Her viser vi, hvor UVB-pæren bør hænge, når det gælder moskusskildpadder.
Hæng UVB pæren over kanten, mellem vand og land. Varmepæren hænger ved siden af. Her stikker moskusskildpadden tit hoved og hals over vandet og får på den måde deres dosis UVB-lys.
Solpladsen er bygget af et 50 liters akvarium.

De alm. moskusskildpadder anbefaler vi gerne som begynder skildpadde. Både fordi er er forholdsvis lette at holde, men især fordi moskusskildpadder ikke bliver ret store.

Denne side er opdateret d.10. aug. 2022

English text at the bottom of the page. 

Alm. moskusskildpadde (Sternotherus odoratus)

Så lille er skildpadden, at den kan være i en kapsel 👇 Det er et ægte foto. Det er ikke et foto trick.

De helt små unger, af moskusskildpadder, de er ikke helt så hårdfør, som de lidt ældre skildpadder.

Skildpadder ABC kan modtage moskusskildpadder, hvor vi vil give skildpadder det gode liv. 

Derfor, hvis det ikke gør dig noget om du får en unge, så har vi altid moskusskildpadder, alder mellem 3-12+ år gamle, med en skjoldlængde mellem 9-12 cm. 

Adoptionsklare moskusskildpadder      Skildpadder ABC har altid voksne adoptionsklare moskusskildpadder, der er klar til at få et nyt hjem.

Kontakt information 

Alm. moskusskildpadder (Sternotherus odoratus) er aften og nataktive. Til det passer moskusskildpaddens mørke og grå farver helt perfekt. I naturen kan skildpadden derfor komme uset rundt i sit habitat og dermed undgå sine fjender.

Det er også i de mørke timer moskusskildpadden klatre op på land og lægger sine æg.

Alm. moskusskildpadder er mest aktive, imens de fleste af deres fjender og de andre sumpskildpadder tager den med ro.

Bemærk hannens store hale.

Moskusskildpadder lever næsten udelukkende i vand og tilbringer størstedelen af deres tid i lavvandede, langsomt rindende åer og eller i damme, med kraftig vegetation.

Den mest fremtrædende adfærd hos moskusskildpaddden, er dens defensive taktik. Bliver den forstyrret, vil skildpadden hurtigt afgive en ildelugtende væske, fra dens moskus kirtler. Duftkirtlen er placeret lige under bagsiden af dens skjold. Det har gjort, at moskusskildpadden har fået tilnavnet "stinkpot i USA". (Men dit hus vil ikke lugte, fordi du holder en moskusskildpadde). Andre sumpskildpadde-arter har også den evne bl.a. den almindelige snapskildpadde og den kinesisk trekølsskildpadde og slangehalsskildpadden.

Hannen er særlig aggressiv, og tænker sig ikke om to gange, før den bider. En anden unik adfærd er, at moskusskildpadden under fouragering / føde søgning, går på bunden af å eller dam, i stedet for at svømme.

Skildpadden er typisk kun på land, når hunnen skal lægge sine æg, eller i sjældne tilfælde for at sole sig. Moskusskildpadden ligger ikke nær så meget på land og solbader, som andre skildpadder. Man kan mest se skildpadden nyde solen, med bare at stikke hovedet over vandet eller den ligger og flyder i overfladen mellem vegetationen.
I naturen, i skildpaddens hjemland USA, her kan skildpadden ses på grene, der hænger ud over vandet, hvor de kan solbad eller bare ligger og tørrer, for de ligge lige så gerne i skygge.

Moskusskildpadden kan klatre op af meget skrånende træstammer eller grene, til en højde, af op til 2. m over vandoverfladen. De ældre skildpadder er kendt for, at falde ned i både eller kanoer, når de bliver forstyrret.

Bemærk, at moskusskildpadden kan kravle lodret op af en træside, lavet af brædder.

De unge skildpadder holder sig gerne fast, i stammen, med sådan et greb, at de kun med besvær kan fjernes.
Vores Moskusskildpadder kravler regelmæssigt på land, om natten. De har et 54 liters akvarium, lavet om til land, med sand, hvor de kan kravle over i, fra et 720 liters akvarium.
Læs mere om, indretning af Moskusskildpadde akvarium: Akvarium til Moskus.

