google-site-verification: google1e56d2b7845351c8.html
Sumpskildpadder kan få problemer med deres øre, øjne og gabet. Vi komme ind på skildpaddens sygdomme, hvordan vi kan løse og forebygge de problemer.
Denne side er opdateret d.14. august 2026
Cooter med byld ved øret - aural absces. Bag pilen.
Skildpadder har ikke synlige ydre ører som pattedyr. Øret sidder på siden af hovedet bag øjet og er udvendigt dækket af huden. Det område, man kan se, kaldes trommehinden eller tympanum.
Skildpadder kan naturligvis høre, men deres hørelse fungerer anderledes end vores. De er især følsomme over for lavfrekvente lyde og vibrationer, mens deres evne til at registrere højfrekvente lyde er langt dårligere end hos mennesker.
Hos vandlevende skildpadder er hørelsen desuden tilpasset livet både over og under vand. Forskning har vist, at flere skildpaddearter kan frembringe og registrere lyde, og hos nogle arter er der dokumenteret vokal kommunikation mellem individer – også mellem voksne dyr og unger. Skildpaddernes lydverden er derfor mere omfattende, end man tidligere har troet.
En tydelig hævelse på siden af skildpaddens hoved, hvor øret sidder, kan være en aural absces, altså en byld i mellemøreområdet.
Hævelsen kan opstå på den ene side af hovedet, men vi har også set skildpadder med hævelser ved begge ører. Hos Skildpadder ABC har vi gennem årene set problemet hos flere forskellige sumpskildpaddearter, blandt andet falsk landkortskildpadde, rødøret terrapin og cootere.
Årsagen kan ikke afgøres alene ved at se på hævelsen. Infektion og bakterier spiller en rolle, men ernæring og de generelle pasningsforhold bør også undersøges.
A-vitamin kan have betydning
A-vitaminmangel er blandt de forhold, der kan disponere skildpadder for aurale abscesser. På almindeligt dansk betyder det, at mangel på A-vitamin kan gøre skildpadden mere modtagelig for at udvikle problemet.
A-vitamin er blandt andet vigtigt for at holde hud og slimhinder sunde. Ved længerevarende mangel kan slimhinderne forandres og blive mere sårbare, hvilket kan være med til at skabe forhold, hvor infektion lettere opstår.
Det betyder dog ikke, at enhver skildpadde med en byld ved øret nødvendigvis mangler A-vitamin.
Forebyggelsen består derfor ikke i blot at give ekstra A-vitamin, men i at sørge for en varieret og artstilpasset kost. Anvendes færdigfoder, bør det være et kvalitetsfoder beregnet til vandlevende skildpadder og med et passende indhold af vitaminer og mineraler.
Man skal samtidig være forsigtig med ekstra A-vitamintilskud. A-vitamin er fedtopløseligt, og for store doser kan være skadelige.
Den falske landkortskildpadde hvor bylden er fjernet. Der er nu kun en lille hævning af vævet tilbage, det fortager sig efter få dage.
Forsøg ikke selv at punktere bylden
En byld hos en skildpadde fungerer ikke helt som den bløde, væskefyldte byld, mange mennesker forestiller sig.
Pus hos krybdyr er ofte tykt, fast og osteagtigt. Derfor kan man normalt ikke blot stikke hul på hævelsen og forvente, at betændelsen løber ud.
Forsøg ikke selv at punktere, skære i eller presse en byld ved skildpaddens øre. Man risikerer at beskadige vævet og efterlade inficeret materiale.
En tydelig aural absces bør behandles af en krybdyrkyndig dyrlæge.
Hvordan behandles en byld ved øret?
Behandlingen består typisk i, at dyrlægen åbner området og fjerner det faste betændelsesmateriale. Området renses og skylles grundigt, så så meget af det inficerede materiale som muligt fjernes.
Afhængigt af skildpadden, abscessens størrelse og placering kan indgrebet foretages med passende bedøvelse eller anden smertelindring efter dyrlægens vurdering.
Såret efterlades ofte åbent, så det kan hele indefra, men den konkrete behandling og efterbehandling afhænger af det enkelte tilfælde.
