google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html
Her er skildpadde akvariet fyldt helt op, med vand. Skildpadderne kravler op på land, til venstre i billedet.
Hvordan holdes vandet rent hos sumpskildpadder.
Giv dine skildpadder så meget vand, som der er mulighed for. Det
Nogle spørger os "Er det skadeligt for skildpadder, at der er alger i akvariet?"
Nej, alger er ikke som sådan et problem for skildpadder og der findes jo også masser af alger, alle steder i naturen, hvor skildpadder lever.
Vi accepterer nogle alger, i vores egne anlæg, de gør anlægget mere naturligt at se på. Alger kan blive så mange, at de dækker ruden. så vi ikke kan se ind i akvariet og alger kan stoppe et filter og indsugning helt til og måske kan skildpaddeunger blive filtret ind i nogle af de meget lange alger? Derfor skal vi have et system, der kan hjælpe os, så alger ikke overgror hele dyrenes anlæg.
Siden her og siden: Rense filter - hænger sammen. Hvor vi også om, hvilket filtermateriale vi selv benytter.
Vi vil gerne have et akvarium med rent vand, der ikke lugter! Vi vil også gerne have et akvarium der er fri for alger, det kan blive lidt sværere at få fjernet alle alger. Husk, alger findes naturligt alle steder i naturen.
Allerførst, ser vi mange akvarier, hvor der kun er fyldt en tredjedel vand i? Hvorfor ved vi ikke? For skildpadder kan jo ikke flyve og udnytte luftrummet, over vandet? Det mere vand der er i akvariet, det lettere er det at holde dyrenes vand rent. Forureningen bliver fortyndet, af meget vand.
Er der meget vand i akvarie, så giver du også din sumpskildpadde mere plads, skildpadden kan bevæge sig rundt og svømme i. Motion forbedrer din skildpaddes kondition og helbred, en god kondition forbedrer din skildpaddes overlevelseschance.
Få nogle idéer til land, hvordan land/solplads, kan bygges udenfor akvariet, på siden: Akvarium indretning
Når du vælger filter, til dit skildpadde-akvarium. Du skal anskaffe dig det største filter, du har råd til.
Sumpskildpadder sviner meget mere end fisk. Derfor skal du have et akvariefilter der er mindst 3 til 5 gange kraftigere eller mere end det tilsvarende filter, der anbefales til et akvarium med kun fisk i. Anbefales der et akvarium filter med eks. 500 liter vand gennemstrømning i timen, til et akvarium, med kun fisk i, så skal du have et filter der har en gennemstrømning på op til 1500 liter i timen eller mere, til et akvarium med få sumpskildpadder i.
Du kan også bygge dit eget DIV filter, se mere på siden Tips & Tricks.
Denne side er opdateret d.9. april 2023
Pas på overfodring.
Alger kommer af? Algen forårsager grønt vand, i dit akvarium og kommer for det meste af, at der kommer for meget lys ned i akvariet, lyset kan f.eks. komme fra et vindue, eller hvis der er for mange næringsstoffer i vandet.
Hvad er det vigtigste du skal gøre for at holde akvariets vand rent og lugtfrit og alger nede på et niveau der kan holdes ud?:
1. Udskift en 1/3 del og op til 1/2* delen, af akvariets vand, mindst en gang på 14 dage, gerne ugentligt. Husk, tilføj ikke iskoldt vand fra vandhanen, men, tempereret vand ca.18-22 grader, benyt et termometer.
2. Hold ikke akvarievandet for varmt. Normalt vil 20-22 grader være nok til de fleste sumpskildpaddearter. Fjerne evt. dit varmelegeme, det er normalt ikke nødvendigt, hvis dit akvarium står i et opvarmet rum? Høj vandtemperatur fremmer algevæksten.
3. Undlad at rense dit akvariefilter for meget! Rens først dit filter når udstrømningen falder tydeligt. Et rent filter fjerner ikke forurening, fosfor og nitrater i vandet, kun de store partikler. Det tager ca. 3. uger inden det biologiske filter virker, det er de mikroorganismer der kan fjerne/æde forurening. Mere om at Rense et filter og, hvad er det biologiske filter?
4. Overfyld ikke dit akvarium med skildpadder. Afføring og urin fra sumpskildpadder og foderrester afgiver forurening og dermed føde til alger.
5. Pas på overfodring. Se foto↗ hvor meget vi fodre en sumpskildpadde, med foderpiller. Find meget mere om: Fodring af sumpskildpadder
6. Overbelysning af akvariet, kan sætte algevæksten i gang. Giv dine skildpadder en døgnrytme, med ca. 12 timer lys og 12 timer mørke. Pas på solen der skinner ind gennem et vindue og rammer akvariet, det sætter også fut i algevæksten. Dæk evt. akvariet af for lyset, der kommer inde fra vinduer.