Vinterdvale. I det nordlige af USA, vil moskusskildpadden gå i dvale. Skildpadden kan grave sig 30 cm. ned i søens mudrede bundlag, typisk nær vandkanten eller kravle op på land og lægge sig under store sten, træstammer eller under død vegetation og i bisamrottens hule og i bæverens bo og flere andre steder.

Moskusskildpadder samler sig sommetider i grupper, hvor der er gode steder, at gå i hi. I 1937 fandt man, vurderet til 450 moskusskildpadder, i en enkelt gruppe, over et område på 14 m. x 1,8 m. i et mudret område, i Ohio.

Moskusskildpadden begynder at grave sig ned, når vandtemperaturen når under 10 grader. I det sydøstlige Pennsylvanien, Michigan og Ohio, er skildpadderne aktive cirka 200 dage om året, fra april til oktober. I Oklahoma er de aktive det meste af året, med en nedgang i deres aktivitet, i perioden december til februar. I Virginia er dyrene aktive, fra marts til november. I Nord Carolina, er dyrene observeret, i 70% af tilfældene, i månederne april, juli og august.

Læs mere om vinterdvale og hvad du skal tage højde for, hvis du lader dine Moskusskildpadder gå i dvale: Vinterdvale

Opførsel. Sternotherus odoratus er først og fremmest aktiv i skumringstiden. Men dyrene kan også være aktive i dagtimerne. Men normalt er de inaktive i de lyse timer, hvor de vil være nedgravet i bunden eller hviler sig i huler.
I dit akvarium, har du der en moskusskildpadde han, sammen med hunner, så vil skildpadderne tit også være aktive i dagtimerne. Han vil stresse rundt for at parre sig med de hunner der er eller i værste fald, vil han kun voldsparre sig med en enkelt hun, der kan lide skade ved den meget store interesse han udviser hende. I naturen kan en hun komme væk fra en han, det kan hun ikke i et akvarium, uanset størrelsen.
Moskusskildpadden - S. odoratus, der holdes i akvarium, kan være aggressiv overfor andre moskusskildpaddearter, det sker også i naturen.

Hannens kloak sidder ret langt ude på halen, uden for skjoldets kant. Hvorimod hunnens kloak, sidder tæt ved kroppen, under skjoldets kant.
Hannen har på indersiden af begge bagben, to tydelige, lyse pletter med skæl. Det er skæl hannen benytter til at holde fast i hunnen med, under parringen.

For uerfarne, handler kønsbestemmelse af moskusskildpadder sig, kun om skildpaddens hale størrelse.

Hannens hale er meget længere og kraftigere end hunnens hale. Det er det nemmeste køns-kendetegn, at se på de alm. moskusskildpadder (Sternotherus odoratus)

Lær din moskusskildpaddes køn: Kønsbestemmelse moskusskildpadder

Habitat
S. odoratus habitat, omfatter enhver form for permanent vandområde, som lavvandet vandløb, damme, floder, moser eller klare søer, så længe strømmen ikke er for kraftig. Men det er hovedsagelig i de lavvandede områder, med blød bund og med rigelig vegetation, man finder moskusskildpadden. Dyrene findes også steder, hvor der er gruset bund. 
Skildpadderne er mest aktive i områder tæt på kysten, med vanddybder på mindre en 60 cm. Skildpadderne kan findes på vanddybder på op til 9 meters dybde. Moskusskildpadden er ikke tolerant overfor brakvand.  

Det ser ud som om, at undervands skjul mellem sten, sunkne træstammer, huler og lignende steder, er nødvendige for skildpadderne. Skildpadderne bruger bisamrotten og bæverns bo som skjul, i den amerikanske natur.

Hold vandplanter i dit moskusskildpadde akvarium.

Moskusskildpadde der har fundet sig en kokosnød.