Det kan også være relevant at undersøge, hvorfor bylden er opstået. Foder, vitaminstatus, temperaturer, UVB-belysning og vandkvalitet bør derfor gennemgås, så eventuelle bagvedliggende problemer bliver rettet.
Efter operationen
Efterbehandlingen skal følge dyrlægens anvisninger.
Hos vandlevende skildpadder kan det i nogle tilfælde være nødvendigt midlertidigt at begrænse opholdet i vand, så operationsområdet holdes rent og får mulighed for at hele. Skildpadden skal samtidig kunne drikke og spise og må ikke blive dehydreret.
Hvor længe denne periode skal vare, kan ikke fastsættes til et bestemt antal dage.
Det afhænger blandt andet af sårets størrelse, helingen og skildpaddens øvrige tilstand.
Skildpadden bør først vende tilbage til sit normale anlæg eller havedammen, når såret er helet tilfredsstillende.
Foto: Vi viser her eksempler på aurale abscesser hos forskellige sumpskildpadder.
Problemet er ikke begrænset til én bestemt art. Hos Skildpadder ABC har vi gennem årene set bylder ved øret hos blandt andet falske landkortskildpadder, rødørede terrapiner og cootere.
Et slemt eksempel, på Stomatitis, hos en landskildpadde.
Mundhulebetændelse, også kaldet stomatitis eller i daglig tale mundråd, ses ikke så ofte hos skildpadder som hos nogle andre krybdyr. Når det forekommer, skal det dog tages alvorligt, fordi infektionen kan brede sig til dybere væv og i alvorlige tilfælde påvirke resten af kroppen.
Hvordan ser mundhulebetændelse ud?
De første forandringer kan være forholdsvis diskrete. Slimhinden i munden kan blive rød og hævet, og skildpadden kan producere mere spyt end normalt.
Efterhånden kan der udvikles gullige, hvidlige, grålige eller brunlige belægninger i mundhulen. Hos krybdyr er betændelsesmateriale ofte tykt og fast – undertiden nærmest osteagtigt – i stedet for flydende pus, som man ofte ser hos pattedyr.
Andre tegn kan være dårlig lugt fra munden, hævelse omkring kæberne, problemer med at lukke munden eller vanskeligheder med at spise.
En skildpadde med stomatitis kan miste appetitten eller helt holde op med at spise, men manglende appetit er ikke nødvendigvis til stede fra begyndelsen.
Hvorfor opstår stomatitis?
Stomatitis er ikke én bestemt sygdom med én bestemt årsag.
Problemet kan begynde med en skade på mundens slimhinde. Det kan eksempelvis være en rift, et sår eller anden beskadigelse, hvor bakterier efterfølgende får mulighed for at etablere en infektion.
Et svækket immunforsvar kan samtidig gøre skildpadden mere modtagelig. Derfor bør man altid se på hele skildpaddens pasning, hvis der opstår mundhulebetændelse.
Forkerte temperaturer, fejlernæring, vitaminmangel, dårlige hygiejniske forhold og andre længerevarende belastninger kan være medvirkende faktorer. UVB-belysningen bør naturligvis også kontrolleres som en del af den samlede pasning, men manglende UVB-lys er ikke i sig selv en direkte årsag til stomatitis.
Bakterier er ofte involveret, men svampe og forskellige virus kan også give forandringer i mundhulen. Hos landskildpadder kan blandt andet herpesvirus give alvorlige forandringer i mund og svælg.
Derfor kan man ikke afgøre årsagen alene ved at se på belægningerne.
Vær opmærksom på smitte
Hvis man har flere skildpadder, bør en skildpadde med mistanke om en smitsom sygdom holdes adskilt fra de øvrige dyr, indtil årsagen er nærmere afklaret.
Det er særlig vigtigt ved mistanke om herpesvirus, fordi infektionen kan være meget smitsom mellem skildpadder.
Brug separate redskaber, foderskåle og andet udstyr til den syge skildpadde, og vask hænder mellem håndtering af forskellige dyr.
Forsøg ikke selv at fjerne belægningerne
De faste belægninger kan sidde godt fast i vævet. Man bør derfor ikke begynde at skrabe eller trække dem af med fingre, pincet eller andre redskaber. Det kan give blødninger, beskadige vævet yderligere og gøre problemet værre.
