google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html
Passende sæt pærer, til en solplads. En 5,0 UVB-pære og en 35 eller 50 watt halogen spot varmepære, vil være udmærket, til de fleste skildpaddehold. Har du mange dyr, så skal der hænges flere sæt pærer op.
Varme er nødvendigt for alle skildpadder.
Alt det viste skildpaddeudstyr, kan du bestille på Skildpaddeshop
Din skildpadde skal foruden en UVB pære også have en varmepære.
Orientering: Skildpadder ABC bruger kun Halogen spot varmepære. vi anbefaler ikke længere at benytte glødepærer, som varmepærer. Halogen spot varmepæren afgiver mere varme, for færrer watt og spotpæren holder meget længere. - Du vil sparer i strøm.
Du skal også stadigvæk benytte en UVB-pære, sammen med en varmepære. Der skal altså to pærer til for at tilfredsstille din skildpadde.
Står der endnu skrevet glødepære på siden, så bliver det snart rettet til Halogen spot varmepære.
Havedam: Lever din sumpskildpadde udendørs, så får skildpadden varme og UV-stråler nok fra solen og skildpadden behøver derfor ingen UVB- og varmepærer udendørs.
Først, håndterer du din varmepære, så lidt som muligt, undgå at ryste og støde pæren, især når pæren er varm, pæren springe meget let. Benyt en keramik sokkel til pæren, pæren bliver meget varm. Varmepæren er nødvendigt for skildpadders velbefindende og fordøjelse. Denne pære afgiver ikke UVB-lys, men UVA-lys. Læs om UVB-lys her
UVB-lys der hænger sammen med en varmepære, er kort fortalt det tætteste vi kommer sollys. Solens stråler er det vi forsøger at efterligne.
At sikre, at din skildpaddes levested er ordentligt opvarmet, er ikke et frit valg. Det er et ufravigeligt krav, hvis du holder skildpadder. Alle krybdyr, heriblandt skildpadder er ectothermic (eller "koldblods") dyr. Det betyder at de ikke automatisk kan kontrollere deres kropstemperatur (som vi mennesker). Skildpadder regulerer deres temperatur, ved hjælp af deres omgivelser, hvor skildpadder bevæger sig mellem solpladsen og lagene af det varme og kolde vand.
At forblive ved med at være en sund og glad skildpadde, så har dyret brug for at deres kropstemperatur forbliver inden for et ret snævert temperaturområde. Opretholdelse af dette temperaturområde er en af de vigtigste ting, vi kan gøre for vores skildpadder. Faktisk afhænger deres liv af det.
Varme har indvirkning på skildpaddens fordøjelse og immunforsvar. Varme skal der til ellers kan skildpadden ikke fordøje det den spiser. Varme skal der til for at skildpadden kan vedligeholde sit immunforsvar og derved holde sig rask.
Varme er nødvendig for, at dyrets hamskifte og skjoldet udvikler sig som det skal og skildpadden kan skifte sine skæl/skjoldplader uden problemer, som dyret vokser til.
Heldigvis er det temmelig nemt at give skildpadden den rette temperatur. Når du bare ved hvordan. Den første ting du må gøre, er, at vide, hvilken temperatur, der er den bedste for netop din skildpaddeart. Her må du gå ind og kigge under din skildpaddeart, her på hjemmesiden. Der vil du kunne læse om de temperaturer, der passer din skildpaddeart bedst.
For de fleste voksne sumpskildpadder, ligger denne temperatur på 30-35 grader. For babyer og syge skildpadder, så bør temperaturen ligge på 35-38 grader.
Varmepæren skal være tændt 10-12 timer i døgnet. Benyt en timer/tænd og sluk ur, så glemmer du ikke at tænde varmepæren. De kan købes i ethvert byggemarked for kr.30-40.
Til varme, anbefaler vi at du benytter en Halogen spot varmepærer, der både giver lys og producerer varme.
Varmepæren skal pege på den del af landdelen, hvor skildpadden kan kravle hen og få varme, lad en anden del af landdelen ligge hen, uden UVB-lys og varmelampe, så kan skildpadden selv justere sin temperatur, ved at placer sig, hvor det nu passer dyret bedst at være. Varmepæren skal placeres i en afstand, så varmen på solpladsen, når op i den høje ende af, hvad der er den anbefalede temperatur for netop din skildpaddeart.
Sumpskildpadder har behov for at kunne komme op på land og blive helt tørre, under en varmepære ved den rette temperatur, det hjælper skildpadden til at kunne fordøje sit foder og holde skildpaddens skjold helt tør og derved holde skjoldet fri for skjoldråd og svamp det hjælper en varmepære med til.
Det gælder alle sumpskildpadder, både de dyre der har et hårdt skjold og dem med et blødt skjold, blødskjoldsskildpadder. Blødskjoldsskildpadder har meget let ved at få svamp og dø.
Denne side er opdateret d.23. maj 2023
Vigtigt, pas på! Husk, en varmepære skal altid monteres i en porcelænsfatning. - Fordi varmepærer bliver alt for varme, til en plastik fatning og der vil være risiko for at pæren springer hurtig eller der sker el-skader og måske brand!
