Lidt forskelligt om skildpadder

Mata mata turtle - Chelys fimbriatus er en af de mærkeligste skildpadder.

Skildpadder har levet i over 200 millioner år, skildpadder er i dag truet af menneskets aktiviteter. Der er indtil oktober 2018 beskrevet 351 forskellige skildpaddearter. Halvdelen af dem er på IUCN's rødliste.

Følg med i om der er beskrevet nye skildpaddearter: Reptile-database

Skildpadder er udbredt i alle tempererede og tropiske have samt på alle kontinenter, dog ikke Antarktis. I de koldeste egne overlever de vinteren ved at gå i dvale.

I skildpaddens lange forhistorie, har skildpadden levet sammen med dinosaurerne, og overlevet dem. Skildpadderne har oplevet de første mennesker i Afrika. De har tilpasset sig naturen effektivt og lever både på land og i vand.

Skildpadderne kan opdeles i henholdsvis landskildpadder, havskildpadder og sump/ferskvandsskildpadder.

Beskrivelse

Skildpadder er meget specialiserede dyr og kendetegnet ved et skjold, der omslutter hele dyret bortset fra et hul foran til hoved og forben og et hul bagest til hale og bagben. Skjoldet består af en ryg- og en bugdel og er hos de fleste arter dækket af hornplader, der ofte er smukt ornamenteret. Det beskytter dyret mod rovdyr; flere arter har endog skjolddele, der kan bevæges og lukke skjoldet helt eller delvis, fx de nordamerikanske æskeskildpadder af slægten Terrapene. Visse vandlevende arter har mistet hornpladerne på ryggen og har ikke længere benplader i rygskjoldet, der så blot er dækket af hud, fx læderskildpadden (Dermochelys coriacea) og blødskildpadder af familien Trionychidae. På et punkt er skildpadderne anderledes end alle andre firbenede dyr: De har lemmeknoglerne placeret inden for ribbenene. Skildpadder har ingen tænder, men et skarpt hornnæb.

Levevis

Mange skildpadder er planteædere, men nogle arter er rovdyr og ådselsædere. Alle skildpadder lægger æg på land, og havskildpadderne er kendt for at vende tilbage til den strand, hvor de selv klækkedes, for der at lægge deres æg. Den uægte karetskildpaddes (Caretta caretta) æg klækker efter 30-65 dage afhængigt af redens beliggenhed og vejret.

Alle arter af både havskildpadder, sumpskildpadder og landskildpadder lægger æg i et redehul, hunnen graver med bagbenene. Når æggene er lagt, dækkes hullet til, og nogle arter (fx havskildpadder) graver op i sandet omkring æggene for at camouflere stedet eller graver endog flere huller nær æggene, hvori der ingen æg lægges. Hannens rolle i forplantningen strækker sig udelukkende til selve parringen. Mellem hanner af fx græsk landskildpadde (Testudo hermanni), der kurtiserer den samme parringsmodne hun, udspiller der sig til tider drabelige kampe. De støder skjoldene sammen med høje knald og prøver at skubbe rivalen væk eller vælte ham om på ryggen. Under parringen kan hannen udstøde høje skingre skrig, en af de få lyde, skildpadder ytrer ud over en hvæsen, når de føler sig truede.

Fangst og opdræt

Mange arter af skildpadder er truet af udryddelse, især fordi deres kød og æg er stærkt eftertragtet af mennesket, men også fordi de bruges som kæledyr. Ligeledes har forstyrrelser af de strande, havskildpadderne lægger deres æg på, betydet tilbagegang af bestandene. Flere steder i verden forsøger man at forhindre dette ved at indsamle og klække æggene under beskyttede forhold for derefter at slippe de nyklækkede unger fri.

Skildpadder holdes ofte i fangenskab. Tidligere blev der til Danmark importeret store mængder af landskildpadder af slægten Testudo fra fx Grækenland og Tyrkiet, men disse blev derved næsten udryddet og er nu beskyttet af Washingtonkonventionen/CITES. De seneste år har skildpadder som kæledyr, mest omfattet  Rødøret og Guløret terrapiner (Trachemys scripta elegans og scripta), der findes i det sydøstlige USA, Mellemamerika og det nordligste Sydamerika. Dette har resulteret i, at arten er undsluppet eller bevidst blevet sat ud i den europæiske natur. Her trives den og menes visse steder at true de oprindelige europæiske sumpskildpadder, hvorfor EU i 1997 indførte et kommercielt importforbud for denne art.

Skildpadder i fangenskab har vist sig at kunne overføre en række sygdomme til mennesker. Salmonella,  hepatitis B og  herpes har medført sygdomstilfælde hos specielt de børn, der håndterer skildpadderne eller kommer i berøring med deres afføring, som er opløst i akvarievandet.

Ved  Gangesfloden i Indien, hvor et stort antal delvis kremerede lig hvert år kastes i floden, har man opdræt af ferskvandsskildpadder til at æde ligene. Da rettroende hinduer ofte drager til Ganges, når de er syge og døende, er der en stor risiko for, at alle skildpadder i dette område er bærere af hepatitis B, herpes og andre sygdomme.

Evolution

Traditionelt har evolutionære studier placeret skildpadder som en meget gammel dyregruppe, der udspaltedes fra dyrenes stamtræ før de øvrige nulevende krybdyr (slanger, øgler, ormeøgler, krokodiller og tuatara), fugle (der af de fleste videnskabsmænd opfattes som tæt beslægtede med krokodiller) samt pattedyr. Denne teori bygger på, at skildpadders kranier er anderledes udformet end de øvrige krybdyrs.