En skildpadde med tydelig stomatitis bør undersøges af en krybdyrkyndig dyrlæge.
Behandlingen afhænger af årsagen og kan blandt andet bestå i rensning af mundhulen og behandling af den underliggende infektion.
Antibiotika skal ikke findes frem fra skuffen
Antibiotika virker mod bestemte bakterielle infektioner – ikke mod alle former for mundhulebetændelse. Hvis årsagen eksempelvis er virus eller svamp, løser et tilfældigt antibiotikum ikke problemet.
Giv derfor aldrig skildpadden rester af antibiotika fra en tidligere behandling, medicin beregnet til et andet dyr eller antibiotika, som en bekendt tilfældigvis har liggende.
Det er dyrlægen, der skal vurdere, om antibiotika er nødvendigt, hvilket præparat der i givet fald skal anvendes, og hvilken dosis skildpadden skal have.
Samtidig skal eventuelle fejl i pasningen rettes. Medicin hjælper ikke meget på længere sigt, hvis skildpadden fortsat holdes ved forkerte temperaturer, får en mangelfuld kost eller lever under andre forhold, der belaster kroppen.
Vitamin, kalk- og mineralpulver sammen med et varieret foder.
En varieret og artstilpasset kost er grundlaget for en sund skildpadde, men et korrekt vitamin-, kalk- og mineraltilskud kan være med til at forebygge mangeltilstande og de sygdomme, der kan følge med.
Vitaminer og mineraler indgår i mange af kroppens funktioner, blandt andet vedligeholdelsen af hud og slimhinder, immunforsvaret samt udviklingen og vedligeholdelsen af knogler og skjold. A-vitamin er eksempelvis vigtigt for sunde slimhinder og øjne, mens kalk sammen med blandt andet D3-vitamin er afgørende for et normalt knogle- og skjoldvæv.
Hos Skildpadder ABC bruger vi derfor vitamin-, mineral- og kalktilskud som et supplement til en varieret kost – ikke som erstatning for den. Tilskud skal samtidig gives i passende mængder. Mere er ikke nødvendigvis bedre, da især visse fedtopløselige vitaminer kan overdoseres.
Husk også, at det rigtige foder og tilskud ikke kan kompensere for forkert pasning. Korrekt temperatur, UVB-lys, god vandkvalitet og en varieret kost skal fungere sammen, hvis skildpadden skal have de bedste forudsætninger for at holde sig sund.
Guløret terrapin med hævede øjne.
Hævede, irriterede eller lukkede øjne er et problem, vi jævnligt ser hos sumpskildpadder. Symptomet kan have mange forskellige årsager, og derfor er det vigtigt ikke straks at konkludere, at skildpadden mangler vitaminer eller har en øjeninfektion.
Se først på, om det ene eller begge øjne er påvirket, og se derefter på hele skildpadden og dens anlæg.
Er kun det ene øje påvirket?
Hvis problemet kun findes i det ene øje, kan der være tale om en lokal irritation eller skade.
Skildpadden kan have kradset sig med sine egne kløer, fået sand eller andet materiale i øjet, skrabet hovedet mod en sten eller trærød eller være blevet bidt eller kradset af en anden skildpadde.
Undersøg derfor også anlægget. Er der skarpe kanter eller andre steder, hvor skildpadden kan komme til skade?
Et lettere irriteret øje kan skylles forsigtigt med *fysiologisk saltvand (0,9 % natriumklorid). Bliver øjet ved med at være hævet, lukket eller væskende, skal årsagen findes. *Vi fortæller, hvordan du selv laver fysiologisk saltvand lidt længere nede på siden.
Er begge øjne hævede?
Er begge øjne påvirket samtidig, er der større grund til at undersøge skildpaddens samlede sundhed og pasningsforhold.
Det kan blandt andet være relevant at se på:
Hævede øjne er et symptom, ikke en diagnose.
Begynd med vandkvaliteten
Hos vandlevende skildpadder er vandkvaliteten noget af det første, vi kontrollerer ved irriterede eller hævede øjne.