I en hule kan moskusskildpadden finde ro. Her kan skildpadden få kløet sit skjold. Bare sørg for at din skildpadde, altid kan komme ud af hulen igen. Hulen må ikke være en blind vej for dyrene, så de risikere at sidde fast. 

Du kan også bygge dine egne huler, af sten, sørg for at de sten, du bruger, ikke kan falde ned over dyrene. Lim dem sammen med silikone. Du skal bruge den silikone, der er beregnet til akvarier.

Godt sæt pærer: Reptisun UVB 5,0 13w Halogen varmepærer 35w. www.SkildpaddeShop.dk

Alle moskusskildpadder skal have adgang til både en UVB-pære og en varmepære. 

Moskusskildpadder kravler ikke så meget på land, hvis akvarievandets temperatur er over 22 grader. Anbefalet vandtemperatur for den alm. moskusskildpadde er 20-22 grader.

Moskusskildpadder er sky skildpadder. De vil gerne have ro omkring sig, når de kravler op på land. Noget andet er, moskusskildpadder er skumrings og nataktive. I aften og nattetimerne, vil skildpadderne kravle mere op på land. Især hvis der er ro omkring dyrene.

Men du skal altid give dine moskusskildpadder en solplads, med både en UVB-pære og en varmepære, uanset om du ikke synes dine moskusskildpadder kravler op på land. Det kan vi forsikre dig om, at dine moskuskildpadder vil gøre, i starten imens du er væk og vender ryggen til.

Moskusskildpadden kan sagtens være nedgravet, i muldlaget i ca. 14 dage. Hunner gemmer sig gerne på land, det kan være at der er en han der er for interesseret i dem.

Du vil ikke se dine moskusskildpadder, ret meget oppe på land. Moskusskildpadder er sky dyr, så snart de bevæger sig ud, af vandet.

Skildpadden er selvfølgelig på land, når hunnen skal lægge sine æg og når de vil sole sig. Hvilket moskusskildpadder ikke gør nær så meget, som de øvrige sumpskildpaddearter. I mange tilfælde, vil moskusskildpadden, kommer op til kanten, af solpladsen og hænge ud, halvt oppe af vandet. Herfra vil moskusskildpadden strække sit hoved og hals op imod UVB- og varmepæren. Moskusskildpadder har ikke samme behov for at komme, så meget op på land, som de andre sumpskildpaddearter.

Vi har erfaring med, at moskusskildpadder efter et stykke tid (der kan gå et meget langt stykke tid - måneder?), så kan dyrene måske begynde med at kravle, op på land, selv om der er mennesker i nærheden. Dyrene kræver dog ro og de skal føle sig helt trygge, ved deres omgivelser, inde de bevæger sig op på land.
I Sumpskildpadder' eget store moskusskildpadde akvarium ses dyrene tit, oppe på land, både nat og dag. Hos Sumpskildpadder kravler moskusskildpadder dagligt op på land og graver sig ned, i solpladsens muldlag (benyt gødningsfri muld. Det kan købes i en planteskole eller byggemarkeder).

Efter vi er begyndt, at benytte muld, til æglægningspladsen, så er flere af moskusskildpadderne begyndt at grave sig ned, i mulden. Her kan de ligge nedgravet i længere tid. Muldjorden giver skildpadden mulighed for, at kunne trække vejret, nede i mulden.
Moskusskildpadderne kan være nedgravet i nogle få dage, op til ca. 14 dage, de ligger i en salgs kortvarig "dvale".

Husk, moskusskildpadder er aften og nataktive. Så du vil normalt ikke se dyrene, være særlig aktive, i dagtimerne.

Guløret terrapin har snuppet en reje, for næsen af en moskusskildpadde.

Moskusskildpadder er aften og nataktive. Om aften og natten gennemsøger de akvariet, om der skulle være en snegl eller andet der kan ædes. 

Fordi moskusskildpadde unger, er lidt skrøbelige og vokser langsommer, end andre sumpskildpaddearter, så vil vi anbefale af moskusskildpadden. er mindst 6 cm. i skjoldstørrelse, hvis du ønsker moskusskildpaddeunger skal vokse op, sammen med andre sumpskildpaddearter. Moskusskildpaddense unger skal mindst være på samme størrelse med eller helst lidt større, end de andre sumpskildpaddearter, de lever sammen med.

