig ofte ved at gå og klatre mere, end de svømmer aktivt i åbent vand.

Hvis en skildpadde havner på bunden uden luft i lungerne, vil den ofte forsøge at kravle op til overfladen frem for at svømme.

I akvarier med glatte glasvægge og uden trærødder, baggrunde eller andre strukturer at klatre på, kan skildpadden få svært ved at nå op og trække vejret igen.

Derfor anbefaler vi altid, at akvariet indrettes med flere faste strukturer, som gør det muligt for dyret at bevæge sig sikkert fra bunden og helt op til overfladen.

Det er et forhold mange nye ejere overser, men som i værste fald kan få alvorlige konsekvenser for dyret.

Fodring af voksne moskusskildpadder og unger

Fodring, mineraler og vitaminer

Moskusskildpadder (Sternotherus) er kødædende skildpadder, og animalsk føde udgør den naturlige hoveddel af deres kost.

I naturen lever de blandt andet af snegle, krebsdyr, vandinsekter, orme, små fisk, padder og ådsler. Deres kraftige kæber er udviklet til at knuse hårde fødeemner som snegle og mindre skaldyr.

Det er vigtigt at tilbyde en varieret kost.

Velegnet foder kan blandt andet være:

• regnorme

• melorme 

• damsnegle

• ferskvandsrejer

• små ferskvandsfisk

• forskellige insekter som fluer, bænkebidere, snegle og andre smådyr

Vi anbefaler som udgangspunkt kun at bruge dyr fra ferskvand. Fisk og rejer fra havmiljø bør normalt ikke indgå som fast del af kosten.

At finde naturligt foder i haven eller i naturen kan samtidig være en god måde at skabe variation i fodringen og giver skildpadderne mulighed for at arbejde mere naturligt med deres føde.

Pas på med overfodring

Moskusskildpadder har ofte stor appetit og vil som regel spise mere, end de egentlig har behov for.

Voksne dyr kan normalt fodres hver anden dag, mens de mellemliggende dage fungerer som naturlige fastedage.

Overfodring ses desværre ofte hos skildpadder i fangenskab og kan med tiden føre til fedme og generelle sundhedsproblemer.

Moskusskildpadder spiser helst fra bunden

Det er vigtigt at forstå moskusskildpaddens naturlige spiseadfærd.

Moskusskildpadder søger typisk føde langs bunden, hvor de undersøger sand, planter, sten og skjulesteder.

Hvis nyanskaffede dyr kun tilbydes flydende foder i overfladen, oplever nogle ejere, at skildpadderne først efter nogle dage lærer at forbinde dette med føde.

Vi anbefaler derfor, at en stor del af fodringen foregår tæt ved bunden.

Hele fødeemner er ofte bedst

Moskusskildpadder bør så vidt muligt fodres med hele naturlige fødeemner.

I naturen spiser de hele fisk, snegle, insekter og andre smådyr.

Undgå derfor at findele eller bearbejde foder mere end nødvendigt.

Hos os gemmer vi ofte foder rundt omkring i akvariet eller lægger det let skjult mellem bundlag, planter eller dekorationer. Gem ikke fodret for dybt i bundlaget.

Det giver skildpadderne mulighed for at søge aktivt efter føden, hvilket stimulerer deres naturlige adfærd og giver mere variation i hverdagen.

Kalk, mineraler og vitaminer

Ud over naturligt foder bør skildpadderne jævnligt få adgang til ekstra kalk, mineraler og vitaminer.

Kalk er særligt vigtigt for opbygning af skjold, knogler og vigtig for hunnens æglægning.

En naturlig kilde til kalk kan være sepiaskaller fra blækspruttearten Sepia officinalis.

Sepiaskaller består hovedsageligt af porøs kalk og bruges ofte som et naturligt kalktilskud til krybdyr.

Finder man selv sepiaskaller ved kysten, bør de altid skylles grundigt før brug.

Knuste æggeskaller fra hønseæg kan også anvendes som supplement.

Det kan samtidig være nødvendigt jævnligt at supplere kosten med ekstra vitaminer og mineraler, særligt hvis fodringen over længere tid er ensidig.

UVB-lys er afgørende for kalkoptagelsen

Korrekt fodring hænger tæt sammen med korrekt belysning.

Selv det bedste foder hjælper kun begrænset, hvis skildpadden ikke samtidig har adgang til UVB-lys og varme.