Skildpadden opholder sig mange timer i vandet hver dag. Hvis filteret er tilstoppet, underdimensioneret eller ikke fungerer ordentligt, kan vandkvaliteten gradvist blive dårligere.
Kontrollér derfor filteret og foretag et delvist vandskifte. Hos Skildpadder ABC anbefaler vi generelt regelmæssige vandskift, også selv om akvariet har et stort og effektivt filter.
At efterfylde det vand, der er fordampet, er ikke et vandskifte. Vandet fordamper, men mange opløste stoffer og mineraler bliver tilbage og kan med tiden ophobes.
En del af akvarievandet skal derfor fjernes og erstattes med frisk vand.
Hvad med klor i vandet?
I nogle lande kan klorholdigt ledningsvand irritere øjne og slimhinder. Det er normalt ikke et stort problem med almindeligt dansk drikkevand, men lokale forhold kan variere.
Hvis vandværket midlertidigt ændrer vandbehandlingen, eksempelvis efter problemer med vandforsyningen, bør man følge vandværkets aktuelle information.
Det gamle råd om blot at lade alt vand stå i 24 timer er heller ikke universelt. Frit klor kan forsvinde fra vandet, mens andre desinfektionsmidler som chloramin er langt mere stabile.
Flåd og betændelse fra øjet
Kommer der væske eller egentligt flåd fra øjet, eller er vævet omkring øjet tydeligt rødt og hævet, kan der være tale om irritation, skade eller infektion.
Bakterier kan være involveret, men øjenproblemer kan også være sekundære til andre sygdomme.
Sterilt fysiologisk saltvand kan bruges til forsigtig skylning af et irriteret øje, men det behandler ikke en etableret bakteriel infektion. Hvis øjet fortsat er betændt eller forværres, skal problemet undersøges nærmere.
A-vitaminmangel og hævede øjne
A-vitaminmangel er en vigtig årsag til øjenproblemer hos især vandlevende skildpadder, der gennem længere tid har fået en mangelfuld eller meget ensidig kost.
A-vitamin er blandt andet nødvendigt for at holde hud og slimhinder sunde. Ved mangel kan vævet omkring øjnene forandres, og øjenlågene kan blive så hævede, at skildpadden til sidst har svært ved at åbne øjnene.
Men hævede øjne er ikke ensbetydende med A-vitaminmangel.
Man skal derfor se på skildpaddens fodring og øvrige symptomer, før man konkluderer noget om årsagen.
Giv heller ikke store doser A-vitamin på egen hånd. A-vitamin er fedtopløseligt, og overdosering kan skade skildpadden.
UVB-lys og A-vitamin er to forskellige ting
Her er det vigtigt at skelne mellem to ting, der ofte blandes sammen.
A-vitamin får skildpadden gennem kosten. UVB-lys danner ikke A-vitamin.
UVB-lys er alligevel en vigtig del af korrekt skildpaddehold, fordi det blandt andet gør det muligt for skildpadden at danne D3-vitamin og dermed udnytte kalk korrekt.
En skildpadde med hævede øjne skal derfor have kontrolleret både foder, UVB-belysning, temperatur og de øvrige pasningsforhold, men af forskellige biologiske årsager.
Sumpskildpadder med hævede øjne efter vinterdvale (brumation)
Hos Skildpadder ABC ser vi indimellem sumpskildpadder komme frem efter vinterdvalen (brumation) med hævede eller helt lukkede øjne.
Efter en lang vinterperiode har skildpadden levet af kroppens egne reserver, og når vandet stadig er koldt, arbejder både stofskiftet og immunforsvaret langsomt.
Skildpadden kan derfor være svækket netop på det tidspunkt, hvor den igen bliver aktiv.
Samtidig lever en sumpskildpadde naturligt i vand med mange forskellige mikroorganismer og bakterier. Det er normalt ikke noget problem for en rask skildpadde. Men er dyret svækket efter vinteren, kan kroppens modstandskraft være nedsat, og bakterier, som skildpadden normalt lever sammen med uden problemer, kan lettere få mulighed for at medvirke til en infektion.