Moskusskildpadden kan være aggressiv. overfor andre skildpadder, især imod deres egne eller arter der ligner dem selv. Den Kinesiske trekølsskildpadde han og en moskusskildpadde han skal man passe meget på med at sætte sammen (se video under: Aggressive skildpadder). 

Indenfor alle sumpskildpaddearter findes der individer, der er "asocial" og kræver at blive isoleret. Moskusskildpadder har kraftige bid, at de kan gøre skade, på hinandens ben, hale og hoved. Hvis en moskusskildpadde gentagende gange er aggressiv, så kan det være nødvendigt at isolerer den. Moskusskildpadde hanner kan seksuelt chikanere andre arter, især mindre Kinesisk trekølsskildpadder hunner. Der findes også eksempler på meget dominerende moskus hunner.

Alm. moskusskildpadder - Vi anbefaler kun hunner til begynder: Holder du en han i akvariet, bør du holder mindst 3. hunner. Ellers kan en enkelt hun meget let lide overlast. Han vil jage og parre sig med hunnen hele tiden. Men selv med tre hunner, kan en han være utrolig træls og skadelig for hunnerne at holde i et lille 250l. akvarium med hunner. Selv i meget størrer akvarier, vil en han generelt give problemer. 

Du skal ikke sætter flere moskusskildpadde hanner sammen, når du kun har en hun eller to i et lille akvarium.

Mere om det under. Aggressive skildpadder

Planter og fisk. Moskusskildpadder er ikke så godt rustet til at fange fisk og de spiser intet eller kun meget lidt plantemateriale. Det er derfor lettere at have planter i sit akvarium, med moskusskildpadder end det er med de andre sumpskildpaddearter. Moskusskildpadder er hårde ved akvarieplanter. Moskusskildpadder gennemsøger, hver nat alt i akvariet, det gælder også planter for noget der kan spises, snegle og andet. Har man ikke mange planter i sit akvarium, så vil moskusskildpadderne være relativ hårde ved de få planter man har, de når ikke at gro til.

Hold vandplanter i et moskusskildpadde akvarium.

Vi anbefaler, at du holder fisk, sammen med dine moskusskildpadder. Både for hyggens skyld og for at dine skildpadder, får lidt adspredelse. Her er guppyer og platyer gode fisk. Vælg også en flok pansermaller, til akvariet, de er dygtige til at rydde op i bundlaget. Normalt har man et hjørne, i akvariet, hvor foderrester og planterester samles, det vil en flok platyer gennemsøge og hvirvle op, så det lettere finder vej til filtret. Mere om at holde fisk, sammen med sine moskusskildpadder.

Fisk og sumpskildpadder, i samme akvarium

Moskusskildpadder kan god leve sammen med en del andre sumpskildpaddearter. Se mere om emnet, under: Aggressive skildpadder

Moskusskildpadder kravler rundt på bunden og de andre sumpskildpaddearter, svømmer mest i overfladen og er på land. Man vil dog kunne observerer, at de svømmende arter, måske kan forstyrre moskusskildpadder der hviler og sover i dagtimerne, når de andre sumpskildpadder er vågne og svømmer frem og tilbage hen over dem. Derfor giv dine moskusskildpadder nogle huler eller trærødder dyrene kan gemme sig i og under.

Moskusskildpadden kan sulte! Når moskusskildpadder lever sammen med andre sumpskildpaddearter, der svømmer i vandoverfladen. De overfladesvømmende skildpadder, er gode til at æde alt fodret, inden det lander nede på bunden hos moskusskildpadderne. Moskusskildpadder tager gerne foderpiller, fra vandoverfladen.

Unge af Sternotherus odoratus - Common Musk Turtle - Almindelig Moskusskildpadde. Her kan du også se, hvordan skildpadden ser ud under bugen.

Imens moskusskildpadder, er unger, så er rygskjoldet som regel sort og ru. Huden er mørk-oliven til sort, der er to fremtrædende gule linjer, der løber fra snuden, ned bag hovedet, på, hver side af øjet. 