Skildpadder er afhængige af ultraviolet lys for at kunne danne aktivt vitamin D3, som er nødvendigt for at optage kalk og opbygge et sundt skjold og stærke knogler.

Hos hunner spiller dette også en vigtig rolle ved ægdannelse.

Det er samtidig vigtigt at huske, at ultraviolet lys ikke kan trænge gennem almindeligt glas.

Derfor skal UVB-lyset altid komme direkte fra solen eller fra korrekt kunstig UVB-belysning placeret over landdelen.

Brug ikke kun foderpiller

Et godt basisfoder kan være en nyttig del af kosten og kan bidrage med vitaminer, mineraler og kalk.

Men moskusskildpadder bør aldrig leve af ensidig fodring alene.

Variation er vigtig, både ernæringsmæssigt og adfærdsmæssigt.

Fodringstidspunkt betyder noget

Almindelige moskusskildpadder er primært aften- og nataktive.

De bliver ofte mest aktive, når lyset i akvariet nærmer sig slukketid.

Af den grund har vi gode erfaringer med at fodre sidst på dagen eller kort tid før lyset slukkes.

Fodres skildpadderne tidligt om morgenen, oplever mange, at foderet bliver liggende urørt i mange timer og i stedet begynder at belaste vandkvaliteten.

Ved at fodre, når dyrene naturligt er mest aktive, vil foderet ofte blive spist hurtigere, og akvariet holdes lettere rent.

Anbefalet fodring af unge sumpskildpadder

De første måneder af en moskusskildpaddes liv er en vigtig vækstperiode, hvor dyret har behov for hyppigere fodring end voksne skildpadder.

I de første cirka 6 måneder kan unge moskusskildpadder med fordel fodres flere gange dagligt med små portioner.

Det vigtigste er, at fodringen sker i passende mængder, så ungen får dækket sit behov for vækst, uden at der efterlades store mængder foder, som belaster vandkvaliteten.

Basisfoder i hverdagen

Et godt basisfoder til vandlevende skildpadder kan være en praktisk del af den daglige fodring og bidrager ofte med kalk, vitaminer og mineraler.

Der findes flere udmærkede typer specialfoder, som kan bruges som en del af en varieret kost.

Vi anbefaler dog altid, at tørfoder kun udgør en del af fodringen og kombineres med naturlige fødeemner.

Naturligt foder til unger

Unge sumpskildpadder vokser hurtigt og bør have adgang til varieret animalsk føde.

Velegnede foderdyr kan blandt andet være:

• små vandinsekter

• myggelarver

• små ferskvandssnegle

• små regnorme

• mindre ferskvandsfisk

Hos helt nyklækkede unger bør portionerne naturligvis tilpasses dyrets størrelse.

Som udgangspunkt kan en nyfødt unge ofte nøjes med ganske små portioner, eksempelvis få mindre foderpiller eller et lille stykke naturligt foder om dagen.

Efter cirka en måned vil de fleste unger allerede kunne håndtere betydeligt større fødeemner.

Lad ungerne arbejde med føden

Vi anbefaler, at unge skildpadder så vidt muligt får deres foder så naturligt og uforarbejdet som muligt.

Undgå at findele maden mere end nødvendigt.

Det er en fordel, at skildpadden selv får lov til at arbejde med sit foder, præcis som den senere vil gøre i naturen.

At bide, rive og bearbejde føden er en naturlig del af dyrets adfærd og udvikling.

Hold øje hvis flere unger går sammen

Hvis flere unger holdes sammen, er det vigtigt at observere fodringen nøje.

Efter vores erfaring ser vi indimellem grupper, hvor enkelte stærkere unger tager størstedelen af foderet, mens mere forsigtige individer får for lidt næring.

Man bør derfor altid kontrollere, at alle dyr i gruppen faktisk får mulighed for at spise.

Det gælder især i de første måneder, hvor væksten er hurtig, og selv mindre forskelle i fodring hurtigt kan ses på dyrenes udvikling.

Fodring af voksne dyr

Når skildpadden er omkring 6 måneder gammel, vil de fleste arter gradvist kunne overgå til en mere voksen fodringsrytme.

For de fleste voksne sumpskildpadder vil fodring hver anden dag normalt være passende.

Det giver en mere naturlig rytme og reducerer samtidig risikoen for overfodring, som er et almindeligt problem hos skildpadder i fangenskab.