Det betyder ikke, at hævede øjne efter vinterdvale altid skyldes bakterier. Dårlig vandkvalitet, irritation, ernæringsmæssige problemer og blandt andet A-vitaminmangel kan også give øjenproblemer.
Hos os er hævede eller lukkede øjne efter vinterdvalen derfor et signal om, at vi skal se på hele skildpadden: Er den kommet ordentligt ud af dvalen? Er den aktiv? Er den begyndt at spise? Hvordan ser næse og mund ud? Har den tabt sig? Og er vandtemperaturen høj nok til, at skildpaddens normale stofskifte igen kan komme i gang?
Hævede øjne efter overvintring bør derfor få ejeren til at se på hele skildpadden: vægt, aktivitet, appetit, øjne, næse, vejrtrækning og den måde, den bevæger sig på.
Når skildpadden vågner for tidligt
En skildpadde, der er blevet aktiv efter vinteren, men befinder sig i en havedam, som stadig er meget kold, kan få vanskeligt ved at komme ordentligt i gang.
Hvis vi vurderer, at en skildpadde ikke længere bør fortsætte vinterhvilen, kan det være nødvendigt at tage den ind under kontrollerede forhold.
Her bør opvarmningen ske gradvist. Vi sætter ikke en kold skildpadde direkte fra vintertemperaturer ned i varmt vand. Dyret kan begynde ved omtrent den temperatur, det kommer fra, hvorefter temperaturen gradvist hæves, indtil skildpadden igen holdes ved normale aktive temperaturer for arten.
Når temperaturen stiger, vil stofskifte og aktivitet også gradvist øges.
Skildpadden skal samtidig have adgang til en korrekt solplads med varme og UVB-lys samt rent vand og passende foder.
Når skildpadden ikke kan se foderet
En skildpadde med meget hævede øjne kan have svært ved at finde sit foder.
Her kan du tilbyde foder med en tydelig duft tæt ved skildpaddens hoved, så den lettere registrerer det. Mange sumpskildpadder bruger både syn og lugtesans, når de finder føde.
Undgå at stresse dyret med gentagen håndtering eller konstant at forsøge at presse foder ind i munden.
Foderet skal gennemgås
Ved mistanke om ernæringsmæssige problemer skal hele kosten vurderes.
Vi ser stadig sumpskildpadder, der gennem lang tid er blevet fodret meget ensidigt, eksempelvis næsten udelukkende med rejer eller fisk.
At skildpadden spiser et bestemt foder med stor appetit betyder ikke, at kosten er ernæringsmæssigt tilstrækkelig.
Sumpskildpaddens foder skal passe til arten og være varieret. Et kvalitetsfærdigfoder beregnet til vandlevende skildpadder kan indgå i kosten, fordi vitaminer og mineraler allerede er afstemt i foderet. Naturlige og artsrelevante foderdyr bør samtidig være en del af en varieret fodring, hvor det passer til arten.
Se på hele skildpadden
Øjnene kan fortælle meget om skildpaddens tilstand, men de fortæller sjældent hele historien.
Hævede eller lukkede øjne kan blandt andet hænge sammen med skader, irritation, dårlig vandkvalitet, ernæringsproblemer, A-vitaminmangel eller sygdom andre steder i kroppen.
Derfor skal vi ikke kun behandle det øje, vi kan se er hævet. Vi skal forsøge at finde ud af, hvorfor øjet er blevet hævet.
Det er netop den forskel, der kan forhindre, at det samme problem kommer igen.
Fysiologisk saltvand til øjnene
Ved lettere irritation eller snavs i øjet kan det skylles forsigtigt med fysiologisk saltvand. Efter anbefaling fra vores dyrlæge laver vi hos Skildpadder ABC selv det fysiologiske saltvand.
Vi blander 9 gram almindeligt salt i 1 liter vand og koger blandingen. Når saltvandet er kølet af, hældes det i en ren beholder og opbevares i køleskabet.
Vi laver kun en mindre portion ad gangen og bruger den inden for få dage. Derefter kasserer vi resten og laver en ny portion.
Inden saltvandet bruges, skal den mængde, der skal anvendes, naturligvis have en passende temperatur.