7. Filterpumpen skal køre døgnet rundt, da de gode mikroorganismer (de er det biologiske filter), der lever i filtret, de organismer skal have meget ilt og de vil dø, hvis pumpen står stille. Du må ikke spare her!
*Du kan i et sumpskildpadde akvarium, godt skifte op til 50% af vandet. Det gør man normalt ikke i akvarier, der kun indeholder fisk, der udskifter man kun ca. 20% af vandet. Men, sumpskildpadder sviner meget mere end fisk.
Du må ikke udskifte alt vandet, fordi det biologiske filter (de gode bakterier), skal have "forurening", noget at leve af ellers dør de. Det tager et død filter eller et ny renset filter helt op til 3. uger inden, det filter igen fungere optimalt og de biologiske mikroorganismer er blevet fuldtallige igen og kan "æde" af forureningen, der er i et akvarium.
Et 50 liters akvarium er ikke til voksne sumpskildpadder! Lad være med at købe det lille akvarium, selv til unger. Vi ved af erfaring, at skildpadden kun sjældent kommer ud af det igen!
Meget vand fortynder skidtet.
Akvarium størrelse til din sumpskildpadde:
Det dårligere eller mindre dit akvariumfilter er, endnu mere vand/flere liter vand skal hver skildpadde have at svømme i, skide i og tisse i. Sumpskildpadder sviner meget når de spiser, tisser og tømmer sig, altsammen forurener vandet.
Forurening fortyndes af meget vand eller når man udskifter forurenet vand med rent vand (husk, hæld vand med samme temperatur, på akvariet, som du fjerner).
Husk skift max. 50% af vandet, dit filter biologi, der består af milliarder af gode bakterier, der æder forureningen og laver det om til noget der ikke forurener akvariets vand. Der skal være noget forurenet vand, tilbage i akvariet, filter-bakterierne, skal have noget at leve af.
Et stort akvariumfilter kan renses med brugt/forurenet vand, fra akvariet. Skyl de beskidte filter, biobolde og biorør forsigtig, stille og roligt, i det brugte akvarievand. Filtermaterialet behøver ikke være klinisk rent, det er bedre at der stadigvæk sidder nogle af de gode bakterier, tilbage på filtermaterialet. Derfor fjern kun det skidt, der stopper for vandgennemløbet i filterspanden.
Et lille filter, kan ikke rense ret meget forurenet vand, det kan et stort filter.
Anskaf det største filter, du har "råd" til! Eventuelt en Fluval FX6 - se video nedenfor.
Vi modtager ingen tilskud eller andet fra Fluwal!
De viste spandfilter, er nogle vi selv benytter eller har testet.
Hvad er et filter og hvad gør det? Et filter består af to filtersystemer.
Filter-bakterier der lever i filtermaterialet, de kaldes også det biologiske filter. Det biologiske filter fjerner de affaldsstoffer du ikke kan se. Det biologiske filter er meget vigtigt for at dine fisk og sumpskildpadder trives og vandet holder sig rent og fri for alger. - Det andet filtersystem kaldes det mekaniske filter, det mekaniske filter fjerner de urenheder vi kan se, som planterester og foderrester der flyder rundt i akvariet, de suges ind i filtret og kommer ikke videre.
En filtersvamp er derfor både det mekaniske filter, der stopper synlige urenheder og er samtidig hjem for de usynlige gode bakterier/mikroorganismer, det biologiske filter.
Det biologiske filter spiser akvariets affald, det er foder- og planterester, urin og afføring, der rådner og ændres til skadelige kemiske affaldsstoffer. De skadelige affaldsstoffer er blandt andet nitrit og ammoniak, de mange gode mikroorganismer/biologiske filter "æder og ændrer" de affaædsstofer til mindre farlige stoffer som nitrat m.v. der ikke giver liv til alger. Planter fungerer lidt på samme måde, hvor planten optager de kemiske stoffer og "lagrer dem i planten", som træer der optager CO2.
Når vi endelig renser filteret. Rens kun akvariets filter, når det er nødvendigt. Så længe pumpen har en pæn vand gennemstrømning, så kører det som det skal.
Vi tager spand eller balje, den fyldes op med vand fra akvariet. Først fjerner vi med håndkraft, de større urenheder, planterester og andet snask.
Herefter skyller vi filtermaterialet, i det opsamlede akvarievand. Du skal ikke skylle dit filter alt for voldsomt eller koge dit filter, det slår de gode bakterier/mikroorganismer ihjel, det er dem der holder det organiske filter i gang, så forureningen fjernes fra vandet.
Husk, vi skal bevare de gode bakterier (de er det biologiske filter) i filtret. Afliver du alle de gode bakterier, så vil det tage ca. 3 uger inden det biologiske filter virker optimalt igen. På den tid vil alger få tid til at vokse sig store og fylde akvarieruderne med grønne alger med mere. Vi vil altid sætte et filter tilbage, når vi renser det, den tid et filter ikke renser 100% skal begrænses. Det kan vi gøre ved forsigtigt at rense filtret.