Rygskjoldet, har tre køl langs skjoldet.

Se vores lille ven "Futte" i denne video

Reproduktion udendørs, i deres hjemsted Nordamerika.
Parring kan foregå sporatisk over hele året, men den mest aktive parringsperiode er i april og maj måneder.

Anden parringsperiode finder sted i september og oktober måned. Der lægges mellem 1 og 6 kuld æg om året, æg pr. kuld er mellem 1-9 æg. Der bliver lagt flest kuld æg i staten Florida, USA.

Både hun og han er ca. 3-5 år når de er kønsmodne.

De sydligste levende moskusskildpadder i USA, de er generelt lidt tidliger kønsmodne end de moskusskildpadder der lever længere nord på er. 

Moskusskildpadde æg. Vores skildpadder lægger æg flere gange om ugen.

I fangenskab: Moskusskildpadder der er i god foderstand, de er kønsmodne efter ca. 3-4 år. Hunnen lægger op til 9 æg på land i fugtig jord eller sand, til rede område, her kan du eventuelt benytte sand blandet med lidt spagnum eller bark, hvor de kan grave en nydelig rede, ned i 10 cm. dybde.  Æggene er hvide, elliptiske, hård-skallede æg, størrelsen er ca. 21 mm. lang og 15 mm. brede.   Ungerne klækkes efter ca. 60 til 84 dage senere. Ungerne kommer frem i den sene sommer og efterår.

Levested for Sternotherus odoratus.
Distribution of Sternotherus odoratus.

Sternotherus odoratus, eller den almindelig moskusskildpadde, er udbredt og artsrig. Den findes helt oppefra det sydøstlige Canada, i Ontario og Quebec og er udbredt i det meste af det østlige USA, fra de nordøstlige stater og ned til Florida. deres eksistens er udbredt mod vest til de store søers område, gennem Illinois, til det vestlig Kansas og Oklahoma og når sin vestlige udbredelse i det centrale Texas. Sternotherus odoratus findes længere mod nord, end nogle af de andre moskusskildpadde-arter.

Geografisk variationer
Der findes ikke nogle underarter, af den almindelige moskusskildpadde. Der findes lokale forskelle i skjoldets farver. De nordligste levende moskusskildpadder mangler ofte de to ansigts striber. Nogle moskusskildpadde grupper, der lever i Vest Virginia har lidt bredere hoveder, end de dyr der er fundet andre steder.

Hejre snupper en snapskildpadde. Det tog 15 minutter for hejren at få slugt skildpadden!

Sæt ikke din moskusskildpadde ud i naturen!

Moskusskildpadder vil have fjender i den danske natur.
Moskusskildpadder der sættes ud i den danske natur, kan møde dyr, der vil æde dem, det er blandt andre vaskebjørn, mårhund, odder, andre dyr der også kan tage en moskus. er fiskehejre, kragefugle, katte, ræve m.fl. Er det det man ønsker for sin kæleskildpadde?

Moskusskildpadder forsvarer sig med at bide og lugte grimt! Den mest fremtrædende adfærd for moskusskildpaddden, er dens defensive taktik. Bliver den forstyrret, vil skildpadden hurtigt udgive en ildelugtende væske, fra dens moskus kirtler. Duftkirtlen er placeret lige under bagende af deres skjold. Det har gjort, at moskusskildpadden har fået tilnavnet "stinkpot i USA".

Skildpaddens fjender i den danske natur.

Her ser du en moskusskildpadde, den er ikke ved, at snappe en Platy unge, med netop ved, at trække ilt ud, af vandet med sin tunge. Hulen har vi på SkildpaddeShop.dk

Den almindelige moskusskildpadde (Sternotherus odoratus) lever i søer og floder i Nordamerika og er kendt for at opholde sig det meste af sin tid i vand. Den kan være neddykket i månedsvis, f.eks. under dvale, uden at behøve at komme op efter luft.