Fysiologisk saltvand kan bruges til at skylle snavs og sekret væk og kan være en hjælp ved lettere irritation. Er øjet tydeligt betændt, bliver hævelsen værre, eller kommer der vedvarende flåd fra øjet, er saltvand alene ikke en behandling af årsagen.
Blind Guløret terrapin der er fejlernæret og har kun fået Grønlandske rejer gennem de sidste 18 måneder. Det lider dyret under. Organer sætter ud og dyret er ved at dø.
I mange tilfælde vil en blind skildpadde ikke spise og derfor dø.
Men, opgiv ikke inden du har forsøgt de trin, vi her giver dig.
Vi anbefaler at du giver din skildpadde en foderpille med en kraftig lugt. Du kan også give skildpadden tørret smelt (småfisk) og kogt kylling.
På denne måde kan du muligvis få skildpadden i gang med at spise igen. Du skal være lidt tålmodig, hvis denne proces skal lykkes og få din skildpadde i gang med at spise igen. Efter lidt øvelse vil skildpadden selv kunne finde sit foder.
Det ses desværre ikke så sjælden at skildpadden er så svag, at dyret skal sondefodres.
Mangel på især A-vitamin kan hos sumpskildpadder give tydelige forandringer omkring øjnene.
Øjenlågene kan hæve, øjnene kan blive irriterede, og i mere udtalte tilfælde kan hævelsen blive så kraftig, at skildpadden har svært ved eller slet ikke kan åbne øjnene.
A-vitamin er blandt andet vigtigt for at holde hud og slimhinder sunde. Ved længerevarende mangel kan slimhinderne forandres og blive mere sårbare, hvilket også kan gøre skildpadden mere modtagelig for andre problemer.
Hævede øjne er dog ikke ensbetydende med A-vitaminmangel. Dårlig vandkvalitet, irritation, skader og infektioner kan give lignende symptomer. Derfor skal man altid se på skildpaddens samlede tilstand og pasningsforhold.
Se først på foderet
A-vitaminmangel skyldes ofte en ensidig eller mangelfuld kost gennem længere tid. Hvis der er mistanke om vitaminmangel, bør hele skildpaddens fodring derfor gennemgås.
Hos Skildpadder ABC anbefaler vi en varieret og artstilpasset kost samt et passende vitamin-, mineral- og kalktilskud. Et godt færdigfoder beregnet til sumpskildpadder kan også indgå som en del af en varieret fodring, fordi vitaminer og mineraler allerede er blandet i foderet.
Man skal være forsigtig med selv at give store doser koncentreret A-vitamin. A-vitamin er fedtopløseligt og kan ophobes i kroppen. Mere vitamin er ikke nødvendigvis bedre, og en overdosering af A-vitamin kan også gøre skildpadden syg.
UVB-lys er vigtigt – men af en anden grund
UVB-lys og A-vitamin skal ikke blandes sammen.
Skildpadden får A-vitamin gennem kosten. UVB-lyset er især vigtigt, fordi det gør skildpadden i stand til at danne D3-vitamin i huden. D3-vitamin er nødvendigt for, at skildpadden kan udnytte kalken i foderet korrekt og vedligeholde et sundt skelet og skjold.
Derfor skal sumpskildpadden have adgang til en tør solplads med både varme og UVB-lys. UVB-pæren skal hænge i den korrekte afstand over solpladsen, og der må ikke være glas eller andet UVB-filtrerende materiale mellem pæren og skildpadden.
Husk, at en almindelig UVB-pære normalt kun afgiver tilstrækkeligt UVB-lys i omkring ét år.Pæren kan stadig lyse fint bagefter, men det synlige lys fortæller ikke, om der fortsat kommer tilstrækkeligt UVB-lys ned til skildpadden. Hos Skildpadder ABC anbefaler vi derfor, at almindelige UVB-pærer udskiftes mindst én gang om året.
Når skildpadden ikke længere vil spise
En skildpadde med meget hævede eller lukkede øjne kan få svært ved at finde sit foder. Samtidig kan manglende appetit være tegn på, at skildpadden er blevet svækket.
Hos Skildpadder ABC sørger vi i sådanne tilfælde først for, at hele anlægget fungerer, som det skal: korrekt temperatur, en frisk UVB-pære, rent vand og et godt og varieret foder med de nødvendige vitaminer, mineraler og kalk.