Dit filtermateriale behøver ikke at være helt rent, vandet skal bare kunne strømme uhindret gennem filtermaterialet. Husk, du skal passe på de gode bakterier.
Det fine hvide vat lignende filtermateriale (hvis det er i dit filter), skifter du bare ud, hver gang du renser dit filter. Vedrørende det grove filtermateriale, hvis det trænger til, at blive skiftet ud, så udskifter du højst den halve mængde filtermateriale ud af gangen, til nyt. Det grove filtermateriale kan holde i meget lang tid og til flere rensninger, når du bare skyller og behandler det forsigtig.
Efter du har renset filtermaterialet, så placer nu filtersvampe, biobolde og keramikrør i de rette bakker (det er ikke sikkert, alle de nævnte filtertyper er i din filterpumpe). Nu er filter og pumpe igen klar til brug.
Denne måde, at rense filtermateriale på, gælder for filtersvampe, biobolde/kugler og keramikrør.
Grunden til at vi skyller filtermateriale, i akvarievand og ikke i varm eller kold vand, fra vandhanen, er, at bakterierne forbliver lige produktive (bakterier kan stadigvæk spise de farlige stoffer) og i samme omsætningstilstand (bakterier gør farlige stoffer ufarlige). I stedet for, hvis du skyller filtermateriale under vandhanen. Med hanevand skyller du de gode bakterier ud, i afløbet eller påvirker bakterierne negativt, vedrørende temperatur, pH med mere. Du risikerer simpelthen at ødelægge alle de gode bakterier og dine fisk vil dø, dine skildpadder vil få skjoldråd og dø.
Det er altid nødvendigt at udskifte noget af akvarievandet, hos dine sumpskildpadder. Højst 50% af vandet, må du skifte ud. Det organiske filter, skal have noget "forurenet" vand, der indeholder de kemiske stoffer, det organiske filter lever af.
Et godt filter til et mindre belastet sumpskildpadde akvarium. Fluval 406. Se video nedenfor.
Vi modtager ingen tilskud eller andet fra Fluwal!
Du skal anskaffe dig det største filter, du har råd til.
Sumpskildpadder sviner meget mere end fisk. Derfor skal du have et filter, der er mindst 3 til 5 gange kraftigere eller mere, end det tilsvarende filter, der anbefales til et akvarium med kun fisk i.
Benyt et udvendig spandfilter. Et spandfilter optager ikke plads, i akvariet og dyrene kan ikke gnave, i ledningen. De små indvendige filterpumper, er intet bevendt til de større skildpaddearter.
Nu spørger nu nok "Hvilken størrelse filter vil I anbefale?"
Det afhænger altsammen af, hvor mange skildpadder, hvilken skildpaddeart og hvor meget vand, der hælles i et akvarium (ikke akvariets størrelse).
Er der 500 liter vand, i et akvarium, med 4-8 voksne og størrer sumpskildpaddearter så anbefaler vi en spandfilter med en udstrømning på 2000-3500 l/h. Den skulle klare opgaven fornuftigt.
Har du en mindre flok moskusskildpadder 4-8 dyr, i 200 liter vand, så vil en spandfilter med en udstrømning på 1200-1500 l/h. Den skulle kunne klare opgaven fornuftigt.
Er dit filter for lille, så skal der skiftes vand ud oftere. Skift op til 50% af vandet, hver gang, så fjerner du samtidig 50% af forureningen, i akvariet. Gør det én gang om ugen eller hver anden uge. Vandskift slipper man ikke for.
Du må ikke skifte alt vandet, på en gang, akvariefilters biologi/mikroorganismer, skal have noget at leve af (forurening). Udskifter ud al akvarievandet, så har de gode mikroorganismer, der lever i filtret og skaber det biologiske filter, lige pludselig ikke noget at leve af. Mikroorganismer vil derfor dø. Det vil tage ca. 3 uger ingen, dit filter igen er oppe på 100% ydelse. Derfor skift max. halvdelen/50% af akvarievandet af gangen.
Filterets gode, mikroorganismer æder "forurening" og ændre det, til "neutralt stof", der ikke påvirker dit akvariets miljø negativt.
Læs, grundigere gennemgang, hvordan vi renser vores filter: Rensning af filter
Fluval U4. Se video nedenfor.
Vi modtager ingen tilskud eller andet fra Fluwal!
Vi har nu fundet et indvendigt akvariefilter, vi kan stå inde for. Filtret er et fornuftigt og økonomisk valg, til et 250 liter akvarium, med nogle få moskusskildpadder.