Forskerne har blandt andet gennemført anatomiske undersøgelser med lys- og elektron­mikroskoper. Her viste det sig, at tungens bageste del og hals­regionen var beklædt med flere tynde hudlapper, som var forsynet med et meget stort antal­ små blodårer. Mængden af blodårer var på højde med mængden af blodårer i huden hos lungeløse salamandere, der udelukkende får deres ilt gennem huden.

Et andet forsøg viste at skildpadden ikke brugte tungen til at synke sin føde med.

Undersøgelser af moskus-skildpaddens tunge under et elektronmikroskop viser, at tungen er en slags gælle. - Scanning electron micrograph showing tongue and the respiratory lobe-like papillae.

En type skildpadder besidder et ekstraordinær organ, der gør det muligt at trække vejret under vandet og holde sig neddykket i mange måneder.

Den almindelige moskusskildpadde har dens lille tunge beklædt med blodkarfyldte hudfolder. Snarere end at bruge tungen til at spise med, bruger skildpadden tungen til at trække ilt ud af vandet med. 

Voksne dyr tilbringer det meste af deres liv under vandet, mens unge dyr indimellem kommer op på land, for at søge efter noget spiseligt.
Imens de filmer de unge dyrs forsøg på at spise, bemærker forskerne noget usædvanligt: når dyrene har fundet noget spiseligt, kunne de kun spise det efter at have trukket det tilbage i vandet. På land var det en kamp for dyrene, at skulle sluge deres fangst. 

Dvale under vand.
Nogle sumpskildpadder kan ikke trække vejret under vandet overhovedet, mens andre gøre det via deres hud.
Andre arter, såsom halsvender skildpadden (side-necked turtles) i Australien, bruger et specielt hulrum i deres kloak, hvorfra de kan optage ilten fra vandet. 

Mere om: Skildpadden ånder med tungen

Her står en Moskusskildpadde og snuser til en kyssegurami - Helostoma temmincki.

Der er ikke de store problemer mellem moskusskildpadder og fisk. Der smutter en enkelt levende fisk ind imellem. Vi finder sjælden døde fisk i akvariet, så dem får skildpadderne hurtigt ryddet af vejen. 

Vi ser jævnligt, at vores moskusskildpadder forsøger, at fange raske fisk, men det lykkes normalt ikke. Du skal forvente, at der indimellem vil forsvinde en en enkelt fisk. Du kan være helt rolig ved at holde fisk sammen med moskusskildpadder. Der er andre skildpaddearter, der vil være hårde ved din fiskebestand.

Det er helt naturligt at sumpskildpadder æder fisk. Er du øm over dine fisk, så skal de holdes i et akvarium for sig selv. Men, sæt nogle Guppyer eller Platyer sammen, med dine skildpadder. Det giver også skildpadderne lidt adspredelse, fra den daglige trummerum.

Læs mere om fisk sammen med skildpadder

Hun, alm. moskusskildpadde der hænger ud i overfladen, hvor hun kan finde lidt ro og fred for hannen.

Arten blev først beskrevet af den franske taksonomist Pierre André Latreille i 1802 og fra en prøve indsamlet i nærheden af Charleston og South Carolina.
På det tidspunkt var næsten alle skildpadder klassificeret i slægten Testudo og han gav dem navnet Testudo odorata.

I 1825 skabte John Edward Gray slægten Sternotherus til også at omfatte arter af moskusskildpadder og det blev Sternotherus odoratus.
Arten har været flyttet rundt adskillige gange af mange forfattere. Det har ført til en større forvirring omkring dyrets klassifikation.
For at forvirre det yderligere, er forskellene mellem mudderskildpadder (Kinosternon) og moskusskildpadder (Sternotherus) en pointe der debatteres, nogle forskere mener de alle skal tilhøre den samme slægt, nemlig Kinosternon.

Læs mere om moskusskildpaddens taxonomy

Sternotherus odoratus - Sinkpot

Sternotherus odoratus.
Sternotherus odoratus is a species of small turtle native to SE Canada and much of the Eastern USA. It is also known as the common musk turtle or stinkpot. Stinkpots take their name from small glands on the underside of the carapace that can exude a foul-smelling musk in self-defense; captives don’t do this often and it is not a hygiene issue (your house won’t stink because you keep one). Other mud and musk turtles, Reeve's turtle, Common snappers and Snake-necked turtle have this capability. 