Vitaminer og mineraler til skildpadder

Et vitamin- og kalktilskud der fungerer til skildpadder.

Et godt vitamin- og mineraltilskud er en vigtig del af korrekt pasning af skildpadder, især hos dyr der holdes indendørs eller hos skildpadder, som gennem længere tid har været udsat for forkert fodring eller mangelfulde leveforhold.

Vi benytter selv vitamin- og mineraltilskud til alle vores skildpadder som en fast del af den daglige pasning. Denne type tilskud indeholder en kombination af vitaminer, mineraler og kalk, som hjælper med at understøtte dyrets generelle sundhed, vækst og udvikling.

Hos Skildpadder ABC modtager vi jævnligt skildpadder, som er i dårlig kondition og tydeligt lider af mangel på kalk, mineraler eller vitaminer efter længere tids forkert hold.

Vores erfaring er, at korrekt fodring kombineret med et godt vitamin- og mineraltilskud ofte kan hjælpe dyrene tilbage i bedre kondition og understøtte en sund og stabil udvikling.

Det er dog vigtigt at huske, at vitaminer og mineraler aldrig kan stå alene.

Sammen med vitamin- og mineraltilskud skal skildpadden altid have adgang til en korrekt indrettet solplads med både UVB-belysning og varme, hvis dyret holdes indendørs.

Uden UVB-stråler vil skildpadden have svært ved at optage og omsætte kalk og andre vigtige næringsstoffer, uanset hvor gode kosttilskud man forsøger at give.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at en UVB-pære normalt kun fungerer optimalt i omkring ét år. Selvom pæren fortsat lyser, vil mængden af UVB-stråler gradvist falde, indtil den ikke længere afgiver tilstrækkelig UVB.

Hos Skildpadder ABC vælger vi altid at udskifte vores UVB-pærer allerede efter cirka seks måneder for at sikre, at dyrene altid modtager tilstrækkelig UVB-stråling.

UVB-stråler er afgørende for, at skildpadden kan optage kalk korrekt og udvikle et sundt skelet samt et stærkt og naturligt voksende skjold.

Vi har gennem årene benyttet forskellige vitamin- og mineralprodukter og oplever generelt gode resultater, når produkterne anvendes korrekt sammen med varieret foder, varme og den rette UVB-belysning.

Skildpadder, som holdes udendørs i sommerhalvåret, modtager naturligt UVB gennem solens stråler og har derfor ikke samme behov for kunstig UVB-belysning, så længe de opholder sig under naturlige forhold med adgang til direkte sollys.

Livsforløb og formering

Foto. Alm. moskusskildpadde han forsøger at parre sig, hunnen er temmelig utilfreds, med situationen.

Kønsmoden 

Moskusskildpadder (Sternotherus) bliver normalt kønsmodne i en alder af cirka 3–4 år, hvis dyrene vokser op under gode forhold og får en varieret og næringsrig kost.

Under normale forhold kan hunnen lægge flere kuld æg i løbet af året.

Hos os anbefaler vi, at voksne hunner altid har mulighed for at lægge æg i et passende æglægningsområde, gerne på solpladsen, med et let fugtigt bundlag af kokosmuld eller ugødet spagnum.

Et kuld består typisk af op til 6 æg, afhængigt af art, alder og hunnens generelle kondition.

Æggenes udviklingstid varierer og ligger normalt mellem 60 og 132 dage.

Nyklækkede unger har typisk en skjoldlængde på omkring 2,3–2,5 centimeter.

Voksne moskusskildpadder opnår som regel en maksimal skjoldlængde på mellem 10 - 14 centimeter, afhængigt af art og køn.

Læs mere om de enkelte arter i vores separate artsguider. ☝️

Er du interesseret i at vide mere om at bygge en rugekasse

Gode forhold har stor betydning

Vi oplever ofte, at hunner, som holdes under mindre optimale forhold eller fodres ensidigt over længere tid, ikke altid udvikler samme energioverskud til regelmæssigt at producere æg.

Under gode forhold vil mange hunner derimod lægge æg flere gange i løbet af året, også selv om der ikke går en han sammen med dem.

Hos os fjerner vi normalt ubefrugtede æg, da de naturligvis ikke udvikler sig videre, når der ikke er en han til stede.

Hvorfor hedder det en moskusskildpadde?

Moskusskildpadder har fået deres navn på grund af deres særlige forsvarsmekanisme.