3-fase-filtreringen med BIOMAX for fremragende kvalitet af akvarievandet. "Flip Top "-klaplåg for hurtig og nem filtermedie-udskiftning gør sammen med 3-gangs-gennemstrømningskontrol den nye FLUVAL U-serie til en milepæl inden for indvendig filtrering.
Øvre udgang: For maksimal cirkulation og iltning
Integreret jetrør: Giver en jævn, glat strøm til plantede akvarier
Nedre udgang: Til vandstrømme ved akvariet bunden
3-fase-filtrering: Det nye indvendige 3-fase-filter fra FLUVAL er ideelt til brug i både fersk- og saltvandsakvarier, men også i terrarier.
Test strips findes i flere udmærkede fabrikater.
Det er en god ide, at teste din skildpaddes akvarievand.
Skildpadden sover, spiser, tisser og skider i det vand, dyret lever i. Det er vigtigt, at vi gør noget for hygiejnen også for din egen helbredsskyld.
Et godt redskab til, at holde øje med akvariets vand, er, at benytte teststrips (se foto).
Der findes flere forskellige fabrikater af vand test, de fungerer ens.
Ud fra en teststrips, kan du lynhurtig måle pH, KH, GH Nitrat & Nitrit samt klor i vandet. Så ved du, om der skal gøres noget ved dyrets vand.
Skildpadder
har behov for rent vand, så dyrene ikke får hud- og skjoldsygdomme. Se mere nedenfor. Der er også risiko for Salmonella
Guløret terrapin. Denne skildpadde er nu blevet helt fri for de brune pletter. Her holder Christian godt fat i skildpadden.
De brune pletter, er et typisk tegn på forurenet vand og eller manglende UVB-lys og sol.
Vi ser tit de her plette, på de skildpadder, vi får ind. Skildpadder der er glemt og har fået lov til, at svømme rundt, i deres egen skidt. Skildpadden kan udvikle de her pletter, alle steder på dyrets hud. Typisk udvikler pletterne, sig der, hvor skildpadden er mest følsom, som ved led, hals og steder, hvor skildpadden har svært ved, at blive helt tør, hvis ikke skildpadden kan komme op på land og få sin nødvendige varme og UVB-lys.
Har din sumpskildpadde fået brune pletter, kan de udvikle sig til egentlige sår. I sår kan der opstå betændelse og din skildpadde er på vej mod den visse død.
Behandling: Sørg straks for, at udskifte vandet, i akvariet eller dammen. Hold øje med, at skildpadden kravler op på
land og ligger under UVB-lyset og varmepæren.
Hvis ikke, så tag skildpadden ud af vandet og tør den 1 - 2 time i tørdok, hvor du hænger en UVB-pære og en varmepære op, over skildpadden. Du kan eventuelt benyttet et tomt akvarium eller en kasse. Gentag denne
processen flere gange. UVB-lyset steriliserer, omkring såret og varmen tørrer såret, så en helingsproces kan komme i gang.
At din sumpskildpadde har adgang til vand, er vigtigt, for din skildpadde. Men det er også vigtigt, for vandlevende skildpadder, at sumpskildpaden kan komme op på land og blive helt tør.
Hvis denne behandling ikke har hjulpet, inden for 14 dage til 3 uger, så skal du henvende dig til en krybdyrkyndig dyrlæge.
Hvis du i en kort periode, har fejlvurderet betydningen af, at udskifte en del af vandet, i akvariet eller dammen. Så kan de brune pletter opstå, det sker gerne der, hvor dyret i forvejen har fået en
lille skade eller hvor skildpaddens hud, slider imod skjoldets kant.
Er pletterne først opstået, så skal halvdelen af vandet straks skiftes og du må samtidig få renset, din filterpumpe. Hvordan renser et
akvarie-filter
Måske er det også nødvendig, at skifte din filterpumpe ud, med en kraftigere model.
Nu skal du også vurdere, om det måske er tiden, hvor du giver din sumpskildpadde
et nyt og stører akvarium.
Forebyggelse mod de brune pletter, er stor vandmængde pr. skildpadde og et stort overdimensioneret filter.
Vores "Big Mama" holder øje med, at vi ikke spiller.
Sumpskildpadder sviner meget, derfor skal dyrenes vand udskiftes tit. Det er ikke kun spildevand dyrene producerer, det er også et udmærket gødningsmiddel, til dine stueplanter, agurker og tomater i drivhuset.
Vi har en pumpe og en lang slange, hvor igennem det forurenede vand, sendes direkte fra akvariet og ud i haven evt. i et blomsterbed.
Spildevandet fra sumpskildpaddeakvariet, indeholder nitrat, ammoniak og fosfater, gode "vitaminer" til dine planter, lad dem ikke gå til spille.
Her stinker det! Det er ikke det her vi stræber efter! Ser du noget tilsvarende, så skal dyrenes ejer kraftigt overveje, om sumpskildpadder er noget for vedkommende!