Kan skildpadden ikke se foderet, kan man forsøge at tilbyde et velkendt og kraftigt duftende foder tæt foran dyrets hoved. Sumpskildpadder finder ikke kun deres føde ved hjælp af synet, men bruger også lugtesansen.
Vil skildpadden fortsat ikke spise, eller bliver øjnene mere hævede, skal årsagen findes. Her kan det blive nødvendigt at få skildpadden undersøgt og eventuelt få hjælp til ernæring, hvis den er blevet meget svækket.
Ung kinesisk trekølsskildpadde (Mauremys reevesii) med et hævet og betændt øje. Skildpaddens udseende tyder på, at det er en ung han, men kønnet bliver ofte lettere at se med alderen. Hanner bliver typisk mindre end hunnerne, og fra omkring 7–8-årsalderen udvikler mange hanner den karakteristiske mørke til næsten sorte farve, melanisme. Det andet øje var helt normalt, og skildpadden var ellers frisk og aktiv. Vi vurderede derfor, at der sandsynligvis var tale om en lokal øjenskade. Skildpadden blev helt rask igen.
Her har vi modtaget en sumpskildpadde med et kraftigt hævet og betændt øje.
Skildpadden er ellers frisk og livlig, og det andet øje ser helt normalt ud.
I dette tilfælde kommer skildpadden fra et hjem, vi kender godt, og hvor dyrene bliver passet korrekt. Derfor begyndte vi med at undersøge, om der kunne være tale om en lokal skade på eller omkring øjet.
Ved hjælp af en kraftig lampe og lup undersøgte vi området nærmere. Vores vurdering var, at skildpadden sandsynligvis var blevet kradset eller bidt omkring øjet af en anden skildpadde. Det kan eksempelvis ske under fodringen, hvor flere sumpskildpadder hurtigt kan komme til at bide eller kradse efter det samme stykke foder.
Øjet skal holdes rent
Vi kontaktede vores dyrlæge, som anbefalede, at øjet blev holdt så rent som muligt og skyllet flere gange dagligt med fysiologisk saltvand. De første dage skyllede vi øjet 4–6 gange dagligt ved forsigtigt at spule det med saltvand fra en sprøjte uden kanyle.
Hvis der alene er tale om en mindre traumatisk skade, vil man ofte forholdsvis hurtigt kunne se en bedring. Det er samtidig vigtigt at følge udviklingen og reagere, hvis hævelsen tiltager, der kommer mere flåd, eller skildpaddens tilstand ændrer sig.
Hornhinden kan også være beskadiget
Ved en skade omkring øjet er det ikke altid muligt med det blotte øje at afgøre, om selve hornhinden også har fået en rift eller et sår.
Vores dyrlæge gjorde derfor opmærksom på, at det ved mistanke om en egentlig øjenskade kan være relevant at undersøge hornhinden nærmere. Er hornhinden beskadiget, kan der være behov for lokal behandling, eksempelvis antibiotiske øjendråber efter dyrlægens vurdering.
En infektion eller kraftig betændelsesreaktion i hornhinden kan i værste fald give varige forandringer og påvirke synet på øjet. Derfor skal en øjenskade, der ikke hurtigt viser tydelig bedring, tages alvorligt.
Skildpadden blev helt rask igen
I dette tilfælde gik det heldigvis, som vi håbede. Øjet blev holdt rent, skildpadden blev fulgt tæt, og hævelsen forsvandt gradvist. Skildpadden blev helt rask igen.
Historien viser samtidig noget vigtigt: Et hævet øje hos en sumpskildpadde er et symptom – ikke en diagnose. Er kun det ene øje påvirket, bør man blandt andet overveje en lokal skade eller irritation, mens problemer med begge øjne i højere grad giver anledning til også at undersøge vandkvalitet, ernæring, vitaminstatus og skildpaddens generelle helbred.
Har din skildpadde en tilsvarende øjenskade, og er du i tvivl om skadens omfang, anbefaler vi, at du får øjet vurderet af en krybdyrkyndig dyrlæge.