Vi ved godt, at der findes lampe-fatninger der er lavet af noget "plast lignede materiale" der tåler varme, men så er du ikke i tvivl. Er du i tvivl, benyt altid en porcelænsfatning. Det gælder dig og dine dyrs sikkerhed.
Løse porcelænsfatninger kan findes i ethvert byggemarked. Nye terrarielamper er normalt monteret med en porcelænsfatning (se foto), findes hos SkildpadderShop.dk
Tjek solpladsens temperatur, med et termometer. Husk afstanden til lampen, til næste gang du skifter varmepære, så har du et godt udgangspunkt, hvor højt lampen skal hænge.
UVB-pære er den til venstre. Varmepæren er monteret i lampeskærmen, lige over skildpadden.
Sumpskildpadder, her er skal solpladsens temperatur ligge på 30-35 grader, gælder for de fleste sumpskildpaddearter.
Landskildpadder, her skal solpladsens temperatur ligge på 40-45 grader, gælder for de fleste landskildpaddearter.
Der findes ikke en fast afstand, fra pæren til solpladsen. Det afhænger af, hvor kraftig pæren/watt, fabrikat og hvilken klima der ellers er omkring solpladsen.
For at være sikker på at din skildpadde har den rette temperatur, på solpladsen, så skal du benytte et termometer og et målebånd. Du finder den rette temperatur med et termometer, med målebånd måler du højden fra bunden af pæren og ned til solpladsen, den målte afstand, kan du fremover benytte som et udgangspunkt. Hvis du flytter pæren eller har flere steder, hvor der kræves en varmepære.
Hæv eller sænk lampen, så du rammer de 30-35 grader under varmepæren. Lad pæren være tændt et kvarters tid, inde du måler på temperaturen. Så sikre du stabilitet i din måling.
Bemærk, der kan være stor forskel på, hvor meget varme, varmepære fra forskellige fabrikater afgiver. De varmepærer du køber i dyrehandlen, der skal give varme, det er pærer der er beregnet til at afgive varme og ikke kun lys, som pærerne er fra en elinstallatør.
Pærer er ikke bare pærer, pærer er bygget til det de nu er beregnet til. derfor kan to pærer der ser ens ud, afgive forskellige mængder varme og pærens holdbarhed er typisk også meget forskellig.
Vigtig viden. Varmepæren vil tabe lidt effekt/varme efter nogen tid. Tjek derfor temperaturen igen, efter en uge og fremdeles igen efter et par måneder. Falder temperaturen på solpladsen, så sænker du varmepæren lidt, indtil der igen er 30-35 grader på solpladsen, for sumpskildpadder.
Komodo Halogen Spot 35/50100 w. SkildpaddeShop.dk
Skildpadder ABC anbefaler at benytte en Halogen Spot pære som varmepære, til dine skildpadder.
På grund af pærens åbenlyse fordele. Halogen spot varmepære er med reflektor, det giver en bedre udnyttelse af pærens effekt og pæren vil derfor give en højere temperatur og mere lys, for færre watt og stadigvæk kunne varmes solpladsen op til de nødvendige 30-35 grader for sumpskildpadder og ca.40 grader for landskildpadder.
Vigtig viden: Alle varmepærer/halogenpærer taber lidt effekt med tiden. Derfor skal der holdes en ensartet temperatur på skildpaddens solplads, så skal temperaturen under varmepæren tjekkes jævnligt og eventuelt udskift til en kraftigere varmepære (med flere watt), hvis den rette temperatur ikke kan opnås.
Normal temperatur for sumpskildpadder er 30-35 grader og ca.40-45 grader for de fleste landskildpaddearter. Benyt et termometer til at tjekke temperaturen med.
Halogen spot varmepære indeholder ikke UVB-lys. Husk derfor også at bestille en UVB-pære. Pæren er med almindelig E27 fatning.
Har du flere skildpadder og ønsker du en større solplads, hvor der kan ligge flere skildpadder under og varme sig, så vælger 50/100 watt Halogen spot pære.
Kommer du til at hænge varmelampen for tæt på skildpadden og temperaturen bliver lidt for højt, så vil skildpadden normalt trække sig lidt ud i kanten af varmepæren, hvor temperaturen er lidt køligere.
Repti Tuff 50 halogen pære der tåler vandsprøjt.
ReptiTuff Halogen pærer er produceret, til at kunne klare vandsprøjt. Det er en pære i særlig god kvalitet, både i ydeevne og holdbarhed. Kan bruges til alle slags dyr, særligt velegnet over akvarier og i
paludarier.
Pæren fungerer fint med en timer eller termostat, kan tåle regulering i lysstyring.
Halogen pærer er mere holdbare end spot/gløde pærer. Derfor vil man opleve, at man kan
bruge denne pærer i 2-3000 timer, det er meget længere end en alm. glødepære.
Hver meget opmærksom på at dette er kun en varmepærer, den afgiver ingen former for UVB stråling. Derfor skal du sørge for at have en UVB pærer ved siden af.