Lugter dine skildpadder? Så mangles der rengøring. Tjek om skildpadderne har skidt på solplads, afføring der ligger under en varmepære, lugter ubehageligt.
For at holde lugt væk og vandet rent, så udskift en 1/3 del og op til 1/2 delen af akvariets vand, mindst en gang på 14 dage, gerne ugentligt. Husk det nye vand du hælder i akvariet, det skal have samme temperatur, som akvariets vand.
Er dit akvarium fyldt med eksempelvis 240 liter vand, så udskift 80/120 liter vand. Skriv det ind i en kalender eller på din telefon, hvornår du sidst skiftede vandet, så husker du det altid. Du er nu godt på vej til at få et lugtfrit akvarium. Skildpaddeejer skifter mere vand ud end dem der har et akvarium med akvariefisk.
Du slipper for at gå en tur med din skildpadde morgen, middag og aften, så det kan du sikkert godt nå i en travl hverdag.
Ved at udskifte en del af vandet i akvariet, så slipper du for at affaldsstoffer ophober sig i akvariet. Er der for mange affaldsstoffer i vandet, skabes der grobund for algevækst.
Vandskift er derfor helt nødvendig og utrolig vigtigt, hvis du vil have et lugtfrit akvarium, fri for alger og dine sumpskildpadder skal trives.
Noget andet der hjælper på lugt, fyld så meget vand i dit akvarium, som der er mulighed for. Meget vand fortynder det din skildpadder tisser og skider. Byg eventuelt en solplads, uden for akvariet for at få plads til mere vand: Akvarium indretning
Vandskift: Billederne i slideshow nedenfor viser et eksempel på, hvordan et vandskifte kan foregå, uden man spiller en masse vand. HUSK at holde øje hele tiden, imens du skifter vand.
Vi har en pumpe og lang slange, hvor igennem det forurenede vand, sendes direkte fra akvariet og ud i kloakken - stop, nej da, tilbage! - Vandet sendes ud i haven evt. til et blomsterbed eller også benytter vi akvarievandet til vores potteplanter.
Fra en håndvask pumpes der 20 grader tempereret vand, i det her tilfælde er det over i et af vores moskusskildpaddeakvarier.
Du skal huske at holde øje med vandskiftet, især når du pumper vand ind i akvariet. Løber akvariet først over med vand, så er der risiko for en stor vandskade.
Sikkerhed: Benyt en vandalarm ved vandskift, så vandet ikke løber over. Se mere under siden: Tips og Trick
Benyt vandur. Du kan også benytte et vandur, se mere i billeder under slideshow 👇
Vandur, så du ikke glemmer dit vand?
Med dette vandingsur, som vist på billedet.
Benytter vi her hos Skildpadder ABC. Det er monteret fast til en vandhane, så vi altid og hurtigt kan påfylde vand, i vores akvarier og tanke. Vi sikrer samtidigt at der ikke sker uheld og vand ødelægger gulv m.m., hvis uheldet er ude.
Vanduret kan programmeres. Det viste ur, har vandingstider fra 5 til 120 minutter.
Vandingsuret påbegynder vandingen med det samme og slukker automatisk for vandet til det forud indstillede tidspunkt.
Nu glemmer du ikke vandet, over en nat!
Vi renser filtermateriale
Skålen har vi købt for kr.5 i nærmeste genbrugsbutik.
For at lette rengøring og rensningen af biokugler/bolde, har vi fundet en brugt skål.
I skålen har vi boret huller, hele vejen rundt, i bunden af skålen. Skyllevand kan nu løbe ud af skålen, sammen med det skidt der skylles af biobolde/kugler.
Det er nu lettere at holde kontrol med bioboldene, imens vi skyller dem rene. Biobolde bliver nu i skålen og løber ikke med op over skålens kant, som vandstanden hæver sig.
Andemad er en fællesbetegnelsen for flere små frit flydende vandplanter. De her planter, er normalt ikke nogen vi holder med vilje i vores akvarier. Er man ude i naturen og samler levende foder eller planter ind, til sit akvarium, så er det ikke let at undgå at få andemad med hjem.
Andemad vokser hurtigt i akvariet. Planten skader ikke i akvariet, nærmere tværtimod, da planten med sin hurtige vækst, optager en mængde
affaldsstoffer, fra vandet.
Vi har selv en lille koloni, af andemad i vores anlæg. De små fiskeunger gemmer sig mellem rødderne. Husk, at tynde ud i de små planter, de kan hurtigt vokse hen over
vandoverfladen og tage lyset fra resten af akvariet.
Andemad er en god plante at have i sin dam, mange sumpskildpadder spiser dem gerne. Har vi mange planter, i et akvarium, deles de ud i vores øvrige anlæg.
Andemad spirer frem meget tidligt om foråret, i de stillestående vandhuller.