They are sometimes bred specifically to be kept as pets.

Description.
Stinkpots are black, greyor brownturtles with highly domed shells. They grow to approximately 8 to 14 cm (about 3 to 5 inches). They have long necks and rather short legs. Males can usually be distinguished from females by their significantly longer tails. The head is vaguely triangular in shape, with a pointed snout and sharp beak, and yellow or white striping from the tip of the nose to the neck. Barbelsare present on the chin and the throat. Their plastrons are relatively small, offering little protection for the legs, and have only one transverse, anterior hinge. Algaeoften grow on their carpaces. Their tiny tongues are covered in bud-like papillae that allow them to respire underwater.  

Behaivor.
Musk turtles are almost entirely aquatic, spending the vast majority of their time in shallow, heavily vegetated waters of slow moving creeks, or in ponds.The only time they come up on land is when the females lay their eggs , or in some cases, to bask. They can climb sloping, partially submerged tree trunks or branches to as much as 2 m above the water surface, and have been known to drop into boats or canoes passing underneath.

Diet.
They are carnivorous, consuming a wide variety of aquatic invertebrates, including crayfish,freshwater clams, snails With shell, high quality turtle pellets such as Mazuri and Reptomin, as well as earth worms, and various insects. They will also eat fish and carrion Their common names are derived from the scent glands located just under the rear of their shell, which allows them to release a foul, musky odor to deter predation, which hardly ever occurs . Wild turtles often will not hesitate to bite if harassed, though they are not particularly fast-moving and their reach is limited.

Reproduction.
Breeding occurs in the spring, and females lay two to 9 elliptical, hard-shelled eggs in a shallow burrow under shoreline debris. The eggs hatch in late summer or early fall. Hatchlings are usually less than one inch long. Their lifespan, as with most turtles, is quite long, with specimens in captivity being recorded at 50+ years of age. Male stinkpots usually reproduce in water temperature which is neither very warm nor very cool. Females mostly reproduce either in the temperature of very cool or very warm but, not in between like the males.

Geographic. See the picture above. 
The common musk turtle ranges in Canada in southern Ontario, southern Quebec, and in the Eastern United States from southern Maine in the north, south through to Florida, and west to central Texas, With a disjunkt population located in central Wisconsin.

Taxonomy.
The species was first described by the Frenc Taxonomist Pierre André Latreille in 1802, from a specimen collected near Charleston, South Carolina.

At the time, almost all turtles were classified in the genus Testudo , and he gave it the nameTestudo odorata. In 1825, John Edward Gray created the genus Sternotherus to include species of musk turtle and it became Sternotherus odoratus. The species has been redescribed numerous times by many authors, leading to a large amount of confusion in its classification. To confuse it further, the differences between mud turtles  and musk turtlesare a point of debate, with some researchers considering them the same genus Kinosternon

Conservation.
Though the common musk turtle holds no federal conservation status in the US and is quite common throughout most of its range, it is listed as a threatened species in the state of Iowa. In Canada, the stinkpot is listed as a species at risk, and is protected by the federal Species at Risk Act (SARA).

In captivity.
Due to its small size, the common musk turtle generally makes a bette choice for a pet turtle than other commonly available species, such as the red-eared slider  (Trachemys scripta elegans). Throughout their range, wild-caught specimens are commonly available, but the species is also frequently captive-bred  specifically for the pet trade. (In the United States, USDA regulations ban the sale of turtles under four inches long as pets. This technically excludes all musk turtles.) They readily accept a diet of commercially available turtle pellets and various insects, such as crickets  and mealworms , or earthworms . Due to their almost entirely aquatic nature, common musk turtles also do not necessarily require the same ultraviolet (UV) lighting most other turtle species do for proper captive care, though it is usually recommended to give them a more natural light cycle than normal indoor lighting and because some UV lighting will strengthen the shell.