Hvornår kan man kønsbestemme?
Som hovedregel kan man først bestemme kønnet hos europæiske landskildpadder, når de er blevet 4–6 år gamle og har nået en størrelse på mindst 8–10 cm. Før dette tidspunkt er kønsforskellene som regel for svagt udviklede til at kunne vurderes sikkert.
Denne side er opdateret d.12. april 2026
Hvordan ser man kønsforskel hos landskildpadder?
Kønsforskellen hos landskildpadder er som regel forholdsvis enkel at afgøre, når dyrene er kønsmodne.
Hannen har typisk en lang hale, som ofte bæres drejet ud til siden.
Hunnen har derimod en kort hale, som oftest holdes lige ned.
På tegningerne ovenfor, fremgår forskellen i halelængde tydeligt mellem han og hun. Denne forskel gør sig i praksis gældende hos alle landskildpadder.
Tegningerne viser tydeligt forskellen i halestørrelse mellem kønnene. I praksis varierer landskildpadder dog meget fra individ til individ – både i kropsstørrelse, halens længde og udformningen af bugskjoldet, som kan være mere eller mindre konkavt, samt i størrelsen og formen på analskjoldene.
Et vigtigt kendetegn hos voksne dyr er analskjoldene:
Hos hannen er de typisk smallere og der er derfor mere plads til den større hale, mens de hos hunnen er bredere og med mindre plads.
Netop bredden og formen på analskjoldene er derfor et centralt pejlemærke, når man skal bestemme kønnet på voksne europæiske landskildpadder.
Kloak udseende ved han og hun
Halelængden er det mest pålidelige kendetegn ved kønsbestemmelse, men kloakkens placering og udseende kan også give vigtige fingerpeg. Kloakken på en hun sidder under skjoldkanten, hvorimod på hannen, der sidder kloakken udenfor skjoldkanten, når halen strækkes ud.
Hos hanner er analskjoldene på bugskjoldet typisk smallere og kortere, hvilket giver en mere spids åbning. Hos hunner er de derimod bredere og længere og danner en mere åben struktur.
Russiske landskildpadder kan være sværere at kønsbestemme
Hos russiske landskildpadder kan kønsbestemmelsen være mere usikker end hos andre arter. Hannens hale er ikke altid markant lang, og hunnens hale kan til tider være forholdsvis kraftig og længere end forventet.
I disse tilfælde må man inddrage flere kendetegn i vurderingen. Hannen har ofte et mere udkrænget haleskjold og et mere kraftigt hoved end hunnen. Derudover er hannen typisk mere aktiv og kan udvise en mere aggressiv adfærd, særligt i mødet med andre skildpadder.
Bugskjoldet som kendetegn
Som nævnt kan smalle analskjolde være en indikation på, at der er tale om en han. Se billedet 👉
Hos nogle europæiske landskildpadder kan bugskjoldets form også være en nyttig indikator, men det bør aldrig stå alene. Et konkavt (indadbuet) bugskjold vil som regel pege i retning af en han, og dette ses hyppigst hos ældre hanner. Den konkave form menes at gøre det lettere for hannen at fastholde hunnen under parring.
Der er dog undtagelser. Konkave bugskjolde forekommer også hos hunner – om end sjældnere – og variationen mellem individer er betydelig.
Konkavt bugskjold er almindeligt hos hanner af bredrandet landskildpadde (Testudo marginata) og maurisk landskildpadde (Testudo graeca), men kan også forekomme hos hunner af disse arter.
Hos græsk landskildpadde
(Testudo hermanni) ses konkavt
bugskjold hos mange hanner, men flade
bugskjolde er også almindelige. Der findes desuden hunner med let konkav form.
Hos russisk landskildpadde (Testudo horsfieldii) er bugskjoldet derimod næsten altid fladt – både hos hanner og hunner – og her kan dette kendetegn derfor ikke bruges i praksis.
Voksen landskildpaddehan med tydeligt konkavt bugskjold (indadbuet plastron), som ofte ses hos kønsmodne hanner. AI-genereret illustration.
Russiske landskildpadder.
Når man er lidt for ivrig – og lidt for upræcis… naturen finder vej, men ikke altid i første forsøg.