Vandplanter optager affaldsstoffer i akvariet og havedam. Vandplanter og skildpadder
Små indvendige akvariefilter afhjælper intet i et akvarium, med sumpskildpadder.
Rent vand, opnås normalt kun, hvis du benytter en udvendig spandpump/filter, til dit skildpaddeakvarium.
De små indvendige filter, kan slet ikke holde sumpskildpaddens vand rent. Ikke engang, selvom du vil forsøge at skifte akvarievand dagligt, er vi sikre på, at det ikke vil fungere for dig.
De små filter, de kan slet ikke få det flow i vandet, der skal til for at fange alt skidtet ind i filtret.
Vitronic UVC-filter. Her er et typisk UVC-filter, hvor UVC-pæren er beskyttet inde i et vandtæt quartsrør, der lader strålerne ud i gennem og dermed neutraliserer alger, så de ikke kan formerer sig og fjerner bakterier, vira, encellede parasitter og enkelte svampetyper.
Set hos KoiGarden.dk
UVC-filter kan også monteres i et akvarium.
Vi benytter normalt UVC-filter i vores indendørsakvarier. Det er typisk for meget direkte sollys, der giver svævealger. Men, står dit akvarium i solen eller du har kraftigt lys tændt over dit akvarium, både nat og dag, ja, så vil det normalt også gå galt med algevæksten. Husk dine skildpadder skal have både dag og nat, ca. 12 timer lys og 12 timer mørke.
Det kan være en god ide, at anskaffe sig et UVC-filter.
Svævealger giver dammens vand et grønligt skær og i visse tilfælde bliver vandet helt uigennemsigtigt af alger. Svævealgerne er så små, at man ikke bare kan "fiske dem op" af vandet, men bliver nødt til at "filtrere" algerne fra, ved hjælp af et UVC-filter. UVC-filtrering bruges i dag af de fleste havedamsejere for at forebygge eller fjerne svævealger, fra dammen.
Alger formerer sig meget hurtigt, på ca. et døgn kan én alge formere sig, med op til 10.000 alger!
For at bekæmpe sådan en mængde alger, så bruger man UVC-lys.
UVC-lyset beskadiger algen, således at den ikke kan formere sig og på den måde undgår man svævealgernes grønlige skær, i vandet.
Princippet er ganske enkelt, man pumper vandet fra dammen ind forbi et UVC -ys, som ændrer ved svæv-algernes DNA. Dette gør, at de ikke er i stand til at formere sig, og i løbet af ca. 14 dage dør algerne hen, og vandet klarer op.
Derudover reducerer UVC apparater mængden af bakterier, vira, encellede parasitter og enkelte svampetyper.
UVC-apparater findes i mange forskellige udformninger. For at finde den rigtige størrelse kan følgende tommelfingerregel bruges: Der skal ca. 3 Watt + min. 1 watt pr. 1000 liter vand. Derudover skal mængden af vand i havedammen pumpes igennem UVC apparatet mindst hver 2. time. Optimalt - en gang pr. time eller mere.
Eksempel.
En havedam på
5.000 liter vand:
Antal Watt:
3 Watt + (5 x 1) Watt = 8 Watt
Pumpekapacitet:
(5000 / 2) liter/time = 2.500 liter/time eller mere
Vi skal her understrege, at de UVC lys der findes i handlen ikke steriliserer hverken vandet eller fiskene!
UVC-lyset hjælper ikke imod de alger der sidder fast på dekorationen.
UVC lys-filter sættes på udstrømningen, fra dit mekaniske filter.
UVC-lys må du under ingen omstændigheder kigge ind i!
Varmelegeme med beskyttelses-skærm, så skildpadderne ikke brænder sig.
I naturen, lever sumpskildpadder på dybt vand, hvor der selv om sommeren, altid findes køligere vand 30-60 cm. under vandets overflade. Skildpadder er koldblods dyr, så de regulerer deres temperatur, ved hjælp af deres omgivelser, hvor skildpadder bevæger sig mellem solpladsen og lagene af det varme og kolde vand.
Hvad kan der ske, hvis ikke vandets temperatur er rigtig, til din skildpadde?
Varmt vand påvirker skildpaddens
skæl, så de vil svulme op og blive bløde, ligesom ens fingernegle, når du sidder i badet.
Når skildpadder solbader, vil deres skæl tørre ind og rette sig igen. Hvis vandet er for varmt,
så kan skildpadder ikke solbade, i så lang tid, fordi dyrene allerede er varme. Så dyrenes skæl når ikke at tørre, men bliver ved med at være svulmet op og være bløde. Det kan føre til at skildpadden
får sygdomme i deres skjold. Se billeder nedenfor!
Varmt vand kan også gøre, at skildpaddens skæl, ikke skiftes, men i stedet for hober de sig op lag på lag oven på hinanden, det ender med at skjoldet bliver deform og kan være til stor irritation for skildpadden.