Pæren afgiver UVA stråler, dette hjælper på formering og appetit.
Pæren har de hos SkildpaddeShop.dk
Se video af halogen pære nedenfor, der tåler vandsprøjt.
Her tester vi, en Halogen Spot varmepære 35w. og viser at den tåler vandsprøjt. www.SkildpaddeShop.dk
Her hænger der en UVB pære og en varmepære. Bemærk, låget er fjernet, det giver mulighed for, at hælde mere vand i akvariet.
Ligger der et låg over sumpskildpaddens akvarium? Så kan det være vanskeligt at hænge en varmepære op. Sumpskildpadden skal have en varmepære sammen med en UVB-pære. De rør der er monteret i et akvarielåg, giver lys, så man kan se det indvendige i sit akvarium, de rør kan ikke varme en solplads nok op, så en skildpadde kan overleve!
Vi anbefaler derfor, at man fjerner låget på et sumpskildpaddeakvarium. Så er det meget lettere at hænge både UVB-pære og varmepære op ved siden af hinanden, over solpladsen.
Vi anbefaler altid at fjerne akvarieåget, når man benytter et fiskeakvarium til sumpskildpadder. Fordi, et akvarielåg slutter alt for tæt til akvariet, det må låget ikke når vi har sumpskildpadder i akvariet. Er der et låg over solpladsen, så vil luftfugtigheden blive for højt, på skildpaddens land/solplads. Sumpskildpadder skal have en solplads, hvor de kan kravle op og blive helt tørre, så de undgår at få skjold problemer.
Det er også næsten umuligt at montere UVB-pære og varmepære i et akvarielåg. Gør i stedet for som der er vist på billedet.
Vil du vide mere om skildpaddens skjold sygdomme De er lette at undgå.
Fjerner du akvariets låg, så kan du hæve landdelen/solpladsen og hælde mere vand i akvariet. Det giver mere svømmeplads og forbedre dyrenes kondition og samtidig mindske forureningen, i vandet. Det mere vand der er i akvariet, det ekstra vand vil fortynde den forurening, skildpadder tilfører vandet. Rent vand er nødvendig
Hvordan man kan placere en UVB-pære og varmepære, kan du se mere om på siderne, indretning af akvarium til de større sumpskildpadder og til de mindre arter blandt andre moskusskildpadder
Dragon Sun Sopt 60w.
Benytter du en glødepære som varmepære, anbefaler vi dig at benytte en min. 60 watt. glødepære.
Glødepæren er i dag overhalet af bedre varmepærer, der samtidig er billigere at benytte i længden.
Sumpskildpadder og landskildpadder søger naturligt varme ovenfra, fra solen eller en pære, ikke fra jorden eller buggen af skildpadden. Derfor er en varmeplade, varmesten og varmekabler ikke til skildpadder.
Vigtig viden: En ny varmepære vil tabe effekt med tiden. Derfor, skal der holdes en ensartet temperatur på skildpaddens solplads, så skal temperaturen under varmepæren tjekkes jævnligt og om nødvendigt skal pæren sænkes, så temperaturen igen er den rette på solpladsen. For de fleste sumpskildpadder 30-35 grader og ca.40 grader for de fleste landskildpaddearter.
Benyt ikke varmeplader, varmenet, varmekabel eller varmesten til dine skildpadder.
Fra naturens side, er sumpskildpadder indrettet til og indstillet på, at varmen, kommer ovenfra, fra sollys - strålevarme.
Sumpskildpadder forbinder lys, med varme. Til varme, skal der derfor benyttes en varmepære.
Skildpadder regulerer hele tiden deres krops-temperatur, så dyres fordøjelse og organer fungerer som de skal. Det gør skildpadden ved at flytte sig ind under varmelampen og ud igen og ned i vandet. Ligesom de gør i naturen, hvor dyrene på samme måde skifter mellem solens stråler og skygge. Ved konstant at anvende bundvarme, så sættes skildpaddens egen indbyggede termostat "til og fra" ud af kraft.
Hvis skildpadden føler, at den omgivende baggrundstemperatur er for høj, vil dyret instinktivt prøve at løse problemet selv, ved at kravle ned i vandet eller ind i skyggen. Evolutionen har jo lært skildpadden, at varme kommer fra oven, med lys/solen. Skal vi så ikke også tage og følge naturens vejledning? Det synes vi os Skildpadder ABC.
Mange velmenende mennesker anvender bundvarme til deres skildpadder for at være "på den sikre side/gør det det så god som muligt for dyrene". Det anbefales desværre mange steder fra, Selvfølgelig vil dyrehandlerne gerne sælge endnu et varmeelement. Det skyldes til en vis grad nok, uvidenhed hos dyrehandleren. Desværre har vi også hørt om dyrlæger, der har givet det samme råd om at benytte bundvarme.
Benyt altid naturen som udgangspunkt. Naturen har haft millioner af år til at finde de bedste løsninger, vi kan ikke med et snuptag, finde på noget der er bedre, for vores skildpadder.
Del siden