google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html
Jonathan i parken, ved guvernørens officielle bopæl.
Verdens ældste skildpadde 190 år gammel Jonathan (2022). Jonathan er en Aldabra skildpadde, kaldes også kæmpe skildpadde.
Skildpadders levealder svinger meget, mellem arterne. Men, det er ikke unormalt, at de bliver mindst 25 år. Nogle arter bliver over 100 år.
Passes skildpadden ellers godt, så skal den skildpadde du har fået som barn, efterlades til dine børn eller børnebørn, i dit testamente!
Denne side er opdateret d.23. sep. 2023
Selvom Jonathan nu er blind og har mistet sin lugtesans, fortsætter han med at dyrke sine yndlingsbeskæftigelser: solbadning, søvn, spisning og parring.
Ifølge Guinness World Records (2022) vil Jonathans 190-års fødselsdag, nu gøre ham til den ældste skildpadde, der nogensinde har levet. Tidligere blev rekorden holdt af Tu'i Malila, en Madagaskar-stråleskildpadde, som var givet i gave til Tongas kongefamilie i 1777 og døde i 1965, 188 år gammel.
Jonathan ankom til St. Helena som en gave til Sir William Grey-Wilson i 1882, som senere blev guvernør på øen. Siden da har Jonathan vandret rundt og græsset plænerne omkring Plantation House, guvernørens bolig, hvor Jonathan har set 31 guvernører sidde i embedet, rapporterer CNNs Lianne Kolirin. Jonathan bor der stadig sammen med tre andre kæmpeskildpadder: Emma, David og Fred.
Ifølge et brev fra 1882, da Jonathan første gang flyttede til St. Helena fra Seychellernes øhav, ankom han "fuldvoksen", hvilket ville betyde, at han var mindst 50 år gammel. Jonathan kan derfor være udklækket senest i 1832.
"For at være ærlig formoder jeg, at han er ældre, men vi kan aldrig vide det," siger Joe Hollins, der tager sig af Jonathan, til Washington Posts Cathy Free.
For at sætte Jonathans alder lidt i perspektiv, da dronning Elizabeth IIs oldemor, dronning Victoria, der besteg tronen i 1837, der var skildpadden allerede fem år gammel.
Et billede taget formodentlig 1886 viser en fuldvoksen Jonathan, der gumler græs ved Plantation House sammen med en gruppe mennesker, hvilket giver yderligere bevis på hans formodede alder, rapporterer Sanj Atwal. Se det nævnte sort/hvide foto i slideshow ⬇
Skildpadder på Seychellerne, i Det Indiske Ocean, de uddøde, fordi sømænd tog dyrene med som mad, til skibenes besætning. Joe Hollins der har passet Jonathan i mange år, fortæller, at skibsbesætninger fangede skildpadder, fordi dyrene ikke behøvede foder og vand og var lette at stable ombord på skibet.
"Det var en tradition at skildpadder blev brugt som diplomatiske gaver, rundt om i verden, hvis de ikke blev spist først. Tilsyneladende var de særdeles lækre." Fortæller Hollins.
Hvis Jonathan er født i 1832, har Jonathan gennemlevet mange historiske begivenheder. For kun at nævne nogle få:
"Mens krige, hungersnød, plager, konger og dronninger og endda nationer er kommet og gået, har Jonathan levet videre, fuldstændig uvidende om tidens gang," siger Hollins. "Jonathan er et symbol på vedholdenhed, udholdenhed og overlevelse og han har opnået ikonisk status på øen."
Selvom Jonathan nu er blind og har mistet sin lugtesans, fortsætter han med at dyrke sine yndlingsbeskæftigelser: solbadning, søvn, spisning og parring.
"På trods af sin alder har Jonathan stadig god libido og ses ofte at parre sig med Emma og nogle gange Fred - dyr er ofte ikke særlig kønsfølsomme," forklarer Hollins.
Skildpaddens yndlingsføde inkluderer bananer, gulerødder og æbler - håndfodres af Hollins, fordi Jonathan ikke selv kan finde sit foder, på grund af din mistede lugtesans.
For at fejre hans fødselsdag planlægger øens embedsmænd at lave en række erindringsfrimærker, rapporterer CNN. Besøgende, der tager en tur for at se Jonathan, vil modtage et certifikat med et foto af hans første kendte fodaftryk.
Slideshow
Han er en turistattraktion, der er værd at rejse langt for at se.
Sankt Helena er først og fremmest kendt fordi Napoleon 1. af Frankrig tilbragte sine sidste år i fangenskab på øen. Hvor Napoleon døde d.5. maj 1821 (51 år).
Øen er tilknyttet Storbritannien som oversøisk territorium. Territoriet omfatter udover øen Sankt Helena og de to øer Ascension og Tristan da Cunha.
Siden 1858 har 0,14 km2 af øen været et fransk oversøisk territorium. Området hvor Napoleon blev holdt fanget, som omfatter Longwood House og dets have, Sane Valley og Pavillon des Briars, er, siden 1858, ejet af den franske stat og har status af suverænt fransk territorie. Wikipedia
Nej, Jonathan og Napoleon har aldrig mødt hinanden.
På møntens bagside, kan man se Aldabra skildpadden Jonathan og på forsiden, er det Dronning Elizabeth ll.
Ikke den bedste opførsel af en prins.
Fransk admiral og gæster, besøger Jonathan 1903. Jonathan er sikkert ret træt af den siddende gæst?
Del siden