Herfra anbefaler vi, at du giver din sumpskildpadden en temperatur på 20-22 grader. Passer til de fleste almindelige arter.
En konstant vandtemperatur på omkring de 28 grader, vil fører til en kraftig vækst af skildpaddens skæl. Alger vil udvikle sig eksplosivt i varmen.
Den høje varme, vil påvirke og belaste skildpaddes indre organer og de risikere derfor at blive ødelagt.
Derfor - har du en almindelige temperatur 20/22 grader i det rum, hvor dit akvarium står, så behøver du normalt ikke benytte et varmelegme!
Om sommeren vil akvariets og dammens vand stige, som udendørs temperaturen gør det. Det er ikke noget problem for dine sumpskildpadder, det er noget der sker helt naturligt også i naturen.
Men for varmt vand kan holde dine vandlevende skildpadder fra at kravle op på land!. Sker det hele året rundt, så skal du gøre tiltag til at få sænket vandets temperatur. Se mere om, hvordan nedenfor.
Slideshow
Har du en almindelige temperatur 20/22 grader i det rum, hvor dit akvarium står, så behøver du normalt ikke benytte et varmelegeme!
Vi stiller nogle punkter op, der vil sænke akvariets vandtemperatur, nogle er mere effektive ende andre. måske der flere ting til, inden du ser vandet bliver kølet.
Fjern varmelegemet fra akvariet.
Fjern akvariets låg.
Kik på de pærer der hænger over vandet, er de meget varme? Skift dem ud til sparepærer eller led-belysning. Måske skal pærerne bare flyttes/hæves lidt fra vandoverfladen.
Sænk stuens lufttemperatur, hvis det er muligt.
Fjern akvariet fra vinduet, så solen ikke kan lyse ind på akvariet.
Rul gardin for solen.
Skift lidt køligere vand i akvariet, max. udskift 50% af vandet. Husk, det må ikke være alt for koldt vand, du hælder i akvariet. Skildpadden må ikke få et kuldechok!
Lad filterpumpens udstørmmer lave uro i vandoverfladen, så stuens luft måske kan køle vandet lidt?
Tilføj én eller flere akvarie-luftpumper, med luftsten eller endnu bedre et luftgardin, det vil blande den lidt kølige stueluft med vandet.
Hæng en kraftig luftpumpe op udenfor huset/lejlighed, og træk en luftslange ind i akvariet.
Stil en ventilator op, de blæser luft hen over akvariets vandoverflade.
På kort sigt, kan man hælde is i vandet. Frys evt. vand ned i mælkekarton, plastikflakser og læg dem ned i akvariets vand.
Husk at din skildpadde skal have dag og nat. Derfor må lyset ikke brænde over akvariet i 24 timer, men kun 10/12 timer, hvilket giver skildpadden en fornuftig døgnrytme. Har du ikke et varmelegeme i akvariet, så vil vandets temperatur, falde llidt i akvariet, om natten. Hvilket dyrene kender til fra naturen.
Mineralforekomst på skildpaddens skjold. Det betyder normalt ikke noget for dyrets helbred, men, det ser måske ikke så kønt ud.
Mineralforekomst ses som en hvid belægning, der kan skrabes af.
Det er den samme hvide kalk/mineralstreg, du ser, på akvariets rude, hvor vandet står op til.
Mineralforekomst på skildpaddens rygskjold, er ikke umiddelbart et sygdomstegn. Men, kan udvikle sig hen af vejen til et problem.
Mineralforekomst på skildpaddens ryg, kan vise sig, når det vand der hældes i akvariet har en høj hårdhed, vandet indeholder meget kalk.
Hvis der er meget kalk i vandet, siger man, at vandet er hårdt. Hvis der er lidt kalk i vandet, siger man, at vandet er blødt.
Mineralforekomsten/kalken ses tydeligt på glaskanten, når der fordamper vand, fra akvariet. Mineralforekomsten stiger i akvariets vand, når du tilfører nyt vand - som vandet fordamper og ikke udskifter det gamle akvarievand.
Udskifter du ikke vandet i akvariet, så vil kalk/mineraler og vandforureningen ophober sig i skildpaddernes vand. Mineraler og forurening fordamper ikke.
Et forhøjet mineral forekomst i akvariet, kan sættes sig på skildpaddernes skjold og skjoldet bliver hvidlig (se foto).
Behandling - Udskift straks ca.50 % af skildpaddernes vand.
Hvor tit du skal udskifte vand, afhænger af dit akvarium og filters størrelse.
Vedligeholdelse af skildpaddernes vand, her kan du skifte 1/4 del og op til 1/2 delen af akvariets vand, mindst en gang, hver 14 dage. Hvis du har et udvendigt spandfilter. Du skal skifte vand, mindst en gang ugentligt, hvis du har et indvendigt akvariefilter. (Meget vigtigt; husk det nye vand du hælder i akvariet, det skal have samme temperatur, som akvariets vand).