Skildpadderne er anapside, dvs. de har ingen huller i tindingeregionen. Senere menes stamformen til tuataraen (Sphenodon) og squamaterne (slanger og øgler) at have udviklet to huller i kraniet; de benævnes diapsider. Nye undersøgelser af dyrenes anatomi og DNA tyder dog på, at skildpadder ikke er så gammel en gruppe som tidligere antaget, og det foreslås, at slanger og øgler (Squamata) er den ældste nulevende gruppe af krybdyr, og at skildpadderne er nærmest beslægtet med krokodillerne. Hvis denne teori viser sig at være korrekt, vil vores opfattelse af krybdyrenes evolutionshistorie skulle ændres radikalt.

Denne side er opdateret d.20. april 2023

Gastronomi

Den højst skattede af alle spiselige arter var dog, indtil begyndelsen af 1900-tallet., den nordamerikanske diamondback terrapin (Malaclemys terrapin). De fleste spiselige arter er udryddelsestruede og beskyttet af bl.a. Washingtonkonventionen.

Specielt har havskildpadderne og deres æg været eftertragtede, men også de kæmpestore kæmpeskildpadden eller elefantskildpadder på Galápagosøerne blev næsten udryddet af hvalfangere i 1800-tallet.

Sump/vandlevende skildpadder

Europæisk sumpskildpadde - Emys orbicularis

Sumpskildpadder - kalder vi de skildpadder der er knyttet til at leve i vand. Deres skjold er mest hårdt, med de findes også med blød skjold. De har for det meste et fladt rygskjold og svømmehud mellem tæerne. Sumpskildpadder opnår en levealder mellem 20 - 150 år.

Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis) levede i Danmark i Atlantisk tid.

Flere arter holdes som terrariedyr, bl.a. Rødøret og Guløret terrapiner - Trachemys scripta Elegans, der tit ses udsat i den danske natur og i parker.

Sumpskildpadder går tit under navnet padder, hvilket de absolut ikke er. 

Sæt ikke skildpadder ud i naturen

Landskildpadder

Landskildpadde.

Landskildpadder - kalder vi alle skildpadder der hele deres liv, lever på land. De har for det meste et hvælvet rygskjold, der er hårdt. Landakildpadder hører til den dyregruppe der kan leve længst. Galapagos skildpadder er noteret til at leve over 150 år. En Aldabra gigantskildpadde kaldet Adwaita vurderet til at have være blevet 255 år. Generelt opnår landskildpadder en alder på 80 - 150 år 

De tre gamle billeder er fra bogen "Harmonien i naturen" eller "Skabelsens Renhed", af Dr. G. Hartvig. 1870. 

Havskildpadder

Havskildpadde.

Alle syv havskildpaddearter er på den røde liste. I tidligerer tider fangede søfolk havskildpadder, som de tog med om bord på deres skibe. Skildpadderne kunne overleve i lang tid uden vand og føde, på den måde havde søfolkene altid friskt kød. I dag fanges mange havskildpadder stadig lokalt pga. af deres kød og æg. Fiskeriet er ekspanderende, og mange skildpadder ender deres liv i fiskernes net. Specielt omkring ynglepladserne fanges mange skildpadder. Det er Ikke kun skildpadden der bliver fanget, der dør, deres æg går også til.

En stor grund til, at skildpadderne er truede, det er den voksende turistindustri. Hoteller bygges, og turister overtager de samme strande, hvor skildpadderne yngler. Skildpadderne er følsomme over for mennesker, der ofte med deres nysgerrighed forstyrrer skildpadderne. Elektrisk lys forvirrer især ungerne, så de ikke kan finde vandet, efter de er klækket. Folk træder ofte i skildpaddernes reder, uden og vide det. Skildpadderne finder ikke bare en ny strand, at lægge deres æg i, når de forstyrres, de vender tilbage til de samme strande generation efter generation.

En anden faktor, som gør dem sårbare, er, at turister der køber smykker og andre effekter lavet af deres skjolde.

Det er ikke kun havskildpadderne, som er stærkt truede. Mange ferskvands- og landskildpadder er også truede. Årsagerne hertil er de samme, som gælder for havskildpadderne, men derudover er de også populære som ingrediens i naturmedicin. Den organiserede kæledyrsmarked, tager mange skildpadder direkte fra naturen og sælger dem.

Den største nulevende skildpaddeart er læderskildpadden, som kan veje op til 1000 kg og opnå en længde af 2,5 m. Arten lever i alle oceaner og er flere gange fundet i danske farvande. Dens føde består næsten udelukkende af gopler. Læderskildpadden er den eneste skildpadde, man kender, der er i stand til selv at opretholde en kropstemperatur højere end omgivelsernes. Med sine store forluffer er den i stand til at svømme over 30 km/h.

Havskildpadderne er meget sjældne strejfgæster i Danmark. En læderskildpadder blev fundet i 1948 ved Sjællands Odde, 1965 ved Nymindegab og i 1979 i Sejerøbugten. En uægte karette blev fundet i 1971 ved Ulvshale på Møn, og en bastardskildpadde i 1926 ved Hvidesande og i 1974 nord for Gilleleje. 2015 skyllede der en flere hundrede stor læderskildpadde op på stranden på Langeland.

Se opdateret liste på vores side om: Havskildpadder

De havskildpadder, man vil få at se i Danmark, vil sandsynligvis være døde skildpadder, der er skyllet op på land. I den forbindelse er det vigtigt at vide, at hverken døde eller levende havskildpadder må indsamles.

Ser man en død havskildpadde, opfordres man derfor til at ringe til Naturstyrelsen (tlf.: 7254 2000).