Hvis skildpadden bliver skræmt, stresset eller føler sig truet, kan den udskille en kraftig og ildelugtende væske fra to små kirtler, som sidder bagtil under kanten af rygskjoldet.

Denne karakteristiske lugt fungerer som en naturlig forsvarsreaktion og er årsagen til, at arten på dansk har fået navnet moskusskildpadde.

Moskusskildpaddens fjender i den danske natur

Det er et emne, som egentlig ikke burde være nødvendigt at skrive om.

Desværre oplever vi alt for ofte, at mennesker anskaffer sig skildpadder uden på forhånd at have gjort sig klart, hvad det egentlig indebærer at holde et dyr, som kan leve i mange år og har helt særlige behov.

Mange bliver med tiden overraskede over, at skildpadder ikke er traditionelle kæledyr.

Skildpadder er først og fremmest observationsdyr.

De fleste moskusskildpadder bryder sig ikke om hyppig håndtering, de søger ikke menneskelig kontakt, og mange dyr vil forsøge at bide eller forsvare sig, hvis de føler sig pressede.

Når ejeren mister interessen

Når ejere mister interessen for deres skildpadde, ser vi desværre ofte, at dyrene flyttes fra hjem til hjem.

Det kan være til familie, bekendte, skolekammerater eller andre personer, som heller ikke nødvendigvis har den nødvendige viden eller mulighed for at passe dyret korrekt.

Hos os kalder vi det ofte en karrusel-skildpadde.

Et dyr, der gennem længere tid flyttes fra ejer til ejer, udsættes ofte for stress, skiftende forhold og mangelfuld pasning.

Det ser vi desværre alt for ofte ende dårligt for dyret.

Hvis man ikke længere kan passe sin skildpadde, anbefaler vi altid, at man kontakter et dyreinternat eller et sted med erfaring i modtagelse af skildpadder, så dyret får en reel chance for at komme videre til et passende hjem.

Udsæt aldrig skildpadder i naturen

Vi oplever desværre jævnligt, at moskusskildpadder bliver efterladt i dansk natur, når ejeren ikke længere ønsker at beholde dyret.

Det er både ulovligt og kan være meget farligt for skildpadden.

Selv om nogle skildpadder i perioder kan overleve i danske søer og vandhuller, betyder det ikke, at naturen er et sikkert sted for dem.

Naturen er langt fra sikker

En moskusskildpadde, som efterlades i naturen, vil møde en lang række farer.

Mindre dyr kan blandt andet blive taget af rovdyr.

Vi har selv flere gange oplevet, at fiskehejrer tager mindre sumpskildpadder.

En fiskehejre kan uden større problemer sluge en mindre moskusskildpadde, og når først skildpadden er sluppet ud i naturen, har den ofte meget begrænsede muligheder for at klare sig på længere sigt.

Danmark er ikke en naturlig del af artens oprindelige leveområde, og et udsat dyr vil være langt mere sårbart end mange forestiller sig.

Tænk dig om før du anskaffer dig en skildpadde

Det vigtigste råd er enkelt.

Anskaff aldrig en skildpadde, hvis du ikke er sikker på, at du kan tage ansvar for dyret i mange år frem.

Og hvis situationen ændrer sig, så sørg altid for at finde en ansvarlig løsning.

En skildpadde hører ikke hjemme i dansk natur.

Det er vores ansvar som ejere at sikre, at dyret får et trygt og forsvarligt liv hele vejen igennem.

Flere farer moskusskildpadder kan møde i den danske natur: Naturen er farlig

Kønsbestemmelse

Hos moskusskildpadder (Sternotherus) er det som regel muligt at kønsbestemme dyrene, når de er blevet større, og især hos voksne dyr er forskellene mellem han og hun ofte forholdsvis tydelige.

Det sikreste og letteste sted at begynde er ved at kigge på halen.

Halen er det tydeligste kendetegn

Hos hannen er halen markant længere og kraftigere end hos hunnen.

Det skyldes blandt andet, at hannens kønsorgan ligger placeret inde i halen, hvilket gør halen både tykkere og mere massiv end hunnens.

Når man først har set en voksen han og hun ved siden af hinanden, vil forskellen som regel være ret tydelig.

Efter vores erfaring er halen næsten altid det letteste sted at starte, når man vil bestemme kønnet.

Placeringen af kloakken

Et andet tydeligt kendetegn er kloakkens placering.