Er dit akvarium på 240 liter, så udskift 25/50% af vandet. Genfyld med 20-22 grader varmt vand. Skriv det ind på en kalender eller ind i din telefon, hvornår du sidst udskiftede vandet, så husker du det altid. Du er nu godt på vej til at blive skildpadde akvarie-ekspert.
Husk, at tilføre tempereret vand ca.18-22 grader. Benyt et termometer, så dine sumpskildpadder ikke får kuldechok.
Gør det selv akvariestøvsuger
Sumpskildpadder æder meget og sviner derfor hurtigt vandet til, hvilket lugter ubehageligt og er uhygiejnisk. Medvirkende til dette er, at terrapiner bliver store, op til 20-30 cm. i skjoldlængde, og derfor kan splitte både foder og andre ting ad, med deres forben. Du vil gøre klogt i at bruge et stærkt og effektivt akvariefilter., til rensning af vandet. En god vandcirkulation og iltning af vandet, det vil også fremme den biologiske nedbrydning, af affaldsstofferne.
Har du kun en enkelt eller måske to sumpskildpadder, så kan de voksne skildpadder fodres, i et plastickar, hvori der er en ret høj vandtemperatur, på omkring 28 grader. Selve fodringen vil ofte snavse vandet, ligesom der efter nogle timer vil komme afføring i vandet i karet. Har du mange sumpskildpadder, er det her ikke en realistisk fodrings måde.
Akvariestøvsuger. Her er der brugt toppen fra en ketchupflaske, slangen er sat fast med silikone. Nu er du klar til at suge skidt op ved dine skildpadder, ved hjælp af hævert-princippet.
Lad være med at suge i slangen, på grund af salmonella risiko. Stik hele slangen ned i akvariet, sørg for at alt luft er ude af slangen, lad nu ketchuptragten blive nede på bunden af akvariet og træk den anden ende over i en spand, nu vil vandet begynde at løbe over af sig selv, alt imens du kan støvsuge skidt op fra bunden af akvariet.
Advarsel, der er mange bakterier i vandet, derfor vask arm og hænder godt bagefter. Hygiejne omkring pasning af dine skildpadder er vigtig.
Det vil også være rigtig godt at have en flok pansermaller sammen med dine skildpadder, maller og fisk vil leve udmærket af skildpaddens foderrester og afføring. Sørg for gode gemmesteder, til fiskene.
Læs mere: Fisk og skildpadder
Du skal vide, at skildpadder i lighed med mange andre af vores husdyr, ofte lever i et miljø med salmonella-bakterier. Det er derfor vigtigt, at du vasker dine hænder, både før og efter du håndterer en skildpadde eller har været i kontakt med skildpaddens vand.
Læs mere om Salmonella
Lad ikke din skildpadde gå rundt nede på gulvet! Desværre ser vi, at skildpadder får lov til at kravle rundt på gulvet, i daginstitutioner og andre steder, hvor børn leger på gulvet. Skildpadden vil føle sig konstant stresset over at skulle være på gulvet. Hvad værre er, skildpadden vil kunne slæbe salmonella med ud og rundt på gulvet, her kan børn så blive inficeret med salmonella. Skildpadden kan også blive inficeret med salmonella på gulvet og slæbe det med retur til akvariet.
Her hos Skildpadder ABC går vi altid ud fra at der er salmonellabakterier i dyrenes anlæg og tager derfor vores forholdsregler.
Hold din dam fri for nedfaldende blade. Hæng et løvnet over dammen, om efteråret.
Hvis du vil undgå, at havedammen udvikler sig til en stinkende algesump, skal du vedligeholde den jævnligt.
Man kan ikke forvente at have en havedam, helt uden alger, når man holder sumpskildpadder i dammen. Men, vi kan komme tæt på, med denne sides hjælp, fra Bolius.dk:
Sådan vedligeholder du havedammen
Linket indeholder
Det er nogle af de bedste anvisninger, der findes. Derfor skriver vi ikke selv om dette emne. Samtidig benyttes der ingen kemikalier, så for dyrenes skyld, er de her løsninger at foretrække.
Halm som algedræber - Andre har med succes, fjernet alger med halm. Her kan du benytte 50 gram halm pr. 1 kvm vand overflade (det er uanset, hvor dyb dammen er), er dammens overflade 10 kvm, så skal du benytte 500 gram halm. Du kan eventuelt stoppe halmen ind i et par damestrømer. Halmen virker helt simpelt ved, når halm nedbrydes, så afgiver det et stof, der holder alger nede. Du skal ikke forvente at der sker noget de første par uger, først efter ca. seks uger vil du have opnået en effekt, i din dam. Som temperaturen stiger, vil halmen hurtigere gå i opløsning og algebekæmpelsen vil stige.