Hos hannen sidder kloakken forholdsvis langt ude på halen og ofte tydeligt uden for skjoldets bagkant.

Hos hunnen sidder kloakken derimod tættere på kroppen og normalt under eller helt op til skjoldets bagkant.

Dette er ofte et af de mest pålidelige kendetegn hos voksne dyr.

Hannens særlige skæl på bagbenen

Hos hannen findes der på indersiden af begge bagben to tydelige, lyse områder med kraftigere skæl.

Disse skæl hjælper hannen med at fastholde hunnen under parringen.

Når man først ved, hvor man skal kigge, kan dette være et nyttigt ekstra kendetegn.

Andre forskelle mellem han og hun

Der findes også andre forskelle, men disse kan være vanskeligere at vurdere, selv for mere erfarne skildpaddeejere.

Hannen har ofte:

• et lidt større og kraftigere hoved

• længere og tykkere hale

• et bugskjold som ofte er let konkavt eller svagt indadbuet

Det let indadbøjede bugskjold hjælper hannen under parringen.

Hos hunnen er bugskjoldet normalt mere fladt, selv om enkelte hunner også kan have en mindre indadbøjning.

Forskel i størrelse

Hos mange arter af moskusskildpadder bliver hunnerne en smule større end hannerne.

Hannen opnår ofte en skjoldlængde på omkring 13 centimeter, mens større hunner kan nå op omkring 15 centimeter. 

Hos de fleste voksne dyr ligger skjoldlængden dog ofte omkring 11–12 centimeter.

Den nemmeste metode

Den bedste måde at kønsbestemme moskusskildpadder på er som regel at sammenligne halen.

Står man med en voksen han og hun ved siden af hinanden, er forskellen ofte ganske tydelig.

Når man først én gang har lært at genkende en voksen han, bliver det som regel langt lettere at kønsbestemme arten fremover.

Selv om mange pasningsforhold er fælles for slægten Sternotherus, findes der også artsmæssige forskelle. Læs mere om de enkelte arter i vores separate artsguider.☝️

Se også sider om pasning, fodring, indretning, havedam og sygdom vedr. sumpskildpadder

Fodring og pasning. Klik link 👇

• Hvordan fodres sumpskildpadder: Godt foder, hvordan fodrer jeg, hvilket foder er naturligt og godt for sumpskildpadder.
  
• Fang, avl selv foder: Fang og avl selv alt fra snegle, melorm, krebs, regnorm, mus og andet.
  
• Godt købe-foder: Gode færdigprodkter, til skildpadder.
• Spiselige ukrudtsplanter: Finde selv ukrudtsplanter, til dine skildpadder.
• Dårligt foder: Hvad du ikke skal fodre din skildpadde med?
• Bider skildpadder og hvor hårdt bide skildpadder?
• FAQ: Vi har samlet nogle spørgsmål og svar.
• Skildpadde passet dårligt: Genkend en ikke rask sumpskildpadde.
• Kønsbestemmelse: Hvordan du kender forskel på kønnet.
• Udrugning æg parring: Byg selv en rugekasse, om skildpaddernes kurmageri og æglægning.
• "Aggressive" skildpadder: Hvad sker der og hvad kan du gøre?
• Kan arterne sammen?: Hvilke sumpskildpadder kan leve sammen.
• Feriepasning husk: Hvad skal du huske, før ferien?
• "Kræsen" skildpadde: Hvad kan du gøre?

• Se også vores mange sider om:

  • Sygdom og forebyggelse - Med mange undersider
  • Indretning af akvarium og anlæg - Med mange undersider
  • Pasning og fodring af sumpskildpadder - Med mange undersider
  • Skildpadder i havedam - Med mange undersider
  • Skildpadder blandet - Med mange undersider

Har vi overset noget?

Hos Skildpadder ABC bestræber vi os på løbende at holde vores viden opdateret, efterhånden som der kommer ny viden om skildpadder.

Selvom vi bruger meget tid på at følge den nyeste forskning og udviklingen i skildpaddehobbyen, kan vi naturligvis overse nye oplysninger eller have fejl på hjemmesiden.

Har du faktuelle oplysninger, ny viden eller egne veldokumenterede erfaringer, som kan gøre vores artikler bedre, hører vi meget gerne fra dig.

Savner du en beskrivelse af en bestemt skildpaddeart eller et emne, vi endnu ikke har behandlet, er du også meget velkommen til at kontakte os.

Besøg vores venner